SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE PDF Free Download
1 / 325/325
100%
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET
FOR
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE
DAGSORDEN FOR MØDET
ONSDAG DEN 10. DECEMBER 2025, KL. 08:00
FJORDGAARDEN, VESTER KÆR 28, RINGKØBING
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
Fraværende:
ingen
INDHOLDSFORTEGNELSE:
1. Godkendelse af dagsorden 2
2. LUKKET PUNKT: Årets Frivillige Sociale Indsats 2025 3
3. Tilskud til frivilligt socialt arbejde 4
4. Strategi for fremtidens bostøtte 6
5. Budgetopfølgning ultimo november 2025 8
6. Budgetopfølgning 2026 - Social- og Sundhedsudvalget 11
7. Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2026 for Social- og Sundhedsudvalget 13
8. Etablering af rehabiliteringsteamet i Sundhed og Omsorg 17
9. Sundhedsreform 19
10. Beslutning om anvendelse af private underleverandører i den kommunale
hjemmepleje i henhold til Ældreloven
21
11. Beslutning om indkøb og udlån af robotstøvsuger 24
12. Beslutning om mulighed for madlavning i eget hjem 26
13. Endelig godkendelse af kvalitetsstandarder 2025 - 2026 28
14. Principnotat 2025 på plejeboligområdet 30
15. Anmodning om tillægsbevilling fra Kræftplan V til Sundhed og Omsorg 32
16. Demensstrategi 2025/2026 34
17. Kognitivt Stimulationstræning (CST) til borgere med demens 36
18. Orientering om resultat af ældrerådsvalget 2025 38
19. Gensidig orientering 39
20. Underskriftsside 40
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
1. Godkendelse af dagsorden
Side 2
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
2. LUKKET PUNKT: Årets Frivillige Sociale Indsats 2025
25-019794
Side 3
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
3. Tilskud til frivilligt socialt arbejde
25-022538
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til Frivilligrådets indstilling om fordeling af midler fra
§18 Hovedpuljen for 2026.
Ringkøbing-Skjern Kommune har 1.475.000 kr. i §18 puljerne til at støtte det frivillige sociale arbejde
i kommunen i 2026. Midlerne er tilgængelige i en §18 Hovedpulje, som foreninger mv. kunne søge til
deres etablerede aktiviteter inden den 6.oktober 2025. Efter uddeling af midler til ansøgere til §18
Hovedpuljen kan de resterende midler (minimum 125.000 kr.) søges løbende i §18 Udviklingspuljen,
hvor der udelukkende kan søges til "nye initiativer, udviklingstiltag og ekstraordinære aktiviteter".
Den 18. juni 2025 vedtog Social- og Sundhedsudvalget en vejledning for §18 støtte til frivilligt socialt
arbejde samt en forretningsorden for §18 støtte i Ringkøbing-Skjern Kommune. Se her:Vejledning
om §18 støtte til frivillige sociale indsatsereller se hhv. bilag 1 og 2.
Indstilling
Frivilligrådet har modtaget 103 ansøgninger fra 61 foreninger til §18 Hovedpuljen. Se alle
ansøgninger i bilag 3. Det er 9 foreninger og 6 ansøgninger færre end sidste år. Ansøgningerne er
behandlet i overensstemmelse med ovenstående vejledning. Der er ansøgt om i alt ca. 1.892.000 kr.
Der er således søgt om ca. 282.000 kr. mere end sidste år.
Frivilligrådet indstiller 71 ansøgninger til støtte på i alt 1.021.732 kr. 2 ansøgninger er blevet flyttet
over til behandling i §18 Udviklingspuljen. Der er indstillet 29 ansøgninger til afslag. 1 forening trak
deres ansøgning inden behandlingen i Frivilligrådet. Der er således knap 453.000 kr. tilbage til
uddeling fra §18 Udviklingspuljen for resten af 2026. Fordelingen af midler fra §18 Udviklingspuljen
er uddelegeret til Frivilligrådet og forgår løbende i 2026.
Offentliggørelse
§18 ansøgerne vil få svar på deres ansøgninger efter Social- og Sundhedsudvalgsmødetd. 10.
december 2025. Herefter offentliggøres oversigten over ansøgere også på Ringkøbing-Skjern
Kommunes foreningsportal.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lovgrundlaget findes i §18 i Serviceloven
•Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og
foreninger.
•Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
•Stk. 3. Rammerne for samarbejde fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse
Økonomi
Til at støtte det frivillige sociale arbejde er der i kommunens budget for 2026 på §18-området afsat
ca. 5,1 mio. kr.Af budgettet er forlods afsat midler til Frivilligcentret Frivilligvest, Selvhjælp
Ringkøbing-Skjern under FrivilligVest, Cafe Røde Kors i Ringkøbing, Cafe Værestedet Montana i
Skjern, værestedet Sømandscaféen i Hvide Sande, G-Faktor i Ringkøbingsamt mødeafholdelse mv.
på det frivillige sociale område.
Der forventes overført et overskud fra 2025 på ca. 400.000 kr. I denne ansøgningsrunde vil der
derfor kunne udbetales tilskud på ca. 1,350 mio. kr. fra §18 Hovedpuljen.
Derudover er der afsat 125.000 kr. til de løbende ansøgninger til §18 Udviklingspuljen.
Viden & Strategi, Økonomi påpeger, at Byrådet reelt først behandler overførslerne fra 2025 til 2026 i
april 2026, hvorfor det samlede budget først kendes på dette tidspunkt.
Side 4
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til Frivilligrådets indstillinger
vedrørende de indkomne ansøgninger til §18 Hovedpuljen 2026.
Bilag
Bilag 1: §18 vejledning - godkendt den 18 juni 2025
Bilag 2: Frivilligrådets forretningsorden for uddeling af §18 midler - godkendt den 18 juni 2025
Bilag 3: Oversigt over ansøgninger til §18 Hovedpulje 2026
Side 5
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
4. Strategi for fremtidens bostøtte
25-011792
Sagsfremstilling
Handicap og Psykiatri tager i bevilling af bostøtte udgangspunkt i følgende strategiske pejlemærke:
”Vi vil i rette tid at støtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt – som udgangspunkt i
borgerens eget hjem”.
Social- og Sundhedsudvalget har imidlertid besluttet, at Handicap og Psykiatri udarbejder en strategi,
som skal sætte en endnu tydeligere retning for, hvordan bostøtten skal udvikle sig i fremtiden.
Baggrunden herfor er et stigende behov for en mere fleksibel og situationsbestemt bostøtte, som
bedre kan imødekomme den enkelte borgers behov, herunder behov for støtte i aften- og nattetimer,
mulighed for hurtig opfølgning samme dag samt brug af gruppebaserede og digitale former for støtte.
Handicap og Psykiatri køber i dag bostøtte hos private aktører til nogle målgrupper af borgerne med
omfattende funktionsnedsættelse, idet Handicap og Psykiatris egen bostøtte ikke kan håndtere denne
borgergruppe på nuværende tidspunkt.
Formålet med strategien for fremtidens bostøtte er således, at bostøtten imødekommer borgernes
behov, understøtter den politiske strategi om som udgangspunkt at støtte borgeren i at blive i eget
hjem, og at færre borgere dermed bliver bevilget botilbud. Støtten tilrettelægges på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger.
Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet i juni 2025 første version af kommissoriet for
strategi om fremtidens bostøtte. Kommissoriet indeholder 3 spor:
• Spor 1: Fleksibel tilrettelæggelse af bostøtten
•Spor 2: Fremtidig brug af akutpladser til understøttelse af borgere i eget hjem
•Spor 3: Afklaring af private aktørers fremtidige rolle i bostøtten
Arbejdet i de 3 spor i strategien blev dernæst igangsat.
Social- og Sundhedsudvalget bliver på dette møde orienteret om status på arbejdet med strategien
for fremtidens bostøtte.
Status på spor 1: Fleksibel tilrettelæggelse af bostøtten
I arbejdet med spor 1 blev det tydeligt, at der var behov for mere grundlæggende at gentænke
bostøtten. Ledere fra både Myndighed og udfører i Handicap og Psykiatri gennemførte derfor et
seminari november 2025 med henblik på at gentænke bostøtten.
I forlængelse af seminaret er Handicap og Psykiatri ved at udarbejde en revideret version af
kommissoriet for strategi for fremtidens bostøtte, som er langt mere udspecificeret end tilfældet var
for den første version af kommissoriet.
Status på spor 2: Fremtidig brug af akutpladser til understøttelse af borgere i eget hjem
Handicap og Psykiatri er ved at udarbejde et notat om fremtidig brug af akutpladser, akuttelefon og
afklaringspladser. Notatet vedrører følgende:
• Videreudvikling af de eksisterende tilbud om akuttelefon og akutpladser på psykiatriområdet
• Etablering af akuttelefon og akutpladser på handicapområdet
• Etablering af afklaringsplader på både psykiatri- og handicapområdet
Status på spor 3: Afklaring af private aktørers fremtidige rolle i bostøtten
Antallet af borgere, hvor Handicap og Psykiatri køber bostøtte hos enten private aktører, andre
kommuner eller hos Region Midtjylland, er blevet kortlagt.
Side 6
Handicap og Psykiatri køber bostøtte til 28 borgere. Bostøtte bliver overvejende købt hos private
aktører og i mindre grad hos andre kommuner og hos Region Midtjylland. Handicap og Psykiatris
udgifter til købt bostøtte udgør ca. 18 mio. kr. i 2026.
Den videre proces i arbejdet med fremtidens bostøtte
Handicap og Psykiatri er ved at udarbejde et revideret kommissorium for strategien for fremtidens
bostøtte.
Det reviderede kommissorium vil være langt mere udspecificeret end den første version og vil
indeholde en tidsplan for arbejdet med de enkelte spor i strategien.
Social- og Sundhedsudvalget behandler det reviderede kommissorium på mødet i februar 2026.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Servicelovens § 85.
Økonomi
Strategien for fremtidens bostøtte understøtter det strategiske pejlemærke om, at ”Vi vil i rette tid at
støtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt – som udgangspunkt i borgerens eget hjem”.
Strategien for fremtidens bostøtte kan gennemføres i takt med at der investeresi, at bostøtten
fremover kan rumme borgere, som ellers ville blive bevilget botilbud eller bostøtte købt hos eksterne
leverandører.
Bostøtten har i dag et rammebudget. Borgerne visiteres med en pakke. Den nuværende
pakkesammensætning overstiger rammen, hvorfor der skal ske ændringer i strategien. Flere af
forslagene i strategien vil kræve en investering, og derfor må det forventes, at der bliver behov for at
udarbejde en budgetsag.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Formålet med strategien for fremtidens bostøtte er, at bostøtten imødekommer borgernes behov,
understøtter den politiske strategi om som udgangspunkt at støtte borgeren i at blive i eget hjem, og
at færre borgere dermed bliver bevilget botilbud.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Side 7
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
5. Budgetopfølgning ultimo november 2025
24-024916
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen ultimo november for de centrale budgetområder under Social-
ogSundhedsudvalget viser et samlet merforbrug på 13,3 mio. kr., hvor der ved den seneste
opfølgningvar en forventning om et merforbrug på 14,9 mio. kr.
I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for november 2025 for hele udvalgets
område.
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg forventer et mindreforbrug på 6,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,2 mio.
kr.iforhold til forventningen ved den seneste opfølgning.
Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:
•Området Pleje og omsorg er steget med 0,2 mio. kr. Det er primært ændringer i forventede
udgifter til elevområdet.
Side 8
• Antallet af visiterede timer er steget, og det tidligere forventede mindreforbrug er derfor
nedjusteret. Området er fortsat præget af en vis usikkerhed, da der arbejdes løbende med
overgang til forløbspakker.
•Mellemkommunale betalinger er forbedret med 1,1 mio.kr. Forbedringen skyldes dels dødsfald,
men også at faktiske udgifter er lavere end først disponeret. Mange kommuner sender
fakturaer én til to gange om året.
•Hjælpemidlererforbedret med 1,4 mio. kr. Faldet skyldes justeringer på enkelte udgiftsposter,
herunder biler samt inkontinens- og stomihjælpemidler. For biler gælder det, at flere borgere
har valgt at udskyde udskiftning af bil til 2026.
Implementering af forløb jf. Ældreloven
IT-understøttelsen af forløbene i hjemmeplejen er endnu ikke på plads. Der arbejdes fortsat på
etablering af de styringsredskaber, som Myndighedsafdelingen og hjemmeplejeleverandørerne skal
have til rådighed.
Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 19,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,6 mio. kr. i
forhold til forventningen ved den seneste opfølgning.
Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:
• Resultatet for 2025 er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgernes indsatser,
som på nuværende tidspunkt er kendt af Myndighedsafdelingen. Stigningen på 0,6 mio. kr.
skyldes primært:
◦ Forlængelse af genoptræningsforløb til hjerneskadeområdet i forhold til tidligere
disponeret; 0,1 mio. kr.
◦ Forventet øgede udgifter til borgere med ændret støttebehov grundet opsigelse fra
ekstern botilbud; 0,2 mio. kr.
◦ Forventet udgift til ledsagerordningen og BPA ordninger er steget med 0,1 mio. kr.
◦ Myndighed har vurderet, at potentialet skal nedjusteres med 0,2 mio. kr. på de to
indsatser
• Det aktuelt forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at der stadig kan opnås et
besparelsespotentiale 0,1 mio. kr. Det tilbagestående potentiale, som forventes realiseret i
løbetaf årets sidste måneder, er på følgende områder:
◦ Nedsættelse serviceniveau: 0,06 mio. kr.
◦ Borgere i regionale tilbud: 0,05 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Side 9
Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo november 2025 for Social-
ogSundhedsudvalget såledesud:
Den aktuelle forventning hos decentrale enheder er:
• Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindre forbrug på 4,3 mio. kr.
• Handicap og Psykiatri forventer et samlet merforbrug på 0,9 mio. kr.
Fagcheferne for fagområderne vil på mødet give en mundtlig tilbagemelding vedrørende den
decentrale økonomi.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
Bilag
Sagsgennemgang ultimo november 2025, ej webtilgængelig
Side 10
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
6. Budgetopfølgning 2026 - Social- og Sundhedsudvalget
24-024916
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet budgetopfølgning for 2026 til orientering.
På de centrale budgetområder er der budgetændringer for 21,9 mio. kr. til budget 2026 jf. bilaget.
Aktuel prognose for 2026 viser et forventet merforbrug på 13,5 mio. kr. Der gøres opmærksom på,
at budgetopfølgningen er udarbejdet på et tidligt tidspunkt.Fagområderne er beskrevet nedenfor.
Sundhed og Omsorg (merforbrug på 4,5 mio. kr.)
For centrale konti uden overførselsadgang er der et samlet merforbrug på 4,5 mio. kr. De centrale
konti dækker over flere områder herunder Pleje og omsorg af ældre; Visiterede timer;
Mellemkommunale betalinger; Hjælpemidler; Friplejehjem; Sundhedscenter Vest og
Aktivitetsbestemt medfinansiering. Nedenfor er oplistet de områder, hvor der større afvigelser:
•Mellemkommunale betalinger:For det aktuelle antal borgere fra/i andre kommunerer der
foretaget en vurdering af udgiftenfor 2026, som medfører et merforbrug på 7,3 mio. kr. Der er
ultimo 2025 flyttet flere borgere til andre kommuner.
Administrationen følger løbende udviklingen og rapporterer månedligt det aktuelle niveau.
Dette betyder, at naturlige udsving i forventningerne kan forekomme, afhængigt af
aktivitetsniveauet.
• Udgifterne til hjælpemidler forventes at være på samme niveau som i 2025. Der forventes et
merforbrug på 1,6 mio. kr.
•Friplejehjemforventer et mindre forbrug på 0,6 mio. kr. Vurderingen dækker over det aktuelle
antal borgere fra kommunen, som er visiteret til plejebolig.
•Sundhedscenter Vest forventer et mindre forbrug på 0,6 mio. kr. Mindre forbruget stammer
primært fra træningsområdet. Til sammenligning er træningsområdets forventede resultat for
2025 et samlet mindre forbrug på 2,0 mio. kr.Forskellen er budgetændringer fra vedtagelsen
af budget 2026.
• De resterende områder forventer et samlet mindre forbrug på 3,2mio. kr.
Handicap og Psykiatri (merforbrug på 9 mio. kr.)
Budget 2026 er udvidet med 20 mio. kr. Denne udvidelse skyldes øget tilgang fra
behandlingspsykiatrien, nogle borgere med hjerneskade er kommet i botilbud og ellers er der øget
støttebehov til nogle egne borgere i botilbud.
Handicap og Psykiatri har et nyt udgiftsbehov, som resulterer i et forventet merforbrug på 9 mio.
kr.under forudsætning af, at man opnår de politisk vedtagne initiativer til at nedbringe
merforbruget.
Udviklingen i udgiftsbehovet skyldes primært:
• Ukendt tilgang af borgere til botilbud
• Kendte borgere, som endnu ikke har fået tildelt et botilbud mm., er vurderet højere i
disponering
• Ændret støttebehov hos kendte borgere (revisitering er netto blevet højere)
• Tilgang af borgere med ordningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
I øvrigt oplyses, at der ikke er disponeret med ukendt til- eller afgang, og at der i ovenstående
resultat er taget højde for statsrefusionen for særligt dyre borgere, når nu støttebehovet stiger.
Der er iværksat en række initiativer for at reducere merforbruget, herunder sænkning af
serviceniveauet, bedre sammenhæng mellem bestilling og indsats i egne tilbud, en reduktion i brugen
af regionale tilbud. Desuden er der indarbejdet budgetreduktioner, som omhandlerbrug af
fællesvikarkorps og reduktion af licenserne til Office pakken.Disse initiativer forventes samlet at
Side 11
reducere merforbruget til 9 mio. kr. Værdien af initiativerne udgør 6 mio. kr., som der skal arbejdes
for at opnå gennem 2026.
Vurderingen af resultatet for 2026 er bedste bud på nuværende tidspunkt, og det bemærkes i den
forbindelse, at takststigninger for køb i andre kommuner, regioner og private er baseret på KL's pris-
og lønudvikling, idet de konkrete takster endnu ikke er kendte for administrationen. Ligeledes er det
et område, hvor ændringer i relation til få borgere kan have stor økonomisk konsekvens.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Udvalgets økonomi er fordelt på henholdsvis centrale områder, hvor der i udgangspunktet ikke er
adgang til overførsel af mere eller mindreforbrug mellem årene, og decentrale områder (enheder),
som har overførselsadgang mellem årene.
Ovenstående budgetopfølgning er behæftet meden vis usikkerhed, da opfølgningen er foretaget på
så tidligt et tidspunkt, og derfor skal betragtes som etøjebliksbillede af fagområdernes økonomi.
Decentral økonomi
For det decentrale område er der ikke på nuværende tidspunkt et fyldestgørende overblik over det
forventede resultat for 2026.
Ældrelovens implementering er i gang, men ikke implementereret i bund. Der arbejdes fortsat for at
organisationen har de fornødne styringsværktøjer, overblik mm. Den 1. maj 2026 træder den nye
organisation for hjemmeplejeområdet i kraft. Derfor vil der forsat være fokus på
hjemmeplejeområdets økonomi.
På udvalgsmødet i november blev forventningen til den decentral økonomi præsenteret. Der er ikke
ændringer til forventning til resultatet, som er:
• Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindre forbrug i 2025 på 4,3 mio. kr.
• Handicap og Psykiatri forventer et samlet merforbrug i 2025 på 0,9 mio.kr.
Administrationen fortsætter arbejdet med at komme i budgetbalance i 2026.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
Bilag
Budgetændringer 2026
Side 12
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
7. Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2026 for Social- og
Sundhedsudvalget
19-021072
Sagsfremstilling
Til budget 2026-2029 blev der afsat rådighedsbeløb til 13 anlægssager på Social- og
Sundhedsudvalgets område svarende til et anlægsbudget på 6,5 mio kr. ekskl. moms, som
igangsættes i 2026. Administrationen ønsker at få frigivet anlægsbevilling til anlægsprojekterne.
Projekter under Sundhed og Omsorg
Velfærdsteknologi - Hjemmeplejen
Til budget 2025 blev der søgt om anlægsmidler til velfærdsteknologi.
I Sundhed og Omsorg arbejdes der målrettet med at imødekomme et velfærdsgab, hvor antallet af
ældre stiger, mens arbejdsstyrken er faldende.
Sundhed og Omsorg står allerede med rekrutteringsudfordringer af plejepersonale med de rette
kompetencer til atløse kerneopgaven, hvorfor der er brug for hurtigere implementeringsprocesser af
teknologier, der kan afhjælpe velfærdsgabet.
Sundhed og Omsorg søger derfor løbende anlægsmidler på 1 mio. kr.
Til budget 2026 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til velfærdsteknologi.
Udskiftning af gulvlifte til free-standlifte - Hjælpemiddeldepotet
Til budget 2024 blev der søgt om anlægsmidler til indkøb af 40 free-standlifte over en 3-årig periode
på i alt 855.000 kr.
Formålet med at udfase gulvlifte er at forebygge akutte arbejdsulykker og nedslidning på længere
sigt for ansatte,tilbyde mere forflytningsvenlige og smarte arbejdsgange ved hjælp af nyt
velfærdsteknologi og tilbyde en mere sikker forflytningsmetode for borgerne.
Til budget 2026 er der afsat 215.000 kr. ekskl. moms til indkøb af free-standlifte.
Nødkald og elektroniske låse - Hjemmeplejen
Borgere, der har behov for akut hjælp og ikke selv kan åbne døren, visiteres til nødkald og
elektronisk dørlås –typisk personer med alvorlige hjerte- eller lungelidelser eller høj faldrisiko.
Nødkaldet bæres som armbånd eller halskæde og er forbundet til et kommunikationssystem til
hjemmeplejen, mens den elektroniske lås giver adgang uden fysiske nøgler.
Der er installeret ca. 1.050 nødkald og låse, og behovet stiger i takt med flere ældre og sårbare
borgere samt udskiftning af udstyr. Midlerne dækker det årlige indkøb og behov for diverse hardware
og andet i nødkaldssystemet.
Til budget 2026 er der afsat 239.000 kr. ekskl. moms til indkøb af nødkald og elektroniske låse mm.
Digitalskærmsystem til planlægning - aflastningsenheden
Projektet skal indføre digitale oversigtsskærme på Akutaflastning Fjordparken og Kompleksaflastning
Bøgelund. Skærmene giver medarbejdere et samlet digitalt overblik over indlagte borgere og
integreres med omsorgssystemet Nexus.
Løsningen erstatter fysiske tavler, sikrer GDPR-overholdelse og effektiviserer arbejdsgange ved
indskrivelse, forløbsbeskrivelse og udskrivelse. De grafiske visninger understøtter tværfagligt
samarbejde, faglige metoder og bedre planlægning.
Selvom den økonomiske gevinst er begrænset, forventes løsningen at øge effektiviteten og frigøre tid
til borgernær pleje.
Side 13
Til budget 2026 er der afsat 108.000 kr. ekskl. moms til digitalskærmsystem.
Tablets til udlån til borgere - Hjemmeplejen
Der søges midler til indkøb af 100 tablets til borgere i forbindelse med etablering af E-team, som skal
understøtte skærmbesøg og medicinteknologier.
Tiltaget forventes at øge borgernes frihed og selvhjulpenhed, frigøre tid til kerneopgaver, forbedre
arbejdsmiljøet og ressourceudnyttelse samt reducere behovet for hjemmebesøg.
Effekten af brugen af teknologierne evalueres i 2029 som led i E-teamets opfølgningsarbejde.
Til budget 2026 er der afsat 200.000 kr. ekskl. moms til indkøb af tablets.
Demensvenlig indretning - Bakkely
De seneste år har brandmyndighederne gentagne gange fjernet møbler fra gangene på Plejehjemmet
Bakkelyog på kommunens øvrige ældrecentre. Det afstedkommer tomme gange, hvor beboere med
demens vandrer frem og tilbage, hvilket kan føre til uhensigtsmæssig adfærd.
Bakkely har et ønske om mere demensvenlig indretning og projektet skal også være med til at
udvikle en faglig løsning, som kan implementeres på andre af kommunens ældrecentre. Dette flugter
med kommunens Demensstrategi 2022-2025. Projektet består af fem blokke: farver og billeder på
vægge, demensvenlige hoveddøre og wayfinding, godkendte møbler, nye gulve og tilpassede
fællesmåltider.
Tiltaget bygger på principperne i Helende Arkitektur og erfaringer med sansestimuli fra naturen, med
det formål at reducere stress og uhensigtsmæssig adfærd hos beboere. Budgettet fordeles mellem
Bakkelys Boligforening og servicearealet.
Den faglige effekt forventes at øge trivsel og tryghed, mens den økonomiske gevinst er begrænset.
Til budget 2026 er der afsat 343.000 kr. ekskl. moms til demensvenlig indretning.
Digital koststyringsprogram - Åkanden
Det nuværende koststyringsprogram på køkkenet Åkanden er forældet og understøttes ikke længere.
Programmet i dag anvendes til kostplanlægning, næringsberegning, etikettering, kørelister og
økonomisk afregning.
Et nyt system vil sikre overholdelse af fødevarerelaterede krav, kvalitetsstandarder og
digitaliseringsstrategier.
Tiltaget harmonerer med kommunens politikker om digital omstilling, styrket borgerinddragelse og
effektiv ressourceanvendelse.
Til budget 2026 er der afsat 335.000 kr. ekskl. moms til nyt digitalt koststyringsprogram.
Udskiftning af inventar - Aktivitetsområdet
På aktivitetsområdet i Sundhed og Omsorg benytter 1.900 borgere faciliteterne, hvilket har medført
slid på inventaret. For at opretholde kvalitet og sikkerhed ansøges der om midler til udskiftning af
udstyr, som ikke længere kan repareres, samt til indkøb af nyt inventar, der kan forbedre
brugeroplevelsen og tiltrække flere deltagere.
Til budget 2026 er der afsat 444.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af inventar.
Udskiftning af sygeplejetasker og klinisk måleudstyr - Hjemmeplejen og Akutfunktion samt
plejeboligområdet
Sundhed og Omsorg indførte i 2017 TOBS-screening (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) som
redskab til at opdage sygdom tidligt. De sygeplejetasker og måleudstyr, der blev anskaffet dengang,
er nu slidte og forældede og skal udskiftes for at leve op til nutidige kvalitetsstandarder og krav.
Der ansøges derfor om udskiftning af sygeplejetasker inkl. klinisk måleudstyr og pulsoximetri til
Hjemmepleje ogAkutfunktion samt plejeboligområdet.
Bevillingen skal sikre ensartet og korrekt brug af kliniske retningslinjer, tidlig sygdomsopspring,
højere patientsikkerhedog overholdelse af kravene i det udvidede lægefaglige 72-timers
behandlingsansvar.
Side 14
Til budget 2026 er der afsat 413.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af sygeplejetakser og klinisk
måleudstyr.
Tabel over projekter i Sundhed og Omsorg
Projekter under Handicap og Psykiatri
Elbiler til Bostøtten
Handicap og Psykiatris nye serviceniveaubeskrivelser sætter sammen med det politiske strateginotat
retning om, at flest mulige borgere skal blive i eget hjem. Det forventes derfor fremover at give
ændringer på bostøtteområdet i form af flere og mere komplekse borgere i fremtiden. Derfor er der
søgt om el-biler til at håndtere en del af den daglige drift i den udekørende bostøtte. Medarbejdere
forventes at være ude til opgaver på samme tid, hvilket øger behovet for flere køretøjer til rådighed
på samme tid.
Land, By og Kultur har en pulje til ladestandere, hvor Handicap og Psykiatri vil søge om at komme i
betragtning til. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er der behov for ladestandere vurderet til 41.000
kr. pr. stk. Beløbet afleveres til kassen, hvis den nuværende pulje kan dække omkostningerne
Til budget 2026 er der afsat 1.008.000 kr. eksk. moms til nye bilertil bostøtten og etablering af
ladestander.
Pulje til digital transformation
Handicap og Psykiatri har i længere tid arbejdet målrettet med at få mere digitalisering og
velfærdsteknologi implementeret i fagområdet. F.eks. er virtuel bostøtte en mulighed, og der er
udarbejdet robotter til at løse nogle administrative sagsgange. Senest er der lavet en strategi for
digital transformation, som handler om, at vi ønsker en kultur, hvor det er en naturlig del, at
medarbejderne tænker, hvor kan det give mening, at få digitaliseret en arbejdsgang eller anvendt en
velfærdsteknologi.
Dette dels med det formål, at medarbejderen får frigjort tid til kerneopgaven, men også for at
borgerne bliver så selvhjulpne som muligt og dermed få behov for mindre hjælp eller helt klare sig
selv. Hvilket er i tråd med de 7 politiske pejlemærker for fagområdet.
Teknologierne udvikler sig så hurtigt, hvorfor der ikke søges om konkrete teknologier i denne sag og
samtidig heller ikke ønsker årligt at komme med anlægsønsker.
Handicap og Psykiatri søger om løbende anlægsmidler på 1 mio. kr. årligt. De afledte driftsudgifter,
som teknologierne måtte medføre vil fagområdet selv håndtere.
Til budget 2026 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til køb af nye teknologier.
Bus til Holmehusene
På Holmehusene bor borgere med erhvervet hjerneskade. Nogle af borgerne benytter kørestol.
Holmehusene har været under skærpet tilsyn fra Socialtilsynet og et af kritikpunkterne fra tilsynet er,
at der er for få aktiviteter for borgerne udenfor tilbuddet. For at sikre, at borgerne kan deltage i
aktiviteter uden for botilbuddet, er der behov for en bus med lift, der kan transportere dem på en
tryg og fleksibel måde.
Til budget 2026 er der afsat 600.000 kr. ekskl. moms til køb af ny bus til Holmehusene.
Side 15
Foldevæg, terrassedøre og ventilation på Bakkehuset
Der ønskes etableret en mobilvæg i multisalen, så denne kan opdeles i to lokaler. Foldevæggen skal
overholde gældende lyd- og brandkrav. Ændringen vil kræve brandrådgivning og etableringen af to
nye terrassedøre.
Branddøre til fælleskøkkener i afdelingerne 1-3 ønskes at holdes i en åben position. Dette vil kræve
dørpumpe og ABDL. Da branddørene ellers skal holdes lukkede.
Der ønskes yderligere terrassedøre til de to store atriumgårde, der i dag kun har én adgangsvej fra
fællesgang.
Der er tre kontorlokaler samt en vagtstue som kun har naturlig ventilation gennem vindue eller
terrassedør. Der ønskes etablering af mekanisk ventilation via Airmaster.
Til budget 2026 er der afsat 600.000 kr. ekskl. moms til etablering af foldevæg, terrassedøre og
ventilation på Bakkehuset.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Der er afsat et samlet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne på i alt 6.505.000 kr. ekskl. moms.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet
• at der meddeles og frigives anlægsbevillinger på i alt 6.505.000 kr. til ovenstående projekter,
finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
Side 16
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
8. Etablering af rehabiliteringsteamet i Sundhed og Omsorg
25-026160
Sagsfremstilling
Ældreloven forpligter kommunen til at levere helhedspleje med et forebyggende og rehabiliterende
sigte, så borgernes funktionsevne i videst muligt omfang forbedres eller fastholdes. For at leve op til
denne forpligtelse og sikre en ensartet rehabiliterende praksis på tværs af helhedsplejen etableres et
rehabiliteringsteam i Sundhed og Omsorg med organisatorisk forankring i Sundhedscenter Vest.
Kommunen har i dag et lavt omfang af rehabiliteringsforløb sammenlignet med omkringliggende
kommuner og en begrænset terapeutkapacitet. Det betyder, at rehabilitering anvendes uensartet, og
at borgerforløb varierer i kvalitet og indhold. Et samlet team skal styrke den tværfaglige indsats, øge
antallet af tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb og reducere behovet for varig hjælp.
Nuværende rehabiliteringsindsats udvides med 6 rehabiliteringsterapeuter og 1 teamleder ud over
det nuværende budget svarende til 3 terapeutstillinger. Stillingerne ønskes besat med en
kombination af nyuddannede og erfarne terapeuter. Sammensætningen skal sikre både
kapacitetsløft, faglig kvalitet og et stærkt læringsmiljø, hvor erfarne terapeuter kan løfte de
komplekse forløb og understøtte faglig sparring i hverdagen. Rehabiliteringsterapeuter forventes hver
at dække 2-3 tværfaglige teams i helhedsplejen og arbejde tæt sammen med hjemmepleje,
sygepleje og visitation.
Rehabiliteringsteamet skal samtidig understøtte rehabilitering og genoptræning til borgere under
folkepensionsalderen efter serviceloven, så kommunen samlet set kan levere en mere ensartet og
lovmedholdelig indsats for både ældre og yngre målgrupper.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ældreloven
• § 5 fastlægger, at tilbud efter ældreloven skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og
vedligeholdende sigte. Det betyder, at hjælpen skal tilrettelægges, så borgerens funktionsevne
udvikles eller bevares, og behovet for varig hjælp begrænses.
• § 9, stk. 2 præciserer, at helhedspleje omfatter personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet samt
genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i
tilknytning til en sygehusindlæggelse. Helhedsplejen skal leveres som ét sammenhængende
forløb, der løbende kan tilpasses borgerens behov.
Serviceloven
Kommunen vil fortsat have borgere omfattet af serviceloven, særligt borgere under
folkepensionsalderen. Rehabiliteringsteamet skal derfor også understøtte disse indsatser:
• § 83 (personlig hjælp, pleje og praktisk hjælp) – rehabilitering anvendes som en del af
vurderingen af, hvilken hjælp der er nødvendig, og om borgerens funktionsevne kan forbedres.
• § 83 a (rehabiliteringsforløb) – kommunen skal tilbyde et korterevarende, tidsafgrænset
rehabiliteringsforløb til borgere med nedsat funktionsevne, når et forløb kan forbedre
funktionsevnen og mindske behovet for hjælp efter § 83. Forløbet skal være individuelt,
helhedsorienteret og tværfagligt.
• § 86, stk. 1 og 2 (genoptræning og vedligeholdelsestræning) – kommunen skal tilbyde
genoptræning/vedligeholdende træning, hvor det kan forbedre eller fastholde borgerens
funktionsniveau.
Økonomi
I Sundhed og Omsorgs budget 2026 er der vedtaget en reduktion på 1,6 mio. kr., stigende til 4,6
mio. kr. i 2028 og frem.
Reduktionen er sammensat af de valgte finansieringsforslag:
Side 17
• rehabiliteringspotentiale
• kompressionsstrømper med øget selvhjulpenhed.
Besparelsen bygger på en øget rehabiliteringsindsats, hvor flere borgere forventes at fastholde eller
genvinde selvhjulpenhed og dermed reducere behovet for varig hjemmepleje.
Rehabiliteringsteamet – i samspil med digitale løsninger – skal sikre en målrettet indsats, der
mindsker antallet af visiterede timer. Effekten vurderes at have direkte økonomisk betydning, men
kan ikke opgøres præcist, da den afhænger af borgernes samlede forløb og den tværfaglige indsats.
Udgiftsbehovet for et rehabiliteringsteam på 9 medarbejder er på årsbasis 5,2 mio. kr. Finansieringen
af teamet sker via eksisterende midler på 1,4 mio. kr. og det resterende beløb på 3,8 mio. kr. skal
finansieres af de afsatte DUT-midler til implementering af Ældreloven.
Udgiftsbehov Helår Delår
Lønomkostninger 4.629.000 kr. 3.526.000 kr.
Øvrige personaleomkostninger 121.000 kr. 93.000 kr.
Øvrige driftsomkostninger 486.000 kr. 365.000 kr.
Udgiftsbehov i alt 5.236.000 kr. 3.984.000 kr.
Finansiering Helår Delår
Nuværende budget til opgaven 1.431.000 kr. 1.074.000 kr.
DUT midler ældreloven 3.805.000 kr. 2.910.000 kr.
Finansiering i alt 5.236.000 kr. 3.984.000 kr.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Med etablering af rehabiliteringsteamet forventes følgende effekter:
• Flere borgere bliver selvhjulpne gennem tidlige, målrettede og tidsafgrænsede
rehabiliteringsforløb, hvilket reducerer behovet for varig hjælp.
• Ensartet faglig kvalitet og højere tværfaglighed på tværs af helhedsplejens teams gennem
fælles metoder, systematisk målfastsættelse og opfølgning.
• Bedre kapacitet til at levere rehabilitering og genoptræning efter både ældreloven og
serviceloven, så kommunen lever op til lovkrav og samtidig forebygger fremtidige plejeudgifter.
• Indsatsen forventes at medføre reduktion i kommunens udgifter til helhedspleje fra 2026 og
frem, i tråd med de beregnede rehabiliteringspotentialer i budget 2026.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at
• etablering af et rehabiliteringsteam i Sundhed og Omsorg med organisatorisk ophæng i
Sundhedscenter Vest med opstart fra den 1. april 2026 og med teamleder start måneden
forinden.
• anvendelse af midler til aflønning og drift af rehabiliteringsteamet med en årlig total udgift på
5,2 mio. kr. og i opstartsåret 2026 vil den totale udgift være 4 mio. kr. – finansieringen sker af
eksisterende budget og DUT-midlerne til Ældrereformen.
Side 18
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
9. Sundhedsreform
25-025684
Sagsfremstilling
Som det fremgår af aftalen om sundhedsreformen af 15. november 2024, overføres myndigheds- og
finansieringsansvaret for en række kommunale sundhedsopgaver til regionerne.
Sundhedsreformen har til formål at styrke lighed i sundhed, sikre bæredygtige sundhedstilbud og
skabe bedre sammenhæng mellem sygehuse og nære sundhedstilbud.
Reformen indebærer, at en række opgaver overdrages fra kommunerne til regionerne, herunder:
• Akutteamet: 90% som fremover er regional akutsygepleje
• Midlertidige pladser: 70 %, som fremover etableres som sundheds- og omsorgspladser
• Patientrettet forebyggelse
• Specialiseret rehabilitering efter svær hjerneskade
Derudover fastlægger lovgivningen muligheder for både delingsaftaler, samarbejdsaftaler samt en
overgangsperiode, hvor regionen kan pålægge kommunen driftsansvar indtil udgangen af 2028.
Administrativ anbefalinger
Administrationen har i efteråret 2025 gennemført dialog møder med Region Midtjylland om den
kommende opgaveoverdragelse som følge af sundhedsreformen. Dialogerne peger på, at der skal
indgås delingsaftaler på tre hovedområder samt en samarbejdsaftale på patientrettet forebyggelse
Dialogerne peger på, at der skal arbejdes videre mod:
• Delingsaftalepå akutteamet/akutsygepleje
• Delingsaftalepå de midlertidige pladser/sundheds- og omsorgspladser
• Delingsaftale på specialiseret rehabilitering.
• Samarbejdsaftale om fællesdrift af patientrettet forebyggelse.
• Videre dialog med regionen om midlertidig leje af kommunens pladser og fremtidig kapacitet og
fysisk placering.
Administrationen vurderer, at denne retning bedst understøtter kvalitet, sammenhæng og
borgernære tilbud.
Projektleder Deirdre Toft er deltagende under punktet, derudover deltager økonomichef Jane
Henriksen virtuelt.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser består af
1) Regulering (DUT) som følge af at opgaver flyttes fra kommuner til regioner.
Ved alle lovændringer aftales relevant tilpasning af kommunernes bloktilskud. DUT-reguleringen
vedrørende sundhedsreformen er aftalt 25. maj 2025 mellem Regeringen, Danske Regioner og KL i
"Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen".
Reguleringen indebærer, at Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2027 og frem får mindre bloktilskud og
skal tilpasse egne udgifter. Foreløbige beregninger viser et stort underskud, dvs. vores bloktilskud
reduceres med knap 13 mio. kr. mere, end driftsudgifterne umiddelbart kan reduceres med.
DUT-reguleringer indgår sædvanligvis særskilt i forbindelse med budgetdrøftelserne i august, men
givet omfanget af ubalancen i denne sag, vil administrationen anmode Økonomiudvalget om at drøfte
håndteringen i forbindelse med fastlæggelse af budgetproceduren primo 2026.
Side 19
2) Udligningskonsekvens i 2027 og 2028 & 3) Overgangsordning i 2027 og 2028
Den meget store justering af bloktilskuddet har afledte konsekvenser, som rammer kommunerne
meget forskelligt. Derfor indeholder "Forårsaftalen" en overgangsordning som sikrer, at kommuner
højst kan tabe eller vinde mere end 0,05 pct. af sit beskatningsgrundlag. Det svarer til 6,2 mio. kr.
for Ringkøbing-Skjern Kommune. Den foreløbige opgørelse (inkl. udligningskonsekvens) for
Ringkøbing-Skjern Kommune indebærer, at kommunen netto taber 5,3 mio. kr. fra 2027 og frem.
Der er i budget 2026 allerede budgetlagt med finansiering af dette tab. Det endelige niveau forventes
opgjort i sommeren 2026 og vil blive forelagt som en teknisk korrektion til budget 2027.
Der er tale om en 2-årig overgangsordning, da hele systemet om kommunalt tilskud og udligning
planlægges reformeret gældende fra 2029. I denne reform vil der blive taget højde for den
fremadrettede fordeling af sundhedsudgifter.
De foreløbige økonomiske konsekvenser er uddybet i vedlagte bilag.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler det kommende Social- og
Sundhedsudvalg at arbejde videre i den anbefalede retning, herunder:
1. At der arbejdes videre med de nævnte delings- og samarbejdsaftaler.
2. At der fortsættes dialog med Region Midtjylland / Regionshospitalet Gødstrup om placering og
kapacitet for de kommende sundheds- og omsorgspladser.
Bilag
Notat
Økonomi i sundhedsreformen november 2025
Side 20
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
10. Beslutning om anvendelse af private underleverandører i den kommunale
hjemmepleje i henhold til Ældreloven
25-011838
Sagsfremstilling
Sagen vedrører den eventuelle fremtidige anvendelse af private underleverandører til den
kommunale hjemmepleje til levering af helhedsplejen, jf. Ældrelovens §9.
Det skal understreges, at sagenikkevedrører den overordnede tilvejebringelse af borgerens frie valg
af leverandør af helhedsplejen, jf. Ældrelovens §18, hvorefter borgeren som minimum kan vælge
mellem to leverandører, hvoraf kun den ene kan være kommunal.
Den kommunale hjemmepleje skal, som leverandør, kunne levere samtlige ydelser i helhedsplejen
med eller uden samarbejde med private underleverandører.
Det fremgår af lovbemærkningerne til Ældreloven at kommunalbestyrelsen vil kunne benytte private
underleverandører ved levering af de kommunale tilbud, som f.eks. tøjvask, indkøb samt til
rengøring.
Samarbejdet med underleverandører om helhedsplejen er underlagt bestemmelserne i Ældreloven og
forudsætter derfor bl.a. tilrettelæggelse med blik for lovens formål om, at borgeren skal opleve
kontinuitet, tværfaglighed, fleksibilitet og enrehabiliterende tilgang.
Nuværende aftaler med private underleverandører i ældreplejen
På nuværende tidspunkt har kommunen indgået aftaler med fem private underleverandører, som
varetager praktisk hjælp (rengøring). Desuden er der aftale med én underleverandør af
madservice.Aftalerne er indgået efter godkendelsesmodellen, hvor private leverandører kan anmode
om at blive godkendt som underleverandører, hvilket tilgodeses, hvis de opfylder de fastsatte krav til
at levere ydelsen.
Sundhed og Omsorgafholder et årligt dialogmøde med de private underleverandører. På det seneste
møde, den 24. juni 2025, var der dialog om den kommende Ældrelovs betydning for samarbejdet
mellem kommunen og de private leverandører.I den forbindelse udtrykte leverandørerne et ønske
om at fortsætte samarbejdet.
Overvejelser om fremtidig anvendelse af private underleverandører i den kommunale hjemmepleje
I forhold til den eventuelle fremtidige anvendelse af underleverandører i den kommunale
helhedspleje, kan der tages udgangspunkt i tre forskellige perspektiver: a) Borgerperspektiv, b)
medarbejderperspektiv og c) økonomisk perspektiv.
Hvis der ikke anvendes private underleverandører, f.eks. til rengøring, skal kommunen kunne levere
de pågældende ydelser. Dette vil medføre et behov for ansættelse af medarbejdere, som kan
varetage disse opgaver.
Herunder ses eksempler på fordele og ulemper ved anvendelse af private underleverandører.
a) borgerperspektivet:
Fordele
• Flere valgmuligheder mellem
underleverandører
• Mulighed for tilkøb af ydelser fra den
samme underleverandør, som allerede
Ulemper
• Flere forskellige medarbejdere i
hjemmet, hvis man både modtager
personlig pleje og praktisk hjælp
Side 21
kommer i hjemmet til visiteret
rengøring • Mindre sammenhæng/helhed i
opgaveløsningen, fordi den private
leverandør ikke kan levere personlig
pleje
• Kan vanskeliggøreborgerens
selvbestemmelse - f.eks. at "bytte"
ydelser på dagen.
b) Medarbejderperspektivet
Fordele
• Underleverandøren har ansat
medarbejdere med de nødvendige
kompetencer, f.eks. til rengøring.
• Det er derfor i mindre grad nødvendigt
for kommunen, at rekruttere
medarbejdere til at varetage
indsatserne vedrørende praktisk
hjælp.
• Det kommunale ledelsesspænd bliver
dermed ikke større.
Ulemper
• Mindre sammenhæng/helhed i
opgaveløsningen.
• Flere medarbejdere at informere og
koordinere om regler, opgaver og
metoder.
• Sammenhæng med faste teams hos
den kommunale leverandør.
• Den private underleverandør skal leve
op til bestemmelser i Ældreloven,
herunder også arbejde ud fra
rehabiliterende tankegang.
• Dokumentation i omsorgssystem og
overholdelse af GDPR.
• Alle borgeres helbredsoplysninger vil
blive tilgængelige for private
underleverandørers medarbejdere selv
om de kun kommer til rengøring hver
14. dag - der skal sikres samtykke hos
borgeren til dette.
• Sværere at sikre ensartet
kompetenceniveau.
c) Økonomisk perspektiv
Fordele Ulempe
• Kræver økonomistyring på flere
parametre - både egne indsatser og
leverandørindsatser
På baggrund af ovenstående er det administrationens anbefaling, at der ikke anvendes private
underleverandører af praktisk hjælp som en del af den kommunale helhedspleje.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ældreloven,LOV nr. 1651af30/12/2024
Bekendtgørelse om frit valg af leverandør af pleje- og omsorgsforløb efter ældrelovens § 10.
Økonomi
Serviceniveauet er uændret, hvorved det alt andet lige ikke får økonomisk betydning. Budgettet afsat
til afregning af private leverandører for praktisk hjælp er i 2025 på 2 mio. kr.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen yderligere bemærkninger.
Indstilling
Side 22
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om den fremadrettede
anvendelse af private underleverandører i den kommunale hjemmepleje til levering af helhedsplejen.
Side 23
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
11. Beslutning om indkøb og udlån af robotstøvsuger
25-023238
Sagsfremstilling
Sagen vedrører indkøb og udlån af robotstøvsugere til borgere over 67 år i henhold til Ældreloven.
Med Ældreloven er der åbnet mulighed for at kommunalbestyrelsen:
• kan udlåne robotstøvsugere til personer, som er bevilget praktisk hjælp efter Ældrelovens § 10
eller
• kan yde økonomisk støtte, som helt eller delvist dækker borgers udgifter til indkøb af
robotstøvsuger
Da der er tale om en såkaldt "kan-bestemmelse", har kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte,
at man ikke ønsker at anvende bestemmelsen.
Nuværende ordning
Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede i 2013 at lægge serviceniveauet for praktisk hjælp sådan, at
der som udgangspunkt ikke bevilges støvsugning, men at borgere selv skal indkøbe en
robotstøvsuger til denne opgave. Da robotstøvsugeren er kategoriseret som almindeligt indbo, som
forefindes i alle de hjem, der måtte ønske dette, kan der ikke ydes tilskud til indkøb i den nuværende
ordning.
Der kan dog bevilges hjælp til tømning af robotstøvsugeren, hvis borger ikke selv er i stand til dette.
Derudover vil der altid være en individuel vurdering af, om borger har et funktionsniveau, som gør,
at en robotstøvsuger ikke er egnet. Det kan være meget demente borgere, blinde eller borgere med
iltapparat i hjemmet. I sådanne tilfælde bevilges manuel støvsugning/fejning.
Fordelen ved ordningen er, at borger kan få støvsuget med langt større hyppighed end det ville være
tilfældet med manuel støvsugning fra hjemmeplejen.
En del borgere bruger dog også den alternative løsning at tilkøbe støvsugning hos en privat
leverandør på markedet.
Ulempen ved nuværende ordning kan være, at det for borgere med dårlig økonomi er en ikke
uvæsentlig udgift at indkøbe en robotstøvsuger.
En beslutning om at anvende en af de to bestemmelser i Ældrelovens § 15 vil være en udvidelse af
det nuværende serviceniveau på området. Ændringen vil tidligst kunne træde i kraft 1. januar 2027
idet finansieringen oversendes til budgetdrøftelserne.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ældreloven, Lov nr. 1651 af 30/12/2024 § 15.
Økonomi
Robotstøvsugere fås i mange prisklasser. En udgave af en rimelig kvalitet vil koste omkring 2.500 kr.
og holde i 2-3 år.
Den kommunale udgift til køb eller tilskud til køb af robotstøvsuger vil ud fra disse forudsætninger
være følgende (med en forudsætning om, at tilskud gives til halvdelen af indkøbsprisen på 2.500 kr.)
Indkøb Tilskud
Indkøb til 661 eksisterende borgere 1.653.000 826.000
Forventet investering første år 1.653.000 826.000
Udgift pr. år v. udskiftning hvert andet år 826.000 413.000
Årlig udgift til 228 nye borgere 570.000 285.000
Side 24
Forventet årlig udgift 1.396.000 698.000
Hvis løsningen med indkøb af robotstøvsugere vælges, vil der, ud over engangsinvesteringen til
eksisterende borgere samt den årlige udgift til udskiftning og nye borgere, skulle lægges en årlig
udgift til reparationer og udskiftninger samt personaletimer til indkøb og distribution, vurdering af
behov for reparation og udskiftning mv.
Hvis der træffes beslutning om at benytte kan-bestemmelsen, vil det øge kommunens omkostninger
og ændre det politisk vedtagne serviceniveau.
Ændringen vil tidligst kunne træde i kraft 1. januar 2027 idet finansieringen oversendes til
budgetdrøftelserne.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget
• tager stilling til, hvorvidt udvalget ønsker at anvende kan-bestemmelsen i Ældrelovens § 15,
• anmoder administrationen om at udarbejde en budgetsag med henblik til drøftelse til budget
2027,hvis kan-bestemmelsen ønskes anvendt.
Side 25
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
12. Beslutning om mulighed for madlavning i eget hjem
25-023240
Sagsfremstilling
Det fremgår af Ældrelovens § 13, at kommunenskal tilbyde mindst ét dagligt måltid mad i form af en
hovedret leveret til personer, der er omfattet af loven, som bor i eget hjem, og som ikke selv kan
udføre madlavningen på grund af nedsat funktionsevne.
Derudover fremgår det af Vejledning til Ældrelovens § 13, at reglerne om frit leverandørvalg gælder
på området. Det betyder, at kommunen skal etablere rammerne for, at borgeren kan vælge mellem
forskellige godkendte madleverandører.
I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået en godkendelsesaftale med en privat leverandør af
madservice, hvorfor kravet om ret til frit valg er opfyldt i kommunen.
Ud over den godkendte private leverandør har borger mulighed for at bede om et fritvalgsbevis,
hvorefter man selv har mulighed for at vælge den ønskede leverandør af madservice.
Af vejledning til Ældrelovens § 13 fremgår det, at kommunen kan vælge at tilrettelægge hjælpen på
en måde, hvor maden produceres i borgerens eget hjem. I så fald vil madlavningen betragtes som
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (Ældrelovens § 10).
Der vil være borgere over 67 år tilknyttet såvel Handicap og Psykiatri som Sundhed og Omsorg, som
vil kunne være omfattet af kan-bestemmelsen.
Fordele ved anvendelse af bestemmelsen:
• Fordelene ved madproduktion i eget hjem har primært et borgerperspektiv.
For en del borgere vil en sådan mulighed være attraktiv, fordi man vil kunne opleve at være en
del af den hverdagsproces, det er at lave mad i hjemmet, selv om man ikke længere er i stand
til selv at tage del i opgaverne.
• Madlavning i hjemmet vil kunne aktivere borgerens sanser og dermed give øget appetit.
Udfordringer ved anvendelse af kan-bestemmelsen:
• Et øget serviceniveau, idet der vil skulle indregnes tid i alle forløb til madproduktion. Forventet
tid pr. måltid inkl. indkøb og oprydning vil være minimum en time.
• Ikke alle personalegrupper vil være i stand til at producere den ønskede mad, så der vil enten
skulle gennemføres en generel kompetenceudviklingsproces for hjemmeplejens personale, eller
der vil skulle ansættes personale med kompetencer til madlavning
• Der vil skulle sættes rammer for, hvilken type mad, der kan produceres - er det udelukkende
dansk mad, eller skal der også kunne produceres f.eks. udenlandsk mad af forskellig art,
vegansk mad eller specielle diæter?
• Der vil i alle sager skulle vurderes på personalets APV-forhold i forhold til madlavning, så man
sikrer, at personalet kan udføre opgaven under arbejdsmiljømæssigt forsvarlige forhold
• Der vil i alle sager skulle vurderes på hygiejneforholdene i borgers køkken i forhold til, om
madproduktion vil kunne foretages på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
Der vil skulle udarbejdes en serviceniveaubeskrivelse for bestemmelsen, hvis den tages i anvendelse.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ældreloven §13, Lov nr. 1651 af 30/12/2024 samt vejledning om ældreloven nr. 9398 af 7/5/2025
pkt. 61.
Ud over kan-bestemmelsen i Ældreloven om madproduktion i eget hjem, er der i Serviceloven
indføjet § 83b om muligheden for hjælp og støtte til madlavning i hjemmet. Der vil blive udarbejdet
et særskilt punkt til Social- og Sundhedsudvalget om denne kan-bestemmelse.
Økonomi
Side 26
En beslutning om at tage kan-bestemmelsen i anvendelse vil medføre en udvidelse af
serviceniveauet. De nuværende beregnede forløb er eksklusiv denne opgave, hvorfor disse vil skulle
genberegnes. Serviceudvidelsen vil være uden finansiering i fagområdet og vil efterfølgende blive en
del af demografiberegningen.
På nuværende tidspunkt kendes eventuelt behov hos borgere ikke. Prisen på ydelsen kendes
ligeledes ikke. Afhængig af efterspørgsel og prisen på ydelsen må det formodes at få økonomiske
konsekvenser for kommunen.
Viden & Strategi (Økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:
• træffer beslutning om man ønsker, at kan-bestemmelsen om madproduktion i eget hjem tages
i anvendelse.
• anmoder administrationen om at udarbejde en budgetsag med henblik til drøftelse til budget
2027, hvis kan-bestemmelse tages i anvendelse.
Side 27
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
13. Endelig godkendelse af kvalitetsstandarder 2025 - 2026
25-020993
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 12. november 2025 præsenteret for udkast til
kvalitetsstandarder 2025-2026. Udvalget besluttede at fremsende det foreliggende udkast i høring
hos Ældreråd og Handicapråd.
Der er nu indkommet høringssvar fra begge parter, som er vedlagt som bilag.
Opsummering fra Ældrerådets høringssvar:
Ældrerådet har ingen bemærkninger til udkast til kvalitetsstandarder, idet det vurderes, at
kvalitetsstandarden set med brugerøjne ikke er blevet svækket.
Opsummering fra Handicaprådets høringssvar:
Handicaprådet har fremsendt høringssvar med en række bemærkninger:
• Der er ønske om at standarderne kan gøres mere tilgængelige og borgerrettede.
Adm. bemærkning: der er allerede planlagt en proces omkring ændring af konceptet for
kvalitetsstandarder frem mod næste udgave.
• Boligindretning: der er forslag om, at kvalitetsstandarden også omfatter udendørs indhegninger
af hensyn til børn.
Adm. bemærkning:Boligindretning efter Servicelovens § 116 omhandler som udgangspunkt
boligindretning inde i boligen og ikke uden for boligen. Udendørs belægninger kan
undtagelsesvist bevilges, hvis de er en forudsætning for at borger kan komme fra hus til f.eks.
en parkeret handicapbil.
• El-køretøj: der spørges til, om beløbet på max. 8.000 kr. som støttebeløb er pristalsreguleret.
Adm. bemærkning: beløbet blev hævet i forbindelse med godkendelse af nuværende
kvalitetsstandard og er fastlagt ud fra faglig viden om indkøbspriser.
• Individuel handicapkørsel: ønske om at ordningen udvides fra, at kriteriet for tildeling er
anvendelse af ganghjælpemiddel, til også at omfatte borgere med psykiske
funktionsnedsættelser, så der sikres lige adgang til mobilitet og deltagelse i samfundslivet.
Adm. bemærkning: Det fremgår af lov om Trafikselskaber § 11, at personkredsen for ordningen
er svært bevægelseshæmmede samt blinde og svagtseende.
• Køkkenarbejdsstole: ønske om at formuleringen ændres til arbejdsstol, som også kan
understøtte andre daglige aktiviteter
Adm. bemærkning: Arbejdsstole kan bevilges til forskelligartede opgaver i hjemmet som f.eks.
køkkenarbejde og rengøring. Betegnelsen i kvalitetsstandarden kan ændres.
• Madservice på ældrecentre og botilbud: Handicaprådet påpeger, at det fremgår af
kvalitetsstandarden, at enkelte måltider kan afbestilles dagen før inden kl. 12, men at dette
ikke harmonerer med praksis.
Adm. bemærkning: Der følges op på dette.
• Stofbehandlingen: Rådet anerkender den positive udvikling i indsatsen på området.
• Tyngdeprodukter: Rådet ønsker, at kravet om en lægefaglig udredning før bevilling fjernes, da
ventetiderne herpå er lange.
Adm. bemærkning: Myndighedsafdelingen følger Ankestyrelsens principafgørelser på området.
• Generel bemærkning: Der er ønske om, at sagsbehandlingstider indgår i kvalitetsstandarderne.
Adm. bemærkning: Sagsbehandlingstider fremgår af kommunens hjemmeside.
Kvalitetsstandarden for madservice til hjemmeboende behandles som et særskilt punkt på et senere
møde i Social- og Sundhedsudvalget, og kvalitetsstandarden vil blive tilrettet herefter.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv.
(BEK nr. 299 af 25/03/2010).
Side 28
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarder for
2025-2026 med undtagelse af kvalitetsstandarden for madservice til hjemmeboende, som tilrettes
efter særskilt udvalgsbehandling.
Bilag
Kvalitetsstandard 2025 udkast
Ældrerådet: Høringssvar til udkast til kvalitetsstandard
Handicaprådet: Høringssvar kvalitetsstandarder
Side 29
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
14. Principnotat 2025 på plejeboligområdet
25-010639
Sagsfremstilling
I henhold til tids- og procesplanen for plejeboliganalysen forelægges Social- og Sundhedsudvalget på
det indeværende møde en drøftelse og godkendelse af principnotatet. Der henvises til devedhæftede
bilag: "Principnotat 2025" samt "Tids- og procesplan for plejeboliganalysen".
Principnotatet tager udgangspunkt i den igangværende plejeboliganalyse 2025, som blev igangsat af
Social- og Sundhedsudvalget den 22. januar 2025, og som endeligt præsenteres april 2026.
Drøftelse og godkendelse af principnotatet:
Der er vedhæftet et udkast til principnotatet med forslag til de overordnede principper på
plejeboligområdet i Sundhed og Omsorg.
Formålet med principnotatet er, at det siddende Social- og Sundhedsudvalg fastlægger og videregiver
politiske retninger på plejeboligområdet til det kommende udvalg. På baggrund af Social- og
Sundhedsudvalgets temamøde den 22. september 2025 er der udpeget tre temaer, som danner
grundlag for principnotatet:
• Kapacitet
• Normering
• Demensvenlig indretning
Disse temaer udgør rammen for principnotatet. Derudover fremgår der i kommissoriet for
Plejeboliganalysen 2025 yderligere punkter, som vil blive behandlet i det videre arbejde.
Plejeboliganalysen skal bygge på et fagligt og datadrevet grundlag, og skal danne baggrund for de
strategiske politiske beslutninger på plejeboligområdet i fremtiden.
Nedenfor ses en oversigt over de samlede principper i notatet:
Kapacitet:
Princip 1: Der udarbejdes en årlig og systematisk opfølgning på udviklingen i
plejeboligbehovet, som præsenteres for Social- og Sundhedsudvalget. Opfølgningen
baseres på Kommunernes Landsforenings (KL) værktøj til fremskrivning af
kommunens behov for plejeboliger med udgangspunkt i befolkningsudviklingen og de
aktuelle dækningsgrader.
Princip 2: Der arbejdes med konvertering af eksisterende ældreboliger i centerbyerne
til plejeboliger, under hensyntagen til det afsatte budget.
Normering:
Princip 3: Der fortsættes i 2026 med en prøvehandling af den nye styringsmodel, der
har fokus på både normering og økonomi. Prøvehandlingen gennemføres i samarbejde
med Økonomi og Personale, og der foretages evaluering halvårligt.
Demensvenlig indretning:
Princip 4: Fortsættelse af prøvehandling vedrørende demensvenlig indretning på
Plejehjemmet Bakkely.
Princip 5: Der udarbejdes en femårig indsatsplan for at styrke demensvenlig
indretning på kommunens plejehjem. Planen skal beskrive fokusområder,
prioriteringsrækkefølge, organisering, budget og implementering. Indsatsen baseres
Side 30
på en administrativ screening af alle plejehjem og gennemføres i samarbejde med
Ejendomscenteret.
Tids- og procesplan:
På Social- og Sundhedsudvalgets temamøde den 22. september 2025 blev tids- og procesplanen for
plejeboliganalysen præsenteret. Der henvises til det vedhæftede bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomi
Den nuværende aftale om konvertering af ældreboliger til plejeboliger kan gennemføres inden for de
allerede afsatte midler. Det videre arbejde med plejeboliganalysen skal danne grundlag for en
vurdering af det fremtidige plejeboligbehov og kan, afhængigt af analysens resultater, munde ud i en
eventuel budgetsag til 2027 vedrørende et nærmere fastlagt antal pladser.
I relation til det administrative arbejde vedrørende personalenormeringen er der igangsat
prøvehandlinger med henblik på at afprøve, om det faglige minimumsniveau for normeringen kan
rummes inden for den eksisterende økonomiske ramme.
For så vidt angår demensvenlig indretning, er der afsat budgetmidler til en prøvehandling på
Plejehjemmet Bakkely jf. budget2026. Afhængigt af resultaterne af screeningenvedrørende
demensvenlig indretning af kommunens plejehjem lægges der administrativt op til en femårsplan for
indsatsområdet. Screeningen gennemføres i samarbejde medEjendomscenteret, og afhængigt af
screeningens resultater kan det ende i en anlægssag.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:
• Drøfter og godkender principnotatet med henblik på, at fastlægge og videregive politiske
retninger på plejeboligområdet til det kommende udvalg.
• Orienteres om tids- og procesplanen for plejeboliganalysen 2025.
Bilag
Principnotat 2025
Tids- og procesplan for plejeboliganalysen
Side 31
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
15. Anmodning om tillægsbevilling fra Kræftplan V til Sundhed og Omsorg
25-025590
Sagsfremstilling
Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2025 fået tildelt midler via bloktilskuddet til Kræftplan V. Midlerne
skal anvendes til at styrke den palliative indsats og tilbyde vederlagsfri medicin til nikotinafvænning.
For at kunne anvende midlerne kræves politisk godkendelse af tillægsbevilling finansieret af kassen.
Midler til styrkelse af den basale palliation i kommunerne, herunder en styrkelse af den almene
sygeplejes palliative indsatser
Med kræftplan V vil regeringen sikre at de basale palliative indsatser løftes, i såvel region som
kommuner, og at der sikres en tryg, omsorgsfuld og værdig sidste tid for mennesker med livstruende
sygdomme.
Konkret har regeringen afsat midler til systematisk borgerinddragelse ifm. opfølgende indsatser i det
nære sundhedsvæsen og til at løfte kapacitet og kompetencer i den basale palliative indsats, så
borgerne i højere grad får mulighed for at leve den sidste tid i eget hjem, hvis det er deres ønske.
Med ”Udmøntningsaftalen om Kræftplan V (2025)” mellem regeringen, Danske Regioner og KL (juni
2025) er der afsat 73 mio. kr. i 2025 til initiativet.
Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af bloktilskuddet i 2025 er 685.000 kr.
Derfor anmodes om, at beløbet for 2025 afsættes på plejeboligområdet og
hjemmepleje/hjemmesygeplejen, til fordeling mellem enhederne. Midlerne skal styrke den palliative
indsats. Palliationsområdet i Sundhed og Omsorg er organiseret med uddannede
palliationssygeplejersker og fysioterapeuter i og tilknyttet alle enheder. Disse fagpersoner skal være
med til at sikre kompetencerne i den basale palliation.
Midler til vederlagsfri medicin i forbindelse med tilbud om nikotinafvænning i 2025
Med Kræftplan V vil regeringen understøtte, at kræftpatienter - og borgere i risiko for at få kræft –
kan komme i gang med nikotinafvænning, hvis de ønsker det. Derfor har regeringen afsat 21 mio. kr.
i alt i perioden 2025-2027 til, at kommunerne kan udlevere vederlagsfri medicin til nikotinafvænning
til kræftpatienter og borgere, som anvender tobaks- og/eller nikotinprodukter.
Med ”Udmøntningsaftalen om Kræftplan V (2025)” mellem regeringen, Danske Regioner og KL (juni
2025) er der afsat 10 mio. kr. i 2025 til initiativet.Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af
bloktilskuddet i 2025 er 94.000 kr.
Ifølge udmøntningsaftalen for 2025 er parterne enige om at indgå en politisk aftale i efteråret 2025
om udmøntningen af midlerne for henholdsvis 2026 og 2027.
Tilbuddet er iværksat i Sundhedscenter Vest i 2025.
Udgiften til vederlagsfri medicin til nikotinafvænning vil i år og frem til og med 2027 belaste
afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Derfor anmodes om, at beløbet for 2025 tilføres
Sundhedsfremme og Forebyggelse, som har udgifterne til nikotinafvænning. Når kommunens beløb
for 2026 og 2027 kendes fremsendes en ny sag om tillægsbevilling.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Sundhedsloven.
Økonomi
Kræftplan V indebærer en national politisk prioritering af kræftområdet fra 2025 og frem.
Regeringen, KL og Danske Regioner har aftalt en samlet økonomisk ramme, som udmøntes til
konkrete initiativer. Midlerne gives som bloktilskud, hvilket betyder, at både regioner og kommuner
får tilført økonomi uden særskilt ansøgningsproces, men med forventning om lokal implementering i
tråd med planens intentioner.
Side 32
For kommunerne er der i 2025 med midtvejsreguleringen afsat midler til flere initiativer, særligt
inden for forebyggelse, palliation og støtteindsatser målrettet borgere med kræft eller i risiko for
kræft. Beløbet for 2026 og frem er endnu ikke meldt ud til kommunerne.
Samlet økonomisk oversigt, for initiativerne til Sundhed og Omsorg.
Midlerne er i forbindelse med midtvejsregulering af budget 2025 tilgået kommunekassen.
Når de endelige beløb for 2026 og 2027 kendes fremlægges bevillingssag for den fremtidige
udmøntning.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Midlerne fra Kræftplan V vil kunne styrke de basale palliative indsatser til beboere og borgere med
livstruende sygdomme, på plejehjem og i eget hjem, samt understøtte Sundhedscenter Vest i deres
indsatser for borgere med behov for nikotinafvænning.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet,
at der tillægsbevilges 779.000 kr. i 2025 til Social- og Sundhedsudvalget til implementering af
Kræftplan V. Bevillingen fordeles jf. sagsfremstillingen og finansieres af kassebeholdningen med
henvisning til at beløbet er tilgået kommunen med midtvejsreguleringen.
Bilag
Et-bedre-liv-med-og-efter-kraeft-kraeftplan-V-TILG
Side 33
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
16. Demensstrategi 2025/2026
21-025461
Sagsfremstilling
Nuværende Social- og Sundhedsudvalg besluttede på møde den 22. januar 2025, at der først skal
udarbejdes en ny demensstrategi i 2026 med mulighed for, at nyt Social- og Sundhedsudvalg kan
indgå i arbejdet og sætte retning.
Nærværende udgave er derfor en revideret udgave af demensstrategien 2022-2025, hvor der er
indarbejdet pejlemærker fra Social- og Sundhedsudvalget januar 2025 og fra lederteamet i Sundhed
og Omsorg fra november 2024.
Følgende nye indsatser er skrevet ind under de relevante pejlemærker/områder i demensstrategien:
• Anvende opsporingsværktøjer såsom Basic-Q fra National Videns center for demens
• Tilbyde forløb med Kognitiv stimulationsterapi = CST til borgere med let til moderat demens.
CST har til formål at forbedre og udfordre deltagernes kognitive og kommunikative færdigheder
• Afholde forventningsdialoger med pårørende ved opstart af hjælp
• At ved borgerovergange mellem forskellige enheder er den modtagende enhed forpligtet på at
indhente viden om borgeren
• Udbrede viden om pårørenderollen samt identificere og fremme hensigtsmæssige tiltag, der
kan bidrage til en bedre hverdag og øget trivsel for pårørende
• Arbejde på, at der kan udarbejdes sanseprofiler på borgere med uforståelig adfærd, som et
værktøj til øget trivsel hos borger
• At Specialteam inddrages ved beboere med komplekse problemstillinger og, hvor hverdagen er
udfordret for alle involverede
Demensstrategiens mål og indsatser drøftes og evalueres i Lederforum to gange årligt, hvor der
udarbejdes konkrete planer videre frem. Det samme gælder demenskoordinatorers arbejde med mål
og indsatser. Det er en dynamisk proces som løbende evalueres og tilrettes.
Der er til slut indskrevet emner, som der fra politisk side, fra ledere og medarbejdere, samt fra
borgere og pårørende peges i retning af, at der skal arbejdes med i demensstrategien 2027 - 2030.
• Evaluering af hele strukturen og de forskellige indsatser på demensområdet i forlængelse af
Ældre- og Sundhedsreformen
• Fortsættelse af målet vedrørende demensvenlig indretning både inde og ude. Evaluering af
nyeste viden og forskning på området vil endvidere indgå i plejeboliganalysen
• Igangsætte arbejdet med en indsatstrappe for perioden efter indflytning i plejebolig
• Fortsættelse af mål vedrørende tilbud til yngre med demens og/eller personer i den tidlige fase
af demenssygdom. Demenskoordinatorer arbejder videre med muligheder løbende primært i
samarbejde med aktivitetsområdet
• Igangsætte undersøgelse for mulig ændring af Handicapkørsel betingelserne – pt. er
serviceniveauet til folk med en fysisk funktionsnedsættelse og ikke en psykisk
funktionsnedsættelse. En del borgere efterspørger dette
• Opfølgning på Borgerundersøgelses resultat vedrørende demenskoordinatorers tilgængelighed
på kommunens hjemmeside og borgers viden om, at der er hjælp at hente.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Effektvurdering
Overordnet forventes det, at strategien understøtter, at borgere med demens og deres pårørende
oplever rammer til et værdigt, trygt og meningsfuldt liv.
Side 34
Det forventes, at indsatser i forhold til forebyggelse og tidlig opsporing medfører, at flere får hjælp
tidligere i forløbet og har mere viden om demens.
Indstilling
Det indstilles at, Social- og Sundhedsudvalget
• godkender opdateret demensstrategi 2025-2026
• drøfter og godkender valg af emner til ny demensstrategi for 2027 – 2030
Bilag
Demensstrategi opdatering
Side 35
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
17. Kognitivt Stimulationstræning (CST) til borgere med demens
25-014628
Sagsfremstilling
Forebyggelse og tidlig opsporing af demens er et af pejlemærkerne i kommunens demensstrategi.
Der arbejdes både med at udbrede viden, give vejledning og yde støtte – samtidig kan forebyggende
indsatser aktivt bruges til at udskyde demenssymptomer hos borgere med en allerede stillet
demensdiagnose.
Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg samt demenskoordinatorerne har, som en prøvehandling,
etableret et "Kognitivt Stimulationstræningsforløb", kaldet CST.
CST er en evidensbaseret metode, der består af 38 sessioner til borgere med demens i let til moderat
stadie. CST bygger på teorier om, at aktiviteter, der stimulerer flere af hjernens funktioner samtidigt,
er med til at vedligeholde hjernens netværk. Det klare budskab er, at hjernen skal bruges, ellers sker
der en hurtigere tilbagegang.
Sundhedsstyrelsen fremhæver CST i anbefalinger om aktiviteter til mennesker med demens, og CST
omtales blandt andet i National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens (2023).
Tilbuddet ligger på de nederste trin af "Indsatstrappen" og giver borgere med demens mulighed for
tidligt at tage aktiv del i en forebyggende indsats.
Antallet af borgere med demens i Ringkøbing-Skjern Kommune er behæftet med stor usikkerhed,
men estimater fra Nationalt Videnscenter for Demens peger på, at omkring 1.100 ud af kommunens
13.657 borgere over 65 år kan have en demenssygdom – væsentligt flere end de 300 registrerede
tilfælde i 2024 – hvilket understreger et betydeligt og stigende behov for målrettede indsatser på
området.
Administration oplyser følgende om prøvehandlinger:
• En medarbejder fra Specialdaghjemmet i Ringkøbing, Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg,
er uddannet CST-gruppeleder hos Nationalt Videncenter for Demens og har stået for
sessionerne i Aktivitetshuset Ringkøbing samt udarbejdet undervisning materiale, samt
oplysningsmateriale til borgerne
• Demenskoordinatorer har rekrutteret deltagere og deltaget i enkelte sessioner
• Forløbet varer 31 uger/38 gange: uge 1-7 med 2 x 1 time pr. uge, uge 8-31 med 1 x 1 time pr.
uge. Hver session kræver desuden 1 time til forberedelse, klargøring, oprydning og
modtagelse/afsked
• Deltagerne sørger selv for transport
• To hold med 7 borgere hver er afholdt; tredje hold begynder i uge 35 2025 med 8 deltagere
• Holdene gennemføres udelukkende i Ringkøbing for at undgå udgifter til kørsel, da der ikke er
afsat midler til dette i prøveperioden.
• Demenskoordinatorerne vurderer, at der er grundlag for 4 hold om året, to i Skjern og to i
Ringkøbing.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lov om Social Service § 79 og § 84 samtÆldreloven §16 og §6.
Økonomi
Pilotprojektets to årlige CST hold finansieres indenfor Aktivitetsområdets budget. Aktuelt er det
budget fra ”Aflastning i eget hjem”, som finansierer, da der i øjeblikket ikke er borgere nok i
Ringkøbing.
Omkostninger til at gennemføre fire årlige hold fremgår af nedenstående tabel:
Løn: 4 hold á 76 timer 79.000
Side 36
Tid til kørsel 20.000
Kørselsgodtgørelse 9.000
Materialer 8.000
Netværksdeltagelse 10.000
CST-softwareprogram 10.000
Samlet pris for 4 CST- forløb pr. år 136.000
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ifølge Videnscenter for Demens har studier dokumenteret, at CST har en målbar og signifikant effekt
på mennesker med demens. Der ses forbedringer i det overordnede kognitive funktionsniveau –
herunder hukommelse, sprogforståelse og tidsmæssig orientering. Derudover viser studier, at
deltagerne oplever en tydeligt øget livskvalitet som følge af forløbet.
Mærkbare effekter efter CST-forløbet i Ringkøbing:
• Forløbet styrker borgernes selvhjulpenhed og viden, da både borgere og pårørende får
konkrete redskaber til at stimulere hjernen og vedligeholde sproglige færdigheder. Det øger
muligheden for at bevare et aktivt og værdigt hverdagsliv
• Deltagelsen fremmer sprogligt engagement og fællesskab, hvilket CST-gruppeledere bekræfter
ved at se øget interesse og aktiv deltagelse i aktiviteterne
• Pilotprojektet vise, et stabilt fremmøde på 98,7 % og 91,7%, selv når deltagerne står i en svær
situation. Det understreger betydningen af trygge rammer og et stærkt fællesskab, hvor
deltagerne oplever værdi ved at møde op
• En kvalitativ bruger- og pårørendeundersøgelse, baseret på individuelle udsagn, viser, at
deltagerne oplever øget livskvalitet og trivsel, mens de pårørende rapporterer positive
forandringer i hverdagen
”Det at komme her, er med til at gøre sygdomme lettere.”
”Det er godt at have samvær med ligesindede – så man ikke er alene.”
”Jeg kan mærke, jeg får brugt min hjerne, og det er godt.”
”Alle burde have dette tilbud.”
”Her kan jeg være den, jeg er nu.”
• De pårørende oplever en positiv forandring i hverdagen, blandt andet i form af øget glæde og
bevidsthed hos deres nærmeste:
”Jeg kan mærke, at min mand er gladere og mere bevidst om ikke at have gang i for mange
ting på én gang.”
• Demenskonsulenterne beskriver at CST-forløbet fungerer som et relevant alternativ for
borgere, der efter tidlig opsporing har fået en demensdiagnose, men ikke ønsker at gøre brug
af et daghjemstilbud.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:
• tager pilotprojektet og de resultater, der ses på nuværende tidspunkt, til efterretning
• godkender administrationens anbefaling om at tilbuddet forankres som et midlertidigt tilbud i
2026 med 2 hold årligt i Ringkøbing finansieret af Aktivitetsområdets budget
• godkender administrationens anbefaling om udarbejdelse af en budgetsag til finansiering af
tilbuddet fra 2027 og frem
Side 37
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
18. Orientering om resultat af ældrerådsvalget 2025
23-009364
Sagsfremstilling
Der har været afholdt valg til Ringkøbing-Skjern Kommunes Ældreråd for 2026-2029.
Valgt til Ældrerådet er følgende 14 kandidater:
• Birthe Elisabeth Byskov Larsen, Tarm
• Grethe Madsen, Tarm
• Bjørn Barbre Pedersen, Tarm
• Hans Christensen, Videbæk
• Helge Albertsen, Videbæk
• Birthe Fløe Frøslev, Videbæk
• Nancy Frich, Hvide Sande
• Anette Bæk Tarpgaard, Ringkøbing
• Torben Schou, Ringkøbing
• Henning Olesen, Ringkøbing
• Knud Bach, Ringkøbing
• Carsten Daugaard, Skjern
• Hanne Damgaard Markussen, Skjern
• Søren Peder Søe Nørgaard, Skjern
Ældrerådets vedtægterne beskriver, at der skal vælges 15 medlemmer til Ældrerådet efter en
fordelingsnøgle blandt de 5 oprindelige kommuner. Gl. Holmsland Kommune har 2 pladser i
Ældrerådet, men da der kun var opstillet 1 kandidat til valget, er Ældrerådet sammensat af 14
medlemmer i valgperioden.
Ældrerådsvalget har, som noget nyt været afholdt som et elektronisk valg, hvor kun borgere fritaget
for elektronisk post har brevstemt pr. almindelig post.
Stemmeprocenten for valget 2025: 48,1%.
En lille fremgang i forhold til valget i 2021, hvor stemmeprocenten var 45,4%.
Stemmeprocenten fordelt på valgform 2025:
Digitale stemmer: 51,1%
Brevstemmer: 24,1%
Det nyvalgte Ældreråd har konstitueret sig den 2. december 2025 med formandHans Christensen
ognæstformand Carsten Daugaard.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Side 38
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
19. Gensidig orientering
Sagsfremstilling
A.
Holmehusene.
B.
Status på rekruttering og tilknytning i Sundhed og Omsorg.
C.
Hjælpemidler ved udskrivelse fra Gødstrup.
D.
Status for færdigbehandlede patienter.
E.
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025.
Oversigten er vedlagt.
Bilag
E. Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2026 - ej webtilgængelig
Side 39
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget
10. december 2025
20. Underskriftsside
Side 40
3BILAG 1: §18 VEJLEDNING - GODKENDT
DEN 18 JUNI 2025
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
Ringkøbing-Skjern Kommune passer godt på borgernes data, vil du vide mere,
kan du besøge https://www.rksk.dk/databeskyttelse
Vejledning om §18 støtte til frivilligt socialt arbejde i
Ringkøbing-Skjern Kommune
Indledning
Ringkøbing-Skjern Kommune har i henhold til Servicelovens §18 afsat to puljer til støtte til
frivilligt socialt arbejde.
Ringkøbing-Skjern Kommune har i samarbejde med Frivilligrådet fastlagt, hvorledes
kommunens §18 midler skal anvendes. Det kan du læse om i dette dokument.
Det er værd at bemærke, at der er to §18 puljer af en samlet størrelse på årligt ca. 1.006.000
kroner.
Foreninger der søger midler til flere forskellige aktiviteter, eks. ferielejr, besøgstjeneste og
aflastningstjeneste skal sende én ansøgning for hver aktivitet.
§18 Hovedpuljen indeholder ca. 881.000 kroner. Denne kan søges til etablerede initiativer.
Der er frist for ansøgninger 1. oktober og ansøgeren får svar senest 1. januar.
§18 Udviklingspuljen indeholder 125.000 kroner i midler som udelukkende kan søges til
nystartede initiativer, udviklingstiltag og ekstraordinære aktiviteter af alle foreninger nye som
gamle. Kriterier, målgruppe og formål for §18 Udviklingspuljen er derudover de samme som
for §18 Hovedpuljen. Ansøgninger til denne pulje behandles en gang i kvartalet.
Uanset hvilken pulje du søger, er det vigtigt, at du i selve ansøgningen beskriver, i hvilken
udstrækning aktiviteten, der søges til, falder indenfor §18 puljernes formål, målgruppe, og
ansøgningskriterier, som de formuleres i dette dokument. Ansøgning sker via udfyldelse af et
obligatorisk elektronisk ansøgningsskema på kommunens hjemmeside. Find den på Her finder
du foreningsportalen
Vil du have hjælp til at søge §18 midler
Så kan du kan du kontakte FrivilligVest på frivilligvest@frivilligvest.dk eller ringe på tlf: 82 30
67 70.
§18 puljernes formål
Med afsæt i Ringkøbing-Skjern Kommunes Vision ”Naturens Rige” og politikker herunder
”Politik for det gode liv” fordeles §18 puljernes midler for at understøtte udviklingen af frivillige
sociale indsatser og anerkende de frivillige sociale indsatser, der allerede eksisterer.
§18 puljernes målgruppe
Midlerne i puljerne skal anvendes til gavn for borgere i Ringkøbing–Skjern Kommune.
Aktiviteter støttes udelukkende, såfremt de er til gavn for en eller flere af følgende:
• Ensomme, udstødte, marginaliserede og mennesker i krise
• Misbrugere - både nuværende og tidligere
• Kronisk syge, handicappede og sindslidende og borgere med særlige vanskeligheder
Side 42
2
• Flygtninge og indvandrere med behov for integrerende tiltag for at etablere netværk og
lære om dansk kultur og levevis
• Pårørende til ovennævnte målgrupper
• Ældre som er en del af ovenstående
Hvem kan søge?
Alle der afholder aktiviteter, som retter sig specifikt mod puljernes målgruppe og lever op til
puljernes formål kan søge puljerne.
For at modtage §18 tilskud, skal ansøgeren kunne karakteriseres ved:
• At virke på frivilligt grundlag
• At den frivillige indsats er en væsentlig del af ansøgerens virke
• At ansøgerens primære formål ikke er at skabe overskud
Den frivilligt sociale indsats, som udføres i forbindelse med aktiviteten skal kunne kendetegnes
ved:
• Indsatsen skal være ulønnet
• Indsatsen er til gavn for andre end én selv og ens familie
• Indsatsen er af formel karakter, hvor der er en vis grad af organisering. For
privatpersoner er eksempler på en sådan organisering pjecer, annoncer, hjemmesider
• Alle inden for målgruppen skal have mulighed for at deltage
Der kan ikke ydes støtte til:
• Børnetelefonen og andre landsdækkende ikke-fysiske rådgivningstjenester
• Foreninger der ikke opfylder ansøgnings- og regnskabsformalia
• Hvis der efter anden lovgivning kan ydes tilskud til samme udgift. Her gælder den
almindelige regel, at når et område er dækket af en speciallovgivning, skal denne
anvendes
• Aktiviteter arrangeret af kommunale og ikke-kommunale bosteder, væresteder, og
aktivitetstilbud. Aktiviteter for brugerne af disse tilbud kan i stedet modtage støtte, hvis
det organiseres af en støtteforening eller venneforening for institutionen.
• Aktiviteter, som er afholdt på ansøgningstidspunktet
• Uspecificerede udgifter
• Større indkøb af udstyr eks. stole, billeder o.lign. Hvis foreningen er nyopstartet eller en
eksisterende forening søger støtte til opstart af nye aktiviteter, kan der søges støtte til
køb af inventar og udstyr i §18 Udviklingspuljen. Forplejning og mindre indkøb eks.
bankoplader, kan støttes med §18 midler.
• Frivilliges kørselsudgifter. Dog støttes kørsel for aflastnings- våge- og besøgstjenester
og for kørestolsbrugere og andre specielle behov. Disse støttes svarende til statens
laveste takst
• Kurser for frivillige støttes ikke
• Bestyrelsesarbejde, herunder, kontorartikler, generalforsamlinger, udgifter til
rekruttering, forsikring, annoncering, administration, møder, supervision for de frivillige.
Alle foreninger, der får tilsagn fra §18 puljerne tildeles i stedet 500 kroner pr. forening
til foreningsdrift (bankgebyrer, forsikring, hjemmeside, annoncering og kontorartikler),
som de ikke behøver ansøge om. Dette gælder udelukkende ansøgninger fra frivillige
foreninger og ikke ansøgninger fra offentlige institutioner, enkeltpersoner, og
virksomheder.
• Lønudgifter
• Gaver f.eks. julehjælp, blomster el.lign.
• Byggeri
Side 43
3
Vi kan hjælpe dig med at printe
Skal du printe i forbindelse med dit frivillige sociale arbejde, så lav en individuel aftale med
FrivilligVest i Lem eller Frivillighedskoordinatoren i Ringkøbing.
Tilskud for arrangementer og aktiviteter
Ansøgere kan maksimalt få 75 kroners tilskud pr. deltager for hver aktivitetsdag. Der kan
maksimalt søges til 25 dage.
Egenbetaling for arrangementer og aktiviteter
Som udgangspunkt er en egenbetaling fra deltagerne ved diverse aktiviteter påkrævet. Det er
op til afholderen af disse aktiviteter at bestemme, hvordan egenbetalingen skal ske.
Egenbetaling pr. voksen er 20 kroner pr. aktivitetsdag og 10 kroner for børn. Hvis en ansøger
har mindrebemidlede deltagere, er foreningen fritaget for betalingskravet. I ansøgningen er
det vigtigt at gøre opmærksom på, at der er mindrebemidlede deltagere i foreningens
aktiviteter eller hvis der er andre forhold, som gør, at deltagerne bør friholdes fra
egenbetalingskravet.
Der forventes ingen egenbetaling for aflastningstjenester, besøgstjenester og vågetjenester
eller deltagere, der yder frivilligt arbejde ved den pågældende aktivitet.
Foreningens formue og finansieringsmuligheder
Har en forening en formue på over 400 kroner pr. deltager, skal denne begrundes detaljeret
eksempelvis, hvis der er lønnet personale, hvis der spares op, eller hvis foreningen afholder
andre aktiviteter for andre brugere.
Hvis en sammenslutning af foreninger søger midler sammen, gælder formuen for den mest
formuende af foreningerne.
Ringkøbing-Skjern Kommune forventer, at ansøgere også søger andre finansieringskilder.
Sådan angives formuen i ansøgningsskemaet:
Foreningen skal angive, hvor stor formuen er i deres lokalforening.
Hvis formuen er større end 400 kr. pr. angivet deltager, bør foreningen gøre rede for:
• Om hele eller dele af formuen er doneret til et særskilt formål
• Om formuen dækker et bestemt antal års drift uden §18 tilskud
• Om der spares op til en konkret fremtidig udgift
• Hvilke lokale årlige udgifter og indtægter, som foreningen forventer
Eksempel:
”Vores formue er pr. 1.10.2023 74.500 kroner. Vi har fået tildelt 20.000 kroner fra Frode
Madsens Fond til køb af en ny liftbus til vores vennekreds. Vi har desuden selv sparet 30.000
kroner op til samme formål. De resterende 24.500 kroner svarer til ca. 1 års drift uden §18
tilskud. Således har vi årligt lokale udgifter i kommunen for 75.000 kroner til vores forskellige
aktiviteter for sårbare og ældre borgere. Disse dækkes delvist af overskud fra vores
genbrugsbutik på 20.000 kroner og kontingentbetalinger og andre egenbetalinger på 30.000
kroner. Uden §18 midler forventer vi således et årligt underskud på 25.000 kroner. ”
Foredrag
Ved foredrag eller anden oplysningsvirksomhed opfordres ansøger til at samarbejde med andre
relevante parter eller foreninger, så flest muligt kan få glæde af oplysningsarbejdet - i den
udstrækning det er muligt i relation til målgruppen.
Flerårige §18 bevillinger
Foreninger, der de forrige to år har ansøgt om midler fra §18 Hovedpuljen til de samme
tilbagevendende årlige aktiviteter, kan søge om at få en flerårig bevilling til dette formål.
Udbetalingen af midler til foreninger med flerårige bevillinger vil blive udbetalt hvert år i
januar.
Side 44
4
Flerårige bevillinger gælder i tre år, hvorefter ansøgeren kan genansøge om en flerårig
bevilling. Foreninger, der har indsendt flerårige ansøgninger skal ved væsentlige ændringer
(f.eks. ved formueændringer eller ændring i deltagerantal) oplyse dette senest den 1. april
hvert år i forbindelse med indsendelse af regnskab/Tro-og-loveerklæring.
For foreninger, der modtager flerårige bevillinger gælder de samme regnskabskrav som til
øvrige foreninger.
Den flerårige bevilling er ikke en driftsaftale med kommunen, men er en praktisk hjælp til
foreningen, så foreningen ikke behøver at genansøge årligt. Beløbet kan dog ændres, såfremt
§18 puljens økonomi ændres.
Fordeling af §18 midlerne
Ringkøbing – Skjern Kommunes Frivilligråd behandler og indstiller de enkelte ansøgninger til
§18 Hovedpuljen til Social- og Sundhedsudvalget. Det er alene Social- og Sundhedsudvalget,
der afgør hvilke ansøgninger, der kan imødekommes.
Social- og Sundhedsudvalget har uddelegeret beslutningskompetencen til Frivilligrådet for
ansøgninger til §18 Udviklingspuljen.
Afslag gives skriftligt og indeholder en begrundelse – også for delvis imødekommelse af det
ansøgte beløb. Ansøgere kan klage over beslutningen til Frivillighedskoordinator Lotte Finnerup
på mail lotte.finnerup@rksk.dk.
Fordeling af §18 puljernes midler offentliggøres på hjemmesiden med oplysning om
aktivitetens indhold og resultat af ansøgningen.
Når du modtager §18 støtte er du forpligtet til at indsende tro- og love
erklæring eller rapport og regnskab
Alle, der bevilliges samlet tilskud på mellem 1 krone og 20.000 kroner fra §18, skal indsende
en tro- og love- erklæring på, at §18 tilskuddet er brugt til det formål, man ansøgte til.
Alle, der bevilliges samlet tilskud på over 20.000 kroner fra §18, skal aflægge rapport og
regnskab over det bevilgede. Det skal sandsynliggøres, hvorledes tilskuddet er anvendt og
med hvilket resultat.
Indsendelse af tro- og love- erklæringer, eller regnskab og afrapportering skal ske senest pr.
1. april året efter tildeling af midlerne.
Bemærk, at ansøgere skal indsende en ansøgning om §18 støtte for hver aktivitet, de ønsker
§18 støtte til. MEN ansøgere, der modtager §18 støtte skal indsende en samlet afrapportering
med regnskab eller en samlet enkelt tro- og love- erklæring, der dækker alle de aktiviteter,
som ansøgeren har modtaget §18 støtte til.
Specielt gælder dog:
• Foreninger, som tildeles tilskud samlet på 100.000 kroner og derover fra §18, skal
foruden rapport og regnskab indsende et revisorpåtegnet regnskab
• Hvis en enkelt person søger, er vedkommende personlig ansvarlig for
regnskabsaflæggelse
• Kommunen kan anmode om at få fremlagt regnskab for den bevilgede støtte og
aktivitet. Hvis en støttemodtager ikke kan sandsynliggøre, at støtten er brugt til det
bevilgede formål, kan kommunen kræve at få de tildelte midler tilbagebetalt
• Ikke forbrugte §18-tilskud skal tilbagebetales til §18-puljerne. Dette skal ske til
kommunens bankkonto: 7565–0007416568
Overførslen bedes mærket: ”Tilbageførsel af §18-midler ” samt udfyldes med
foreningens navn og CVR-nummer
Endvidere indsendes en mail til flg. adresse: ekstern.udvikling@rksk.dk med oplysning
om journalnummer, det indbetalte beløb samt foreningens CVR-nummer
Side 45
5
• Hvert år inviteres nogle §18-modtagere til møde med Frivilligrådet for at fortælle om de
gode initiativer, som deres §18 bevilling har støttet. De inviterede bliver tilfældigt
udtrukket, og fremmøde én gang i løbet af året er obligatorisk
Skema til indsendelse af tro- og loveerklæring eller regnskab og rapport findes på siden her:
Her finder du skemaet til Tro- og Loveerklæringen på Foreningsportalen
Sig det videre, hvis du modtager §18 støtte
Annoncerer du de aktiviteter, som du modtager støtte til fra §18 puljerne på hjemmesider,
trykte medier eller på sociale medier? Så skal du i din annoncering gøre opmærksom på at
aktiviteten afholdes med støtte fra Ringkøbing-Skjern Kommunes Frivilligråd. På den måde kan
flere få kendskab til §18 puljerne.
Rådgivning til ansøgere
Hvis du vil have rådgivning om ansøgning eller regnskab til §18 puljerne kan du kontakte
FrivilligVest på frivilligvest@frivilligvest.dk eller ringe på tlf: 82 30 67 70.
Godkendelse og ændringer af Vejledningen
Vejledningen revideres efter behov.
Ændringer i Vejledningen skal høres i Frivilligrådet inden godkendelse i Social- og
Sundhedsudvalget.
Denne vejledning er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 18. juni 2025.
Side 46
3
BILAG 2: FRIVILLIGRÅDETS
FORRETNINGSORDEN FOR UDDELING
AF §18 MIDLER - GODKENDT DEN 18
JUNI 2025
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
Ringkøbing-Skjern Kommune passer godt på borgernes data, vil du vide mere,
kan du besøge https://www.rksk.dk/databeskyttelse
Forretningsorden for §18 støtte i Ringkøbing-Skjern Kommune
1. Ikke støtte-berettigede udgifter:
Ansøgninger fraregnes alle de udgifter, der søges til, som ikke er støtte-berettigede ifølge
vejledningen om støtte til frivilligt socialt arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune.
2. Koordinering med folkeoplysningspuljen:
Hvis frivillighedskoordinatoren er i tvivl, om en ansøgning kan modtage Folkeoplysningsmidler,
videresendes ansøgningen til vurdering hos Kultur & Fritid, inden Frivilligrådets behandling af
ansøgningen. Kultur & Fritids bemærkning noteres til Frivilligrådet.
3. Maksbeløb for foreningsformue pr. deltager
En rimeligt begrundet formue i en forening er ikke grund til reduktion af det mulige tilskud til
en forening.
Hvis en forening har en ubegrundet formue på over 400 kroner pr. deltager vil formuen over
denne grænse blive modregnet det ansøgte beløb.
Eksempel 1. En forening med 40 deltagere, og en ubegrundet formue på 80.000 kroner søger
støtte på 10.000 kroner = Der gives afslag, fordi foreningen har 64.000 kroner til rådighed
over formuegrænsen på 16.000 kroner (40 deltagere*400 kroner). De 64.000 kroner over
formuegrænsen dækker det søgte beløb på 10.000 kroner.
Eksempel 2. En forening med 100 deltagere, og en ubegrundet formue på 50.000 kroner søger
støtte på 40.000 kroner = Der gives reduceret tilskud på 30.000 kroner. Fordi foreningen har
10.000 kroner til rådighed over formuegrænsen på 40.000 kroner (100 deltagere*400 kroner).
De 10.000 kroner trækkes fra det søgte beløb på 40.000 kroner. De resterende 30.000 kroner
bevilges, såfremt dette kan retfærdiggøres med hensyn til de resterende punkter.
4. Frivilligrådets fordelingsmøder
Alle ansøgninger til §18 Hovedpuljen behandles i Frivilligrådet efter denne forretningsorden.
Oversigten over ansøgninger ligges i et regneark inden fordelingsmøderne. Regnearket er
vejledende. For ansøgere, der søger til mere end 25 dage til samme målgruppe, bliver
ansøgningerne behandlet således, at ansøgeren får midler til den dyreste aktivitet først.
Frivilligrådets medlemmer gennemlæser ansøgningerne inden fordelingsmøderne i november.
Frivilligrådet indstiller et bestemt beløb til ansøgeren med en skriftlig redegørelse for
indstillingen. Indstillingen skal endeligt godkendes i Social- og Sundhedsudvalget.
5. Overholdelse af §18 puljens budget
Hvis der ved gennemgang af §18 Hovedpuljens ansøgninger er indstillet støtte for flere midler
end der er i §18 Hovedpuljen, reduceres alle tilsagn med samme procentsats, således at der
stadig resterer 125.000 kroner til fordeling i §18 Udviklingspuljen.
6. Godkendelse og ændringer af forretningsordenen for §18 støtte i Ringkøbing-
Skjern Kommune
Forretningsordenen evalueres årligt og revideres efter behov.
Ændringer i forretningsordenen skal høres i Frivilligrådet inden godkendelse i Social- og
Sundhedsudvalget.
Denne forretningsorden er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 18. juni 2025.
Side 48
3
BILAG 3: OVERSIGT OVER
ANSØGNINGER TIL §18 HOVEDPULJE
2026
Total til rådighed Til rådighed efter fordeling: Total ansøgt Total Indstillet Total Antal Ansøgninger
1.475.000 453.268 1.892.106 1.021.732 103
Total til rådighed Total ansøgt Total Indstillet Antal Ansøgninger
1.350.000 1.892.106 1.021.732
101
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Aflastningstjenesten,
Ringkøbing og Rindum
Menighedspleje:
Aflastningstjenesten
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 30 Deltagere: 4 Børn:
At aflaste ved feks at sidde ved den
syge, således at den raske evt
ægtefælle kan få fri i op til 3 timer
ugentligt til forskellige gøremål uden
for huset.
At aflaste ved feks at sidde ved den
syge, således at den raske evt.
…
Deltagere uden egenbetaling: 4
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Aflastningstjeneste…
Samlet Egenbetaling: 0
Formue: 9415
Begrundelse: Vi har ikke brugt alle §18-
tilskudsmidler i 2025.
Godkendt Godkendt Udgifter: kørsel 5000
Ansøgt beløb: 5000
Forslået tilskud: 9000
500,00 5500 Fuldt tilsagn
Alzheimerforeningen
Midtvest: Alzheimer
foreningen Midt vest
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 2 Deltagere: 100 Børn:
Vores målgruppe til denne aktivitet
er pårøende til mennersker med
demens, og andre med en tæt
relation til mennesker med demens.
Vores arbejde består i at
tilrettelægge aktiviteten som er en
kursus dag for pårørende til
mennesker med demens.
Vi arrangerer kursus for familier, der
er ramt af en demens sygdom,så de
bedre kan håndtere hverdagene.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 5000
Formue: 56633
Begrundelse: Vi har 56.
Godkendt Godkendt Indtægter: eks. kaffesalg (+2.000) kontingent (+1.000) Udgifter: eks. husleje (-
3.000)INDTÆGTER: 100 KR. pr. deltager, som dækker kaffe og frokost på
kursusdagene.UDGIFTER: 2 foredrags holdere og leje af lokaler 20.ooo kr.
Ansøgt beløb: 2000
Forslået tilskud: 15000
500,00 2500 Fuldt tilsagn
§18 Puljerne samlet 2026
§18 Hovedpuljen
1
Side 50
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Alzheimerforeningen
Midtvest: Alzheimer
foreningen midt vest
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 4 Deltagere: 25 Børn:
Mennesker som er ramt af en
demenssygdom og deres pårørende.
Arrangere middagsselskaber for
familier som er ramt af en
demenssygdom.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 5000
Formue: 56633
Begrundelse: Vores formue skal fordeles mellem 6
kommuner, hvor der bliver holdt aktiviter alle
steder.
Godkendt Godkendt hver deltager til middagsselskab har en egenbetaling på 300 kr., som dækker en
del af udgiften. Udgifter til 4 frivillige deltager pr. gang, betaling for drikkevarer og
kaffe.
Ansøgt beløb: 10000
Forslået tilskud: 7500
0,00 7500 Fuldt tilsagn
Beboervennerne ved
Rosenlunden: Beboervennerne
ved "De Gamles Hjem" -
Rosenlunden i Lem
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 1 Deltagere: 43 Børn:
Målgruppen er plejehjemmets 50
beboere.
Beboervennerne skaffer primært
økonomiske midler gennem salg af
genbrugsting, som foreningen får
stillet frit til rådighed.
Beboervennerne afholder eller
hjælper til ved mange forskellige
mindre arrangementer for beboerne
over hele året.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Beboerne betaler selv for deres ophold som sådan
på plejehjemmet.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 230000
Begrundelse: Af formuen hensætter vi 50.
Afvist Afvist Beboervennernes årlige budget er meget afhængig af de differentieredes
indtægter, som foreningen kan opnå gennem salg af genbrugsemnerne.Det er
derfor nødvendigt, at vi har en passende opbevaringsmulighed for
tingene.Forventede indtægter:Medlemskontingent 18.730Salg af genbrugsting
140.000Forventet øvrige donationer 20.000 178.730Forventede udgifter: Husleje
20.000Arrangementer 80.000Andet beboerne 30.000Administration
40.000Hensættelse bus 50.000 220.000
Ansøgt beløb: 20000
Forslået tilskud: -209575
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
Broen Ringkøbing-Skjern:
Broen Ringkøbing-Skjern
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 10 Deltagere: 55 Børn:
55
Vi hjælper lokale børn og unge
mellem 0 til og med 17 år, hvis
forældre ikke har sociale eller
økonomiske ressourcer til deres
børns deltagelse i fritidsaktiviteter i
klubber og foreninger i hele
kommunen.
Broen Ringkøbing-Skjerns arbejde
består i at hjælpe de mindre
bemidlet børn og unge ud i et aktivt
fritidsaktivitet, for at styrke deres
sociale netværk, og det gør vi ved at
hjælpe med at betalte for deres
kontingent og udstyr.
…
Deltagere uden egenbetaling: 55
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Fordi forældrene er mindre bemidlet.
Samlet Egenbetaling: 0
Formue: 43307
Begrundelse: Dem vi har stående nu bruger vi på
efterårets kontingenter.
Godkendt Godkendt 55 børn x 75 kr.= 4125 kr. x 10 gange = 41250 kr.
Ansøgt beløb: 41250
Forslået tilskud: 41250
500,00 41750 Fuldt tilsagn
2
Side 51
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Brohusets venner: Musik og
bevægelse
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 8 Deltagere: 20 Børn:
Målgruppen er personer med nedsat
funktionsevne og dermed sårbare i
aldersgruppen 18 - 80 år.
Alle musik og bevægelsesaftner
foregår på Brohuset, hvor Brohusets
Venner yder støttefunktioner i
forhold til kørestolsbrugere samt ved
tilbuddet om kaffe/te og saftevand.
Erfaringen og oplevesen er at beboer
bliver glade og opløftet af sangene
og hvor der er mulighed for
anvendelse af rytmiske instrumenter.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 3200
Formue: 31332
Begrundelse: 4.
Godkendt Godkendt Udgift: Musikanten, kr.6000Egenbetaling: 20 x 8 = 160 x kr.20 i alt 3200
Ansøgt beløb: 2800
Forslået tilskud: 12000
500,00 3300 Fuldt tilsagn
Brohusets venner: Sølund
Musikfestival
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 1 Deltagere: 18 Børn:
Målgruppen er personer med nedsat
funktionsevne og dermed sårbare i
aldersgruppen 18 - 50 år.
Kørsel fra Ringkøbing til Skanderborg
og retur som chauffører.
Vi har i 2025 prøvet at havde nogen
med til festivalen for at se, om
detkunne lade sig gøre - hvilket var
en stor succes for de der deltog.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 3600
Formue: 31332
Begrundelse: 4.
Godkendt Godkendt Udgifter: 18 entre á kr. 650 kr. 11.700Indtægter: Egenbetaling 18 x kr. 200 =
3600Der søges om tilskud til endagstur, således:18 deltagere á kr. 300 = 54006
frivillige á kr. 300 = 1800
Ansøgt beløb: 15000
Forslået tilskud: 1350
0,00 1350 Reduceret tilsagn pga. antal
deltagere og antal dage.
Brohusets venner: Sociale
fester m.m.
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 2 Deltagere: 22 Børn:
Målgruppen er personer med nedsat
funktionsevne og dermed sårbare i
aldersgruppen 18 - 80 år.
Det frivillige arbejde består i generel
støtte funktion med fælles gåtur og
transport, da det afholdes ude i
Ringkøbing by.
Cafe Müller, Ringkøbing lukker for
deres sædvanlige gæster og holder
kun åbnet for personer med
funktionsnedsættelse.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 880
Formue: 31332
Begrundelse: 4.
Godkendt Godkendt Udgift: Entre kr. 1400 x 2 = 2800Egenbetaling: 22 x 2 = 44 x kr. 20 = 880
Ansøgt beløb: 1920
Forslået tilskud: 3300
0,00 1920 Fuldt tilsagn
3
Side 52
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Bydelsmødrene Ringkøbing-
Skjern: Bydelsmødrene
Ringkøbing-Skjern
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 10 Deltagere: 12 Børn: 2
Formålet med Bydelsmødre
indsatsen er at bringe håb og
forandring i kvinders liv.
Bydelsmødrene vil deltage i cafeen,
for at støtte/tolke for kvinderne og
selv lære noget nyt, de kan bringe
videre til andre kvinder.
Det betyder meget for disse kvinder,
at de mødes og får et fællesskab.
Deltagere uden egenbetaling: 12
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Det er flygtninge kvinder med en lille indkomst.
Samlet Egenbetaling: 0
Formue: 10633
Begrundelse: Vi har fået midler fra andre grupper til
materialer, kørsel og uddannelse.
Godkendt Godkendt Udgifter: Vi låner gratis lokaler. Kaffe/te/juice og kage m.m. 200 Kr. pr. gang.
Ansøgt beløb: 2000
Forslået tilskud: 9000
500,00 2500 Fuldt tilsagn
Børns Vilkår: Børns Vilkår
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 365 Deltagere: 810 Børn:
810
Der søges om støtte til rådgivning af
socialt udsatte børn og unge fra
Ringkøbing-Skjern Kommune på
BørneTelefonen i 2026.
Børns Vilkår har i dag ca.
Børns Vilkår er en privat, humanitær
og politisk uafhængig organisation,
der arbejder for at styrke og
forbedre børns
udviklingsmuligheder, opvækst og
vilkår i Danmark.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Det er gratis og anonymt at ringe til
BørneTelefonen, og opkaldet kan ikke spores på
telefonregningen, da Børns Vilkår har fået tildelt det
officielle europæiske ”helpline”-nummer 116 111.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 42996000
Begrundelse: Børns Vilkårs egenkapital er på
balancedagen 42,9 mio.
Afvist Afvist Budget for BørneTelefonen 2026: Frivilligaktiviteter: - Frivilligkurser, temadage,
frivilligarrangementer (fysiske i Valby og Aarhus samt online),4 årlige fagblade,
bibliotek og evaluering: 1.785.000 kr. - Grundkurser for nye rådgivere (26 kurser):
735.000 kr. - Trivsel, aktiviteter, forplejning, drift og støtte: 6.720.000 kr. -
Vagtplan: 2.625.000 kr. - Rekruttering af frivillige: 1.575.000 kr. - Faglig
kvalificering af frivillige: 1.890.000 kr. Rådgivningsmedier og udvikling på
BørneTelefonen: - Børn hjælper børn, Chat og SMS-rådgivning: 2.100.000 kr. -
Brevkasse og børnetelefonen.dk: 2.310.000 kr. - Vedligehold og udvikling af nye
digitale rådgivningsformer: 1.575.000 kr. - Døgnåben BørneTelefonen: 5.460.000
kr. - Udvikling og drift af HØRT (web og rådgivningsplatforme): 2.940.000
kr.Budget i alt 29.715.000
Ansøgt beløb: 10000
Forslået tilskud: -20498250
0,00 0 Afslag pga, der ikke gives støtte til
ikke-fysiske rådgivningstjenester.
4
Side 53
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Trailergruppens venner under
Café Værestedet Montana i
Skjern: Uddeling af måltider til
brugerne af tilbuddet Social
DriveOut, indsats fra Café
Værestedet
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 50 Deltagere: 80 Børn:
10
Målgruppen er borgere i Ringkøbing,
Skjern, Tarm, Videbæk og Finderup,
der er for "dårlige" til at komme på
de eksisterende værestedstilbud på
grund af sociale eller
misbrugsrelaterede
problemstillinger.
Der søges penge til Café Værestedet
Montanas "Social DriveOut", som er
et projekt, hvor ansatte ved Montana
sammen med faste frivillige
indhenter madspilds-mad, indkøber
mad, laver mad og kører måltider og
kaffe/te ud på 6 bestemte steder i
Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor
de allermest socialt udsatte borgere
møder op og modtager et måltid
mad.
Når det lykkes Montana at indhente
økonomisk støtte i andre puljer og
hos lokale klubber og loger, bliver
målgruppen for Social DriveOut
påtænkt; det være sig sommerferie-
hjælp, julehjælp og øvrige
arrangementer eller goder.
Deltagere uden egenbetaling: 80
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Alle de, der køres ud til, er økonomisk meget dårligt
stillede, og de vil ganske enkelt ikke kunne benytte
tilbuddet, hvis de skulle betale selv.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 400000
Begrundelse: Café Værestedet Montana har årlige
udgifter for 800.
Godkendt Godkendt Der ansøges om økonomisk støtte til indkøb af fødevarer til fremstilling og
udlevering af Social DriveOut måltider. Alle omkostninger i forbindelse med drift
og løn afholder Montana selv, og udlevering af kaffe/te samt al emballage
finansieres også af caféen. 1200 kr. om ugen i 50 uger om året, beløber sig til total
60.000 kr, hvilket på årsbasis vil kunne støtte projektet med 15 kr. pr. udleveret
måltid.
Ansøgt beløb: 60000
Forslået tilskud: 300000
500,00 60500 Fuldt tilsagn
Demenskorets Venner:
Demenskorets Venner
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 36 Deltagere: 30 Børn:
Målgruppen er borgere med lettere
til moderat demens samt deres
pårørende, som vi også oplever er i
en yderst sårbar og udsat position.
Offentlig omtale, PR, (flyers og
annoncering)Udarbejdelse af
materialer (sanghæfter, navneskilte.
Denne ansøgning vedrører år 2: Året
er opdelt i tre perioder a 3
måneder/12 korgange (36 i alt i løbet
af et år):1) Januar - marts2) April -
juni3) September - novemberVi har
et stærkt håb om, at tiltaget kan
fortsætte - også efter den tre-årige
projektperiode.
Deltagere uden egenbetaling: 5
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Alle (borgere med demens og deres pårørende)
betaler en egenbetaling, der også giver adgang til
andre aktiviter på Aktivitetsgården.
Samlet Egenbetaling: 10500
Formue: 52500
Begrundelse: Donationer til at dække udgifter i år 1.
Godkendt Godkendt Indtægter: eks. kaffesalg (+2.000) kontingent (+1.000) Udgifter: eks. husleje (-
3.000)INDTÆGTER:Deltagerbetaling: 10.500 (husleje og aflønning af
tovholder)Egetbidrag: 6.250Fonde til lønninger UDGIFTER Korleder: 42.000
(kirkens bidrag)Pianist: 42.000 (vi fondsansøger)Forplejning: 17.500Transport:
4.500Events: 15.000Adm/honorar: 10.000Annoncering: 5.000Diverse: 3.000
Ansøgt beløb: 55000
Forslået tilskud: 47250
500,00 18775 Der gives reduceret tilsagn. Der
gives ikke midler til annoncering,
administation, transport.
5
Side 54
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Den Grønne Elevator:
Aktiviteter i og uden for huset
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 11 Deltagere: 20 Børn:
Målgruppen er personer med
udviklingshæmning, og som har
tilknytning til Smedegade i
Ringkøbing, herunder cafeen og
bostøtte.
At arrangere ture og arrangementer
løbende igennem året.
Det er borgerne, der sidder i
bestyrelsen sammen med 2
personaler og en udefra.
Deltagere uden egenbetaling: 11
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Medlemmerne er folk, som har en
udviklingshæmning, og derfor bl.
Samlet Egenbetaling: 15000
Formue: 27500
Begrundelse: Der kommer forskellige
arrangementer her i løbet af efteråret.
Godkendt Godkendt Kontingenter 1.000,00Egenbetaling ved arragementer 15.000,00 Fondsmidler,
Tryg, 2025 og 2026 40.000 kr. heraf 1/2 til 2026 20.000,00 § 18 midler til 2026
30.000,00 66.000,00Kontorhold, bankgebyrer m.m. 1.000,00 Udgifter til leje af
bus, 3 ture 15.000,00 Udgifter til billetter, mad m.m. til aktiviteter uden for Cafeen
25.000,00 Udgifter til aktiviteter i Caferegi 25.000,00 66.000,00
Ansøgt beløb: 30000
Forslået tilskud: 16500
500,00 17000 Reduceret tilsagn pga. antal
deltagere og antal dage.
DøvBlinde Danmark:
Erfagruppen Midtvestjylland
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 11 Deltagere: 3 Børn:
Målgruppen for erfagrupperne er
døvblinde, nedsat syns og
hørehæmmede, som har mistet syn
og/eller hørelse helt eller delvist.
Det frivillige arbejde, der søges
tilskud til, består i at planlægge og
afholde erfagruppemøder for
døvblinde og synshørehæmmede.
…
Deltagere uden egenbetaling: 3
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Døvblinde og synshørehæmmede bør fritages for
egenbetaling, fordi de lever med et alvorligt
sansehandicap, der begrænser deres mulighed for
at deltage i sociale fællesskaber og
hverdagsaktiviteter.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 100
Begrundelse: Erfagruppen har ingen økonomi.
Godkendt Godkendt Forventet indtægter:§18 midler fra Ringkøbing-Skjern kommune
(+12.171)Samlede indtægter: +12.171 kr.Udgifter:Bus (-40.000)Bil (-
8.000)Opholdsudgifter (-4.500)Foredrag (-1.700)Tilskud Erfa (-1.400)Tilskud (-
1.200)Samlede udgifter: -56.800 kr.Pris pr. deltager: 4.057 kr.Dette er budget for
erfagruppen Midtvestjylland, hvoraf 3 borgere er fra Ringkøbing-Skjern kommune.
Der ansøges for de 3 borgere for 12.171 kr.
Ansøgt beløb: 12171
Forslået tilskud: 2475
500,00 2975 Reduceret tilsagn pga. antal
deltagere og antal dage.
Fjordparkens Vennekreds:
Fjordparkens Ældrecentre/
Vennekreds
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 40 Deltagere: 36 Børn:
Alle borger på Plejehjemmet er
mange ensomme og demente Der er
også borger som kan varetage mange
ting selv.
Det frivillige kommer på tale hele
vejen rundt.
Det skal lige siges det er første gang
vi prøver lykken…
Deltagere uden egenbetaling: 36
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De er alle pensionister og de er alene og der er
nogle som ikke kan afse midler til de mange
aktiviter som Vennekredsen gør for dem.
Samlet Egenbetaling: 0
Formue: 90000
Begrundelse: Formuen kommer ved salg ved
loppermarked marked salg forår og ved julemdr…
Afvist Afvist 0
Ansøgt beløb: 20750
Forslået tilskud: 0
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
6
Side 55
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Foreningen FAR: Lokal
annoncering
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 365 Deltagere: 10 Børn:
Målgruppen omfatter:1) Fædre i
kernefamilier der har behov for at
tale om forældreskab, orlov, identitet
og livskriser.
Foreningen Far har ca.
Foreningen Far har behov for
økonomiske støtte til at udføre
indsats i Danmark og søger om
tilskud til sin kendskab om gratis
rådgivning for fædre og andre
pårørende grupper- Annoncering ved
udsendelse af annoncer på de sociale
medier til fædre lokalt i kommunen.
Deltagere uden egenbetaling: 10
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Der er tale om ansøgning af midler til annoncering
og informering om gratis rådgivning online,
telefonisk og fysisk samt andre aktiviteter i
Foreningen Far jf.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 1232000
Begrundelse: Formuen bruges socialøkonomisk til
opfyldelse af formålsparagraf og herunder til
forskellige aktiviteter såsom landsdækkende
informationer og kampagner og til støtte i
rådgivningsindsatser og der modtages og der
modtages ingen støtte ved Finanslovs midler eller
tilsvarende til sammenligning med andre
organisationer.
Afvist Afvist Budget: Annoncerings kampagne for fædre i kommunen lokalt- Udarbejdelse af
annoncer - Annoncering og informering på Facebook, Instagram etc. -
Administration Total 25.000 kr./årligt
Ansøgt beløb: 25000
Forslået tilskud: -954250
0,00 0 Afslag pga for stor formue
Foreningen FAR:
TagDetSomEnMand
Flerårig ansøgning: Ja (iflg
bilag)
Dage: 12 Deltagere: 15 Børn:
Målgruppen omfatter:1) Fædre i
kernefamilier der har behov for at
tale om forældreskab, orlov, identitet
og livskriser.
På gåturene for fædre og andre
deltager 1-2 frivillige og kan alle
deltage forebyggende, både gifte
fædre og skilsmisse fædre, der har
behov for at snakke og danne
fællesskabet med andre fædre om
identitet, børn, familielivet, livsglæde
og oplevelser.
(Bilag sendt)…
Deltagere uden egenbetaling: 15
Begrundelse for ingen egenbetaling:
2) Ved gåturene sættes prisen til 0 kr.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 1232000
Begrundelse: Formuen bruges socialøkonomisk til
opfyldelse af formålsparagraf og herunder til
forskellige aktiviteter såsom landsdækkende
informationer og kampagner og til støtte i
rådgivningsindsatser og der modtages og der
modtages ingen støtte ved Finanslovs midler eller
tilsvarende til sammenligning med andre
organisationer.
Afvist Afvist Der er opstillet ud fra et standardbudget, som indeholder en beskrivelse af de
forventede udgifter til forløb af 1 x gåture for fædre over 12 måneder:1x forløb•
Annoncering: 13.000, - • Kaffe, vand, frugt: 6.000, - • Frivillig
støtte/projektkoordination: 6.000, - I alt: 25.000, - /årligt
Ansøgt beløb: 25000
Forslået tilskud: -1212500
0,00 0 Afslag pga for høj formue
Grønbjerghjemmets Venner:
Aktiviteter på
Grønbjerghjemmet og
udflugter m.m.
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 90 Deltagere: 16 Børn:
Udviklingshæmmede og
senhjerneskadede på
Grønbjerghjemmet institutionfor
meget plejekrævende borgere i
alderen ca.
Lave aktiviteter for beboerne hver
onsdag (sommerferie og juleferie
dog undtaget),herunder bankospil 1
gang i måneden.
…
Deltagere uden egenbetaling: 10
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Beboerne betaler et fælles beløb på 4.
Samlet Egenbetaling: 4500
Formue: 20000
Begrundelse: Der er flere arrangementer i
efteråret.
Godkendt Godkendt Indtægter Ansøges om § 18 midler 41.000,00Medlemskontingent
4.000,00Indbetales fra beboerne i stedet for til løbende aktiviteter 4.500,00Gaver
fra medlemmer og sponsorater 2.000,00Salg af kaffe, te og sodavand i forbindelse
med arrangementer 7.500,00Bod på Grønbjerghjemmet/Julemarked
7.500,0066.500,00Udgifter "Porto, telefoni m.m. og udgifter til Runestenens
udsendelse af kontingentsopkrævninger og annonce" 1.000,00Gebyr,
pengeinstitut + girokort og check 2.500,00Udgifter i forbindelse med afholdelse af
arrangementer (forplejning/busleje m.m.) 30.000,00Materialer til beboerne
2.000,00Udgifter ved bankospil med beboerne (12 gange årligt) 5.000,00Bod på
Grønbjerghjemmet/Julemarked 2.000,00Diverse/tilskud, sommerhus/tur og
kursus, frivillig, blomster til runde fødselsdage, begravelser m.m.
24.000,0066.500,00
Ansøgt beløb: 41000
Forslået tilskud: 45000
0,00 8200 Reduceret tilsagn pga. antal
deltagere og antal dage.
7
Side 56
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Grønbjerghjemmets Venner:
Sommerhustur 2026
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 7 Deltagere: 16 Børn:
Udviklingshæmmede og
senhjerneskadede på
Grønbjerghjemmet institutionfor
meget plejekrævende borgere i
alderen ca.
Tage en uge i sommerhus, hvor
borgerne kommer på besøg løbende.
Vi er nød til at have en
handicapvenlig sommerhus og det
kræver en del frivillige, der kan være
der i løb et af ugen, hvorfor de
frivillige ofte overnatter, da borgerne
kommer om formiddagen og først
tager af sted igen senere på dagen.
Deltagere uden egenbetaling: 10
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Beboerne betaler et fælles beløb på 4.
Samlet Egenbetaling: 4500
Formue: 20000
Begrundelse: Der er flere arrangementer i
efteråret.
Godkendt Godkendt Sommerhus med forbrug og rengøring, 20.000 kr. (I 2026 skal vi ud og finde et
andet hus)Forplejning 5.000 kr.De frivillige betaler for egen aftensmad m.m.
Ansøgt beløb: 25000
Forslået tilskud: 8400
500,00 8900 Reduceret tilsagn pga. antal
deltagere og antal dage.
Hjernesagen i Ringkøbing-
Skjern Kommune: Hjernesagen
Ringkøbing-Skjern
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 15 Deltagere: 25 Børn:
Målgruppen er hjerneskadede med
fysiske og kognitive
udfordringer/funktionsnedsættelser.
Frivillig og ulønnet foreningsdrift,
herunder planlægning af
arrangementer, udarbejdelse af
program, medlemspleje for
medlemmer samt opsøgning/kontakt
til eventuelle nye medlemmer.
Pga.
Deltagere uden egenbetaling: 25
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 4000
Formue: 17000
Begrundelse: Foreningens formue udgør ikke helt et
års drift uden § 18 tilskud.
Godkendt Godkendt Forventede indtægter:Kontingent fra Landsforeningen 3.680,00egenbetaling ved
cafe-møder 4.000,00afvikling af pladespil 1.000,00Indtægter i alt:
8.680,00Forventede udgifter:Foredrag,møder og arrangementer 15.000,00liftbus
15.000,00lokaleleje 800,00udgifter ved pladespil 2.500,00Udgifter i alt:
33.300,00Budgetdifference: 24.620,00. Foreningen har modtaget en gave på
10.000 kr., som skal bruges på en særskilt udflugt. Deres formue er derfor: 7.000
kr
Ansøgt beløb: 24000
Forslået tilskud: 28125
500,00 24500 Fuldt tilsagn
Hjerteforeningen - Skjern-
Tarm-Videbæk:
Hjerteforeningen Skjern Tarm
Videbæk, Hjertemotion
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 32 Deltagere: 48 Børn:
Hjerteforeningens medlemmer og
pårørende en persongruppe med
svigtende helbred på grund af hjerte-
kar-sygdomme.
Være tovholder for hjertemotions
holdene.
Forløbet er 16 gange forår og 16
gange efterår, se vedlagte skema
indsendt separat.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 46100
Formue: 25000
Begrundelse: Til brug for den løbende drift.
Godkendt Godkendt Budgettet angives som følger: Indtægter: Egenbetaling (+46.100) Udgifter:
relateret til aktiviteten (-88.320)
Ansøgt beløb: 30220
Forslået tilskud: 115200
0,00 18887 Reduceret tilsagn pga. antal dage.
8
Side 57
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Hjerteforeningen - Skjern-
Tarm-Videbæk:
Hjerteforeningen Skjern Tarm
Videbæk, foredrag. 3
arrangementer.
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 3 Deltagere: 50 Børn:
Hjerteforeningens medlemmer og
pårørende en persongruppe med
svigtende helbred på grund af hjerte-
kar-sygdomme.
Det frivillige arbejde består i
planlægning, annoncering og aktiv
deltagelse i arrangementet.
se vedlagte skema indsendt separat,
der søges til 3 arrangementer.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 7500
Formue: 25000
Begrundelse: Til brug for den løbende drift.
Godkendt Godkendt Budgettet angives som følger: Indtægter: Egenbetaling (+2.500) Udgifter:
relateret til foredraget (-17.750)
Ansøgt beløb: 29250
Forslået tilskud: 11250
500,00 11750 Reduceret tilsagn pga. antal
deltagere.
Hjerteforeningen - Skjern-
Tarm-Videbæk:
Hjerteforeningen Skjern Tarm
Videbæk, motionsaktiviteter
m. indlagte foredrag
(naturvejleder).2 ture
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 2 Deltagere: 50 Børn:
Hjerteforeningens medlemmer og
pårørende en persongruppe med
svigtende helbred på grund af hjerte-
kar-sygdomme.
Det frivillige arbejde består i
planlægning, annoncering og aktiv
deltagelse i arrangementet.
Budget for denne aktivitet/tur.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 4000
Formue: 25000
Begrundelse: Til brug for den løbende drift.
Godkendt Godkendt Budgettet angives som følger: Indtægter: Egenbetaling (+2000) Udgifter: relateret
til turen (-12.000)
Ansøgt beløb: 7500
Forslået tilskud: 7500
0,00 7500 Fuldt tilsagn
9
Side 58
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Hjerteforeningen - Skjern-
Tarm-Videbæk:
Hjerteforeningen Skjern Tarm
Videbæk, Hjertevenlig
gymnastik/motion Tarm
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 24 Deltagere: 20 Børn:
Hjerteforeningens medlemmer og
pårørende en persongruppe med
svigtende helbred på grund af hjerte-
kar-sygdomme.
Få aftale med instruktør, annoncere,
aftale om leje af gymnastiksal.
Forløbet er 12 gange forår og 12
gange efterår.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 12000
Formue: 25000
Begrundelse: Til brug for den løbende drift.
Godkendt Godkendt se vedlagte skema indsendt separat. Budgettet angives som følger: Indtægter:
Egenbetaling (+12.000) foreningsbidrag (+ 1.300) Udgifter: relateret til aktiviteten
(-13.300) lokaleje(-4.000)
Ansøgt beløb: 4000
Forslået tilskud: 36000
0,00 0 Afslag grundet for mange
aktivitetsdage.
HMHs Venner: HMHs Venner
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 10 Deltagere: 50 Børn:
Voksne udviklingshæmmede med
Psykisk og Fysisk handicap, som på
alle måder er socialt udsatte og
sårbare.
arrangør og planlægning af vores ca.
…
Deltagere uden egenbetaling: 50
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De er alle mindre bemidlede og har svært ved at få
de måndelige udgifter til at hænge sammen
(husleje, Kost, transport udg.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 1
Begrundelse: …
Godkendt Godkendt 10 aktiviteter med ca 50 deltager af kr. 75= 37.500 hvor egenbetalingen er 0 kr.
Ansøgt beløb: 37500
Forslået tilskud: 37500
500,00 38.000 Fuldt tilsagn
Hover Senior Klub: Hover
Senior Klub (skiftede navn 1.
april 2023 fra Hover
Pensionistforening)
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 13 Deltagere: 20 Børn:
Hover Senior Klub har 39
medlemmer.
I løbet af et kalenderår (forår og
efterår) arrangeres 13 aktiviteter
bestående af oplysende foredrag,
kulturelle oplevelser, socialt samvær,
fællessang, underholdning,
virksomhedsbesøg, udflugter.
I januar, februar, marts afholdes 6
aktiviteter.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 17210
Formue: 18900
Begrundelse: Foreningen har erfaring for, at det er
nødvendigt at have en "bufferpulje", idet tilskuddet
fra kommunen har varieret meget, set over de
sidste 6-8 år.
Godkendt Afvist Indtægter: Kontingent (+4.100) Entre til møder og udflugter (+17.210) tilskud fra
kommunen (+9.600). Udgifter: Honorar foredrag og aktiviteter (-9.746,50),kørsel (-
1.200),salleje (-4.500),Bespisning (-11.625),blomster (-1.565),annoncer (-525),
gebyr sparekasse (-650)
Ansøgt beløb: 11500
Forslået tilskud: 8600
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
10
Side 59
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Humlebien 15: Aktviteter på
Fredensgade 28 og Vardevej
43, Skjern, samt ture ud af
husene.
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 25 Deltagere: 10 Børn:
Målgruppen er folk, som er psykisk
sårbare og/eller har ADHD, Autisme
og lignende diagnoser.
De frivillige deltager på lige fod med
medlemmer.
Der afholdes mange forskellige
aktiviteter.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Foreningen er opstået for at give borgere, der bor
på Fredensgade 28 og Rosengården, Skjern,
mulighed for at få oplevelser og samvær, der ellers
ikke er muligt på grund af økonomien, diagnose
og/eller misbrug.
Samlet Egenbetaling: 13000
Formue: 56500
Begrundelse: Der er modtaget 10.
Godkendt Afvist Indtægter: eks. kaffesalg (13.000) kontingent (300 kr (10 kr. person)) Frode
Madsens Fond 10.000 kr. Udgifter: eks. husleje (-53.300 kr. til aktviteter og ture)
Ansøgt beløb: 30000
Forslået tilskud: -33750
0,00 0 Afvist pga. for stor formue
Hyggeklubben i Fjelstervang:
Fjelstervang Hyggeklub
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 1 Deltagere: 22 Børn:
Målgruppen er ældre borgere fra 60
år og opefter, der er på
førtidspension eller folkepension.
En del af målgruppen vil ikke komme
på dagsturer, hvor der er indbygget
fællesskaber omkring fælles spisning,
sang, kulturoplevelser og
Danmarkshistoriefortællinger.
…
Deltagere uden egenbetaling: 11
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Det vurderes, at ca halvdelen af deltagerne ikke har
andet en folkepension og fø…
Samlet Egenbetaling: 2000
Formue: 9000
Begrundelse: Der er årligt 3 petanque der skal
vedligeholdesDer er forskellige spil, der skal
udskiftes årligt og nye indkøbes: bl.
Godkendt Godkendt Udgifter:Billetter til dukkeskolen: 2000 krFrokost 2120 krKørepenge 3180 kr.Kaffe
og kage 250 kr.Udgifter ialt: 7550 krIndtægter:Egenbetaling 100 kr pr. deltager er
2000 kr.Indtægter i alt 2000 krUnderskud 5550 kr.
Ansøgt beløb: 5550
Forslået tilskud: 1650
500,00 2150 Reduceret tilsagn, da der maks.
gives 75 kr. pr. deltager pr. dag.
Høreforeningen Ringkøbing-
Skjern Lokalafdeling:
Høreforeningen Ringkøbing-
Skjern Lokalafdeling
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 3 Deltagere: 30 Børn:
Borgere med høretab, tinnitus,
meniéres sygdom eller andre
ørelidelser.
Der ansøges om et beløb som et
råderum til afholdelse af foredrag
eller andre møder for borgere ramt
af høretab, tinnitus eller andre
ørelidelser.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Minus…
Samlet Egenbetaling:
Formue: 22630
Begrundelse: Opsparing i foreningen gennem
mange år.
Godkendt Afvist 1.arrangement:Lokaleleje f.eks i Ringkøbing Medborgerhus: 750 kr for Sal 1.
Beregnet for 30 personer.Udgift til foredragsholder i 2 timer: 5000 kr + evt
kørselsgodtgørelse, 500 kr.Annonce i ugeavisen: 3902,50 kr.Indtægter: eks.
kaffesalg 20 medlemmer (50 kr pr medlem) og 10 ikke-medlemmer (100 kr pr ikke-
medlem). Overskud 1100 kr, når udgifter til kaffe er dækket.Udgifter i alt
10.152,50 kr. Indtægter i alt 1100 kr.UDGIFTER I ALT: 9.052,50 kr.2.
arrangement:Samme indtægter og udgifter 9.052,50 kr3. arrangement:Samme
indtægter og udgifter 9.052,50 kr
Ansøgt beløb: 27157
Forslået tilskud: -3880
0,00 0 Afslag for stor formue
11
Side 60
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Klub 95: Klub 95
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 10 Deltagere: 20 Børn:
Klub 95 Klub 95 er en pensionist klub
som mødes hver anden tirsdag fra
den 7 oktober 25.
Arrangere og organisere, sørge for
kaffe og kage Der betales 50,00 kr.
5 gange før jul og 5 gange efter jul.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 4800
Formue: 6500
Begrundelse: Der spares op til en kendt
foredragsholder.
Godkendt Godkendt Honorar og kørsel godtgørelse til foredragsholder 5000,00 Lokale, varme 2700,00
Annoncering 400 Kaffebord 1800 Deltager betaling 4800
Ansøgt beløb: 5000
Forslået tilskud: 15000
500,00 5500 Fuldt tilsagn
Landsforeningen Autisme
Kreds MidtVest:
Autismeforening kreds
MidtVest
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 8 Deltagere: 8 Børn:
Målgruppen er mennesker der enten
selv har, eller er pårørende til en
med, en autismediagnose.
Autismeforeningen Kreds Midtvest
arbejder på at oprette
forældrecaféer/pårørendegrupper i
2026.
Aktiviteter i Ringkøbing-Skjern
Kommune i 2026.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling:
Formue: 16000
Begrundelse: Indkommen kontingent og regninger,
aktiviteter der afventes at skulle betales.
Godkendt Godkendt Indtægter: eks. kaffesalg (+2.000) kontingent (+1.000) Udgifter: eks. husleje (-
3.000) Aktivitet Grupper 3-4 grupper Opstart med temaer 3-4 gange i 2026
Forventet 6-10 personer Pr. gruppe I alt 24 – 40 pers. Oplægsholder 4 oplæg om
ASF a´3000,- kr. I alt 12.000 kr. Forplejning til 4 gange opstart 500, - kr. I alt 2000,-
kr. Ialt 14.000 kr.
Ansøgt beløb: 14000
Forslået tilskud: 0
0,00 0 Ansøgningen behandles under §18
Udviklingspuljen
Landsorganisationen KRIS:
Terapi til socialt udsatte og
sårbare som er blevet seksuelt
misbrugt
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 13 Deltagere: 1 Børn:
TERAPIMålgruppen og deres
sårbarhedKRIS’ målgruppe er
borgere, der har været udsat for
incest eller andre former for
seksuelle overgreb, samt deres
nærmeste pårørende.
Det frivillige arbejde og dets
betydning for målgruppenKRIS’
indsats bæres i høj grad af frivillige
terapeuter,
psykoterapeutstuderende og
rådgivere, som uden løn stiller deres
faglige kompetencer til rådighed for
borgere, der har været udsat for
incest eller seksuelle overgreb.
Terapisamtaler afholdes naturligvis
enkeltvis.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 2600
Formue: 220000
Begrundelse: Formuen er øremærket til løn til den
administrative medarbejder på hovedkontoret, som
arbejder for hele landet.
Godkendt Afvist Den reelle pris for en terapisamtale er 900 kr. 13 x 900 kr. 11.700 kr. Borgerne
betaler i forhold til deres økonomiske situation (dog max 400 kr. pr. gang) vi har
modtaget 2.600 kr. Vi søger derfor om 9.100 kr.
Ansøgt beløb: 9100
Forslået tilskud: 975
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
12
Side 61
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Landsorganisationen KRIS:
Selvhjælpsgrupper til socialt
udsatte og sårbare som er
blevet seksuelt misbrugt
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 17 Deltagere: 5 Børn:
Målgruppen for de sociale
selvhjælpsgrupperMålgruppen er
voksne, der har været udsat for
incest eller andre former for
seksuelle overgreb, og som lever
med psykiske og sociale senfølger
heraf.
Det frivillige arbejde i KRIS består
primært i at lede og facilitere sociale
selvhjælpsgrupper, herunder grupper
med samtaleterapi og grupper med
maleterapi.
Maleterapi giver deltagerne
mulighed for at udtrykke svære
følelser gennem kreative processer,
hvilket kan skabe ro, indsigt og nye
måder at bearbejde traumer på.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Mange af deltagerne er økonomisk trængte, men
da de prioriterer aktiviteterne meget højt ser de
også en stor glæde i at finde de 30 kr.
Samlet Egenbetaling: 2550
Formue: 220000
Begrundelse: Formuen er øremærket til løn det
kommende år til den administrative medarbejder
på hovedkontoret, som arbejder for hele landet.
Godkendt Afvist Husleje af terapi- og gruppelokalet i Videbæk 12 mdr. a 1250 kr. 15.000
kr.Malegruppe og Samtalegruppe 17 gange 5 personer x 100 kr. 8.500 kr.Lærred,
Maling, kursusmaterialer mv. 5.000 kr.Forplejning (kaffe og the) Deltagerne har
selv kage med 1.050 kr.- Deltagernes egenbetaling 30 kr. 17 gange 5 personer
2.550 kr.Vi søger om 27.000 kr.
Ansøgt beløb: 27000
Forslået tilskud: -211625
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
Læsehunde - Fonden for
Socialt Ansvar: Læsehunde –
Fonden for Socialt Ansvar
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 102 Deltagere: 1 Børn: 1
Målgruppen for Læsehunde er børn i
1.
Læsehundes formål:Ca.
Hvor finder aktiviteten sted?
Læsehunde samarbejder lokalt med
skoler og biblioteker og er til stede i
over 60 af landets kommuner.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Tilbud om læseforløb i Læsehunde er gratis for
børn.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 1
Begrundelse: Læsehunde har ingen formue.
Godkendt Godkendt Budget for Læsehunde i Ringkøbing-Skjern Kommune 2026: Rekruttering og
uddannelse af frivillige læseteams og koordinatorer: 600 kr. Udvikling af nyt
materiale og online undervisningsmateriale: 1675 kr. Certificeringer 3350 kr.
Indkøb og distribution af startpakker til frivillige læseteams: 1375kr. Midler til
projektkoordinator og sparring med konsulenter og udvikling af materialer: 18000
kr. I alt for hele projektet: 25.000
Ansøgt beløb: 25000
Forslået tilskud: 0
0,00 0 Afslag da der ikke gives til
materialer og løn
MSM - Ældrefestival:
Ældrefestival 2026
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 1 Deltagere: 80 Børn:
Mennesker med udviklingshæmning i
alderen fra 45 til 99 i Ringkøbing-
Skjern Kommune.
Stable en årlig festival på benene for
mennesker med udviklingshæmning.
Det er en gruppe, der har brug for
hjælpere i mange tilfælde.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Alle handicappede skal betale det samme for at
deltage.
Samlet Egenbetaling: 33750
Formue: 91775
Begrundelse: Borgere har indbetalt til festen, men
udgifterne kommer først efter festen den 3/10.
Godkendt Godkendt Budget MSM Ældrefestival 2026 Indtægter: Borgere i Rk-Sk. ca. 80 pers. 33.750,00
Borgere uden for Rk-Sk. 22.500,00 Ansøgning § 18 125 incl. personale 9.375,00
Indtægter, tombola 8.000,00. Indtægter i alt: 73.625,00 Udgifter: Bank m.m.
4.625,00 Udgifter til musik 20.000,00 Udgifter til tombola 4.000,00 Udgifter til
mad m.m. 200 pers. 45.000,00. udgifter i alt: 73.625,00
Ansøgt beløb: 9375
Forslået tilskud: 6000
500,00 6500 Reduceret tilsagn pga. antal dage
og deltagere
13
Side 62
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Multikulturelle Venner:
Multikulturelle venner
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 4 Deltagere: 25 Børn: 15
Det er flygtninge familier, der
deltager i vores ture.
Vi lærer dem om dansk kultur og
viser dem forskellige steder her i
Jylland, så de bedre kan forstå deres
nye land.
Vi tager på 3 ture og søger til
indgang.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Det er de voksne der betaler til vores ture, så alle
familier kan komme med.
Samlet Egenbetaling: 2000
Formue: 13620
Begrundelse: Formue: 13620 kr.
Godkendt Godkendt 3 ture. indgang 25 x 110 kr.= 2750 kr.- egenbetaling 500 kr.= 2250 kr. 3 x 2250 kr.=
6750 kr.Nytårsfest: lokaleleje 1200 + forplejning 1800 kr.= 3000 kr.- egenbetaling
500 kr.= 2500 Kr.I alt 6750 kr. + 2500 kr.= 9250 kr.
Ansøgt beløb: 9250
Forslået tilskud: 7500
500,00 8000 Reduceret tilsagn pga. antal dage
og deltagere
Plejehjemmets venner i Tim:
Tim Plejehjemmets Venner
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 15 Deltagere: 30 Børn:
70 medlemmer, Plejehjembeboer,
pårørende og ældre i byen…
Sørge for hygge og
underholdningHjælpe med at spise.
…
Deltagere uden egenbetaling: 15
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Beboerne på plejehjemmet betaler en stor pris for
forplejning, de har ingen indflydelse på prisen.
Samlet Egenbetaling: 8000
Formue: 21129
Begrundelse: pT.
Godkendt Godkendt Underholdning sang og musik 15.500,00Ålegilde 3.000,00ialt 18.500,0
Ansøgt beløb: 18500
Forslået tilskud: 33750
500,00 19.000 Fuldt tilsagn
Prostatakræft Forening-Propa:
Tilskud til drift af
patientforening for
prostatakræftramte mænd i
Ringkøbing-Skjern Kommune
(Propa)
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 15 Deltagere: 5 Børn:
Målgruppen er prostatakræftramte
mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Det frivillige arbejde består i at
arrangere, annoncere og afholde
mandecafeen for
prostatakræftramte mænd.
…
Deltagere uden egenbetaling: 3
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Der er nogen, vi ikke vil presse til at betale, da de så
ikke vil komme…
Samlet Egenbetaling: 600
Formue: 500
Begrundelse: …
Godkendt Godkendt
Udgifter: Leje inkl. kaffe pr. person: 32 kr 5 deltagere x 32 kr x 15 gange = 2.400 kr
Bagværk 50 kr x 15 gange = 750 kr Udgifter i alt 3.150 kr Indtægt salg af kaffe2
personer x 20 kr x 15 gange 600 kr
Ansøgt beløb: 2550
Forslået tilskud: 5625
500,00 2750 Fuldt tilsagn
14
Side 63
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Prostatakræft Forening-Propa:
Prostata Forening Profa - tur til
prostatacafeer i andre byer
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 8 Deltagere: 5 Børn:
Målgruppen er prostatakræftramte
mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Arrangere, annoncere og sørge for
transport for mandecafeens
medlemmer…
…
Deltagere uden egenbetaling: 4
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Der er nogen, vi ikke vil presse til at betale, da de så
ikke vil komme…
Samlet Egenbetaling: 1125
Formue: 500
Begrundelse: …
Godkendt Godkendt Udgifter:5 personer x 25 kr x 8 gange = 1.000 krKørselsudgifter 2.000 krUdgifter i
alt 3.000 krIndtægter:Egenbetaling 1 person = 1.125 kr
Ansøgt beløb: 1875
Forslået tilskud: 3000
0,00 875 Reduceret tilsagn, da der ikke gives
til kørsel
Prostatakræft Forening-Propa:
Større arrangementer i
prostatakræftforeningen Propa
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 3 Deltagere: 25 Børn:
Målgruppen er prostatakræftramte
mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Det frivillige arbejde består i at
arrangere, annoncere og afholde de
større arrangementer for
prostatakræftramte mænd.
…
Deltagere uden egenbetaling: 8
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Der er nogle, vi ikke vil presse til at betale, da de så
ikke vil deltage.
Samlet Egenbetaling: 2500
Formue: 500
Begrundelse: …
Godkendt Godkendt Udgifter:Foredrag x 2 stk à 1000 kr = 2.000 krJulefrokost = 2.000 kr Udgifter i alt
4.000 kr
Ansøgt beløb: 1500
Forslået tilskud: 5625
0,00 1500 Fuldt tilsagn
Red Barnet - Ringkøbing: Red
Barnet Ringkøbing-Skjern
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 6 Deltagere: 40 Børn: 25
Familieoplevelsesklubben er familier
med begrænset økonomi.
De frivillige planlægger dagen, sørger
for kontakten til familierne, sørger
for befordring, forplejning mv.
Fastelavnsarrangement med boller,
slå "katten" af tønden og hygge.
Deltagere uden egenbetaling: 40
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De har ikke økonomien til det og vil måske fravælge
samværet og derved vil de ikke få oplevelsen med
at møde andre børn og voksne, hvor de kunne nyde
dagen med god mad og oplevelser og måske i en
stund glemme deres egne bekymringer.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 55454
Begrundelse: Red Barnet Ringkøbing-Skjern består
af ialt 37 frivillige + familieopl.
Godkendt Godkendt Udgift fastelavn: Fastelavnstønder, boller, gaver, rekvisitter mv. kr. 5.500,00.
Udgift Udflugt: Transport og forplejning kr. 12.000,00. Udgift Cirkus: Entre og
forplejning kr. 11.200,00. Udgift Politigård/brandstation: forplejning kr.
2.000,00Udgift Halloween: Entre og forplejning kr. 12.000,00. Udgift
Julearrangement: Forplejning og hygge kr. 5.500,00. Samlet udgift for årets
arrangementer for familieoplevelsesklubben = kr. 48.200,00
Ansøgt beløb: 48200
Forslået tilskud: 18000
500,00 18500 Reduceret tilsagn, pga. antal
deltagere og antal dage.
15
Side 64
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Red Barnet - Ringkøbing: Red
Barnet Ringkøbing-Skjern
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 6 Deltagere: 52 Børn: 33
Børn på flugt klubben er familier med
begrænset økonomi.
De frivillige planlægger
arrangementet, sørger for kontakten
til familierne, sørger for befordring,
forplejning mv.
En tur i VandlandKloster DesignWow
ParkHygge og leg i Spejdergården,
Udflugt Leg…
Deltagere uden egenbetaling: 52
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De er økonomisk dårligt stillede og vil formentlig
ikke komme såfremt de selv sk…
Samlet Egenbetaling:
Formue: 55484
Begrundelse: Red Barnet Ringkøbing-Skjern består
af ialt 37 frivillige + familieopl.
Godkendt Godkendt Udgift Vandland: Entre, transport, forplejning kr. 18.500,00 Udgift Kloster Lys:
Transport, Lys, forplejning kr. 13.000,00 Udgift WOW-park: Entre, transport,
forplejning kr. 17.000,00 Udgift Spejdergården: Lokaleleje, forplejning kr.
2.500,00Udgift Legoland: Transport, forplejning kr. 15.000,00 Udgift
Julearrangement: Forplejning og rekvisitter kr. 6.500,00. Samlet udgift for årets
arrangementer for, Børn på flugt gruppen = kr. 72.500,00
Ansøgt beløb: 72500
Forslået tilskud: 23400
0,00 23400
Reduceret tilsagn pga. antallet dage
og deltagere
Røde Kors - Ringkøbing-Skjern
(kommunekredsen): Røde Kors
Ringkøbing Skjern
Kommunekreds
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 5 Deltagere: 35 Børn:
Ældre ensomme borgere med behov
at få en oplevelse og være med
sammen med andre i en lille uge.
De 10 frivillige sørger for mad, alle
opgaver i formindelse med lejren.
Lejren holdes i Lindvig Feriecenter,
Vesterhavsvej 150, Nr.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 42000
Formue: 33620
Begrundelse: De 5 Røde Kors afdelinger i RKSK har i
2025 indbetalt et beløb hver til dækning af
kommunekredsen forventede udgifter, herunder kr.
Godkendt Godkendt Indtægter: Deltagerbetaling kr. 42.000, Frode Madsens Fond kr. 5.000, §18 ansøgt
om kr. 13.125 ialt kr. 60.125 Udgifter: Leje af Lindvig Feriecenter kr. 62.100 Mad
mv. kr. 15.000, Entre til Nymindegab Museum kr. 4.900 ialt udgifter kr. 82.500
Budgetteret underskud på kr. 22.375
Ansøgt beløb: 13125
Forslået tilskud: 13125
500,00 13625 Fuldt tilsagn
SAND-De hjemløses
landsorganisation: Hjemløse
hjælper hjemløse og tidligere
hjemløse gennem rådgivning
og sociale aktiviteter
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 16 Deltagere: 15 Børn:
Hjemløse og tidligere hjemløse har
ofte udfordringer med misbrug og /
eller psykisk sygdom og sårbarhed.
Jeg (Lea Wulff Lütken) konsulent i
SAND - de hjemløses
landsorganisation, udfærdiger og
indsender denne ansøgning i
samarbejde med et samlet SAND
Vestjylland.
Alle medlemmer i SAND Vestjylland
er frivillige, og alle frivillige er
nuværende eller tidligere hjemløse.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Alle SAND Vestjyllands aktiviteter er gratis.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 1
Begrundelse: Foreningen har ingen formue - der
kunne ikke skrives 0 i formuefeltet, derfor angives 1
kr.
Godkendt Godkendt Budget § 18 – Ringkøbing Skjern Kommune 2026 Mødeaktiviteter 1000 kr.
Aktioner/Aktiviteter for hjemløse 4000 kr.Rekruttering, infomateriale 1500
kr.Folkeoplysning 2500 kr.I alt. 8.500 kr.
Ansøgt beløb: 8500
Forslået tilskud: 0
0,00 0 Ansøgningen er behandlet under
§18 Udviklingspuljen. Ansøgningen
betragtes derfor som 1-årig.
16
Side 65
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Scleroseforeningens
lokalafdeling Ringkøbing-
Skjern: Jyllands Park Zoo - tur
m. Scleroseforeningen i RKSK
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 1 Deltagere: 50 Børn: 25
Målgruppen er primært de 218
medlemmer vi har i Ringkøbing-
Skjern kommune og deres familier.
En sådan tur kan føles
"normaliserende" for en familie.
…
Deltagere uden egenbetaling: 5
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Fordi mange af disse familier er trængt økonomisk
pga.
Samlet Egenbetaling: 5000
Formue: 32000
Begrundelse: Ca.
Godkendt Godkendt Scleroseforeningens pris:Medlemspris: 100 kr. Medlem m. ledsager: 125 kr. Ikke
medlem(voksen): 200 kr. Ikke medlem(barn) 150 kr. Alle med årskort: 0 kr.Jyllands
Park Zoo pris:Voksne: kr. 450,-Børn 2 - 11 år: kr. 290,-Seniorer +65 år: kr. 410,-
Differencen mellem den pris vi ønsker at sætte og Jyllands Park Zoo vil være ca.
13.500 kr. v. 50 personer.Derudover ønsker vi en rundvisning til 450 kr.
Ansøgt beløb: 10000
Forslået tilskud: 3750
500,00 4250 Reduceret pga. antal deltagere og
antal dage
Sind Rinkøbing -Skjern: SIND
cafe aftener
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 12 Deltagere: 15 Børn:
Sinds målgruppe er psykisk sårbare
og dets pårørende.
At planlægge og udføre café aftener
med eks.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi har en egenbetaling på 20 -25 kr.
Samlet Egenbetaling: 3000
Formue: 62417
Begrundelse: Vi har ikke brugt alle § 18 midler
sidste år og forventer at betale ca.
Godkendt Afvist Indtægter: eks. kaffesalg (+2.000) kontingent (+1.000) Udgifter: eks. husleje (-
3.000). 75 kr.x15
deltager/frivillige 1.125,00 kr. 1125 x 12 cafe aftener 13.500,00 kr. Cafe aften
14.400,00 kr. Frivillige 2.200,00 kr. Sind egenbetaling, kørsel, PR 5.000,00 kr.
Husomkostninger 3.600,00 kr. I alt 25.200,00 kr.
Deltager betaling 3.000,00 kr. SIND egen finansering 6.000,00 kr. Ansøgningsbeløb
16.200,00 kr.
Ansøgt beløb: 16200
Forslået tilskud: 11250
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
Sind Rinkøbing -Skjern: SIND -
Soft Light koncert
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 1 Deltagere: 50 Børn:
Sinds målgruppe er psykisk sårbare
og dets pårørende.
Planlægning af koncerter, hænge
plakater op, være til stede til
koncerten med støtte og vejledning.
…
Deltagere uden egenbetaling: 10
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Der forventes at der vil blive givet 10 billetter, da vi
oplever flere i målgr.
Samlet Egenbetaling: 3000
Formue: 62417
Begrundelse: Vi har ikke brugt alle § 18 midler
sidste år og forventer at betale ca.
Godkendt Afvist Koncert forventet udgift 20.000,00 kr. Deltagerbetaling 40*75 kr. 3.000,00 kr.
SIND egen finansiering 12.000,00 kr. Ansøgnings beløb 5.000,00 kr.
Ansøgt beløb: 5000
Forslået tilskud: 3750
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
17
Side 66
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Sind Rinkøbing -Skjern: SIND
foredrag
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 1 Deltagere: 30 Børn:
Sinds målgruppe er psykisk sårbare
og dets pårørende.
At arrangerer foredraget.
…
Deltagere uden egenbetaling: 10
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Pga dårlig økonomi og livsvilkår.
Samlet Egenbetaling: 1500
Formue: 62417
Begrundelse: Vi har ikke brugt alle § 18 midler
sidste år og forventer at betale ca.
Godkendt Afvist Forventet foredrag udgift 15.000,00 kr.Deltager betaling: 20 x75 kr. 1.500,00 kr.
SIND egen finasering 8.500,00 kr. Ansøgnings beløb 5.000,00 kr.
Ansøgt beløb: 5000
Forslået tilskud: -48167
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
Støtteforeningen for Café
Værestedet Montana:
Månedlig
søndagsbrunch/frokost for
udsatte og sårbare mennesker
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 12 Deltagere: 24 Børn:
Som Støtteforening til Café
Værestedet Montana observerer vi,
hvor stor en betydning Værestedets
virke og tilbud/aktiviteter har for
brugerne af stedet, og vi vil kunne
bidrage til et søndagsfællesskab for
brugerne.
De frivillige er uundværlige disse
søndage, hvor der skal laves mad,
dækkes bord, serveres, ryddes af og
vaskes op, og derudover er det også
vigtigt at være til stede omkring
brugerne og støtte dem i det sociale
aspekt omkring måltiderne.
Café Værestedet favner en bred
målgruppe med alt fra multi-
diagnosticerede unge over
misbrugere til enlige og ensomme
ældre, og de formår at skabe et sted,
hvor de alle føler sig velkomne og
som en del af familien.
Deltagere uden egenbetaling: 24
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi er af dén overbevisning, at ingen skal udelades
grundet økonomi, og størstedelen af brugerne af
Værestedet er trængte på deres økonomi.
Samlet Egenbetaling: 7200
Formue: 47005
Begrundelse: Kontingent fra medlemmer, samt
øremærkede puljemidler (34427,64 kr.
Godkendt Godkendt Udgifter til råvarer til dagens menu. Alle udgifter i forbindelse med drift og løn
afholder Værestedet selv.
Ansøgt beløb: 21600
Forslået tilskud: -15805
0,00 21600 Fuldt tilsagn
Støtteforeningen for Café
Værestedet Montana:
Arrangementer med udsatte
og sårbare voksne i projekt
Godt på vej
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 6 Deltagere: 20 Børn:
Som Støtteforening til Café
Værestedet Montana observerer vi,
hvor stor en betydning Værestedets
virke og tilbud/aktiviteter har for
brugerne af stedet, og vi vil gerne
være med til at bakke op om caféens
nye projekt under navnet Godt på
vej.
Når denne projektgruppe skal samles
i en anden kontekst, er det vigtigt, at
det er sammen med de velkendte
ansigter fra caféen, og på
Værestedet er der kun ressourcer til
én lønnet medarbejder i projektet.
Som vi i Støtteforeningen ser det, er
Værestedet en stor hjælp og støtte
for denne målgruppe i at bygge bro
til deres lokalområde.
Deltagere uden egenbetaling: 20
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De er alle vokset op med kommunale indsatser
omkring sig, og de er alle på en offentlig ydelse, og
dette kombineret med en opvækst, der ikke har
budt på opøvelse af redskaber til at håndtere
økonomi, medfører, at deltagerne er økonomisk
trængte.
Samlet Egenbetaling: 3000
Formue: 47005
Begrundelse: Kontingent fra medlemmer, samt
øremærkede puljemidler (34427,64 kr.
Godkendt Godkendt Arrangementerne skal holdes inden for de ansøgte 1.500 kr. pr. gang til
forplejning og udstyr. Dertil kommer udgifter til drift og løn, som Værestedet selv
finansierer.
Ansøgt beløb: 9000
Forslået tilskud: -30005
0,00 9000 Fuldt tilsagn
18
Side 67
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Støtteforeningen for Café
Værestedet Montana:
Juleaften for sårbare og
udsatte mennesker
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 1 Deltagere: 80 Børn: 10
Som Støtteforening til Café
Værestedet Montana observerer vi,
hvor stor en betydning Værestedets
virke og tilbud/aktiviteter har for
brugerne af stedet, og vi er slet ikke i
tvivl om, at Værestedet tilfører de
daglige brugeres tilværelse noget
flerstrenget positivt.
Juleaften er uden tvivl et af årets
største tilløbsstykker, og den kræver
uendeligt mange timers arbejde, når
der skal holdes jul for 80 sårbare og
udsatte mennesker.
Café Værestedet favner en bred
målgruppe med alt fra multi-
diagnosticerede unge over
misbrugere til enlige og ensomme
ældre, og de formår at skabe et sted,
hvor de alle føler sig velkomne og
som en del af familien.
Deltagere uden egenbetaling: 80
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi er af dén overbevisning, at ingen skal udelades
grundet økonomi, og størstedelen af brugerne af
Værestedet er trængte på deres økonomi.
Samlet Egenbetaling: 0
Formue: 47005
Begrundelse: Kontingent fra medlemmer, samt
øremærkede puljemidler (34427,64 kr.
Godkendt Godkendt 24.000 kr. til indkøb af julegaver; 10.000 kr. til indkøb af råvarer til maden; Entré
pr. deltager: 0 kr. (af ovenstående årsager); Hertil kommer caféens øvrige
omkostninger i forbindelse med drift og løn (afholder Værestedet selv).
Ansøgt beløb: 6000
Forslået tilskud: 6000
0,00 6000 Fuldt tilsagn
Støtteforeningen for Café
Værestedet Montana: Højtider
2026 - Påskefrokost og
Mortens aften for sårbare og
udsatte mennesker
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 2 Deltagere: 40 Børn:
Som Støtteforening til Café
Værestedet Montana observerer vi,
hvor stor en betydning Værestedets
virke og tilbud/aktiviteter har for
brugerne af stedet, og vi er slet ikke i
tvivl om, at Værestedet tilfører de
daglige brugeres tilværelse noget
flerstrenget positivt.
De frivillige er uundværlige i forhold
til forberedelse til disse højtider
(rengøring af caféen, toiletter og
udeområder, opstilling af borde og
stole, samt indkøb og klargøring),og
på selve dagen hjælper de frivillige
med madlavning, borddækning,
servering, opvask, oprydning, hygge
og samtale med brugerne og andet
forefaldende arbejde undervejs
sådan, at det hele klapper, som det
skal.
Café Værestedet favner en bred
målgruppe med alt fra multi-
diagnosticerede unge over
misbrugere til enlige og ensomme
ældre, og de formår at skabe et sted,
hvor de alle føler sig velkomne og
som en del af familien.
Deltagere uden egenbetaling: 40
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi er af dén overbevisning, at ingen skal udelades
grundet økonomi, og størstedelen af brugerne af
Værestedet er trængte på deres økonomi.
Samlet Egenbetaling: 6000
Formue: 47005
Begrundelse: Kontingent fra medlemmer, samt
øremærkede puljemidler (34427,64 kr.
Godkendt Godkendt 150 kr. pr. deltager for maden * 40 deltagere * 2 højtider = 12000, hvoraf
halvdelen vil være egenbetaling for hver enkelt deltager (75 kr. * 40 deltagere * 2
højtider = 6000); herudover øvrige udgifter i forbindelse med drift og løn, som
Værestedet selv afholder.
Ansøgt beløb: 6000
Forslået tilskud: 6000
0,00 6000 Fuldt tilsagn
19
Side 68
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Støtteforeningen for Café
Værestedet Montana: Fire
udflugter for sårbare og
udsatte mennesker i 2026 med
Café Værestedet
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 4 Deltagere: 30 Børn:
Som Støtteforening til Café
Værestedet Montana observerer vi,
hvor stor en betydning Værestedets
virke og tilbud/aktiviteter har for
brugerne af stedet, og vi vil gerne
kunne invitere dem på nogle
udflugter i løbet af 2026.
De frivillige er uundværlige i forhold
til forberedelse til og afholdelse af
udflugten.
Café Værestedet favner en bred
målgruppe med alt fra multi-
diagnosticerede unge over
misbrugere til enlige og ensomme
ældre, og de formår at skabe et sted,
hvor de alle føler sig velkomne og
som en del af familien.
Deltagere uden egenbetaling: 30
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi er af dén overbevisning, at ingen skal udelades
grundet økonomi, og størstedelen af brugerne af
Værestedet er trængte på deres økonomi.
Samlet Egenbetaling: 3000
Formue: 47005
Begrundelse: Kontingent fra medlemmer, samt
øremærkede puljemidler (34427,64 kr.
Godkendt Godkendt Udgifter til madpakker og drikkevarer, kørsel i egne biler (afholder Værestedet
selv) samt øvrige udgifter i forbindelse med drift og løn (afholder Værestedet
selv). 75 kr. pr. deltager *30 deltagere/pr.udflugt. I alt 9.000 kr.
Ansøgt beløb: 9000
Forslået tilskud: 9000
0,00 4500 Reduceret tilsagn pga. antal dage
Støtteforeningen for Stauning
Friplejehjem: Støtteforeningen
for Stauning Friplejehjem
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 2 Deltagere: 10 Børn:
Beboerne er svært svækkede af alder
og/eller sygdom og har kun
begrænsede muligh…
De frivillige er behjælpelige med
transport og praktisk hjælp i
sommerhuset.
Det vægtes meget højt at komme ud
af huset og de vante rammer, da
beboerne tydeligvis har stort udbytte
af at få rammerne byttet ud for en
stund og være sammen med
hinanden og personalet på en ny
måde.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 1000
Formue: 2893
Begrundelse: Endnu ikke afholdte aktiviteter i
2025…
Godkendt Godkendt
Indtægter: egenbetaling pr. dage : 50 kr- i alt 100 kr.( beboernes helbredsmæssige
status er svingende, så det nøjagtige deltagerantal kan ikke fastsættes).
Egenbetalingen anvendes til ekstraordinære indkøb såsom kager, likør og anden
ferieluksus.Husleje: 6000kr. Bus: 500kr.. Ialt 6500 kr.
Ansøgt beløb: 5500
Forslået tilskud: 1500
500,00 2000 Reduceret tilsagn pga. antal
deltagere og antal dage.
Støtteforeningen for Stauning
Friplejehjem: Støtteforeningen
for Stauning Friplejehjem
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 8 Deltagere: 8 Børn:
Beboerne på plejehjemmet er
svækkede på grund af alder og'7 eller
sygdom og svært begrænsede i deres
fysiske formåen og ofte plagede af
gener fra en træt og slidt krop.
Buskørsel og praktisk hjælp…
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 800
Formue: 2893
Begrundelse: Endnu ikke afholdte aktiviteter i
2025…
Godkendt Godkendt Leje af svømmehal: 8 x 780kr = 6240 krBusudgift: 20 km. x 10 kr. x 8 = 1600kr.Ialt:
7840 kr.
Ansøgt beløb: 7040
Forslået tilskud: 3000
0,00 3200 Reduceret tilsagn pga. antal
deltagere og antal dage. Derudover
gives ikke tilskud til kørsel.
20
Side 69
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Støtteforeningen for Stauning
Friplejehjem: Støtteforeningen
for Stauning Friplejehjem
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 2 Deltagere: 12 Børn:
Beboerne er svækkede på grund af
alder og / eller sygdom og der for
sjældent i s…
At være praktisk støtte i forbindelse
med kørsel og assistance i løbet af
dagen med f.
Det kan f.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 1600
Formue: 2893
Begrundelse: Endnu ikke afholdte aktiviteter i
2025…
Godkendt Godkendt Entreudgifter: 20 x 60kr ( entre Haunsrup e. lign.) Egenbetalingen tænkes anvendt
til is, forlystelser og lignende ekstraordinære udgifter.Kørsel Haunstrup:80km x 10
kr = 800krKørsel til Herning/ Holstebro: 90 km x 10 kr. = 900kr. Egenbetalingen
tænkes anvendt til æbleskiver, gløgg..Restaurantbesøg: 2000kr.Ialt 4900kr
Ansøgt beløb: 3300
Forslået tilskud: 1800
0,00 100 Reduceret tilsagn pga. antal
deltagere og antal dage. Derudover
gives ikke tilskud til kørsel.
Støtteforeningen for Stauning
Friplejehjem: Støtteforeningen
for Stauning Friplejehjem
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 52 Deltagere: 15 Børn:
Svækkede beboere med svært
begrænsede muligheder for at
opsøge og deltage i ople…
De frivillige afholder aktiviteter på
hverdage på ugentlig såsom
håndarbejde, bagning, papirklip og
andre kreative sysler.
Da aktiviteterne foregår i beboernes
egen dagligstue, og de dermed ikke
kan fravælge at deltage, finder vi det
ikke rimeligt at opkræve
egenbetaling.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling:
Formue: 2893
Begrundelse: Endnu ikke afholdte aktiviteter i
2025…
Godkendt Godkendt Materialer: 2600kr. musik: 3600kr ( 12 x 300kr) Ialt 6200 kr
Ansøgt beløb: 6200
Forslået tilskud: 0
0,00 0 Afslag pga. antallet af dage er over
25.
Støtteforeningen for Stauning
Friplejehjem: Støtteforeningen
for Stauning Friplejehjem
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 40 Deltagere: 8 Børn:
Beboerne på plejehjemmet er meget
begrænsede i ders mulighed for at at
følge med i samfundet omkring sig,
naturen, årstidernes skiften, og de
har stor glæde i at gense steder, de
førhen færdedes i.
Opgaven består i at køre bussen,
planlægge turene, være guide og
være behjælpeli…
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 6400
Formue: 2893
Begrundelse: Endnu ikke afholdte aktiviteter for
2025…
Godkendt Godkendt Udgift til bus: Gennemsnitlig køreafstand. 30 km. Pris: 10kr/km.Ialt 12000 kr
Ansøgt beløb: 5600
Forslået tilskud: 24000
0,00 0 Afslag pga. antallet af dage er over
25.
21
Side 70
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Søndermarkens vennekreds:
Søndemarkens Vennekreds
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 11 Deltagere: 25 Børn:
Målgruppen er beboere på
Ældrecenteret Søndermarken samt
beboere i omkringliggende
beskyttede boliger samt alle
interesserede pensionister fra Tarm
By.
Det frivillige arbejde udføres af de 6
medlemmer af bestyrelsen , som
uden vederlag arrangerer
foredrag,musik og sangunderholning,
julearrangementer, forårsfest m.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 20000
Formue: 14000
Begrundelse: Der er reserveret 4.
Godkendt Godkendt Indtægter: Kontingent (+2.000) medlemsbetaling ved arrangementer
(+18.000)Udgifter: Div. udgifter til arrangementerne (-28.000) bankgebyr(-2.300)
Ansøgt beløb: 10300
Forslået tilskud: 20625
500,00 10800 Fuldt tilsagn
Tim og Omegns Seniorklub:
Tim Og Omegns Senior Klub
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 25 Deltagere: 30 Børn:
165 medlemmer som bruger
stationen i Tim og Omegns
seniorklub…
Foredrag, udflugter,
virksomhedsbesøgmusik til diverse
fester…
…
Deltagere uden egenbetaling: 20
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Alt er steget.
Samlet Egenbetaling: 5000
Formue: 16514
Begrundelse: Vi en udgift til underholdning i
oktober og november på 3000,00pr.
Godkendt Godkendt Husleje 21.000,00rengøring 3.000,00Ialt 24.000,00
Ansøgt beløb: 24000
Forslået tilskud: 56250
500,00 24500 Fuldt tilsagn
Troldhede Seniorklub:
Troldhede Seniorklub
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 10 Deltagere: 20 Børn:
Seniorer i Troldhede til oplevelser og
social samvær, som foredrag, sang ,
ture …
Bestyrelsen for Senior klubben laver
arrangementer 1 x månedlig i alt 10
gange årligDet er sociale
arrangementer som foredrag, sang,
ture med bus/biler.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 500
Formue: 26000
Begrundelse: Opfølgning: Reserveret til foredrag,
banko og gevinster.
Godkendt Afvist Indtægter: kontingent 75 kr. årligt ca. 80 medl.= 6000 krkaffe a 35 kr pr. deltager
20delt. x8= 5600Udgifter : foredrag 6000 kr.kaffe a 35 kr pr. deltager 20delt.x 8=
5600
Ansøgt beløb: 6000
Forslået tilskud: 1875
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
22
Side 71
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Tusindfryd 16: Aktiviteter
2026, Tusindfryd 16
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 40 Deltagere: 20 Børn:
Medlemmerne er mennesker, som er
psykisk sårbare, som har ADHD,
Autisme og lignende diagnoser, og
derfor bl.
Planlægning og afholdelse af
aktiviteter/arrangementer.
I 2026 har vi fået midler fra
Trygfonden til sommerhusturen.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Foreningen opstod i 2016 på grund af mange
besparelser i kommunen, der bl.
Samlet Egenbetaling: 5000
Formue: 27000
Begrundelse: I 2025 har vi fået 11.
Godkendt Godkendt Indtægter: Ansøgning 40.000,00 Fonde m.m. 2026 (sommerhustur) 32.300,00
Egenbetaling 5.000,00 77.300,00. Udgifter: Sommerhus leje og forbrug 15.000,00
Forplejning m.m. sommerhus 15.000,00 Renter, gebyrer m.m. 1.000,00 Aktiviteter
46.300,00 77.300,00
Ansøgt beløb: 40000
Forslået tilskud: 18750
500,00 25500 Reduceret tilsagn pga. antallet af
dage
Vennekredsen Centerparken:
Vennekredsen Centerparken
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 1 Deltagere: 15 Børn:
Målgruppen er beboerne på
Ældrecenter Centerparken, som
Vennekredsen laver en de…
Vi afholder en årlig sommerfest for
beboerne og deres pårørende.
Beboerne deltager i 3- 4 timer en
eftermiddag/ aften hvor der pågår
underholdning af en entertainer, og
spisning m.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De betaler en forholdsvis høj husleje for at bo på
Centerparken, og de køber al …
Samlet Egenbetaling:
Formue: 67000
Begrundelse: formuen er et resultat af
kontingentbetaling af medlemmer og
indtægtsgivende aktiviteter, som bankospil m.
Godkendt Afvist Indtægter: Deltager betaling for pårørende 8.000 Udgifter: Mad 5000 kr,
underholdning 10.000 kr. ialt 15.000 kr.
Ansøgt beløb: 8000
Forslået tilskud: -59875
0,00 0 Afslag pga. formuen er for høj.
Afslået for alle 3 år.
Venskabscafe: Venskabscafe´
Videbæk
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 10 Deltagere: 40 Børn:
12
I Venskabscafeen kommer der
nydanskere og flygtninge, børn og
voksne med et meget begrænset
netværk.
Det frivillige arbejde består af
fællesskab omkring måltid,
spilleaftner, forskellige former for leg
og kreativitetersamt kultur/sprog og
traditioner samt værdier i det danske
samfund.
…
Deltagere uden egenbetaling: 40
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi mener tilbuddet skal være gratis for alle.
Samlet Egenbetaling: 800
Formue: 10500
Begrundelse: Vi mangler at afholde 3
arrangementer i indeværende år.
Godkendt Godkendt Venskabscafe´ aftner: 5 x 2000 kr = 10.000 kr. Fastelavnsfest = 2.500 kr. Udflugt =
5.000 kr. Fisketur = 2.500 kr. Grill-aften = 2.500 kr. Julefrokost = 4.500 kr. Husleje =
3.000 kr. I alt = 30.000 kr.
Ansøgt beløb: 30000
Forslået tilskud: 20000
500,00 30500 Fuldt tilsagn
23
Side 72
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
ÆldreSagen Videbæk: Ældre
Sagen Videbæk
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 8 Deltagere: 55 Børn:
Spiseaften for enlige:Mødes en aften
i hver måned til hyggelig samvær.
Afhentning af menu samt egen
tilberedelse af dele hertil, servering,
bordpyntning, opvask samt
deltagelse ihyggelig samvær.
ingen…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi har indsat en pris kr.
Samlet Egenbetaling: 46800
Formue: 76500
Begrundelse: Formuen opdeles således:A:
Ældrepolitiske forhold.
Godkendt Afvist Samlet budget:Udgift til mad 8 gange årlig, 70 personer a kr. 140 pr gang ialt
78.400Husleje, kaffe m.v 3.000Diverse ( annonce samt kørsel) 2.500Egenbetaling,
65 personer a kr. 90 (8 gange) 46.8005 personer er frivillige og betaler ikke for
arrangementet.
Ansøgt beløb: 37100
Forslået tilskud: -21500
0,00 0 Afslag pga. formuen er for høj
ÆldreSagen Videbæk: Ældre
Sagen Videbæk
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 1 Deltagere: 175 Børn:
Spis Sammen i uge 17.
Hyggelig samvær med den ensomme,
ældre personer, hvor økonomien er
meget strengt.
Ingen kun at det er et
landsdækkende arrangement.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Arrangementet er bl.
Samlet Egenbetaling: 26250
Formue: 76500
Begrundelse: Der henvises til kommentarer i
ansøgning 1…
Godkendt Afvist Bespisning 175 personer a kr. 250 ialt 43.750Underholdning kr. 6.000Annoncer
m.m 2.000Egenbetaling 175 personer a kr. 150 ialt 26.250Tilskud ISABRO kr.
6.000Underskud 19.500
Ansøgt beløb: 13125
Forslået tilskud: 13125
0,00 0 Afslag pga. formuen er for høj
ÆldreSagen Videbæk: Ældre
Sagen Videbæk
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 1 Deltagere: 100 Børn:
Nytårskur i Vorgod
ForsamlingshusÆldre Sagen Videbæk
har haft vanskeligt ved at få
ensomme og sårbare personeri
området Vorgod-Barde med til vores
arrangementerVi har fået en person
fra dette område med i bestyrelsen,
og denne person menerat et sådant
arrangement kan flytte bjerge og
hermed få de ensomme og sårbare
med i fremtidige arrangementer m.
En hyggelig eftermiddag med frokost,
fællessang, samvær og 1-2 timer
dans…
Ingen…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 25300
Formue: 76500
Begrundelse: jfr.
Godkendt Afvist
Frokost 100 personer a kr. 265 ialt 26.500Musik kr. 6.000Husleje 3.000Annonce kr.
1.500Egenbetalig 92 personer a kr. 275 i alt 25.300Egenbetaling frivillige 8
personer a kr. 0Underskud kr. 11.700
Ansøgt beløb: 7500
Forslået tilskud: -29000
0,00 0 Afslag pga. formuen er for høj
24
Side 73
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Ølstrup Ældreklub: Ølstrup
Ældreklub
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 11 Deltagere: 10 Børn:
Ølstrup Ældreklub har 44
medlemmer.
Vi arrangerer foredrag og udflugter,
og vi laver kaffe og brød til
arrangementer…
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 4400
Formue: 15139
Begrundelse: Det er nødvendigt for foreningen at
have en lille buffer, når vi lejer foredragsholdere.
Godkendt Godkendt Indtægter: entre for foredrag og kaffe 12.800 kr.kontingent 4.400
kr.Udgifter:Honorar til foredragsholdere 17.000 kr.Husleje 4.800 kr.Køb af kaffe
og kage 4.000 kr.
Ansøgt beløb: 6000
Forslået tilskud: -2889
500,00 6500 Fuldt tilsagn
Bedst mod West:
Integrationsmøder
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 40 Deltagere: 16 Børn: 7
Der søges tilskud til faste møder Vi er
en frivillig gruppe, der har hjulpet
udlændinge på vej ind i den danske
kultur, ved at afholde møder hver
uge.
Der afholdes møder hvor de frivillige
lærer og hjælper udlændingene med
dansk sprog og kultur.
…
Deltagere uden egenbetaling: 16
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De betaler på den måde at de bager en kage eller
hjælper hinanden på anden måde.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 37062
Begrundelse:
Faste udgifter i Bedst mod West, 2025
IT / Hjemmeside:
2.
Godkendt Godkendt Der afholdes møder hen over efteråret og foråret 2025 - ca. 20 gange pr. havlår,
altså 40 gange i alt. Kaffe/te/saftevand - 1.660 kr. Spiseaftner - 4.000 kr. diverse
læringsredskaber til læring af dansk, banko, danskundervisningsbøger, kortspil
med danske seværdigheder, sjove gevinster, danske flag, slik, is, hjælp til
papirarbejde osv. kørsel - 5000 kr.
Ansøgt beløb: 10000
Forslået tilskud: 48000
0,00 0
Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025.
Ansøgningen behandles hvert år af
Frivilligrådet med sidste behandling
i 2027. Note: Dette er ikke en
driftsaftale. Ansøgningen er trukket
tilbage pr. den 10.11.2025
Blå Kors Familienetværk Skjern
: Blå Kors Familienetværk
Skjern
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 24 Deltagere: 58 Børn:
29
Vi ønsker at skabe Skjerns største
dagligstue.
De frivillige siger velkommen og ser
deltagerne når de kommer til
Familienetværk og hjælper alle til at
føle sig tilpas
De frivillige står for at lave aktiviteter
for både børn og voksne.
Vi har også fået lidt til at lave
oplevelser for familierne.
Deltagere uden egenbetaling: 58
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Deltagerne er en god blanding af familier der er
præget af langvarig sygdom, psykisk og fysisk,
Familier præget af arbejdsløshed så økonomien er
stram, enlige forældre, der fighter for at få
hverdagen til at hænge sammen, der er også
familier der har en blanding af alle årsager.
Samlet Egenbetaling: 0
Formue: 75656
Begrundelse: Inf.
Godkendt Godkendt Til 1 Familienetværksaften. med ca 60 personer
Bruges der i gennemsnit ca 3000 kr på forplejning
og ca 200 kr til materialer til aktivitet
3200/60 =53 kr
3200 x 24 (antal netværksgange) = 76800 kr pa.
Ansøgt beløb: 76800
Forslået tilskud: 104400
500,00 77300
Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
igen i 2026. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/Tro-og
loveerklæring for hvert år, der
gives tilsagn. Note: Dette er ikke en
driftsaftale.
25
Side 74
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Ferierejser for
Bevægelseshæmmede og
Raske: Ferie for
bevægelseshæmmede og
raske.
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 11 Deltagere: 52 Børn:
Målgruppen for forening er ældre og
bevægelseshæmmede borgere
primært (ca.
De 12 hjælpere bruger en del af
deres fritid - ulønnet - for at
arrangere aktiviteterne og planlægge
året rejse, samt en uge af deres ferie
på at afvikle rejsen.
Vi er en forening som består af 12
frivillige hjælpere der en gang om
året arrangere en sydlandsk rejse for
ældre og bevægelseshæmmede,
samt yderlig et par arrangementer
før og efter årets rejse.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Alle der rejser med os har fuld egen betaling på 8.
Samlet Egenbetaling: 421200
Formue: 127848
Begrundelse: Årsagen til at har så stor et beløb
stående og alligevel ansøger om tilskud er at rejsen
2024 først afholdes i perioden d.
Godkendt Godkendt Da denne ansøgning er til rejsen i 2025 og igen i 2026, hvor destinationen ikke er
endelig fastlagt er budgettet lagt ud fra budget 2024 tillagt de prisstigninger vi
forventer.Ialt. 72 personer deltager her af 12 hjælpere, samt heraf 52 personer fra
RKSK: Udgifter: 64 billetter á 8.100,- = 518.400 kr. Indtægter: 52 deltageres
egenbetaling á 8.100 kr.= 421.200 kr. Difference : 518.400 kr. - 421.200 kr. =
97.200kr.
Ansøgt beløb: 97200
Forslået tilskud: 42900
500,00 43400 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
til denne flerårige ansøgning i 2025
og igen i 2026 - grundet antallet af
deltagere og antallet af dage
aktiviteten afholdes. Ansøgningen
behandles hvert år af Frivilligrådet
med sidste behandling i 2027. Der
skal indsendes regnskab/T/L for
hvert år, der gives tilsagn. Note:
Dette er ikke en driftsaftale.
Finderup caféklub: Vores Café i
Finderup - tirsdage i lige uger
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 25 Deltagere: 5 Børn:
Åben cafe for alle.
Caféen er et åbent samlingssted.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 4000
Formue: 1
Begrundelse: …
Godkendt Godkendt Husleje er 360 kr pr mødegang= 25 tirsdag x 360,00 kr = 9000,00 kr.
Forplejning pr mødegang (kaffe/te/småkage) = 50 kr ; 25 tirsdage x 50 kr = 1250 kr
Egenbetaling = 20 kr/pr gang. Vi mødes gnm pr mødegang 8 pers. 8 pers x 20,00 kr
= 160 kr.
Ansøgt beløb: 6150
Forslået tilskud: 9375
500 6650 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
igen i 2026. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
Finderup caféklub: Vores Café i
Finderup - torsdage i u-lige
uger
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 25 Deltagere: 5 Børn:
Åben cafe for alle.
Caféen er et åbent samlingssted.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 4000
Formue: 1
Begrundelse: …
Godkendt Godkendt Husleje er 360 kr pr mødegang= 25 tirsdag x 360,00 kr = 9000,00 kr.
Forplejning pr mødegang (kaffe/te/småkage) = 50 kr ; 25 tirsdage x 50 kr = 1250 kr
Egenbetaling = 20 kr/pr gang. Vi mødes gnm pr mødegang 8 pers. 8 pers x 20,00 kr
= 160 kr.
Ansøgt beløb: 6150
Forslået tilskud: 9375
0,00 6150 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
igen i 2026. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
26
Side 75
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Foreningen for de frivilliges
aktiviteter på Anker Fjord
Hospice, Hvide Sande:
Foreningen for de frivilliges
aktiviteter, Anker Fjord
Hospice, Hvide Sande
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 10 Deltagere: 10 Børn:
Målgruppen er mænd, som har
mistet en ægtefælle på Anker Fjord
Hospice.
Der er tale om en spiseklub for
mænd, som har mistet deres
ægtefælle på Anker Fjord Hospice.
Der søges om midler til måltider og
aktiviteter.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 5000
Formue: 41000
Begrundelse: Formuen har sin anvendelse til såvel
frivilliges kørselsordninger, diverse andre aktiviteter
i huset samt arrangementer til frivilliges
kompetenceudvikling og sociale kapital.
Godkendt Godkendt 7000/år
Ansøgt beløb: 5000
Forslået tilskud: 7500
500,00 5500 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
igen i 2026. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
Guldalderklubben i Skjern og
Omegn: Guldaldklubben for
Skjern og Omegn
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 21 Deltagere: 43 Børn:
Målgruppen er pensionister og
efterlønnere i alderen 65 år og
opefter.
Guldalderklubben har møde hver
anden tirsdag kl.
Vi er en bestyrelse på 5 personer.
Deltagere uden egenbetaling: 5
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi mødes i Enghavens Cafeteria.
Samlet Egenbetaling: 22750
Formue: 18883
Begrundelse: Foreningen har ingen egentlig formue.
Godkendt Godkendt Medlemmerne betaler 100 kr. i kontingent.Deltagerne ved arrangementer betaler
for kaffe m. brød.Medlemmer betaler 25 kr. - Hvis ikke man er medlem, koster det
30 kr. for kaffe m. brød.Alle betaler for kaffe - også bestyrelsesmedlemmerne og
de øvrige frivillige.Budget 2025:Indtægter: Kontingent 3900 + Kaffe 17500 +
Udflugt 5250 + § 18 7.000 = 33650 kr.Udgifter: Kaffe 18500 + Foredragsholdere
5000 + Udflugt 7500 + Bankgebyr 1500 + Kontorhold 1000 = 33500 kr.Mange af
vores foredrageholdere får ikke honorar, måske 2 fl. vin eller lidt slik.Enkelte skal
have 500 kr. eller i sjældne tilfælde mere.
Ansøgt beløb: 7000
Forslået tilskud: 67725
500,00 7500 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
igen i 2026. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
27
Side 76
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Hjerteforeningen -
Ringkøbingegnens lokalkomite:
HJERTEMOTION
v/Hjerteforeningen,
Ringkøbingegnens lokalkomite,
CVR nr. 33975821
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 36 Deltagere: 60 Børn:
Medlemmer af Hjerteforeningen
Ringkøbing lokalafdeling (ca.
HJERTEFORENINGEN har en
forlænget arm i lokalområdet i kraft
af vores lokale afdeling.
Jeg er opmærksom på og bekendt
med at vi kun kan søge om tilskud til
25 træningsdage årligt.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 69500
Formue: 20000
Begrundelse: Foreningens formue er angivet som
forventet formue pr.
Godkendt Godkendt Indtægter: Deltagerbetaling pr. person forår og efterår kr. 1.100 samt dem der
deltager i sommermotion kr. 140 går til betaling af fysioterapeut (+ 0)
Udgifter: Halleje til Holmsland Idræts- og Kulturcenter (-45.000)
Forplejning (-5.300) Foreningsdrift (-500).
Den samlede årlige egenbetaling i næste punkt går som her beskrevet til betaling
af fysioterapeut samt til dækning af kørselsudgifter.
Vores faktiske udgifter, hvilket også er vores faktiske behov for tilskud til denne
aktivitet er budgetteret til
kr. 50.800.
Vi afvikler Hjertemotion, som tidligere nævnt, 16 gange forår, 16 gange efterår og
4 gange om sommeren, hvilket giver i alt 36 træningsdage årligt.
Jeg er bekendt med at vi, i henhold til de retningslinjer der er fastlagt, maksimalt
kan søge om tilskud til 25 dage, hvorfor beløbet vi ansøger om er minimeret til
kun at omfatte dette.
Ansøgt beløb: 39550
Forslået tilskud: 162000
500,00 40050 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
igen i 2026. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
Lastivka Vest: Lastivka Vest
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 25 Deltagere: 70 Børn:
40
Vores målgruppe er nytilkomne og
herboende ukrainere.
Frivillig arbejde består af at
arrangere aktivitet, guide og vejleder
deltagere …
…
Deltagere uden egenbetaling: 70
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Fordi de er fordrevne ukrainere, som flygtede fra
krigen med kun en lille håndtaske med dokumenter.
Samlet Egenbetaling: 0
Formue: 53974,03
Begrundelse: 27089,5 - endnu ubrugte §18 midler4.
Godkendt Godkendt Vi harsamlet alle vores aktivitetter i denne ansøgning, derfor er det svært at sige
budgettet for hver enkelt aktivitet. Vi skal nok betale resterende midler, hvis der
bliver nogle, tilbage. Ellers 70 deltagere x 25 dage x 75 kroner pr dag = 131,250. Vi
er klar over, at dette beløb ikke er realistisk, derfor har vi valgt at søge om ca. det
halve af ønsket beløb - 60000
1.søndagsskole 30 deltagere 25 gange, 56.250 kroner - vi beder om 27.483 kroner
(I 2025 søges der 15.000 kr. til børn)
2.talecafe 15 deltagere 25 gange, 28.125 - vi beder om 8000 kroner (I 2025 søges
der 3.000 kr. til voksne)
3.ture rund i Danmark 70 deltagere 6 gange, 31,500 - vi beder om fuld beløb (I
2025 søges der 31.500 kr)
4.juleafslutning i søndagsskole 95 deltagere 1 gang, 7,125 - vi beder om 5000
kroner (søges ikke i 2025)
5.arrangement i forbindelse med 3 års invasion i Ukraine 110 deltagere 1 gang,
8250 - vi beder om 5000 kroner (søges ikke i 2025)
Ansøgt beløb: 76983
å
500,00 50000 Fuldt tilsagn ift. det ansøgte i 2025.
28
Side 77
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Middag på Tværs: Middag på
Tværs
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 9 Deltagere: 50 Børn: 15
Flygtninge og indvandrere.
Planlægning af Middag på tværs
arrangementerne.
…
Deltagere uden egenbetaling: 30
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Økonomisk er mange flygtninge sårbare, særligt
dem der modtager integrationsydelse, som er
meget mindre end kontantydelse.
Samlet Egenbetaling: 6300
Formue: 18000
Begrundelse: Aktiviteter resten af året ifølge
budget: 13950 kr.
Godkendt Godkendt
Budget for Middag på Tværs 2025Dato 3.01.25 Mad 2.000,00 kr. Aktivitet 1.500,00
kr. Konkurrence - evt- Banko - evt. tvisted banko. Programflyer 250,00 kr. Husleje
900,00 kr. Egenbetaling 900,00 kr 4.650,00 kr.Dato 7.02.25 Mad 2.000,00 kr.
Aktivitet 2.000,00 kr. Fastelavnsfest Programflyer 250,00 kr. Husleje 900,00 kr.
Egenbetaling 900,00 kr. 5.150,00 kr.Dato 7.03,25 Mad 2.000,00 kr. Aktivitet
1.000,00 kr. Vladymyr fortæller om sin uddannelse og arbejde - særligt projektet
med at bruge bølgeenergiProgramflyer 250,00 kr. Husleje 900,00 kr. Egenbetaling
900,00 kr. 4.150,00 kr.Dato 4.04.25 Mad 2.000,00 kr. Aktivitet 1.000,00 kr. Årets
fødselsdag Programflyer 250,00 kr. Husleje 900,00 kr. Egenbetaling 900,00 kr.
4.150,00 kr.Dato 2.05,25 Mad 2.000,00 kr. Ejstrupsøerne med fiskeaktivitet Evt.
fiske og gåtur og finde blomsterAktivitet 1.200,00 kr. Køb af fiskekort
Programflyer 250,00 kr. Husleje 100,00 kr. Egenbetaling 900,00 kr. 3.550,00
kr.Dato 8.8.25 (Skolestart d.11.8.25) Mad 2.000,00 kr. Aktivitet 1.000,00 kr.
Skaven Strand m. grill Programflyer 250,00 kr. Husleje 900,00 kr. Egenbetaling
900,00 kr. 4.150,00 kr.Dato 3.10.25 Mad 2.000,00 kr. Aktivitet 1.000,00 kr.
Høstfest. Vi lærer om frugt. Konkurrencer, henkogning af frugtProgramflyer
250,00 kr. Husleje 900,00 kr. Egenbetaling 900,00 kr. 4.150,00 kr.Dato 7.11.25
Mad 2.000,00 kr. Aktivitet 3.000,00 kr. Bowling Programflyer 250,00 kr. Husleje
900,00 kr. Egenbetaling 900,00 kr. 6.150,00 kr.Dato 5.12.25 Mad 500,00 kr. Alle
medbringer mad. Aktivitet 2.000,00 kr. Juledekorationer og -klip Programflyer
250,00 kr. Husleje 900,00 kr. Egenbetaling 900,00 kr. 3.650,00 kr.39.750,00 kr.
6.300,00 kr.
Ansøgt beløb: 39750
Forslået tilskud: 33750
500,00 34250 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
til denne flerårige ansøgning i 2025 -
grundet antallet af deltagere og
antallet af dage aktiviteten
afholdes. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/Tro-og
loveerklæring for hvert år, der
gives tilsagn. Note: Dette er ikke en
driftsaftale.
Middag på Tværs: Sport på
Tværs
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 46 Deltagere: 18 Børn:
Flygtninge og indvandrere.
Organisere fodbold, herunder
invitere til fodbold lede og styre
aktiviteten vask…
Sport på tværs handler om at vi
spiller fodbold på tværs af alder,
nationalitet og evner.
Deltagere uden egenbetaling: 15
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Økonomisk er mange flygtninge sårbare, særligt
dem der modtager integrationsydelse, som er
meget mindre end kontantydelse.
Samlet Egenbetaling: 1000
Formue:
Begrundelse: Vi mangler at betale for halleje i hele
2024.
Godkendt Godkendt 46 timer om året x 646 = 29.716r. Som medlemmer af SG fodbold får vi meget
rabat. I år har vi kun betalt 161,50 pr. spillet time i stedet for 646.For 2025 giver
det: 46 x 165 giver 7.590 + 5000 for medlemskab i SG fodbold + bolde og
handsker.Ud over halvleje betaler vi jo 5000 kr. for medlemskab af SG
fodbold.Desuden søger vi om penge til køb af 11 overtrækstøjer (880 kr hos
Sport24 i Skjern) ny fodbold udendørs (800 kr.) og en ny fodbold indendørs (300
kr.) og 4 par handsker (1200 kr.) for et år = 3180 kr.Sammenlagt 15.770 til Sport
på Tværs.
Ansøgt beløb: 14770
Forslået tilskud: 22500
0,00 8050 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
til denne flerårige ansøgning i 2025 -
grundet antallet af aktivitetsdage
overstiger maks. på 25.
Ansøgningen behandles hvert år af
Frivilligrådet med sidste behandling
i 2027. Der skal indsendes
regnskab/Tro-og loveerklæring for
hvert år, der gives tilsagn. Note:
Dette er ikke en driftsaftale.
29
Side 78
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Middag på Tværs: Udflugter
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 3 Deltagere: 50 Børn: 15
Flygtninge og indvandrere.
Planlægning af turene herunder lave
diverse aftaler vedr.
Det er vigtigt med gode oplevelser,
når man har mange tunge i
rygsækken.
Deltagere uden egenbetaling: 30
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Økonomisk er mange flygtninge sårbare, særligt
dem der modtager integrationsydelse, som er
meget mindre end kontantydelse.
Samlet Egenbetaling: 7000
Formue:
Begrundelse: …
Godkendt Godkendt Dato 14.06.25Mad 1.000,00 kr. Kaffe/kage/is) Aktivitet 9.400,00 kr. Udflugt til
Jyllands Park Zoo Programflyer 250,00 kr. Bus 6.500,00 kr. Egenbetaling 3.000,00
kr. 17.150,00 kr.Dato 29-30.8.25 Evt. invitere Videbæk Venskabs Cafe Mad
4.000,00 kr. Aktivitet 2.000,00 kr. Foredragsholder Programflyer 250,00 kr. Husleje
5.800,00 kr. Leje af Hemmet Strand lejr Egenbetaling 4.000,00 kr. Køkkenhjælp
2.000,00 kr. 14.050,00 kr.I alt 31.200 kr
Ansøgt beløb: 31200
Forslået tilskud: 11250
0,00 11250 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
til denne flerårige ansøgning i 2025 -
grundet antallet af deltagere og
antallet af dage aktiviteten
afholdes. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/Tro-og
loveerklæring for hvert år, der
gives tilsagn. Note: Dette er ikke en
driftsaftale.
Middag på Tværs: Fisketure
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 2 Deltagere: 12 Børn: 4
Flygtninge og indvandrere.
Planlægning af turene herunder lave
diverse aftaler vedr.
Det er vigtigt med gode oplevelser,
når man har mange tunge i
rygsækken.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 480
Formue: 5000
Begrundelse: Betaling af kommende fisketur med
fiskekort og leje af udstyr.
Godkendt Godkendt Fiskekort 600 Leje af fiskeudstyr 3000 Put and take 3000 Makrel tur fra Hvide
Sande 4200Desuden 2 biler tur/retur til Hvide Sande (2*50 km *2 biler * 2.5 kr pr.
km = 500 kr)
Ansøgt beløb: 10820
Forslået tilskud: 1800
0,00 1800 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
til denne flerårige ansøgning i 2025 -
grundet antallet af deltagere og
antallet af dage aktiviteten
afholdes. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/Tro-og
loveerklæring for hvert år, der
gives tilsagn. Note: Dette er ikke en
driftsaftale.
Ringkøbing-Skjern
Medborgerhus: sorg gruppen
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 20 Deltagere: 20 Børn: 0
Sorggruppen er et tilbud til voksne,
som har mistet et menneske, der har
stået dem nært.
Det er frivillige der står som
”gruppeledere” – de har kontakten til
deltagerne, planlægger forløbet,
sørger for udarbejdelse af foldere,
omdeling af disse og kontakt til
samarbejdspartner som bedemænd,
læger, præster, hospice,
hjemmeplejen m.
Med 2 forløb.
Deltagere uden egenbetaling: 0
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 5600
Formue: 245000
Begrundelse: Lønninger, husleje samt andre midler
fra fonde til andre aktiviteter og arrangementer.
Godkendt Godkendt Lokaleleje 25 kr x10 deltagere x 10 gange x 2 hold 5000
Forplejning 30x10 deltagere x 10 gange x 2 hold 6000
Deltager betaling 8 pers.x 350kr. x 2 hold -5600
Kleenex, lys, servietter 150
opslag x2 Biblioteker m.fl 1500
Foldere 1000
Ansøgte beløb 8050
Ansøgt beløb: 8050
Forslået tilskud: 21000
0,00 8050 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025
med den note, at tilskuddet ikke
kan anvendes til materialer og
annoncering. Ansøgningen
behandles hvert år af Frivilligrådet
med sidste behandling i 2027. Der
skal indsendes regnskab/T/L for
hvert år, der gives tilsagn. Note:
Dette er ikke en driftsaftale.
30
Side 79
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Ringkøbing-Skjern
Medborgerhus: Mandeklub
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 8 Deltagere: 30 Børn: 0
En klub for mænd der gerne vil indgå
i et fællesskab med andre mænd.
Det er frivillige, der står som
”gruppeledere” – de har kontakten til
deltagerne, planlægger forløbet i
samarbejde med deltagerne.
…
Deltagere uden egenbetaling: 0
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi spørg ind til vi laver betalingen så lille så mulig, så
alle forhåbentlig har mulighed for at deltage.
Samlet Egenbetaling: 18000
Formue: 245000
Begrundelse: Lønninger, husleje samt andre midler
fra fonde til andre aktiviteter og arrangementer.
Godkendt Godkendt Lokaleleje 27,50 kr x30 deltagere x 8 gange 6600
Forplejning 75x30 deltagere x 8 gange 18.000
Deltager betaling 30 pers. x 8 gange x 75,- kr -18.000
Opslag og annonce x 8 gange om året Biblioteker m.fl 6200
Ansøges om 12800
Ansøgt beløb: 12800
Forslået tilskud: 18000
0,00 0 Frivilligrådet gav afslag på den
flerårige ansøgning i 2025 og bliver
derfor ikke behanlet igen i 2026, da
målgruppen ikke tydeligt var
udsatte borgere.
Ringkøbing-Skjern
Medborgerhus: kvindeklub -
nyt initiativ
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 6 Deltagere: 110 Børn: 0
Ansøger om §18 midler til etablering
af en kvindeklub i Ringkøbing.
planlægge, koordinere, booke
oplægholdere, lave opslag, håndtere
tilmeldinger, det praktiske på dagen
lige fra dækkebord, byde velkommen
til at vaske op.
…
Deltagere uden egenbetaling: 0
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi spørg ikke ind til øko.
Samlet Egenbetaling: 66000
Formue: 245000
Begrundelse: Lønninger, husleje samt andre midler
fra fonde til andre aktiviteter og arrangementer.
Godkendt Godkendt Lokaleleje 27,50 kr x110 deltagere x 6 gange 18150
Vin gaver til oplægsholdere 6x150kr. 900
Servietter, lys og andre små ting 600
Forplejning 100x110 deltagere x 6 gange 66.000
Deltager betaling 110 pers. x 6 gange x 100,- kr -66.000
Opslag og annonce x 6 gange om året Biblioteker m.fl 6600
Ansøges om 26250
Ansøgt beløb: 26250
Forslået tilskud: 49500
0,00 0 Frivilligrådet gav afslag på den
flerårige ansøgning i 2025 og bliver
derfor ikke behandlet igen i 2026,
da målgruppen ikke tydeligt var
udsatte borgere.
31
Side 80
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Ringkøbing-Skjern
Medborgerhus: krea gruppe -
nyt
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 18 Deltagere: 10 Børn: 0
Vi ansøger om midler til oprettelsen
af et kreativt værksted, der har til
formål at skabe et fællesskab for
kreative personer.
planlægning af workshops samt
koordinering af kalender.
…
Deltagere uden egenbetaling: 0
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi spørg ikke ind til økonomi.
Samlet Egenbetaling: 18000
Formue: 245000
Begrundelse: Lønninger, husleje samt andre midler
fra fonde til andre aktiviteter og arrangementer.
Godkendt Godkendt Leje af lokale: 3960
- Materialer til kreative aktiviteter: egen betaling og variere fra gang til gang
afhængig af aktiviteten
- Markedsføring via ugeavisen samt opslag: 10220
- Honorarium til facilitater/undervisere: egen betaling
Det samlede beløb, jeg ansøger om, er 14180.
Ansøgt beløb: 14180
Forslået tilskud: 13500
0,00 0 Frivilligrådet gav afslag på den
flerårige ansøgning i 2025, og den
bliver derfor ikke behandlet igen i
2026, da målgruppen ikke tydeligt
var udsatte borgere.
Ringkøbing-Skjern
Medborgerhus: TA´ NABOEN
MED!
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 6 Deltagere: 20 Børn: 0
Det er et bredt tilbud og borgerne vil
vi ”finde” via af vores egen tilbud,
hvor vi håndplukker dem, men også
borgere fra Bente Lindgreen,
ÆldreSagen og de konsulenter der
tager på forebyggende
hjemmebesøg.
Medborgerhuset står for oplysninger
samt facilitering af det, men også
kontakt til evt.
Det er videnskabeligt bevist, at man
kan dø af ensomhed.
Deltagere uden egenbetaling: 0
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Vi spørg ikke ind til økonomi.
Samlet Egenbetaling: 0
Formue: 245000
Begrundelse: Lønninger, husleje samt andre midler
fra fonde til andre aktiviteter og arrangementer.
Godkendt Godkendt
Lokaleleje 20 stk. x 6 gange x 22kr. 2640
Opslag/flyers Biblioteker m.fl. 6.700
Ansøges om 9340,- kr.
Medobrgerhuset giver kaffe og småkager
Ansøgt beløb: 9340
Forslået tilskud: 0
0,00 0 Frivilligrådet gav afslag på den
flerårige ansøgning i 2025, og den
bliver derfor ikke behandlet igen i
2026, da målgruppen ikke tydeligt
var udsatte borgere.
32
Side 81
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Ringkøbing-Skjern
Medborgerhus: ÆLDRE
HJÆLPER ÆLDRE MED IT
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 40 Deltagere: 2 Børn:
Vores primære målgruppe er ældre
borgere over 65 år, som ikke har
adgang til eller erfaring med digital
teknologi.
Mange ældre har oplevet betydelige
udfordringer i forbindelse med
digitalisering, især i lyset af den
seneste pandemi.
Vi forventer, at projektet vil:
- Øge vaccinationstakten blandt
ældre borgere.
Deltagere uden egenbetaling: 2
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Grundet behovstypen.
Samlet Egenbetaling: 0
Formue: 245000
Begrundelse: Lønninger, husleje samt andre midler
fra fonde til andre aktiviteter og arrangementer.
Godkendt Godkendt Budget
For at realisere dette projekt søger vi dækning af omkostninger som:
Lokaleleje hver onsdag fra kl. 9.30-11.30 i 10 måneder 1500
Samt kopi og print af a�aler, da de jo ikke kan håndtere det elektronisk100
PR/markedsføring3000
Ansøges om kr. 4600
Ansøgt beløb: 4600
Forslået tilskud: 6000
0,00 1600 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
på den flerårige ansøgning i 2025
og 2026, da der ikke gives støtte til
PR og markedsføring. (Ansøgningen
behandles hvert år af Frivilligrådet
med sidste behandling i 2027. Der
skal indsendes regnskab/T/L for
hvert år, der gives tilsagn). Note:
Dette er ikke en driftsaftale.
Røde Kors - Ringkøbing:
Vågetjenesten i Ringkøbing
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 40 Deltagere: 1 Børn:
Døende borgere i eget hjem eller på
plejecentre og hvor der mangles
pårørende eller personale til at være
hos den døende.
Mennesker skal ikke dø uønsket
alene, så vågetjenestens frivillige kan
tilkaldes for at være hos den døende,
hvis der enten ikke er nogen
pårørende, eller de pårørende har
behov for en pause.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Det synes uetisk at opkræve en døende betaling til
kørsel for at have et menneske ved sin side i livets
sidste stund.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 1259000
Begrundelse: Det kan oplyses, at Røde Kors,
Ringkøbing skylder Landsforeningen Røde Kors 420.
Godkendt Godkendt Der søges tilskud til kørselsudgifter i forbindelse med vågetjenestens aktiviteter,
således at den frivillige ikke har udgifter til kørsel for at udføre sin opgave.( Vi
dækker geografisk den gamle Ringkøbing kommune og en stor del af gl.
Holmsland kommune). Den døende opkræves ingen egenbetaling. Det er
svingende, hvor mange besøg vi har på årsbasis. Et gæt er ca 20 borgere, som
gennemsnitlig får 2 besøg, altså 40 besøg ialt.
Ansøgt beløb: 2000
Forslået tilskud: 0
500,00 2500 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
igen i 2026. Ansøgningen behandles
hvert år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/T/L for hvert
år, der gives tilsagn. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
Røde Kors - Ringkøbing: Røde
Kors Ringkøbing, Integration
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 2 Deltagere: 50 Børn: 25
Flygtninge i Ringkøbing og omegn
(gamle Ringkøbing Kommune),der
typisk ikke har …
Vi arrangerer to årlige udflugter, der
kan være med til at give flygtningene
og deres børn en oplevelse af, at der
også sker noget for dem i ferierne.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 2500
Formue: 1259000
Begrundelse: Det kan oplyses, at Røde Kors,
Ringkøbing skylder Landsforeningen Røde Kors 420.
Godkendt Godkendt
Egenbetaling: + kr. 2.500 (25 voksne x 2 udflugter x 50 kr. pr. gang)Transport i bus:
- kr. 10.000Entre: - kr. 10.000Budgettet er ikke i balance, men vi har erfaring for at
få tilskud fra fonde og lignende til at dække differencen.
Ansøgt beløb: 7500
Forslået tilskud: 7500
0,00 7500 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
2026. Ansøgningen behandles hvert
år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/T/L for hvert
år, der gives tilsagn. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
33
Side 82
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Røde Kors - Ringkøbing:
Ferietur for brugerne af
Værestedet Café Røde Kors
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 4 Deltagere: 10 Børn:
Værestedet er for socialt udsatte,
ensomme og borgere, som af
forskellige grunde har udfordringer
med at benytte det eksisterende
system.
Brugerne har brug for
støtte/vejledning for at fungere i et
fællesskab, hvor der skal være plads
til alle og deres forskelligheder.
Vores mål med ferieturen er at
arbejde med, at brugerne kan
håndtere socialt samvær i lidt større
grupper.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 4000
Formue: 1259000
Begrundelse: Det kan oplyses, at Røde Kors,
Ringkøbing skylder Landsforeningen Røde Kors 420.
Godkendt Godkendt Leje af Fjand Badeby 10.000 kr.Slut rengøring 2500 kr.Transportudgifter 1500
kr.Forbrug af el/vand 2500Entré pr. person 150 kr. gange 10 personer 1500
kr.Samlet udgift estimeres til 18.000 kr.
Ansøgt beløb: 3000
Forslået tilskud: 3000
0,00 3000 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
2026. Ansøgningen behandles hvert
år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/T/L for hvert
år, der gives tilsagn. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
Røde Kors - Ringkøbing:
Børnelejr for børn fra udsatte
familier
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 5 Deltagere: 7 Børn: 7
Tilbuddet er til børn fra fra
ressourcesvage familier.
Lejren arrangeres af Ungdommens
Røde Kors i Danmark.
…
Deltagere uden egenbetaling: 7
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Der er stor risiko for, at børnene ikke vil få
mulighed for at deltage i lejren, da familierne er
karakteriseret ved, at det svært at få råd til selv de
mest basale fornødenheder.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 1259000
Begrundelse: i 2024.
Godkendt Godkendt
Udgiften pr. deltager er 3.600 kr. Vi forventer 7 deltagere fra Ringkøbing-området.
Det samlede budget er således på 25.200 kr.
Ansøgt beløb: 2625
Forslået tilskud: 2625
0,00 2625 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
2026. Ansøgningen behandles hvert
år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/T/L for hvert
år, der gives tilsagn. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
Røde Kors - Tarm: Røde Kors,
Tarm afdeling
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 52 Deltagere: 20 Børn: 0
Målgruppen er enlige personer med
sparsomt netværk.
Ugentlig besøg hos enlige personer
med sparsom netværk og
herigennem at højne de…
…
Deltagere uden egenbetaling: 20
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Ingen egenbetaling i forbindelse med
besøgstjenesten…
Samlet Egenbetaling:
Formue: 160000
Begrundelse: Afdelingens formue pt.
Godkendt Godkendt Kørsels-/befordringsgodtgørelse til besøgsvennerne 7000 kr.
Ansøgt beløb: 7000
Forslået tilskud: 78000
500,00 7500 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
2026. Ansøgningen behandles hvert
år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/Tro-og
loveerklæring for hvert år, der
gives tilsagn. Note: Dette er ikke en
driftsaftale.
34
Side 83
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Skjern og Omegns Seniorer:
Skjern og Omegns Seniorer
Flerårig ansøgning: Nej
Dage: 21 Deltagere: 80 Børn:
Rollatorbrugere, kørestolsbrugere,
brugere af el-scootere, enlige ældre
udgør godt halvdelen af deltagerne
til vore arrangementer.
De frivillige (bestyrelsen + 2 hjælpere
ekstra) bager, planlægger
arrangementerne, sælge pladespil,
sælger hjemmebagt brød, køber
drikkevarer ind, råber op til banko,
planlægger foredragene, alle hjælper
med at lave et program for året, Alle
hjælper de handicappede med at
komme ind på centret og på plads +
bestyrelsen sidder blandt deltagerne
ved vore arrangementer for at
bidrage til den sociale samtale og
hygge.
C
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Alle køber kaffe til arrangementerne, der er 75 kr i
entre til foredrag og underholdning for medlemmer
af foreningen.
Samlet Egenbetaling: 110000
Formue: 138801
Begrundelse: Vi har i 2025 investeret i nye
bankoplader - det var en ekstra udgift på kr.
Godkendt Afvist Underholdning og foredrag kr. 50000
Husleje ca. kr. 8000
Sommerfest for de frivillige = personalepleje ca. kr. 3500
efterårsfest og underholding ca. 19000
julefrokost og underholdning ca 18000
bankoartikler ca,. 9000
annoncering ca 10000
kontorhold kr. 10000
Ansøgt beløb: 25000
Forslået tilskud: 126000
0,00 0 Afslag pga. for stor formue
Støtteforeningen for
Bakkehuset (tidligere Center
Bakkehusets venner):
Huskoncerter
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 12 Deltagere: 25 Børn:
Den primære målgruppe er
beboere/brugere på Center
Bakkehuset, botilbud, daghjem, og
aflastning beliggende Ternevej 2 i
Videbæk.
De frivillige hjælper med opstilling af
borde og stole, lettere praktiske
opgaver undervejs i aktiviteten
(skubbe kørestole, holde i hånden,
nærvær/tilstedevær, hente mad og
drikke) samt oprydning.
Center Bakkehusets Venner
arrangerer musik i indenfor Center
Bakkehusets trygge, kendte rammer
jf.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 6500
Formue: 7000
Begrundelse: Foreningens formue er øremærket til
drift (udgifter til pengeinstitut, samt midler til
(tilskud) til en foredragsholde til et arrangement for
pårørende.
Godkendt Godkendt Udgifter:a) Klippekort med 10 gange optræden med Omsorgsmusikanten: kr.
11.000,-b) 3 x koncert m. Lone Engsig (Kære Lone ) á kr. 1000,- = 2.000,-Musik i alt
kr. 14.000,-Lokaleleje: kr. 0,-Indtægter: Deltagerbetaling á 20 kr. x est. 25
deltagere x 13 arrangementer = kr. 6.500,-
Ansøgt beløb: 14000
Forslået tilskud: 22500
500,00 14500 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
2026. Ansøgningen behandles hvert
år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/Tro-og
loveerklæring for hvert år, der
gives tilsagn. Note: Dette er ikke en
driftsaftale.
Støtteforeningen for
Bakkehuset (tidligere Center
Bakkehusets venner):
Bustransport til
kulturarrangementer
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 2 Deltagere: 20 Børn:
Den primære målgruppe er
beboere/brugere på Center
Bakkehuset, botilbud, daghjem, og
aflastning beliggende Ternevej 2 i
Videbæk.
Det frivillige arbejde faciliteres og
udføres af Center Bakkehusets
Venner.
…
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 10000
Formue: 7000
Begrundelse: Foreningens formue er øremærket til
drift (udgifter til pengeinstitut, samt midler til
(tilskud) til en foredragsholde til et arrangement for
pårørende.
Godkendt Godkendt Udgifter: Leje af turistbus m. kørestolslift: a) Skivefestival: Ca. 9000 m. moms b)
Kulturfestival i Skjern: Ca. 7000 m. moms. Bus i alt (-16000)Indtægter:
Deltagerbetaling pr. bustur á kr. 250 x 2 ture x 20 deltagere (10000)
Ansøgt beløb: 6000
Forslået tilskud: 3000
0,00 3000 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
til denne flerårige ansøgning i 2025
og 2026 - grundet antallet af
deltagere og antallet af dage
aktiviteten afholdes. Ansøgningen
behandles hvert år af Frivilligrådet
med sidste behandling i 2027. Note:
Dette er ikke en driftsaftale.
35
Side 84
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Støtteforeningen for
Bakkehuset (tidligere Center
Bakkehusets venner): Stå
stærkt som pårørende -
foredrag for pårørende
indenfor Handicap og Psykiatri
i Ringkøbing-Skjern
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 2 Deltagere: 50 Børn:
Målgruppen er PÅRØRENDE (dvs.
Der ansøges om støtte til foredrag
for pårørende, der skal medvirke til
ata) styrke pårørende under
Handicap og Psykiatri i deres særlige
livsrolle gennem øget oplysning om
specifikke emner .
Der ønskes at søge om midler til
følgende foredragsholdere:a )
Annette Due Madsen ”Hvordan
støtter man som forælder bedst ens
voksne, raske børn i at blive klar til at
tage over i forhold til en søster eller.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
…
Samlet Egenbetaling: 10000
Formue: 7000
Begrundelse: Foreningens formue er øremærket til
drift (udgifter til pengeinstitut, samt midler til
(tilskud) til en foredragsholde til et arrangement for
pårørende.
Godkendt Godkendt Udgifter Foredragsholdere:Annette Due Madsen kr. 13.000,- inkl. kørselCamilla
Grann kr. 6.000,- inkl. kørselI alt kr. 19.000,-Lokaleleje kr. 0,-Indtægter 100,- kr. pr.
person pr. foredrag (som skal dække udgiften til forplejning.) x 50 deltagere x 2
arrangementer = 10.000,-
Ansøgt beløb: 19000
Forslået tilskud: 7500
0,00 7500 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
til denne flerårige ansøgning i 2025
og 2026 - grundet antallet af
deltagere og antallet af dage
aktiviteten afholdes. Ansøgningen
behandles hvert år af Frivilligrådet
med sidste behandling i 2027. Der
skal indsendes regnskab/T/L for
hvert år, der gives tilsagn. Note:
Dette er ikke en driftsaftale.
Støtteforeningen for Café
Værestedet Montana:
Støtteforeningen for cafe
værestedet montana.
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 2 Deltagere: 50 Børn: 5
Brugerne af cafe værestedet er social
og psykisk udfordret bruger, som er
udfordret på samvær med andre.
At der holdes fest med
Underholdning til sommerfest og
julearrangement til bruge…
Værestedet levere maden.
Deltagere uden egenbetaling: 5
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De har ikke styr på økonomien og er social udsatte.
Samlet Egenbetaling: 2000
Formue: 47005
Begrundelse: øremærkede midler34427,64, som
ikke må bruges frit…
Godkendt Godkendt Underholdning sommer : 5000 krUnderholdning julefrokost brugerfrivillige ; 5000
kr.egenbetaling 2000 som opkræves af værestedet til maden.
Ansøgt beløb: 7500
Forslået tilskud: 7500
500,00 8000 Frivilligrådet gav fuldt tilsagn til
denne flerårige ansøgning i 2025 og
2026. Ansøgningen behandles hvert
år af Frivilligrådet med sidste
behandling i 2027. Der skal
indsendes regnskab/T/L for hvert
år, der gives tilsagn. Note: Dette er
ikke en driftsaftale.
Troldhede GIF: Spisecafeen
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 39 Deltagere: 15 Børn: 0
Målgruppen er:
Enlige, ældre, socialt udsatte som
alle er bosatte i Troldhede …
Bord opdækning, Mad servering,
Opvaske, Hente og bringe, dem som
ikke selv kan k…
Hver onsdag kl.
Deltagere uden egenbetaling:
Begrundelse for ingen egenbetaling:
60 kroner pr deltager pr.
Samlet Egenbetaling: 35100
Formue: 0
Begrundelse: Vi er en flere grenet forening som i alt
har et mindre overskud/underskud de fleste år.
Godkendt Godkendt 2 frivillige mad pr gang 39*2 = 78 gange a 60kr = 4.680
Lokaleleje 39 gange a 300kr = 11.700
I alt 16.380
Ansøgt beløb: 16380
Forslået tilskud: 43875
500,00 11000 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
til denne flerårige ansøgning i 2025
og 2026 - grundet antallet af
aktivtetsdage. Ansøgningen
behandles hvert år af Frivilligrådet
med sidste behandling i 2027. Der
skal indsendes regnskab/Tro-og
loveerklæring for hvert år, der
gives tilsagn. Note: Dette er ikke en
driftsaftale.
36
Side 85
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Veteraner Ved Fjorden:
Veteraner ved fjorden
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 25 Deltagere: 18 Børn: 6
Veteraner og Pårørende i Ringkøbing
Skjern kommune.
Socialt samvær er ofte udelukket i
veteran familier.
Vi servere et måltid varm mad i
VeteranCafeen hver anden onsdag
udover de sociale aktiviteter, spil,
model byggeri, maling/tegning, jule
klip og kreative aftner.
Deltagere uden egenbetaling: 18
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De har betalt en høj personlig pris allerede.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 50000
Begrundelse: Vedligehold og udvidelse af
shelterplads.
Godkendt Godkendt Udgifter: ca. 18 personer a´ 50 kr.stk 25 gange = 22.500 kr
Ansøgt beløb: 22500
Forslået tilskud: 33750
500,00 23000 Fuldt tilsagn. Ansøgningen
behandles hvert år af Frivilligrådet
med sidste behandling i 2027. Der
skal indsendes regnskab/T/L for
hvert år, der gives tilsagn. Note:
Dette er ikke en driftsaftale.
Veteraner Ved Fjorden:
Veteraner ved fjorden
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 9 Deltagere: 22 Børn: 7
Veteraner og pårørende i Ringkøbing-
Skjern kommune.
Shelterture for familier, hvor børn og
voksne skaber bånd på tværs af
familier er et psykosocialt
arrangement der har vist sig at
fungere rigtig godt.
Shelter Turene har minimum 1
overnatning og gerne 2.
Deltagere uden egenbetaling: 22
Begrundelse for ingen egenbetaling:
Mange veteran familier har dårlig økonomi, og
heraf bliver sociale fællesskaber tit valgt fra.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 50000
Begrundelse: Vedligehold og udvidelse af
shelterplads.
Godkendt Godkendt 22 pers á 100 kr. = 2.200 kr.pr.tur3 shelter ture á 2.200 kr = 6.600 krDette dækker
mad,drikke,brænde, aktiviteter som f.eks pileflet, buebygning, træskærerarbejde
og lignende.
Ansøgt beløb: 6600
Forslået tilskud: 14850
0,00 0 Frivilligrådet gav af slag til denne
flerårige ansøgning i 2025, da der
maks. kan gives støtte til 25
aktivitetsdage pr. år. Ansøgningen
får afslag igen i 2026 med samme
begrundelse. Note: Dette er ikke en
driftsaftale.
Veteraner Ved Fjorden:
Veteraner ved fjorden
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 20 Deltagere: 15 Børn: 5
Veteraner og pårørende i Ringkøbing-
Skjern kommuneMange af vores
brugere har en eller anden
belastningsreaktion af krig, f.
Indendørs skydning.
Skydningen er både for familier og
enlige.
Deltagere uden egenbetaling: 15
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De har betalt en høj personlig pris allerede.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 50000
Begrundelse: Vedligehold og udvidelse af
shelterplads.
Godkendt Godkendt 10 voksne 400 kr.pr.år = 4.000 kr2 x 1 voksen 2 børn 700 kr.pr.år = 1.400 kr! års
forbrug af patroner 2500 kr
Ansøgt beløb: 7900
Forslået tilskud: 22500
0,00 0 Frivilligrådet gav afslag til denne
flerårige ansøgning i 2025, da der
maks. kan gives støtte til 25
aktivitetsdage pr. år. Ansøgningen
får afslag igen i 2026 med samme
begrundelse. Note: Dette er ikke en
driftsaftale.
37
Side 86
Forening, aktivitet, tur,
dage, deltagere, børn,
frivillige
Målgruppe, frivillig indsats,
yderligere oplysninger
Egenbetaling og begrundelse, formue og
begrundelse
Egenbetalin
gsbegrunde
lse
Godkendt/
Afvist
Formuebegru
ndelse
godkendt/af
vist
Budget, Ansøgt beløb, forslået tilskud Administrat
ionstillæg Indstilling (beløb) Frivilligrådets begrundelse for
afslag/reduktion
Å Center Syds Venner
(navneændring til
Venneforeningen Trekløveret):
Å Center Syds Venner
Flerårig ansøgning: Ja
Dage: 20 Deltagere: 60 Børn:
Voksne udviklingshæmmede med
psykisk og fysisk handicap, som på
alle måder er so…
Står som arrangør og planlægning af
vores ca 20 årlige arrangementer,
koncerter, udflugter, events osv.
…
Deltagere uden egenbetaling: 60
Begrundelse for ingen egenbetaling:
De er alle mindre bemidlede og har haft svært at få
de mdl.
Samlet Egenbetaling:
Formue: 67000
Begrundelse: Formuen skal gerne dække 1 års drift
uden §18 tilskud, vores årlige drift udgør ca kr.
Godkendt Godkendt 10 aktiviteter med ca. 80 deltagere a kr. 75,- = kr. 60.00010 aktiviteter med 50 ca.
deltagere a kr. 75,- = kr. 37.500 - i alt 97.500 - Egenbetaling 0 kr.
Ansøgt beløb: 97500
Forslået tilskud: 90000
500,00 90500 Frivilligrådet gav reduceret tilsagn
til denne flerårige ansøgning i 2025
og igen i 2026, grundet antallet af
deltagere og aktivtetsdage.
Ansøgningen behandles hvert år af
Frivilligrådet med sidste behandling
i 2027. Der skal indsendes
regnskab/Tro-og loveerklæring for
hvert år, der gives tilsagn. Note:
Dette er ikke en driftsaftale.
38
Side 87
5
SAGSGENNEMGANG ULTIMO
NOVEMBER 2025, EJ
WEBTILGÆNGELIG
Handicap og Psykiatri
Sagsgennemgang - ultimo november 2025
Tabel 1: Kronevirkning af ændringer i borgeres bevillinger år 2025 og 2026
Kilde: AS2007 - målt på udvalgte område og ikke direkte svarende til budgetkontrollen - periode ultimo januar til ultimo november 2025
-20.000
-15.000
-10.000
-5.000
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
Sagsgennemgang ned Sagsgennemgang op Ukendt afgang Ukendt tilgang Salg netto SDE
1.000 kr.
Ændringer i borgeres bevillinger
Virkning 2025 Virkning 2026
1
Side 89
6BUDGETÆNDRINGER 2026
Social- og Sundhedsudvalget
Beløb i hele 1.000 kr.
+ = budgetforøgelse / - = budgetreduktion
Fag-
område 2026 Central Decentral
Budgetændringer i alt
31.460
26.368
5.092
Nye tiltag
24.955
19.863
5.092
Demografi hjemmeplejen
SO
-630
-630
Demografi sygeplejen
SO
-1.112
-1.112
Demografi mellemkommunale udgifter
SO
3.500
3.500
Gruppeledelse hjemmeplejeområdet
SO
1.864
1.864
Gruppeledelse, plejeboligområdet
SO
1.638
1.638
Etablering af E-team - skærmbesøg og medicinteknologi
SO
1.509
1.509
Sygeplejedepoter, øget budgetbehov
SO
250
250
Mentorordning i Sundhed og Omsorg
SO
100
100
Aktivitetsområdet, budgetudvidelse
SO
300
300
Kørselsudgifter
SO
-300
-300
Elevkontoen
SO
-1.600
-1.600
Indsats for kompressionsstrømper og øget selvhjulpenhed
SO
-600
-600
Skærmbesøg i hjemmeplejen
SO
-687
-687
Reduktion af transportomkostninger i sygeplejen
SO
-224
-224
Dosisdispensering
SO
-235
-235
Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi
SO
-700
-700
Ambulant specialiseret genoptræning
SO
-300
-300
Rehabiliteringspotentiale
SO
-1.000
-1.000
Finansiering via ældrereformsmidler
SO
-443
-443
AD - Udvidelsespakke til digital træningsprogram
SO
200
200
AD - Nødkald og elektroniske låse
SO
102
102
AD - Digitalskærmsystem til planlægning til aflastningsenheden
SO
30
30
AD - Tablets til udlån til borgere
SO
40
40
Budgetramme Myndighed
HP
20.000
20.000
Sundhedsfaglige ydelser
HP
2.252
2.252
Ledelse og ledelsesudvikling
HP
1.000
1.000
Fjernelse af indtægtskrav dagtilbud
HP
1.558
1.558
Kvalitetsløft Holmehusene
HP
750
750
Rekruttering og uddannelsespulje
HP
500
500
Lukning af den uvisiterede café Me-Tri
HP
-411
-411
Tilpasning af timepris
HP
-2.270
-2.270
Reduktion i serviceniveau på aflastning
HP
-126
-126
Anlæg
6.505
6.505
0
Velfærdsteknologi 2025 - 2028
SO
1.000
1.000
Udskiftning af gulvlifte til free-standlifte
SO
215
215
Nødkald og elektroniske låse
SO
239
239
Digitalskærmsystem til planlægning til aflastningsenheden
SO
108
108
Tablets til udlån til borgere
SO
200
200
Demensvenlig indretning på Bakkely
SO
343
343
Åkanden, digitalt koststyringsprogram
SO
335
335
Udskiftning af inventar på Aktivitetsområdet
SO
444
444
Udskiftning af sygeplejetasker og klinisk måleudstyr
SO
413
413
Pulje til digital transformation
HP
1.000
1.000
Elbiler til bostøtten
HP
1.008
1.008
Foldevæg, terrassedøre og ventilation på Bakkehuset
HP
600
600
Bus til Holmehusene
HP
600
600
Side 91
9NOTAT
Notat - Sundhedsreformen
Den 15. november 2024 blev der indgået en politisk aftale om en ny sundhedsreform.
Sundhedsreformen skal danne fundamentet for, at det danske sundhedsvæsen fortsat kan være et af
verdens bedste. Ambitionen med sundhedsreformen er blandt andet at skabe mere geografisk lighed i
adgangen til sundhed, imødekomme de demografiske ændringer med flere ældre ved en omstilling af
sundhedsvæsenet og skabe flere nære sundhedstilbud tæt på borgerne, blandt andet ved at
sygehusene får en mere udadvendt rolle. Konkret betyder sundhedsreformen blandt andet, at der
oprettes politiske sundhedsråd, og at myndigheds- og finansieringsansvaret for følgende kommunale
opgaver – akutsygepleje, 70 % af de midlertidige pladser, patientrettet forebyggelse og specialiseret
rehabilitering – flyttes til regionen.
Akutteamet overdrages og etableres som regional akutsygepleje, de midlertidige pladser overgår som
sundheds- og omsorgspladser i regionen samt rehabiliteringsforløb på specialiseret niveau, jf.
sundhedsreformen. Samarbejdsformen ift. patientrettet forebyggelse er stadig uafklaret.
Omfanget af de opgaver, der skal overdrages til regionen, er fordelt:
Opgaveflyt
Akutsygepleje
Sundheds- og
omsorgs pladser
Patientrettet
forebyggelse
Rehabilitering
på specialiseret
niveau
Virksomheds-
overdragelse
90 % af 6,9
årsværk i
Akutteamet
70 % af
kommunens 34
midlertidige
pladser
100 % af de årlige
borgerforløb
100 % 3 årlige
forløb*(2023)
8 medarbejdere
Ca. 50
medarbejdere
Ca. 5
medarbejdere
*disse forløb
købes i andre
kommuner
I lovgivningen lægges der op til forskellige typer af aftaler. Det er muligt for regionen at drive
opgaverne selv, men det er også en mulighed at indgå forskellige former for samarbejde om
opgavevaretagelsen. Derudover beskriver loven en overgangsperiode, hvor det er muligt for regionen
at pålægge kommunen driftsansvar for opgaven til og med 2028.
Administrationen har i løbet af efteråret 2025 afholdt administrative dialogmøder med regionen.
Formålet har for begge parter været at få klarhed over, hvilke overvejelser der er i regionen og i
Ringkøbing-Skjern Kommune ift. indgåelse af aftaler om implementeringen af sundhedsreformen.
Nuværende forventning om fremtidigt samarbejde
På baggrund af de indledende dialogmøder og faglige anbefalinger til forretningsudvalget under
regionsrådet forventes det, at Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland indgår en
delingsaftale i forhold til akutsygepleje, midlertidige pladser samt specialiseret rehabilitering.
Side 93
Side 2 af 3
Med en delingsaftale betyder det, at regionen overtager aktiver, passiver, rettigheder, pligter og
ansatte fra kommunerne, jf. lovgrundlag for delingsaftale august 2025. Aktiver er for eksempel
bygninger, der udelukkende eller helt overvejende bruges til opgaven. For kommunens vedkommende
er der ingen bygninger at overdrage, da de bygninger, der i dag huser de opgaver, der skal overdrages,
også huser for eksempel aktivitetscenter og plejeboliger. Personale, der arbejder helt, overvejende
eller udelukkende med de opgaver, som overdrages, overdrages sammen med opgaverne til regionen.
Medarbejdere overdrages med de vilkår, de i dag er ansat under.
I de administrative dialoger er det blevet klart, at regionen har udfordringer med at kunne huse de
kommende sundheds- og omsorgspladser.
Regionen har et ønske om at leje de eksisterende 22 pladser af kommunens midlertidige pladser der er
en del af Akutfunktionen, 12 pladser på Fjordparken i Ringkøbing og 10 pladser på Bøgelund, Egvad
Plejehjem i Tarm, i en periode på 3–4 år. Denne løsning er ikke uproblematisk for Ringkøbing-Skjern
Kommune, da der på nuværende tidspunkt er, i forhold til kommunens plejeboliganalysen, en
kapacitetsudfordring på plejeboligområdet i Ringkøbing. Ringkøbing Skjern kommune og regionen
ønsker at indgå i fælles dialog om den fremtidige fysiske placering af sundheds- og omsorgspladser.
Den sidste opgave, som regionen lovmæssigt overtager ansvaret for, er patientrettet forebyggelse. For
denne opgave forventes det, at der skal indgås en samarbejdsaftale om mulig fællesdrift, dog ønsker
regionen, at ledelsen forankres hos dem
Borgeren først
De administrative overvejelser omkring delings- og samarbejdsaftalen er med udgangspunkt i at finde
løsninger, der kommer borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune til gode. Både i lovgivningen og i de
indledende dialoger har fokus været på, hvordan der sammen kan skabes de bedste lokale tilbud med
samme standard for alle regionens borgere.
Derudover vurderes det fagligt, at en samling af akutsygepleje og midlertidige pladser under regionen
er den bedste løsning for borgerne. Dette vurderes, fordi der ved denne organisering er et tættere
ophæng til lægefaglige kompetencer og akuthospitalet. Den organisering vil give gode muligheder for
at arbejde med kvalitetsforbedringer i borgernes forløb fra sygehuset til eget hjem. Dertil for
kompetenceudvikling af medarbejderne i akutsygeplejen og på sundheds- og omsorgspladserne.
Overdragelse af specialiseret rehabilitering er et kvalitetsløft for de borgere, der har behov for et
specialiseret forløb efter svær hjerneskade. Det forventes, at regionen vil samle kompetencerne på
Hammel Neurocenter.
Patientrettet forebyggelse hænger i dag meget sammen med borgerrettet forebyggelse. Dette har
regionen også erkendt, hvorfor de anbefaler en samarbejdsaftale. Dette er der enighed om både fagligt
og administrativt. Fordelen ved at samle de forebyggende indsatser er at sikre bæredygtighed i
volumen og kompetencer; derudover giver denne løsning også fleksibel brug af kompetencer og
ressourcer.
Opsummering
Administrative anbefalinger:
Delingsaftale på:
• Akutteamet/Akutsygepleje
• Midlertidige pladser / Sundheds- og omsorgspladser
• Specialiseret rehabilitering
Side 94
Side 3 af 3
Samarbejdsaftale om fællesdrift
• Patientrettet forebyggelse
Kriterierne for ovenstående:
• Borgernært i Ringkøbing-Skjern kommune
• Borgere i centrum
• Tilgængelighed for både borger og kommunale/regionale samarbejdspartner
Side 95
9ØKONOMI I SUNDHEDSREFORMEN
NOVEMBER 2025
N O T A T
Økonomi afledt af sundhedsreformen
1. Generelt
De økonomiske konsekvenser af sundhedsreformen består af 3 dele:
I Opgaveflyt fra 2027 og frem
Ved alle lovændringer aftales relevant tilpasning af kommunernes bloktilskud. DUT-reguleringen
vedrørende sundhedsreformen er aftalt 25. maj 2025 mellem Regeringen, Danske Regioner og KL i
"Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen".
Med sundhedsreformen flyttes opgaver fra kommunen til regionen. De økonomiske konsekvenser i
den forbindelse håndteres som en almindelig DUT-sag, hvor kommunens bloktilskud fra 2027 og frem
bliver reduceret på baggrund af de nationale forhandlinger. Samtidig skal kommunen selv reducere sit
budget fra 2027 og frem og stoppe med at løse de pågældende opgaver. Opgaveflyttet vedrører både
opgaver som flyttes fra kommunerne til regionerne, og udgifter til medfinansiering, som helt
bortfalder. Opgjort i 2025 priser med 2026 nøgle vil Ringkøbing-Skjern Kommunes bloktilskud blive
reduceret med 279,6 mio. kr. fra 2027. Opgørelse af hvorvidt Ringkøbing-Skjern Kommune
umiddelbart kan tilpasse budgetterne tilsvarende pågår. De berørte opgaver ligger primært under
Sundhed og Omsorg og i mindre grad under Handicap og Psykiatri og Børn- og Familie.
I forbindelse med opgørelsen af, hvilke udgifter, der bortfalder i kommunen er det generelt relevant
også at have øje for, at kommunen skal sikre en fremadrettet drift af de opgaver, som forbliver i
kommunen, men berøres af sundhedsreformen. Eksempelvis har hjemmeplejen i dag et tæt
samarbejde med akut-sygeplejen. Akut-sygeplejen overføres til regionen og derfor påvirkes
hjemmeplejen indirekte.
II Udligningskonsekvens – 2027 og 2028
Der er tale om en meget stor ændring af de kommunale udgifter. På landsplan falder udgifterne med
over 30 mia. kr. En reduktion af kommunale udgifter i dette omfang påvirker det kommunale
udligningssystem, som ellers er etableret, med henblik på at udligne de vilkår kommuner har for at
levere ens service ved samme skatteudskrivningsprocent. Udligningssystemet er bygget op omkring
udgiftsbehov, som er en teoretisk vurdering af, hvilke udgifter en kommune ”kan forventes” at have.
Grundet de store ændringer på sundhedsområdet sker der nu en forskydning af disse udgiftsbehov
mellem aldersgrupper. Det skyldes, at de sundhedsudgifter som bortfalder, ikke henføres ligeligt til
alle borgere, men i højere grad kan henføres til ældre borgere. Da andelen af ældre borgere er
forskellig fra kommune til kommune påvirkes udligningssystemet. For Ringkøbing-Skjern Kommune
Til
Social- og Sundhedsudvalget
Kopi
Klik her for at angive tekst.
Fra
Jane Eichenwald Henriksen
Emne
Økonomiske konsekvenser af sundhedsreformen – november 2025
Afdeling
Økonomi
Telefon
99 74 12 52
E-post
jane.henriksen@rksk.dk
Dato 31.10.2025
Sagsnummer 25-023968
Side 97
medfører udligningskonsekvensen en mindreindtægt, som kompenseres delvist via en
overgangsordning, som også er vedtaget med sundhedsreformen.
III Overgangsordning i 2027 og 2028
For 2027-2028 er der vedtaget en overgangsordning, som sikrer, at ingen kommune kan tabe eller
vinde mere end 0,05 pct. af sit beskatningsgrundlag. Det svarer til 6,2 mio. kr. for Ringkøbing-Skjern
Kommune. Den foreløbige opgørelse (inkl. udligningskonsekvens) for Ringkøbing-Skjern Kommune
indebærer, at kommunen netto taber 5,3 mio. kr. fra 2027 og frem. Der er i budget 2026 allerede
budgetlagt med finansiering af dette tab. Det endelige niveau forventes opgjort i sommeren 2026 og vil
blive forelagt som en teknisk korrektion til budget 2027.
Der er tale om en 2-årig overgangsordning, da hele systemet om kommunalt tilskud og udligning
planlægges reformeret gældende fra 2029. I denne reform tages der højde for den fremadrettede
fordeling af sundhedsudgifter.
2. Proces
På nuværende tidspunkt er der et første forsigtigt estimat i forhold til resultatet af DUT-sagen. Der
forventes at være underskud på DUT-sagen forstået på den måde, at kommunens bloktilskud
reduceres med et større beløb, end det der umiddelbart har sammenhæng med opgavebortfald på
enhedernes budgetter. Det skyldes blandt andet, at bloktilskuddet altid trækkes ud fra kommunens
andel af folketallet på landsplan, mens de budgetter, som kan reduceres er specifikke. Den samlede
økonomi i DUT sagen (reduktionen i bloktilskuddet) dækker desuden over et politisk kompromis og er
i øvrigt baseret på en sum af kommuners forskellige serviceniveauer.
I den politiske aftale om økonomien i Sundhedsreformen er det aftalt, at der tillægges 10 pct.
overhead. Det er ikke umiddelbart muligt for kommunen, at reducere overhead-udgifterne tilsvarende.
Eventuelt afledte økonomiske konsekvenser ved fremadrettet drift af de opgaver, som forbliver i
kommunen, men berøres af sundhedsreformen er endnu ikke kortlagt, herunder evt. fremadrettet
samarbejde med regionen.
Budgetproceduren i Ringkøbing-Skjern Kommune indebærer, at DUT-reguleringer indarbejdes
konkret ud fra de forventede mer-/mindreudgifter i kommunen. Det vil umiddelbart indebære, at
tabet vil indgå som et parameter, som skal håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2027.
Administrationen vil opgøre differencerne mellem bloktilskudsregulering og budgettilpasning fordelt
på henholdsvis overhead og de enkelte opgaveområder.
For så vidt udligningskonsekvensen og overgangsordningen, så er der i forbindelse med budget 2026
budgetlagt med 5,3 mio. kr. i 2027 og frem. Dette beløb dækker det foreløbigt opgjorte tab. Dette tal
forventes opgjort endeligt i sommeren 2026. Umiddelbart vil det højst kunne stige med ca. 1 mio. kr.,
da overgangsordningen sikrer, at tabet højst kan være 0,01 pct. af beskatningsgrundlaget.
3. Opgaveflyt, DUT-sagen
DUT sagen er i foråret 2025 lukket med 4,2 mia. kr. på landsplan vedrørende opgavebortfald. Dette er
baseret på en forhandling blandt andet med udgangspunkt i kommunernes indmeldinger til KL i
januar 2025. Som en del af forhandlingerne, blev kommunernes indmeldinger tillagt 10 pct. i
overheadudgifter. Bloktilskudsreduktionen vedrørende opgavebortflad udgør 38,9 mio. kr.,1 som
RKSK skal reducere udgiftsbudgetterne med og/eller håndtere på anden vis. Overhead udgør 3,5 mio.
kr. heraf.
1 Opgjort i 2025 priser og forudsat at RKSK duttes med 0,925 pct. (2026 nøglen)
Side 98
RKSK har foreløbigt opgjort de direkte udgifter til 26,9 mio. kr., hvilket svarer til en difference på 12
mio. kr. (heraf 3,5 vedr. overhead og 8,6 direkte relateret til opgaverne).
Hertil kommer bortfald af Kommunal medfinansiering (KMF), hvor RKSK andel af bloktilskuds-
reduktionen på landsplan er 240,7 mio. kr. mens det afsatte budget er på 240,0 mio. kr. svarende til en
difference på 0,7 mio. kr. (2025 priser).
Samlet forventes således umiddelbart et tab på DUT på 12,7 mio. kr.
Tallene fremgår af tabel 1 nedenfor og uddybes under tabellen.
Tabel 1 – Foreløbig opgørelse af DUT mer/mindre udgift
Mio. kr. 2025 priser –
RKSK blok andel
Direkte
opgaveflyt
Overhead
(OH)
I alt
Opgjort
direkte
udgift
Dif.
+ = tab
inkl. OH
Dif.
+ = tab
ekskl. OH
A
B
C=A+B
D
E=C-D
F=A-D
a) Midlertidige pladser
23,5
2,3
25,9
16,4
9,5
7,1
b) Akutsygepleje
3,6
0,4
3,9
4,5
-0,6
-0,9
c) Specialiseret rehabilitering
3,7
0,4
4,1
0,9
3,2
2,8
d) Avanceret genoptræning
0,9
0,0
0,9
2,1
-1,2
-1,2
e) Specialiseret genoptræning
0,1
0,0
0,1
0,0
0,1
0,1
f) Patientrettet forebyggelse
3,6
0,4
4,0
3,0
1,0
0,7
I alt
35,5
3,5
38,9
26,9
12,0
8,6
Kommunal medfinansiering
240,7
240,7
240,0
0,7
0,7
I alt driftskonsekvens
279,6
266,9
12,7
9,2
Beløb i kolonne A, B og C er RKSK andel af bloktilskudsreduktionen som følge af opgaveflyttet. Det er
et endeligt tal.
Kolonne D viser de direkte opgjorte udgifter i RKSK. Forudsætninger fremgår nedenfor. Der er tale om
en foreløbig opgørelse.
Kolonne E viser det samlede tab, mens kolonne F viser tabet opgjort ekskl. overhead.
Reduktionen vedrørende overhead er set på tværs af de forskellige områder opgjort til 3,5 mio. kr. i
2025 priser. Det er ikke muligt at identificere overhead udgifter på det niveau.
a) Midlertidige pladser
Den opgjorte RKSK udgift på 16,4 mio. kr. svarer til pladsprisen i regnskab 2023 (i 2025) priser på i alt
23,8 pladser, hvilket svarer til 70 pct. af de 34 aflastnings-pladser, som kommunen aktuelt har.
Pladsprisen er her opgjort ud fra regnskabet (dvs. inkl. evt. merforbrug på de relevante enheder i
regnskab 2023) og der er kun taget udgangspunkt i variable udgifter, dvs. ekskl. rengøring og ledelse.
Det skyldes, at kapaciteten ikke forsvinder og kommunen – efter reformens implementering – i stedet
vil kunne inddrage disse pladser som ordinære plejehjemspladser. Prisen herved vil være den (lave)
variable pris, idet der ikke er brug for yderligere ledelse etc.
Ligeledes vil der forventeligt være en lejeindtægt fra Regionen fra 2027 og frem til at pladserne kan
tages i brug som almindelige kommunale pladser. Denne lejeindtægt vil reducere tabet ved DUT-sagen.
Side 99
b) Akutsygepleje
Den opgjorte RKSK udgift på 4,5 mio. kr. svarer til 90 pct. af udgiften til Akutsygeplejen med
udgangspunkt i lønudgifter, øvrig drift, relevant andel af ledelsesudgift samt udgift til biler.
c) Specialiseret rehabilitering
Den opgjorte RKSK udgift på 0,9 mio. kr. svarer til 2023 udgiften i Handicap og Psykiatri til formålet.
Siden 2023 har der været stigende udgifter på dette område. Der ligger endnu ingen administrativ
anbefaling på, om regnskabstallet kan reduceres i budgettet, da udgifter af denne type typisk opstår ad
hoc, og derfor ikke indgår i de budgetlagt udgifter.
d) Avanceret genoptræning
Den opgjorte RKSK udgift på 2,1 mio. kr. svarer til den direkte lønudgift til 3 årsværk i
træningsafdelingen på sundhedscentret samt relevant andel af lederløn (19 pct.) og øvrig drift (0,3
mio. kr.).
e) Specialiseret genoptræning
Den opgjorte RKSK udgift på 0,037 mio. kr. svarer til en mindre andel af medarbejdere på
sundhedscentret.
f) Patientrettet forebyggelse
Den opgjorte RKSK udgift på 3,0 mio. kr. svarer til direkte lønudgifter og relevant ledelse vedr. de
berørte områder. Der er tale om forebyggelse jf. § 140 (hjerte); §119 (patientrettet, KOL diabetes,
kræft og osteoporose)
I takt med at der udarbejdes delingsaftaler og samarbejdsaftale med Regionen vil det være muligt, at
præcisere budgetjusteringen og dermed eventuelt nedbringe tabet på DUT-sagen. Endeligt forslag til
budgetjusteringer forelægges fagudvalget inden sommerferien 2026 med henblik på at det
indarbejdes i 2027 og frem i budget 2027.
4. Overgangsordning og udligningskonsekvens
Som en del af reformen er der aftalt en overgangsordning i 2027 og 2028, som sikrer, at kommuner
højst kan tabe svarende til 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget. I denne overgangsordning tages
udgangspunkt i (marginalt) andre tal end DUT-reguleringen, idet der fx tages højde for, at
kommunernes udgifter (serviceniveauer og rammevilkår) er forskellige. Overgangsordningen
forventes genberegnet i sommeren 2026, men viser foreløbigt, at RKSK taber netto 5,3 mio. kr. i 2027
og 2028. Der er afsat finansiering til dette tab i budget 2026. For så vidt 2029 er samme beløb afsat,
men her forventes en ny tilskud- og udligningsreform at træde i kraft, hvilket vil erstatte
overgangsordningen.
Tabet dækker over at RKSK står til at tabe 23 mio. kr., men kompenseres med knap 18 mio. kr. via
overgangsordningen. Overgangsordningen er en mellemkommunal udligning, hvor de kommuner som
vinder på omlægningen betaler til de kommuner som taber.
Side 100
Tabel 2 – Beløb for Ringkøbing-Skjern Kommune i beregning af overgangstilskud, juni 2025
1.000 kr. 2025 priser
RKSK
hele landet
Fald i udgifter som følge af opgave-flytning
(1)
33.361
4.208.000
Fald i udgifter som følge af bortfald af KMF
(2)
240.438
26.019.837
Samlet fald i udgifter rk. (1)+(2)
(3)
273.799
30.227.837
Ændring i bloktilskud vedr. opgave-flytning
(4)
-39.395
-4.208.000
Ændring i bloktilskud vedr. bortfald af KM
(5)
-243.595
-26.019.837
Samlet ændring i bloktilskud vedr. fald i udgifter rk. (4)+(5)
(6)
-282.990
-30.227.837
Bortfald af statslig tilskud til kommuner vedr. fastfrysning af
KMF
(7)
0
-128.932
Ændring i bloktilskud vedr. bortfald af tilskud vedr. fastfrysning
af KMF
(8)
1.207
128.932
Samlet ændring rk. (7) og (8)
(9)
1.207
0
Samlet ændring i udligning
(10)
-15.046
Ændring i alt (+ = gevinst) rk. (3)+(6)+(9)+(10)
(11)
-23.030
Tilskud i alt (foreløbig beregning ud fra andel af
beskatningsgrundlag)
(16)
17.747
Netto merudgift (11)+(16)
5.283
Som nævnt ovenfor, er denne netto merudgift på 5,3 mio. kr. afsat fra 2027 og frem i budget 2026. Det
endelige niveau forventes opgjort i sommeren 2026 og vil blive forelagt som en teknisk korrektion til
budget 2027.
Side 101
13 KVALITETSSTANDARD 2025 UDKAST
Kvalitetsstandarder
Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget november 2025.
Side 103
Klik her for at angive tekst.
2
Indhold
Aflastningsophold ............................................................................................................................................................................4
Ophold på kommunal akutplads ................................................................................................................................................6
Alkoholbehandling ...........................................................................................................................................................................8
Bade- og toilethjælpemidler .....................................................................................................................................................15
Bandager, korsetter og skinner ...............................................................................................................................................16
Beklædning .......................................................................................................................................................................................18
Boligindretning stk. 1 ...................................................................................................................................................................19
Boligindretning stk. 4 ...................................................................................................................................................................21
Brystproteser ..................................................................................................................................................................................23
Diabeteshjælpemidler .................................................................................................................................................................24
Dørtrin ................................................................................................................................................................................................26
Elektrisk kørestol med joystick ...............................................................................................................................................28
El-køretøj ...........................................................................................................................................................................................29
Genoptræning efter Servicelovens § 86 stk.1. ...................................................................................................................31
Genoptræning efter Sundhedslovens § 140 .......................................................................................................................33
GPS-Tracker .....................................................................................................................................................................................36
Handicapbil ......................................................................................................................................................................................37
Hjælp og støtte til borgere med hastigt fremadskridende sygdom .........................................................................39
Hjælpemidler til hovedbeskyttelse ........................................................................................................................................41
Individuel handicapkørsel .........................................................................................................................................................42
Inkontinenshjælpemidler – Bleer, kateter, uridom ........................................................................................................43
Komfortkørestol .............................................................................................................................................................................45
Kompressionsstrømper ..............................................................................................................................................................46
Kompression til arme ...................................................................................................................................................................47
Køkken arbejdsstole .....................................................................................................................................................................49
Madrasser – tryksårsforebyggende .......................................................................................................................................50
Madservice på ældrecentre og botilbud. .............................................................................................................................51
Madservice til hjemmeboende – udbragt til borgerens bopæl AFVENTER POLITISK BESLUTNING OM
SERVICENIVEAU ............................................................................................................................................................................53
Manuel kørestol ..............................................................................................................................................................................55
Midlertidige hjælpemidler .........................................................................................................................................................56
Nødkald og elektronisk låsesystem .......................................................................................................................................58
Omsorgstandpleje .........................................................................................................................................................................60
Opsætning af gelænder og greb ...............................................................................................................................................62
Ortopædisk fodindlæg .................................................................................................................................................................64
Side 104
Klik her for at angive tekst.
3
Ortopædisk fodtøj og tilretning af almindeligt fodtøj ...................................................................................................65
Parykker ............................................................................................................................................................................................67
Pasningsorlov ved handicap eller alvorlig sygdom ........................................................................................................68
Personlig pleje .................................................................................................................................................................................70
Plejebolig ...........................................................................................................................................................................................71
Plejeorlov til pasning af døende § 119 og § 122 ...............................................................................................................73
Plejeseng ............................................................................................................................................................................................75
Praktisk hjælp .................................................................................................................................................................................76
Proteser ..............................................................................................................................................................................................78
Rehabiliteringsforløb efter Lov om Social Service § 83a ..............................................................................................79
Rollator ...............................................................................................................................................................................................81
Servicehunde ...................................................................................................................................................................................82
Siddepuder .......................................................................................................................................................................................85
Småhjælpemidler til køkken, spise/drikke, personlig pleje, påklædning, rengøring ......................................86
Stofbehandling ..................................................................................................................................................................................87
Stomihjælpemidler ........................................................................................................................................................................95
Syns-, høre-, og handicapteknologiske hjælpemidler ....................................................................................................96
Tyngdeprodukter ...........................................................................................................................................................................97
Udbringning af dagligvarer .......................................................................................................................................................98
Udendørs ramper ..........................................................................................................................................................................99
Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens § 86 stk.2. ..........................................................................................100
Visiteret kommunal afløsning i eget hjem ........................................................................................................................102
Visiterede kommunale daghjemstilbud ............................................................................................................................104
Visiterede kommunale specialdaghjemstilbud ..............................................................................................................106
Visiteret kommunalt tilbud om Nærvær - nærved ......................................................................................................108
Ældreboliger .................................................................................................................................................................................110
Åbne kommunale tilbud for pensionister og 60 + årige ............................................................................................112
Side 105
Klik her for at angive tekst.
4
Aflastningsophold
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Servicelovens §§ 84 og 107.
Lov om social service §§ 84
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen dækker et midlertidigt døgnophold i plejebolig.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet er at tilbyde en midlertidig bolig til borgere, som af
forskellige årsager ikke kan opholde sig i eget hjem.
Hvem kan modtage ydelsen?
Et ophold på en aflastningsplads visiteres altid efter en konkret og
individuel vurdering af borgerens samlede behov.
Almindelig aflastning:
Borgere med midlertidige plejebehov, som ikke kan tilgodeses i
eget hjem – herunder borgere i sidste fase af terminale forløb.
Borgere, hvis pårørende har brug for aflastning, der ikke kan
tilgodeses via ophold i daghjem eller på anden vis.
Aflastning med kompleks genoptræning og/eller rehabilitering:
Borgere med midlertidig komplekse plejebehov og/eller behov for
rehabiliterende indsatser, som ikke kan tilgodeses i eget hjem.
Borgere med specielle behov for genoptræning, som ikke kan
tilgodeses i eget hjem – oftest i forbindelse med udskrivelse fra
sygehus med genoptræningsplan.
Borgere med behov for sygeplejefaglig vurdering af
funktionsniveau/behov for hjælp med henblik på afklaring af, om
borgeren kan rehabiliteres og fungere i nuværende bolig, eller om
borgeren skal visiteres til anden boform.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17,
kan ikke modtage en indsats efter § 84 i Lov om social service
Hvad indgår i ydelsen?
Der tages udgangspunkt i borgerens individuelle, konkrete behov
for sygepleje og genoptræning.
Hvad er ydelsens omfang?
Et aflastningsophold er normalt af omkring 14 dages varighed. I
særlige tilfælde kan der ske en forlængelse af aflastningsopholdet
ud fra en individuel og konkret faglig vurdering.
Hvis behovet for hjælp ændrer sig i løbet af opholdet på 14 dage,
men borgeren endnu ikke vurderes at kunne være i eget hjem, kan
borgeren flyttes til en anden type aflastningsplads. Flytningen kan
foregå fra én plejeboligenhed til en anden. Hvis flytningen skal
foregå med liggende transport, og borgeren ikke selv har
abonnement hos Falck til dette, betaler kommunen udgiften til
flytning.
Hvis det efter de to ugers ophold vurderes, at borger skal visiteres
til plejebolig, og der ikke på dette tidspunkt er en egnet ledig bolig
Side 106
Klik her for at angive tekst.
5
i kommunen, sendes borgeren hjem i egen bolig i ventetiden med
den fornødne hjælp fra hjemmeplejen.
Hvis borgeren efter de to ugers ophold visiteres til en plejebolig og
kan tilbydes en ledig bolig straks, er borgeren forpligtet til at tage
imod dette tilbud – også selv om boligen ikke ligger på det
plejehjem, hvor borgeren ønsker at bo. Ønsker man herefter at bo
et andet sted, kan man komme på venteliste til det ønskede
plejehjem.
Afvises den anviste bolig, vil aflastningsopholdet ophøre, og der vil
blive etableret den fornødne pleje/praktiske bistand i eget hjem.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres på kommunens almindelige og komplekse
aflastningspladser.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Borgeren betaler for kost og servicepakke under opholdet. Prisen
reguleres løbende.
Befordring til og fra aflastningsenheden sker for borgerens egen
regning.
Hvordan følges op på ydelsen?
Visitator opstiller sammen med borger, pårørende og personalet
på aflastningsenheden mål for opholdet umiddelbart i forbindelse
med indflytning.
Ved korte ophold aflægger visitator besøg hos borgeren inden for
den første uge. Ved ophold på de fulde 14 dage kan besøget
placeres i starten af uge 2. Formålet med besøget er en nærmere
dialog med borger og evt. pårørende om opholdet og også om en
plan for det videre forløb efter de 14 dages ophold i
aflastningsenheden. Under besøget deltager også personale fra
aflastningsenheden.
Efter dette indledende møde følger visitator løbende op på de
opsatte mål for borgeren.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 107
Klik her for at angive tekst.
6
Ophold på kommunal akutplads
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Sundhedsloven § 138
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen dækker et midlertidigt ophold med særlige
sygeplejefaglige indsatser, som ikke kan varetages af den øvrige
kommunale hjemmesygepleje.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At sikre, at borgeren kan modtage særlige sygeplejefaglige
indsatser i forbindelse med akut og uforudsigeligt
sygdomsforløb, som ligger tæt på borgerens hverdagsliv og
lokalmiljø.
At medvirke til at nedbringe antallet af forebyggelige
indlæggelser samt at hjemtage borgere, som ikke længere har
behov for sygehusindlæggelse, men som fortsat har brug for en
særlige sygeplejefaglig indsats.
Hvem kan modtage ydelsen?
Et ophold på en kommunal akutplads visiteres altid efter en
konkret og individuel faglig vurdering af borgerens behov.
Ophold på akutplads kan tildeles:
• Borgere med behov for intensiv observation, vurdering,
behandling og pleje døgnet rundt
• Borgere i forløb, hvor der er behov for særlig sygepleje på
uforudsigelige tidspunkter og døgnet rundt
• Borgere med flere ustabile og uafklarede
behandlingsforløb
Hvad indgår i ydelsen?
Sygeplejefaglig udredning og vurdering ved sygeplejerske, som
ikke kan foretages i borgers eget hjem eller på anden
aflastningsplads.
Intensiv observation, pleje og behandling i henhold til
sygeplejefaglig vurdering og planlægning – døgnet rundt.
Hvad er ydelsens omfang?
Varighed fra timer til få dage.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres på kommunens akutenhed.
Der er ikke mulighed for at levere ydelsen i borgers eget hjem,
på sygeplejeklinikker eller på andre aflastningspladser.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Opholdet er gratis indtil borgerens tilstand er stabil.
Befordring til og fra akutpladsen sker for borgerens egen
regning.
Hvis der opstår behov for flytning mellem Ringkøbing-Skjern
Kommunes aflastningsenheder, dækker kommunen udgifter til
transport.
Side 108
Klik her for at angive tekst.
7
Hvordan følges op på ydelsen?
Det akutte forløb afsluttes, når akutsygeplejersken vurderer, at
tilstanden er forudsigelig, og sygeplejeindsatser kan
planlægges.
Herefter kan borgeren eventuelt tilbydes midlertidigt
ophold med planlagt sygepleje, rehabiliterende indsats
og/eller træningsforløb eller udskrives til eget hjem med den
visiterede hjælp.
Klageadgang
Hvis man ønsker at klage over sundhedsfaglig behandling, skal
det ske via www.borger.dk (digitalt) til Styrelsen for
Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Side 109
Klik her for at angive tekst.
8
Alkoholbehandling
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Sundhedsloven § 141, Sundhedsloven § 141b, Serviceloven § 10
Serviceloven § 99 og Serviceloven § 107
Sundhedsloven § 141 omhandler kommunens forpligtelse til at
tilbyde borgere vederlagsfri alkoholbehandling uanset hvor
borgeren bor. Borgeren har ret til anonym behandling, hvis dette
ønskes.
Sundhedsloven § 141b omhandler kommunens pligt til at tilbyde
en gravid kvinde med alkoholmisbrug en kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse.
Serviceloven § 10 omhandler kommunens forpligtelse til at yde
rådgivning til borgere.
Serviceloven § 99 omhandler kommunens forpligtelse til at sørge
for, at borgere med blandt andet alkoholmisbrug kan tilbydes en
støtte- og kontaktperson.
Serviceloven § 107 omhandler kommunens pligt til at stille det
nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til
f.eks. personer med et alkoholmisbrug til rådighed.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern tilbyder rådgivning og/eller
behandling af borgere med et problematisk forbrug alkohol, som
har ønske om at stoppe eller reducere forbruget af alkohol.
Medicinsk behandling for borgere med problematisk forbrug af
alkohol, herunder støttemedicin efter ordination af egen læge.
Medicintyper efter anbefaling fra Nationale Kliniske Retningslinjer.
Planlagt ambulant afrusning/abstinensbehandling efter aftale med
Rusmiddelcenterets sygeplejersker. Ordination af borgerens egen
læge.
Rådgivning til pårørende af borgere med problematisk forbrug af
alkohol. Tilbuddet er individuelt tilrettelagt samtaleforløb eller
gruppeforløb, hvor der er fokus på belastninger, dynamikker i
familierelationer og strategier.
Familieorienteret behandling i samarbejde med Familiecentret.
Visitation til døgnophold i midlertidigt botilbud.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet er via tidlig indsats at forebygge og minimere fysiske,
psykiske og sociale skader foranlediget af alkohol.
Side 110
Klik her for at angive tekst.
9
At borgeren via rådgivning og/eller behandling får støtte til at
etablere et liv, der ikke er styret af alkohol.
Formålet med rådgivning til pårørende er at støtte den pårørende
til at tilegne sig mestringsstrategier med henblik på øget trivsel,
samt at være med til at skabe forandringer i den pårørendes
tanker og adfærd, sådan at den drikkende motiveres til at begynde
i alkoholbehandling og/eller ændre drikkeadfærd.
Hvilke værdier og normer
bygger indsatsen på?
I Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern bygger behandlingen på den
rehabiliterende tankegang. Samarbejdet med borgeren i
behandlingen er centralt. Borgeren er ekspert på eget liv, hvilket
betyder at borgeren aktivt deltager i formuleringen og justeringen
af behandlingsplanen under forløbet.
Rusmiddelcenteret inddrager borgerens pårørende i det omfang,
det er muligt.
Behandlingen sker i samarbejde med relevante aktører, for at opnå
en koordineret og helhedsorienteret indsats- dette altid med
borgeren som central samarbejdspartner.
Tilgængelighed og rummelighed vægtes højt for borgere, der søger
behandling.
Rusmiddelcenteret bygger på Ringkøbing-Skjern Kommunes
værdier:
Vi er ordentlige: Vi viser respekt og forståelse, lytter og går i
dialog.
Vi handler: Vi bruger vores sunde fornuft, udviser dømmekraft og
tager ansvar
Vi er nysgerrige: Vi søger hele tiden at udvikle vores kerneopgave
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, uanset alder, der oplever at have problemer med alkohol,
og som ønsker råd og vejledning eller behandling med henblik på
ophør, reduktion eller stabilisering af problematisk forbrug af
alkohol.
Målgruppen omfatter også familier og pårørende i Ringkøbing-
Skjern Kommune som er berørte af alkoholforbruget. Dette også
hvis borgeren med problematisk forbrug af alkohol ikke er i
behandling.
Hvad indgår i ydelsen?
Åben Rådgivning
Råd og vejledning
Abstinensbehandling enten ambulant i samarbejde med egen
læge eller ved indlæggelse i Regionen.
Screening og udredning efter nationale standarder –
VoksenMAP eller UngMAP
Udarbejdelse af individuel behandlingsplan
Side 111
Klik her for at angive tekst.
10
Individuelle samtaleforløb
Gruppebehandling
Medicinsk støttebehandling i forbindelse med samtaleforløb
Familieorienteret behandling
Parsamtaler
Tilbud om kontrakt til gravide med problematisk forbrug af
alkohol.
Aktivitetsbaseret rådgivningsforløb for unge
NADA-behandling i forbindelse med samtaleforløb
Visitation til godkendte døgnbehandlingstilbud og opfølgning
Efterbehandling
Tilbud om opfølgningssamtaler 1, 3 og 6 måneder efter
udskrivning
Hvad er
visitationsproceduren?
Alle borgere kan frit henvende sig til Rusmiddelcenter Ringkøbing-
Skjern med ønske om rådgivning eller behandling. Desuden kan
læger, arbejdsgivere, kriminalforsorg, sagsbehandlere, pårørende
eller andre rette henvendelse efter aftale med borgeren.
Visitation til ambulant behandling - på baggrund af screening og
udredning visiteres til det behandlingstilbud, der vurderes at være
mest egnet til den enkelte borger. Borgerens egne ønsker vægtes
højt. Ved behandlingens start udfærdiges en behandlingsplan i
samarbejde med borgeren, med henblik på at modsvare
behandlingsbehov og ønsker.
Visitationen foregår på ugentlige visitationsmøder. Visitationen
består af behandlingsteam samt leder.
Visitation til døgnbehandling –
Borgerens behandlingsmæssige behov afdækkes. Hvis denne
afdækning peger på behov for døgnophold udfærdiger
behandleren i samarbejde med borger en ansøgning til
døgnbehandling. Heri beskrives grundlaget for ansøgning, fysiske-,
psykiske- og sociale forhold, rusmidler, borgerens motivation for
behandling, erfaring med tidligere behandlingstilbud, borgerens
ønsker og forventninger samt behandlerens faglige vurdering.
Desuden en foreløbig plan for forløbet efter døgnopholdet.
Ved behandlingens start på døgnintuitionen udfærdiger
døgninstitutionen behandlingsplanen i samarbejde med borgeren.
Der visiteres til døgnbehandling 1 gang månedligt. I en
forsøgsordning i efteråret 2025 inviteres borgeren med til
visitationsmødet. Dette med henblik på at sikre bedst mulig
inddragelse af borger. Visitationsudvalget består af
socialrådgivere, sygeplejerske og leder.
Hvad er kvalitetskravene til
døgnbehandlingsstederne?
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern stiller følgende kvalitetskrav
til døgnbehandlingsstederne:
Side 112
Klik her for at angive tekst.
11
Godkendelse og registrering: Stedet skal være godkendt af
Socialtilsynet og oprettet på Tilbudsportalen.
Faglighed: Medarbejderne skal have en relevant faglig baggrund,
der matcher opgaven.
Metode: Behandlingen skal bygge på evidensbaserede metoder
og/eller metoder, der er forankret i Best Practice.
Dokumentation: Indsatsen skal løbende dokumenteres gennem
statusrapporter, og Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern skal
løbende informeres om behandlingen.
Videreforløb: Efter endt behandling skal borgeren have en skriftlig
beskrivelse af ressourcer og udfordringer, der kan understøtte den
videre efterbehandling.
Overordnet ansvar: Døgnbehandlingen har ansvaret for rettidig og
løbende kommunikation med Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern
gennem hele forløbet.
Statusrapporter til møder: Døgnbehandlingen skal sende en
statusrapport til behandleren i Rusmiddelcenter Ringkøbing-
Skjern senest fire arbejdsdage før det aftalte statusmøde.
Samarbejde: Behandlingsstedet skal indgå i et tæt og koordineret
samarbejde med Rusmiddelcenteret samt øvrige relevante
samarbejdspartnere – både inden for og uden for Ringkøbing-
Skjern Kommune.
Hvad er ydelsens omfang?
Behandlingen tilrettelægges på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af den enkelte borgers behov og
forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Ved visitation til
ambulant behandling visiteres borgeren til 3 måneders
behandling. Ved udløb af visiterede forløb følges sagen op igen på
visitationsmødet, og der besluttes ny visitation til behandling eller
afslutning på forløbet.
Rusmiddelcenteret forholder sig til Sundhedsstyrelsens
”Behandling af Alkohol afhængighed - National klinisk
retningslinje”. Retningslinjerne er baseret på evidens.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres af Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern,
Sundhedscenter Vest
Kirkegade 3, Tarm
Nørregade 13, Ringkøbing
En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive
behandlet i et andet offentligt eller privat godkendt
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret
Side 113
Klik her for at angive tekst.
12
til. Det valgte behandlingssted skal være godkendt af Socialtilsynet,
være på Tilbudsportalen og have en samarbejdsaftale med
minimum én kommune.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Alkoholbehandling er gratis for borgeren.
Behandlingsform
Behandlingsformen er fortrinsvis individuelle samtaler eller
gruppeforløb med brug af:
• Kognitiv terapi
• Motiverende interview (MI)
• Kerneelementer fra U-Turn og U18 (behandling og
rådgivning for unge under 25 år)
• Acceptance and Commitment Training/Therapy (ACT)
• Cenaps Håndtering af Benægtelse
• Cenaps Kognitiv Restrukturering af Afhængighed
• Cenaps Håndtering af Antisociale Personlighedstræk
• Cenaps Tilbagefaldsforebyggende Rådgivning
• Dobbeltfokuseret Skematerapi
Hvordan sikres
brugerinddragelse?
Brugerinddragelse udgør et vigtigt element i alkoholbehandlingen
i Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern.
Borgeres perspektiver på gruppetilbud og behandling er med til at
udvikle tilbuddene.
Den enkelte borger er i videst muligt omfang med til at udarbejde
sin egen individuelle behandlingsplan, og er med til at justere
denne efter behov undervejs i forløbet.
Borgere og pårørende inviteres til dialogmøde, når Socialtilsynet
er på besøg.
Løbende ungepanel: Der er etableret en model for dialog med
unge hvor de unge som udgangspunkt ikke skal komme til
ungeindsatsen, men ungeindsatsen kommer til de unge, - der hvor
de i forvejen kommer og er mere trygge. Lederen af Ungecenter
Ringkøbing-Skjern er tovholder for ungeinddragelsen, og tager
initiativ til at aftale besøg i forskellige tilbud og indsatser i
kommunen på tværs af de forskellige fagområder.
Hvordan følges op på ydelsen?
Den enkelte behandler følger borgeren gennem hele forløbet- også
ved eventuelt visiteret døgnophold.
På visitationsmøderne følges op på behandlingen undervejs i
forløbet. Dette sker ved sagsdrøftelser ved behov eller hver 3.
måned hvor behandlingsforløbet afsluttes eller genvurderes.
Der sker opfølgning på borgerens behandling 1 måned, 3 måneder
og igen 6 måneder efter et behandlingsforløb er afsluttet.
Side 114
Klik her for at angive tekst.
13
Opfølgningen består af en samtale om status i forhold til
behandlingsplan og strategier.
Opfølgningsforløbet er på borgere, der har afsluttet et
behandlingsforløb med status som ”færdigbehandlede”, ”udskrevet
til et andet tilbud”, ”udskrevet til hospital” eller ”udskrevet med
anden årsag.”
Monitorering af indsatsen
Borgerens behandlingsplan evalueres hver 3. måned på
visitationsmødet. Behandlingsindsatsen justeres og tilpasses den
enkelte borgers behov.
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern indberetter data til NAB. Det
nationale alkoholbehandlingsregister.
Monitorering af indsatsen omfatter desuden måltal for:
• Andelen af borgere der fortsat holder sit mål om ophør
eller reduktion 6 mdr. efter udskrivning er minimum 60 %
• Andelen af borgere der udskrives som færdigbehandlede
er minimum 50 %
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Jfr. Sundhedslovens § 141 stk. 2 er der behandlingsgaranti, således
behandlingen skal være iværksat senest 14 dage efter
henvendelse.
Sikring af opmærksomhed på personer med problematisk forbrug
af alkoholalkoholforbrug rugs eventuelle hjemmeboende børn
under 18:
Bliver Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern bekendt med, at
borgeren med problematisk forbrug af alkohol har hjemmeboende
børn eller samvær med børn under 18 år, og der er bekymring for,
at barnet eller den unge mistrives, vil det blive indberettet til Børn
og Familie i Ringkøbing-Skjern kommune, Det sker for at sikre
barnets trivsel og en koordineret indsats for den samlede familie.
Når unge under 18 år indskrives i behandlingen orienteres Børn og
Familie.
Organisering og personalets
faglige kvalifikationer og
kompetenceudvikling.
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern er organiseret under Sundhed
og Omsorg i Sundhedscenter Vest, det tidligere Tarm Sygehus.
Placeringen i Sundhedscenter Vest betyder mulighed for tæt
sparring med andre fagprofessionelle blandt andet Ringkøbing-
Skjern kommunes hjerneskadekoordinator, Sundhedsfremme og
trænende fysioterapeuter.
Behandlingsteamet i Rusmiddelcenteret består af en tværfaglig
sammensætning af fagprofessionelle pædagoger, socialrådgivere,
sygeplejersker, læge og ergoterapeut. Alle med erfaring og
efteruddannelsesforløb inden for rusmiddelområdet. Flere
behandlere har social- eller sundhedsfaglige efteruddannelse på
Side 115
Klik her for at angive tekst.
14
diplom- eller kandidatniveau. Flere medarbejdere har erfaring
inden for psykiatriområdet.
Der er fokus på kontinuerlig efter- og videreuddannelse af
medarbejdere.
Medarbejderancienniteten er i 2023 opgjort til ca. 11 år.
Klageadgang
Ifølge Lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, er der ingen klageadgang for afgørelser truffet
om alkoholbehandling jf. Sundhedslovens § 141. Den kommunale
afgørelse er derfor endelig og kan ikke påklages ved anden
administrativ myndighed.
Der er dog mulighed for at klage over kommunens generelle
serviceniveau, herunder hvilke pladser og tilbud, der er til
rådighed, personalets optræden m.v. En sådan klage sendes eller
afleveres til kommunens rusmiddelcenter på Sundhedscenter Vest,
Kirkegade 3, Tarm. Mailadresse: sundhedscenter.vest@rksk.dk
Der kan klages over den sundhedsfaglige behandling. Klagen skal
sendes til Styrelsen for patientklager, der behandler klager over
den faglige virksomhed i det danske sundhedsvæsen og klager
vedrørende patientrettigheder. Klageskema og vejledning findes
på Borger.dk
Side 116
Klik her for at angive tekst.
15
Bade- og toilethjælpemidler
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til
toilet- og badesituation. Kan desuden bevilges som et APV-
hjælpemiddel til personale og pårørende.
Hvem kan modtage ydelsen?
Der kan bevilges toiletstol og -forhøjer til personer, der i svær grad
har vanskeligt ved at sidde, sætte sig eller rejse sig.
Toiletstol med hjul og badebænk bevilges til personer, der har
væsentligt nedsat gangfunktion og som APV-hjælpemiddel til
personale.
Toiletstol med kip og hejs bevilges som APV-hjælpemiddel efter en
konkret, individuel vurdering af en sagsbehandlende terapeut.
Hvad indgår i ydelsen?
Toiletforhøjer, toiletstole med og uden hjul og bækkenstole med
kip.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en
konkret individuel vurdering.
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden
ansøgningen kan behandles.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Hjælpemidler bevilges som et udlån fra kommunens
hjælpemiddeldepot.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at oplyse Myndighedsafdelingen om
ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for
behovet for hjælpemidlet.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 117
Klik her for at angive tekst.
16
Bandager, korsetter og skinner
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilke behov dækker ydelsen?
Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt nedsatte
funktionsniveau.
Hvad er formålet med ydelsen?
At ansøgerens funktionsniveau i væsentlig grad bliver
forbedret, således at ansøgeren i videst muligt omfang selv
kan varetage sine daglige funktioner.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere med indgribende varige lidelser med behov for
korset/bandage/skinne for at kunne udføre funktioner i
dagligdagen.
Hvad indgår i ydelsen?
• Bandager/korsetter og skinner, såfremt det ikke er en del
af en behandling/forebyggelse
• Reparation/udskiftning
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en
konkret individuel vurdering.
Der skal foreligge skriftlig dokumentation med oplysning
om lidelsens omfang og behandlingsmuligheder.
Bandage/korsetter:
Ved første bevilling bevilges 1 stk. bandage/korset. En
bandage/korset til skiftebrug kan tidligst
bevilges/anskaffes efter 1 måned af hensyn til eventuelle
tilretninger.
Herefter bevilges kun én bandage/korset efter behov.
Skinne:
Ved første bevilling bevilges 1 stk. skinne.
Herefter bevilges kun udskiftning ved fagligt dokumenteret
behov.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Myndighedsafdelingen oplyser om aktuelle leverandører på
området i forbindelse med bevilling.
Der er frit leverandørvalg. Hvis borgeren vælger at benytte
en anden leverandør end den, kommunen har indkøbsaftale
med, skal ansøgeren være behjælpelig med at fremskaffe
prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør,
borgeren ønsker at benytte.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for
modtagelse af korsettet/bandagen/skinnen, og at den
Side 118
Klik her for at angive tekst.
17
umiddelbart fungerer.
Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om
ændringer, der kan have betydning for bevillingen.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Er behovet for korset/bandage/skinne grundet
arbejdsmæssige forhold, kan sagsbehandlingen varetages
af sagsbehandler i jobcentret efter Lov om Aktiv
Beskæftigelsesindsats.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen
ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen
klagen videre til Ankestyrelsen.
Side 119
Klik her for at angive tekst.
18
Beklædning
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt nedsatte funktionsniveau
og i væsentlig grad være en lettelse i den daglige tilværelse.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til
af- og påklædning.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere hvor den specielle beklædningsgenstand gør borgeren
selvhjulpen.
Hvad indgår i ydelsen?
Der kan som vejledende regel ydes hjælp til anskaffelse af tøj, som
borger normalt ikke ville have haft behov for, hvis borgeren ikke
havde haft en funktionsnedsættelse.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen følger de indgåede leverandøraftaler for særlige
beklædningsgenstande.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at oplyse Myndighedsafdelingen om
ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for
behovet for hjælpemidlet
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 120
Klik her for at angive tekst.
19
Boligindretning stk. 1
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 116.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nødvendig for at
gøre boligen egnet som opholdssted for den pågældende borger.
Mindre boligændringer f.eks. automatiske døråbnere, udvidelse af
døre. Udendørs belægning (kan bevilges til børn).
Større boligændringer. f.eks. trappelift, elevator. Udvidelse af
eksisterende rum (f.eks. værelse, badeværelse, køkken).
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet er at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den
pågældende borger.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er
nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted for den
pågældende.
Hvad indgår i ydelsen?
Der foretages en individuel vurdering af behovet for
boligændringer.
Hvad er ydelsens omfang?
Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af allerede bestående
beboelser.
Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller
lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt.
Dog skal der ved mere omfattende og bekostelige ændringer
undersøges, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk
afhjælpning af boligforholdene kan tilvejebringes
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen følger rammeaftale på området i forhold til valg af
leverandør.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Bevilling er til borgers ejendom.
Hvis der er specielle ønsker i forhold til kvalitet og udformning,
kan der blive tale om en egenbetaling.
Hvis ydelsen medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligens
værdi, også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer
denne værdiforøgelse i form af et rente- og afdragsfrit lån, der
forfalder til betaling ved ejerskifte. Skat afgør om der skal oprettes
og tinglyses pantebrev i boligen.
Hvordan følges op på ydelsen?
Boligindretning gives som en engangsydelse.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af boligindretningen
påhviler borgeren i forhold til § 116.
Side 121
Klik her for at angive tekst.
20
Der bevilges ikke reetablering af ejerboliger f.eks. efter loftslifte og
elevatorer, medmindre der i særlige tilfælde er udarbejdet aftale
herom.
Der bevilges ikke reetablering af lejebolig. Der kan dog i særlige
tilfælde laves aftale herom.
Der gives ikke bevilling til modernisering, reparation,
vedligeholdelse og udskiftning.
Der kan ikke gives bevilling til boligindretning, der er iværksat
eller afsluttet, før en bevilling foreligger.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 122
Klik her for at angive tekst.
21
Boligindretning stk. 4
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 116 stk. 4.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Hjælp til boligskift: Kan der af praktiske grunde eller på grund af
bekostelige ændringer ikke foretages den nødvendige
boligindretning med hjælp efter servicelovens § 116, stk.1, i
ansøgerens nuværende bolig, og kan kommunen ikke anvise en
anden egnet bolig (lejebolig), skal kommunen vurdere, om
borgeren er berettiget til hjælp til anskaffelse af en egnet ejerbolig.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Boligindretning efter stk. 4 omhandler de ganske særlige tilfælde,
hvor det er nødvendigt at anskaffe en anden bolig til borgeren.
Formålet er derfor, at borgeren får en bolig, som den pågældende
har mulighed for at opholde sig i.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borger med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er
nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted for den
pågældende.
Hvad indgår i ydelsen?
Forud for eventuel anvisning af anden bolig, foretages der en
individuel vurdering af omkostningerne i forbindelse med den
nødvendige boligindretning.
Hvad er ydelsens omfang?
Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af anden bolig.
Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller
lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt.
Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen følger rammeaftale på området i forhold til valg af
leverandør.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Bevilling er til borgers ejendom.
Flytteudgifter dækkes ikke efter § 116 stk. 1 eller stk. 2., men kan
søges som merudgift efter servicelovens § 41 og 100.
Hvordan følges op på ydelsen?
Boligskift gives som en engangsydelse.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af bolig og
boligindretning påhviler borgeren.
Der bevilges ikke reetablering af ejerboliger f.eks. efter loftslifte og
elevatorer medmindre der i særlige tilfælde er udarbejdet aftale
herom.
Der gives ikke bevilling til modernisering, reparation,
vedligeholdelse og udskiftning.
Side 123
Klik her for at angive tekst.
22
Der kan ikke gives bevilling til boligindretning, der er iværksat
eller afsluttet, før en bevilling foreligger.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 124
Klik her for at angive tekst.
23
Brystproteser
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112 stk. 1.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Protesen skal erstatte et manglende eller delvis manglende
bryst.
Hvad er formålet med ydelsen?
Protesen skal skabe balance i kropsholdningen og
herigennem forebygge smerter i skulder, nakke og ryg.
Protesen skal i væsentlig grad lette den daglige tilværelse.
Hvem kan modtage ydelsen?
Kvinder, der har fået helt eller delvist bortopereret det ene
eller begge bryster.
Hvad indgår i ydelsen?
• Helprotese
• Delprotese
• Brystvorter
Hvad er ydelsens omfang?
Der bevilges normalt 1 stk. brystprotese og 1 stk.
skifteprotese om året. Særlige forhold kan bevirke
hyppigere udskiftning.
Der bevilges ikke:
• Protesebrystholder
• Badedragt
• Svømmeprotese
• Brystprotese, der indopereres
Jf. bekendtgørelsens § 2 gives der normalt ikke tilskud til et
hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling
er givet.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Der er frit leverandørvalg.
Ansøgeren skal være behjælpelig med at fremskaffe
prisoverslag og produktbeskrivelse hos den ønskede
leverandør.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Kommunen giver fuldt tilskud til det bedst egnede og
billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere
løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal
afregnes direkte med leverandøren.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Den første ansøgning kommer fra sygehus, hvorefter
Myndighedsafdelingen sender et orienteringsbrev om den
videre sagsgang til borgeren.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen
ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen
klagen videre til Ankestyrelsen.
Side 125
Klik her for at angive tekst.
24
Diabeteshjælpemidler
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Hjælpemidlet skal sikre, at borgerens blodsukkerniveau
kan følges som en del af indsatsen for en velreguleret
diabetes
Hvad er formålet med ydelsen?
Hjælpemidlet skal medvirke til at gøre borgeren så
uafhængig og selvhjulpen som muligt, samt i væsentlig grad
lette den daglige tilværelse.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med en dokumenteret tablet- eller
insulinkrævende diabetes.
Hvad indgår i ydelsen?
Insulin- og kombinationsbehandlet diabetes:
• Injektions- og testmaterialer
• Blodsukkerapparat – dækkes med min. 50% af udgiften
til borgere, der ikke modtager hjælp til
blodsukkermåling
Tillægsbevillinger:
• Stix til måling af ketonstoffer i blodet
• Stix til måling af ketonstoffer i urinen
• Flergangspen
• Insuflon til børn
Tabletbehandlet diabetes:
• Teststrimler og fingerprikker (lancetter) ud fra en
individuel vurdering af behov.
Hvad er ydelsens omfang?
Til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig
blodsukkermåling påkrævet, bevilges teststrimler og
fingerprikker ud fra en konkret og individuel vurdering af
borgerens behov.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres som udgangspunkt af den leverandør, som
kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået aftale
med.
Borgeren har dog ret til at benytte en anden leverandør end
den, kommunen har aftale med. I givet fald betaler
borgeren selv en evt. merudgift.
Hvad koster ydelsen for
modtageren?
Blodsukkerapparat dækkes med minimum halvdelen af den
samlede udgift til insulinbehandlede diabetikere.
Øvrige ydelser er gratis for ansøgeren inden for rammerne
af kommunens sortiment.
Side 126
Klik her for at angive tekst.
25
Hvordan følges op på ydelsen?
Bevillingen er løbende.
Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om
ændringer, der kan have betydning for bevillingen.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Ansøgere, der er i kombinationsbehandling med andet
godkendt injektionspræparat end insulin, er berettiget til
samme bevilling som insulinbehandlede diabetikere.
Rammerne er alene vejledende og kan fraviges ved lægelig
dokumentation. Bevillingen skal afspejle det konkrete
behov.
Lovgrundlaget omfatter ikke:
• Blodsukkerapparat til tabletbehandlede diabetikere
• Bevilling af insulinpenne, inkl. insulin.
• De borgere, der har behov for hjemmesygepleje til at
varetage opgaverne omkring blodsukkerkontrol
og/eller medicinadministration, skal have leveret
diabeteshjælpemidlerne fra ældreplejeområdernes
sygeplejedepoter.
Jf. bekendtgørelsens § 2 gives der normalt ikke tilskud til et
hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling
er givet.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen
ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen
klagen videre til det Ankestyrelsen.
Side 127
Klik her for at angive tekst.
26
Dørtrin
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Udligning af dørtrin: Lov om Social Service § 112 om hjælpemidler.
Fjernelse af dørtrin: Lov om social service § 116 om
boligindretning.
Kan bevilges som nødvendig ændring i forbindelse med
arbejdspladsvurdering.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen skal afhjælpe borgerens væsentlige og varigt nedsatte
funktionsniveau.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de
boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.
At borgeren kan færdes selvstændigt og sikkert i egen bolig.
At borgerens daglige tilværelse i hjemmet lettes væsentligt.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med væsentlig og varigt nedsat funktionsevne, når
fjernelse eller udligning af dørtrin er nødvendig for at gøre boligen
bedre egnet som opholdssted for den pågældende borger.
Hvad indgår i ydelsen?
Der afprøves altid forud, om dørtrinsudligning fra kommunens
hjælpemiddeldepot kan afhjælpe problemet.
I lejebolig indhentes tilladelse til fjernelse af dørtrin, hos ejeren af
boligen.
Bestilling af håndværker.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes som udgangspunkt kun hjælp til udligning/fjernelse af
dørtrin ved boligens centrale rum (f.eks. soveværelse, bad, køkken,
stue, entré).
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Udligning af dørtrin foretages af kommunens hjælpemiddeldepot.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Hvis der er specielle ønsker med hensyn til kvalitet og udformning,
kan der blive tale om en egenbetaling.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Der bevilges ikke boligændringer som er nødvendige i forbindelse
med midlertidige funktionsnedsættelser.
Der ydes som udgangspunkt ikke hjælp til boligændringer, der er
udført/påbegyndt inden bevillingen forelægger.
Der ydes ikke reetablering i ejerboliger og i lejebolig. Der kan i
forhold til lejebolig laves særlige aftale herom.
Der ydes kun hjælp til udligning/fjernelse af dørtrin, ved ét af
husets ind/udgange.
Side 128
Klik her for at angive tekst.
27
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 129
Klik her for at angive tekst.
28
Elektrisk kørestol med joystick
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
En el-kørestol til indendørs og udendørs brug, som benyttes i
hovedparten af dagtimerne.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Hjælpemidlet skal afhjælpe borgerens væsentlige og varigt
nedsatte gangfunktion.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, som på grund af deres nedsatte funktionsevne ikke kan
færdes til fods eller i en manuel kørestol.
Alle andre behandlingsmuligheder, herunder genoptræning, skal
være udtømte.
Hvad indgår i ydelsen?
Formålet med hjælpemidlet er at afhjælpe borgerens manglende
gangfunktion, så borgeren i videst muligt omfang kan opretholde
en så normal og selvstændig hverdag som mulig.
Hvad er ydelsens omfang?
En individuel tilpasset el-kørestol.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunens hjælpemiddeldepot leverer hjælpemidlet.
Der er frit leverandørvalg. Myndighedsafdelingen oplyser om
aktuelle leverandører på området i forbindelse med bevilling.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Hvis borgeren vælger en dyrere løsning end det bevilgede, vil der
blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med
leverandøren.
Kommunen afholder udgiften i forbindelse med reparationer.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at meddele Myndighedsafdelingen om
ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for
afgørelsen.
Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at tilbagelevere
ubenyttet kørestol.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Hvis man er usikker på, om den enkelte er trafiksikker, indhentes
vurdering fra egen læge eller kørelærer.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 130
Klik her for at angive tekst.
29
El-køretøj
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 113.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt, stærkt nedsatte eller
ophævede gangfunktion.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Køretøjet skal som vejledende regel gøre borgeren selvhjulpen i
forhold til f.eks. indkøb, lægebesøg, fysioterapeut, dagcenter, besøg
hos familie og venner.
Hvem kan modtage ydelsen?
Et udendørs el-køretøj bevilges ikke alene på grund af
aldersbetinget nedsat gangfunktion.
Borger skal have et væsentligt og dagligt kørselsbehov.
Borger skal selv eller ved pårørendes hjælp varetage alle opgaver
ved anvendelse af el-køretøjet.
Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-
køretøjet på forsvarlig vis i trafikken. Der foretages om nødvendigt
en afprøvning i lokalmiljøet.
Borgere, der har et overforbrug af rusmidler (medicin, alkohol,
illegale stoffer), kan kun bevilges el-køretøj, hvis det er lægeligt
dokumenteret, at rusmiddelforbruget er under behandling og ikke
påvirker evnen til at færdes forsvarligt.
Hvad indgår i ydelsen?
Fabriksny 3-hjulet el-køretøj indkøbt ved leverandør
Hvad er ydelsens omfang?
Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt
af den pågældende art.
Ydelsen bevilges kun én gang. Hvis der på grund af den nedsatte
funktionsevne er brug for specialindretning, betaler kommunen de
nødvendige merudgifter.
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden
ansøgningen behandles.
Andre foranstaltninger som f.eks. træning eller ganghjælpemiddel
vurderes forud for stillingtagen til bevilling af evt. el-køretøj.
Kan kørselsbehovet dækkes ved benyttelse af offentlig transport,
bevilges el-køretøjet ikke.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Der er frit leverandørvalg. Myndighedsafdelingen oplyser om
aktuelle leverandører på området i forbindelse med bevilling.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Der ydes fra kommunal side støtte på 50 % af standardproduktet
dog max. 8.000 kr.
Side 131
Klik her for at angive tekst.
30
Hvis borgeren vælger en dyrere løsning end det bevilligede
standardprodukt, vil der blive tale om en yderligere egenbetaling,
som skal afregnes direkte med leverandøren.
Som udgangspunkt afholder borgeren selv udgiften til vedligehold
og reparationer med mindre andet er aftalt.
Hvordan følges op på ydelsen?
Der følges ikke op på ydelsen, da el-køretøjet bevilges som et
forbrugsgode og dermed bliver borgerens ejendom.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Der kan indhentes status fra egen læge med oplysninger omkring
diagnose, prognose og afklaring af, om det er sikkerhedsmæssigt
forsvarligt, at borger bevilges et el-køretøj.
I tvivlsspørgsmål kan man ved kørsel over 6 km/t. rekvirere en
motorsagkyndig, som kan foretage en afprøvning.
Der ydes ikke hjælp til etablering af holdeplads og opbevaring af
lader.
Det anbefales, at borgeren sikrer sig, at indboforsikringen dækker
evt. skader eller tyveri.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 132
Klik her for at angive tekst.
31
Genoptræning efter Servicelovens § 86 stk.1.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Serviceloven §86 stk.1.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Indsatsen skal medvirke til afhjælpning af fysisk
funktionsnedsættelse, forårsaget af sygdom der ikke behandles i
tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med den fysiske genoptræning er, at bringe borgeren
tilbage til eller så tæt som muligt på det funktionsniveau
vedkommende havde, inden sygdommen opstod.
Hvem kan modtage ydelsen?
Indsatsen kan modtages af borgere bosat i kommunen, der efter
sygdom, som ikke er behandlet i sygehusregi, oplever en fysisk
funktionsnedsættelse.
Målgruppen vil typisk være ældre borgere, der efter sygdom, som
ikke er behandlet i sygehusregi, er midlertidig svækket. Det kan
være ældre borgere som er svækket efter længere tidssygdom,
været sengeliggende eller har haft et fald m.v.
Afgørelsen skal træffes på baggrund af en konkret individuel
vurdering, som foretages af visitationen.
Borgeren skal kunne profitere af en træningsindsats.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17,
kan ikke modtage en indsats efter §86 i Lov om social service.
Hvad indgår i ydelsen?
Genoptræningsforløbet planlægges på baggrund af en individuel
og konkret vurdering af borgerens træningsbehov.
Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces
mellem en borger og eventuelt pårørende og personale.
Målet for genoptræningen planlægges i samarbejde med borgeren.
Følgende indsatser kan leveres af de trænende fysio- og
ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest:
Målrettet fysisk træning på:
• Kropsniveau
• Aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder træning af
aktiviteter i hverdagslivet (ADL)
Hvad er ydelsens omfang?
Genoptræning efter Servicelovens § 86, stk. 1 er tidsmæssigt
begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan
forbedres gennem yderligere træning.
Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang
for indsatsen:
• Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens
centre eller andre relevante træningssteder. Det kan foregå
Side 133
Klik her for at angive tekst.
32
individuelt eller på hold. Det beror på en individuel vurdering
af terapeuten.
• Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne
• Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det
vurderede behov
• 1-2 gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til
24 aftaler). Omfang beror på en faglig vurdering
• Træningen, herunder instruktion og vejledning iværksættes
inden for 3 uger efter Sundhedscenter Vest modtager
visitationen
Terapeuten vurderer løbende, om borger fortsat er i målgruppen
eller om der skal iværksættes andre tiltag i f.eks. foreningslivet
eller på aktivitetscentre.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
De trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest
leverer ydelsen.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Indsatsen er gratis for borgeren.
Der kan være egenbetaling til transporten til og fra træningsstedet.
Hvordan følges op på ydelsen?
De trænende ergo- og fysioterapeuter på Sundhedscenter Vest
følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Borgeren skal evne at indgå i et samarbejde omkring både
træningen og hjemmetræning.
Personalet er pålagt tavshedspligt
Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet. Loven
foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt
Der ydes ikke behandling og intensiv specialiseret genoptræning
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 134
Klik her for at angive tekst.
33
Genoptræning efter Sundhedslovens § 140
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Sundhedsloven §140.
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til
personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
begrundet behov for genoptræning, jf. Sundhedslovens § 84 om
genoptræningsplaner.
Kommunen varetager den almene genoptræning.
Sygehusene varetager den specialiserede genoptræning.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Indsatsen skal medvirke til afhjælpning af funktionsnedsættelser
efter udskrivning fra sygehus, hvis der er et lægefagligt begrundet
behov herfor. Behovet skal være beskrevet i en
genoptræningsplan.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med genoptræningen er at bringe borgeren tilbage til
eller så tæt som muligt på det funktionsniveau, vedkommende
havde, inden sygdommen opstod.
Hvem kan modtage ydelsen?
Indsatsen kan modtages af borgere bosat i kommunen, som efter
en aktuel sygehusindlæggelse har modtaget en
genoptræningsplan.
Sundhedslovens bestemmelser om genoptræning efter
udskrivning fra sygehus omfatter alle borgere uanset diagnose og
alder. Det gælder altså også borgere, der udskrives fra en
psykiatrisk afdeling.
Hvad indgår i ydelsen?
Træningsforløbet planlægges på baggrund af en individuel og
konkret vurdering af borgerens træningsbehov.
Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces
mellem en borger og eventuelt pårørende og personale.
Målet for genoptræningen planlægges i samarbejde med borgeren.
Følgende indsatser kan leveres af de trænende fysio- og
ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest:
Målrettet træning på:
• Kropsniveau
• Aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder træning af
aktiviteter i hverdagslivet (ADL)
Genoptræning udgør ofte en del af en bredere
rehabiliteringsindsats, som samlet har det formål at forbedre eller
vedligeholde borgerens funktionsevne.
Hvad er ydelsens omfang?
Den almene genoptræning stratificeres efter Sundhedsstyrelsens
vejledning i basalt og advanced niveau.
Side 135
Klik her for at angive tekst.
34
Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang
for indsatsen:
• Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens
centre eller andre relevante træningssteder. Ydelsens omfang
og placering beror på en individuel vurdering foretaget af
terapeuten og i samarbejde med borgeren.
• Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne
• Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det
vurderede behov
• 1-2 gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til
24 aftaler). Omfanget beror på en individuel vurdering.
• Træningen, herunder instruktion og vejledning, iværksættes
inden for 7 hverdage, efter at Sundhedscenter Vest har
modtaget genoptræningsplanen fra sygehuset
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
De trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest
leverer ydelsen.
Frit valg mellem kommuner:
Borgere har ret til at ønske genoptræning i andre kommuner, hvis
tilbuddene svarer det tilbud, som kommunen her kan tilbyde.
Andre kommuner kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at
modtage ”fritvalgspatienter”.
Man kan ikke vælge at gennemføre genoptræningen hos
praktiserende fysioterapeuter.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Indsatsen er gratis for borgeren
Der kan være egenbetaling til transporten til og fra
genoptræningsstedet jf. ”befordring til fysio-og ergoterapi efter
Sundhedsloven”
Hvordan følges op på ydelsen?
De trænende ergo- og fysioterapeuter på Sundhedscenter Vest
følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen.
Behovet for genoptræning og/eller rehabilitering, som det er
beskrevet ved udskrivningstidspunktet, kan ændre sig med tiden.
De trænende fysio- og ergoterapeuter vurderer derfor løbende, om
borgerens behov for genoptræning ændrer sig, eventuelt med
inddragelse af sygehuset.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde
Der ydes ikke behandling, intensiv og/eller højt specialiseret
genoptræning
Klageadgang
Borgere har mulighed for at klage jf. Lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Det er i § 1, i lovbekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fastsat, at
Side 136
Klik her for at angive tekst.
35
Styrelsen for Patientklager behandler klager over den
sundhedsfaglige virksomhed.
Side 137
Klik her for at angive tekst.
36
GPS-Tracker
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Bestemmelserne om magtanvendelse i Lov om Social Service §§
128b og 136e.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
En GPS-Tracker kan medvirke til, at en borger kan findes, som er
gået hjemmefra og ikke selv kan finde hjem igen, inden
vedkommende kommer til skade.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet er at sikre, at personer med demensadfærd, som går
hjemmefra og er i fare, støttes optimalt.
Formålet er således ikke at overvåge borgeren, men at medvirke til
at borgeren kan opretholde sin bevægelsesfrihed samtidig med, at
det bliver muligt at forhindre, at den pågældende forvilder sig bort
og udsætter sig selv for skade.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med demenssygdom, der på grund af deres kognitive svigt
og adfærdsforstyrrelser forlader egen bolig og er i fare for
personskade.
Hvad indgår i ydelsen?
Inden udlån skal demenskoordinator have foretaget en vurdering i
samråd med pårørende eller personale.
GPS-Trackeren er et sporingssystem, der kan følges via en app på
mobilen, og betjenes af pårørende og/eller plejepersonale. I
forbindelse med udlevering af GPS-Tracker aftales i samråd med
pårørende, hvordan der handles, hvis der kommer alarm fra GPS-
Trackeren.
Hvad er ydelsens omfang?
Bevilling af GPS-Tracker, når dette er relevant for borgeren.
Hvem leverer ydelsen og er
der frit leverandørvalg?
GPS-trackeren bevilges af kommunens demenskoordinatorer.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Demenskoordinatoren vil løbende følge op på behovet for en GPS-
Tracker.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 138
Klik her for at angive tekst.
37
Handicapbil
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 114.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i
væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad
vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde,
eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med at yde støtte til bil er at tilgodese et kørselsbehov
for mennesker med en varig nedsættelse af funktionsevnen, der
bevirker, at de ikke – eller kun med betydelig vanskelighed – kan
fungere i den daglige tilværelse uden brug af bil.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som
har et betydeligt kørselsbehov, der ikke kan dækkes på anden vis.
Hvad indgår i ydelsen?
• Rådgivning og vejledning
• Vurdering af behov for bil/indretninger ved hjemmebesøg
• Undersøgelser og afprøvninger af ansøgerens funktionsevne
• Indhentning af oplysninger fra ansøger, læger, sygehus og
andre relevante instanser
• Afprøvning af biler og indretninger
• Indhentning af tilbud
• Opfølgning
Hvad er ydelsens omfang?
Der bevilges den bedste og billigste egnede bil/indretning, der
opfylder borgerens behov, nu og eller i den forventede
bevillingsperiode.
Normal udskiftning kan kun ske hvert 8. år, med mindre
ansøgerens funktionsniveau bliver væsentligt dårligere, og der er
behov for en anden og større bil.
Fritagelse for betaling af afgift efter brændstofforbrug eller CO2
afgift.
Kørekortspåtegnede særlige indretninger.
Funktionsafledte særlige indretninger.
Tilskud til erhvervelse af kørekort.
Der ydes hjælp til de nødvendige reparationer af de bevilgede
særlige indretninger.
Hvem leverer ydelsen og er
der frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres i henhold til kommunens aktuelle indkøbsaftale på
området.
Der er frit valg, hvis en anden bil opfylder behovet lige så godt som
den indstillede/bevilgede, og hvis borgeren selv er i stand til at
finansiere en evt. prisdifference på bilen og den særlige indretning.
Side 139
Klik her for at angive tekst.
38
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Borgeren skal som udgangspunkt selv betale mindst 50 % af den
til enhver tid gældende låneramme over 96 lige store rater.
Yderligere egenbetaling afhænger af indtægt og beregnes i hvert
enkelt tilfælde (særlige regler for ansøger under uddannelse).
Hvis borgeren ønsker en anden og dyrere bil, som opfylder
behovet, skal borgeren selv betale den samlede merpris på bilen
samt de særlige indretninger.
Bevilgede indretninger i bilen betales af kommunen, med mindre
borgeren ønsker at benytte et dyrere indretningsfirma end det
firma, kommunen har aftale med. I så fald påhviler merudgiften
borgeren.
Udgifter til drift, vedligeholdelse og reparationer af bilen påhviler
borgeren, dog kan der søges hjælp til reparation af bevilget særlig
indretning.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Borgeren skal medvirke til belysning af sagen.
Borgeren er ansvarlig for drift, vedligeholdelse, reparationer og
servicering af bilen.
Borgeren skal selv betale udgifter til forsikring, Falck abonnement
samt eventuelt tilvalg af ekstraudstyr (eks. metallak, fartpilot,
klimaanlæg).
Borgeren skal være i stand til at betale sine afdrag på lånet.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 140
Klik her for at angive tekst.
39
Hjælp og støtte til borgere med hastigt
fremadskridende sygdom
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 117A.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen dækker hurtig hjælp til borgere med hastigt
fremadskridende sygdom, som har brug for hurtig hjælp. Hjælpen
gives som en straks-pakke til nydiagnosticerede, og
sagsbehandlingen vil være kortere end sædvanligt.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet er at give borgere hurtigere og meget fleksibel hjælp og
støtte.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, som lider af en hastigt fremadskridende sygdom
karakteriseret ved:
• Man lider af en hurtigt fremadskridende genetisk eller
neurodegenerativ sygdom, og
• Man vurderes at have væsentligt forkortet levetid og
• Sygdommen har en hurtig progression fra første symptom til
forventet død på under 5 års gennemsnitlig overlevelse
• Sygdommen medfører alvorlige og hastige funktionstab, som er
varige og tiltagende, og
• Borger vurderes ikke at have mulighed for at genvinde tabte
funktioner med behandling eller genoptræning, og
• Borgers livssituation vil ændre sig, så man får vedvarende og
øget behov for hjælp og støtte til at opretholde en aktiv
tilværelse.
I vejledning til § 117A findes en vejledende diagnoseliste.
Der er ingen aldersgrænse for ydelserne.
Hvad indgår i ydelsen?
Man kan få hjælp i form af:
• hjælpemidler,
• mindre boligændringer,
• personlig og praktisk hjælp
• ledsageordning
Hvad er ydelsens omfang?
Hjælpen og støtten kan tildeles én gang per sygdomsforløb og kan i
øvrigt have en samlet maksimal værdi af 39.750 kr. (2023-niveau).
Der er ikke krav om, at hele beløbet skal bruges på én gang, men
hele beløbet skal være opbrugt, før man kan få hjælp efter
Serviceloven på almindelige vilkår.
Man kan ikke få hjælp og støtte efter SEL § 117A, hvis man
tidligere har fået hjælp og støtte efter SEL til samme sygdom.
Hvem leverer ydelsen og er
der frit leverandørvalg?
Der gælder de samme regler for levering af hjælp, som i øvrigt
gælder inden for de forskellige hjælpeydelser.
Side 141
Klik her for at angive tekst.
40
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren inden for den fastsatte maksimale
værdi.
Hvordan følges op på ydelsen?
Kommunen hjælper med rådgivning og koordinering af de
forskellige ydelser.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 142
Klik her for at angive tekst.
41
Hjælpemidler til hovedbeskyttelse
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen skal sikre, at borgerens hoved beskyttes ved fald samt i
forbindelse med selvskadende adfærd.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med ydelsen er at forhindre hovedtraumer.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Ansøgere med alvorlig risiko for hovedtraumer.
Hvad indgår i ydelsen?
• Beskyttelseshjelm – fabriksfremstillet
• Beskyttelseshjelm – individuel fremstillet
• Reparation/udskiftning
Hvem leverer ydelsen og
er der frit leverandørvalg?
Leverandøren leverer produktet.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel. Hvis borgeren vælger en dyrere løsning, vil der
blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med
leverandøren.
Hvordan følges op på
ydelsen?
Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer,
der kan have betydning for bevillingen.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 143
Klik her for at angive tekst.
42
Individuel handicapkørsel
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om trafikselskaber § 11
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen dækker behov for kørsel til fritidsformål så som besøg hos
venner og familie, indkøb og kulturelle aktiviteter.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med ydelsen er, at svært bevægelseshæmmede får
mulighed for at blive transporteret til forskellige former for
aktiviteter fra og til eget hjem på lige fod med andre.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, der som følge af deres bevægelseshandicap har behov for
hjælpemidler, og som følge deraf ikke kan benytte den almindelige
offentlige transport, selvom transportmidlet måtte være
handicapvenligt indrettet.
Blinde og svagtseende (synsstyrke på 10 % eller mindre) kan
ligeledes bevilges individuel handicapkørsel efter kommunal
visitering. Dokumentation skal fremvises.
Førerhunde kan medtages uden ekstra betaling.
Hvad indgår i ydelsen?
Transport.
Hvad er ydelsens omfang?
Der bevilges 104 enkelt-ture pr. år
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Midttrafik, Århus leverer ydelsen.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Takster per 2024:
4,00 kr. pr. km. ved rejser fra 1-100 km. dog minimum 40 kr.
12 kr. pr km. ved rejser over 101 km., hvis turen udføres af en
Flextrafik-vogn.
De til enhver tid gældende takster kan findes på Midttrafiks
hjemmeside.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Man skal have et ganghjælpemiddel så som rollator eller kørestol
for at kunne bevilges denne ydelse.
Der ydes ikke kørsel til Læge, speciallæge eller behandling på
sygehus
Klageadgang
Transportministeriet har ikke fastsat regler for klageadgang. Der
er således ikke mulighed for at anke afgørelsen, men sagen kan
revurderes på baggrund af nye oplysninger.
Side 144
Klik her for at angive tekst.
43
Inkontinenshjælpemidler – Bleer, kateter,
uridom
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Lov om Social Service § 10 stk. 4.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Kompensation for varig inkontinens (manglende evne til at holde
på urin eller afføring).
Hvad er formålet med
ydelsen?
At gøre borgeren så uafhængig og selvhjulpen som muligt, og give
mulighed for at opnå en værdig livsførelse på trods af inkontinens.
Hvem kan modtage ydelsen?
Der ydes støtte til hjælpemidler til personer med varig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:
• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte
funktionsevne, eller
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet,
eller
• er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Inkontinenslidelsen skal erklæres varig, og alle
behandlingsmuligheder bør være afprøvet og udtømte.
Borgeren skal være udredt af egen læge/sygehus. Det skal sikres,
at de behandlings-, træningsmæssige samt andre muligheder er
udtømte, inden ovennævnte iværksættes.
Undtagelsesvist kan kravet om udredning fraviges, når ulemperne
ved udredning er større end de forventede fordele ved samme.
Hvad indgår i ydelsen?
Bleer, katetre, katetertilbehør, uridomer og nettrusser.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres af den leverandør, som kommunen på det aktuelle
tidspunkt har indgået indkøbsaftale med.
De inkontinensprodukter, kommunen tilbyder, er underlagt
kommunens indkøbsaftale. Ønskes produkter, der ikke er en del af
indkøbsaftalen, kan der gøres brug af frit valg, hvor man selv
betaler en evt. merpris på det produkt, der skal bruges.
Dette gælder ligeledes, hvis man ønsker at bruge en anden
leverandør end den af kommunens valgte.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren, såfremt kommunens leverandør
vælges.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Følgende bevilges ikke:
• Hjælpemidler under udrednings-, behandlings- og
træningsforløb.
• Plaster, kolber, engangshandsker og –vaskeklude,
underlag, stiklagner, sengetøj og bodystockings
Side 145
Klik her for at angive tekst.
44
• Bind, bleer, trusseindlæg, der bruges på grund af tryghed,
samt bind, bleer, trusseindlæg, der bruges ved dryp- og
stressinkontinens, hvis behovet er under 2 stk. dagligt.
Klageadgang.
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelsen om afgørelsen. Hvis kommunen
ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen
klagen videre til Ankestyrelsen.
Side 146
Klik her for at angive tekst.
45
Komfortkørestol
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
En komfortkørestol til indendørs og udendørs brug.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Hjælpemidlet skal afhjælpe borgerens væsentlige og varigt
nedsatte gangfunktion, så borgeren i videst muligt omfang kan
opretholde en så normal hverdag som muligt.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere der har behov for en kørestol med indstillingsfunktioner,
som ikke kan etableres i en anden kørestol.
Hvad indgår i ydelsen?
Levering af komfortkørestol på baggrund af en funktionsvurdering
udarbejdet af den sagsbehandlende terapeut.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunens Hjælpemiddeldepot leverer som udgangspunkt
komfortkørestolen.
Der er mulighed for frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at meddele Myndighedsafdelingen, hvis der
sker ændringer i helbredstilstanden, som kan have betydning for
bevillingen.
Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at tilbagelevere
ubenyttet kørestol.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 147
Klik her for at angive tekst.
46
Kompressionsstrømper
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Kompressionsstrømper skal afhjælpe svære ødemer.
Hvad er formålet med ydelsen?
Formålet er, at ansøgerens mobilitet bliver forbedret, således
at ansøgeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige
funktioner.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere med svære, varige kredsløbslidelser, f.eks.:
• Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter
fornøden behandling
• Varige følger efter blodprop i ben
• Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling
• Kronisk væske (ødemer) i benene på grund af en varig
utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar
Hvad indgår i ydelsen?
• Kompressionsstrømper til ben
• Påtagningshjælpemidler
• Tåkapper (i særligt svære tilfælde)
Hvad er ydelsens omfang?
Der bevilges som hovedregel 2 stk. kompressionsstrømper om
året pr. ben.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Som udgangspunkt leveres ydelsen af den leverandør, som
kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået aftale med.
Ansøgeren er dog frit stillet med hensyn til at vælge en anden
leverandør. Ansøgeren skal ved anvendelse af anden
leverandør være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag
og produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at
benytte.
Hvad koster ydelsen for
modtageren?
Ydelsen er gratis for ansøgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil
der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte
med leverandøren.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Der bevilges ikke hjælp til reparation, støttestrømper og
antiembolistrømper, som anvendes f.eks. til lettere
benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge
venelidelser. Der bevilges ikke behandlingsstrømper.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen
ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen
klagen videre til Ankestyrelsen.
Side 148
Klik her for at angive tekst.
47
Kompression til arme
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Kompression til arme skal afhjælpe svær hævelse i arme
(ødemer).
Hvad er formålet med ydelsen?
At ansøgerens mobilitet bliver forbedret, så ansøgeren i
videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere med svære, varige kredsløbslidelser, f.eks.:
• Varige følger efter blodpropper i arme
• Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling
• Kronisk væske (ødem) på grund af en varig utilstrækkelig
funktion af vener eller fraførende lymfekar
Hvad indgår i ydelsen?
• Kompressionsærme til arm
• Kompressionshandske til hånd
• Påtagningshjælpemidler
Hvad er ydelsens omfang?
Ved førstegangsbevilling bevilges 1 stk. kompressionsærme
pr. arm.
Et kompressionsærme kan tidligst bevilges/anskaffes efter
1 måned af hensyn til eventuelle tilretninger.
Der bevilges som hovedregel maks. 3 stk. kompressionsærmer
om året pr. arm samt maks. 6 stk. handsker.
Der skal søges hver gang og det skal oplyses, hvilken type
kompressionsærme/handske, der søges om samt begrundelse
herfor.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ansøgeren skal være behjælpelig med at fremskaffe
prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør,
borgeren ønsker at benytte.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
modtageren?
Ydelsen er gratis for ansøgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil
der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte
med leverandøren.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Der ydes ikke hjælp til reparation, behandlingsærme og
materiale til bandagering.
Der gives ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har
anskaffet, inden bevilling er givet.
Side 149
Klik her for at angive tekst.
48
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen
ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen
klagen videre til Ankestyrelsen.
Side 150
Klik her for at angive tekst.
49
Køkken arbejdsstole
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet er, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt i forhold
til f.eks. madlavning i køkkenet
Hvem kan modtage ydelsen?
Arbejdsstole bevilges som udgangspunkt til personer med
handicap eller kroniske lidelser, hvis der kan opnås væsentlig grad
af selvhjulpethed i forbindelse med daglige arbejdsopgaver f.eks.
madlavning og rengøring.
Funktionsnedsættelsen skal være af en sådan grad, at en
almindelig kontorstol ikke kan tilgodese behovet.
Hvad indgår i ydelsen?
Arbejdsstol eller ståstøttestol med centralbremse.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en
konkret individuel vurdering.
Der bevilliges som udgangspunkt kun køkken arbejdsstole.
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømt inden ansøgningen
kan behandles.
Ved behov afprøves tilpasses og instrueres brugere og pårørende
og plejepersonalet i brugen af hjælpemidlet.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunes hjælpemiddeldepot leverer som udgangspunkt stolen.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
En køkken arbejdsstol ydes som udlån og er gratis for borgeren.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 151
Klik her for at angive tekst.
50
Madrasser – tryksårsforebyggende
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Produktet skal afhjælpe borgerens varigt nedsatte
funktionsniveau.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Produktet skal forebygge eller behandle tryksår.
Hvem kan modtage ydelsen?
Til borgere med tryksår eller risiko herfor kan der ydes hjælp til
antitryksårs-hjælpemidler på baggrund af udfyldt
risikoscoreskema.
Hvad indgår i ydelsen?
Som hovedregel vekseltrykmadras og specielle skummadrasser.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en
konkret individuel vurdering.
Bevilliges kun til anvendelse i plejeseng.
Alle behandlingsmuligheder skal være udtømt inden ansøgningen
kan behandles.
Ved behov afprøves, tilpasses og instrueres brugere, pårørende og
plejepersonale i brugen af hjælpemidlet.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunens hjælpemiddeldepot leverer som udgangspunkt
produktet.
Borgeren har frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Produktet ydes som udlån og er derfor gratis for borgeren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Der følges op ved behov og efter henvendelse fra borger,
pårørende eller plejepersonale.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 152
Klik her for at angive tekst.
51
Madservice på ældrecentre og botilbud.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 83b
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Madservice på ældrecentre og botilbud.
Hvad er formålet med
ydelsen?
• Formålet med hjælpen er at bidrage til at sikre en god
ernæringstilstand, som er grundlaget for forebyggelse af
sygdom og god livskvalitet.
• At producere og levere et velsmagende og ernæringsrigtigt
tilbud om mad, tilpasset den enkelte borgeres
ernæringstilstand, ud fra kommunens Mad og
Måltidspolitik.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere på ældrecentre og botilbud i kommunen.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17, kan
ikke modtage en indsats efter § 83b i Lov om social service.
Hvad indgår i ydelsen?
Døgnforplejning.
En døgnkost består af tre hovedmåltider og tre til fem
mellemmåltider.
Flaskevarer som sodavand, øl og spiritus er ikke en del af
døgnkost.
Menuplanen skiftes løbende og følge årstidens højtider. I
menuplanen skal indgå højtidsmenuer og egnsretter. Der anvendes
råvarer af god kvalitet i sæson.
Energiprocenten, kostformer og diæter følger ”Anbefalingerne for
den Danske institutionskost” og i ”Den nationale kosthåndbog”.
Mad og Måltidspolitikken, Fødevarepolitikken og Kostanbefalinger
til ældre i Ringkøbing-Skjern kommunen følges.
Hvad er ydelsens omfang?
Døgnforplejning tilbydes alle årets 365 dage.
Døgnkosten kan afbestilles dagen før inden klokken 12.00.
Der kan afbestilles for enkelte måltider dagen før inden kl. 12.00.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres af kommunens egen leverandør.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Borgeren betaler for ydelsen efter takster godkendt af Byrådet.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
Side 153
Klik her for at angive tekst.
52
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 154
Klik her for at angive tekst.
53
Madservice til hjemmeboende – udbragt til
borgerens bopæl AFVENTER POLITISK
BESLUTNING OM SERVICENIVEAU
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 83b
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Levering af madservice
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med ydelsen er:
• At hjælp og støtte tager udgangspunkt i den enkelte
borgers funktionsevne og ydes på en måde, der hjælper den
enkelte til at klare mest muligt selv,
• At samarbejdet med borgeren skal ske i gensidig respekt og
tillid,
• At borgeren oplever, at der er mulighed for at vælge
attraktive måltider.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, som har vanskeligt ved, eller som er ude af stand til at
overkomme, overskue og tage initiativ til tilberedning af mad,
tilbydes madservice med levering.
Borgere, som stort set selv kan klare at overkomme, overskue og
tage initiativ til tilberedning af mad, tilbydes madservice uden
levering.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17, kan
ikke modtage en indsats efter § 83b i Lov om social service.
Hvad indgår i ydelsen?
• Madservice er hovedret med eller uden biret, der tilbydes
to portionsstørrelser
• Superkost vurderes ud fra ernæringstilstanden og
indeholder en hovedret og biret
• Madservice er kolde færdigretter
• Der tilbydes menuvalg på minimum 9 hovedretter og 9
forretter og desserter
• Tilbehør til biretter fx mælk leveres med maden
• Menuplanerne skiftes løbende, og retterne følger årstidens
råvarer
• Til højtider indeholder menuplanen menuer, der svarer til
højtiden
Energiprocenten, kostformer og diæter tilstræbes at følge
”Anbefalinger for dansk institutionskost”/ ”Den nationale
Kosthåndbog”.
Hver enkelt ret skal være ernærings- og energiberegnet i forhold til
indhold af fedt, protein, kulhydrat samt antal kilojoule.
Side 155
Klik her for at angive tekst.
54
OBS: Politisk drøftelse og beslutning af kan-bestemmelsen, hvor
borgere kan få hjælp til at lave mad i eget hjem.
Hvad er ydelsens omfang?
Madservice tilbydes alle årets 365 dage.
Ved opstart af nye brugere leveres maden på først kommende
hverdag.
Kølevakuum mad leveres en gang ugentlig på hverdage fra klokken
8.00 til 17.00. Leveringen sker på en fast dag. Falder leveringen på
en helligdag, gives der besked fra leverandøren om evt. ændring af
udbringningsdagen.
Leverandøren skal stille den mulighed til rådighed, at maden kan
bestilles via internettet.
Levering af mad følger Levnedsmiddelstyrelsens retningslinjer.
Hvis maden leveres i kølet tilstand skal leverandøren sikre, at
maden sættes i køleskabet.
Maden kan afbestilles eller ændres dagen før levering inden
klokken 12.00.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen kan leveres fra Køkkenet Åkanden, Ringkøbing-Skjern
kommune eller kan leveres fra private leverandører, som er
godkendt af kommunen til at levere madservice med eller uden
levering.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Borgeren betaler for ydelsen efter takster godkendt af Byrådet.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Borgeren skal være hjemme i forbindelse med levering af
madservice.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 156
Klik her for at angive tekst.
55
Manuel kørestol
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
En kørestol til fast brug inden- og udendørs.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Hjælpemidlet skal afhjælpe borgerens væsentlige og varigt
nedsatte gangfunktion.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere der har behov for en manuel kørestol.
Hjælpemidlet bevilges af sagsbehandlende terapeuter på baggrund
af en funktionsvurdering.
Hvad indgår i ydelsen?
Formålet med hjælpemidlet er, at borgerens nedsatte
gangfunktion understøttes, så borgeren i videst muligt omfang kan
opretholde en så normal hverdag som mulig.
Hvad er ydelsens omfang?
Der kan bevilges én manuel kørestol.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunens Hjælpemiddeldepot leverer som udgangspunkt
kørestolen.
Borgeren har ret til frit valg af leverandør.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at meddele Myndighedsafdelingen, hvis der
sker ændringer i helbredstilstanden, som kan have betydning for
bevillingen. Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at
tilbagelevere ubenyttet kørestol.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 157
Klik her for at angive tekst.
56
Midlertidige hjælpemidler
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 113b.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen skal dække behov for at udføre aktiviteter af væsentlig
betydning hos borgere med en midlertidig nedsat funktionsevne.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet er, at borgeren ved hjælp af det midlertidige
hjælpemiddel bliver i stand til at udføre de aktiviteter, som er af
væsentlig betydning for borgerens daglige livsførelse i en
midlertidig og afgrænset periode.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, hvor der inden for en overskuelig fremtid vil være
udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og hvor der i en
tidsafgrænset periode vil være et behov for at afhjælpe følgerne af
den nedsatte funktionsevne.
Derudover skal hjælpemidlet:
• i væsentlig grad kunne afhjælpe følgerne af den nedsatte
funktionsevne, eller
• i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet,
eller
• være nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv
Hvad indgår i ydelsen?
Hjælpemidler, som bruges i forbindelse med:
• personlig pleje (f.eks. toiletstol)
• mobilitet (f.eks. kørestol og rollator)
• forflytning (f.eks. glidestykke)
• øvrige hjælpemidler til almindelig daglig livsførelse.
Hvad er ydelsens omfang?
Støtten ydes som naturalhjælp i en afgrænset periode på op til tre
måneder, hvorefter perioden kan forlænges ved behov. Der leveres
det bedst egnede, billigste hjælpemiddel.
Hjælpemidler kan kun udlånes én gang inden for den samme
midlertidige periode. Er der tale om en eller flere indbyrdes
adskilte perioder, kan der ydes støtte én gang i hver periode.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Hjælpemidler udleveres fra kommunens hjælpemiddeldepot. Hvis
borgeren har mulighed for det, afhenter man selv hjælpemidlet på
depotet.
Der er ikke frit valg af leverandør.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis.
Borgeren afholder selv udgifter til drift, rengøring og
vedligeholdelse af hjælpemidlet.
Side 158
Klik her for at angive tekst.
57
Hvordan følges op på ydelsen?
Hvis forudsætningen for bevillingen ændres, revurderes denne.
Viser det sig, at funktionsnedsættelsen mod forventning bliver
varig, kan hjælpemidlet/ forbrugsgodet efterfølgende bevilges
efter §§ 112 eller 113.
Borgeren har pligt til at oplyse, hvis hjælpemidlet ikke bruges.
Hjælpemidlet skal herefter returneres til hjælpemiddeldepotet.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Hjælpemidler og behandlingsredskaber udleveres fra sygehuset
når:
• borger udskrives fra sygehus med behov for et
behandlingsredskab som led i eller fortsættelse af den
iværksatte behandling
• borger udskrives med restriktioner for at forhindre forringelse
af det opnåede behandlingsresultat,
• borger udskrives med en genoptræningsplan på specialiseret
niveau, som kræver træningshjælpemidler
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 159
Klik her for at angive tekst.
58
Nødkald og elektronisk låsesystem
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Behov for at få hjælp ved akut opståede situationer, hvor der ikke
er muligheder for på anden vis at tilkalde hjælp eller afvente anden
relevant hjælp.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At borgeren får hjælp ved akut opstået behov.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, der har behov for at kunne tilkalde akut hjælp, hvor
tilkaldelse af hjælp ikke kan afhjælpes på anden vis, og hvor
borgeren er i stand til at bruge kaldeanlæg. Det kan f.eks. være
borgere med svære hjerte- eller lungelidelser eller med udtalt
faldrisiko.
Hvad indgår i ydelsen?
Nødkald/elektronisk låsesystem.
Ved kald på nødkald vil der primært ske telefonisk henvendelse til
borgeren for at afklare behov for besøg. Kan der ikke etableres
telefonisk kontakt aflægges besøg hurtigst muligt.
Hvad er ydelsens omfang?
Opsætning, vejledning, reparation samt test ved opsætning.
Lås reetableres ved nedtagning af elektronisk lås.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ansøgning om nødkald rettes til visitatorerne i
Myndighedsafdelingen, der foretager en konkret individuel
vurdering af behovet hos den enkelte borger. En kommunal
nøgleperson opsætter nødkald og elektronisk låsesystem.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis.
Bliver et nødkald beskadiget, vil det blive konkret og individuelt
vurderet, om udgiften skal påhvile borgeren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Nødkald bevilges som et hjælpemiddel. Der vil derfor løbende ske
revurdering af bevillingen. Bevilling af nødkald vil blive ændret
såfremt det vurderes:
• at der ikke længere er behov for nødkald
• at der forekommer et misbrug af nødkald eller
• at borgeren ikke skønnes at kunne gøre brug af nødkald
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Det er en forudsætning for bevilling af nødkald, at følgende
betingelser er opfyldt:
• At der opsættes elektronisk låsesystem. Der betyder at
låsecylinderen i hoveddøre skal udskiftes
• At adgangsforhold til boligen er tilgængelige og oplyste i
mørke (f.eks. via sensor på udendørslampe)
Side 160
Klik her for at angive tekst.
59
Der gives ikke en bevilling:
• Alene på baggrund af, at borger eller pårørende føler utryghed.
Her henvises i stedet til at tegne et abonnement på en
tryghedsalarm hos privat udbyder
• Hvor der er opstået enkeltstående tilfælde af behov for at
kunne tilkalde hjælp
• Hvor borgerens behov kan løses på anden vis, f.eks. via brug af
fastnet-, trådløs- eller mobiltelefon, eller ved besøg i hjemmet i
en kortere periode
• Hvor forandringer af forhold i hjemmet kan minimere eller
fjerne behov for at kunne tilkalde hjælp
• Hvor der er andre i hjemmet, der ved akut opstået behov for
hjælp, kan tilkalde hjælp via telefon
• Hvor der søges om nødkald til sommerhuse. Det forventes, at
borgere, som måtte have brug for nødkald, følges i sommerhus
af pårørende, som ved behov kan ringe efter hjælp hos
hjemmeplejen
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 161
Klik her for at angive tekst.
60
Omsorgstandpleje
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Sundhedsloven §§ 131 og 132.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Der ydes forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der
kun vanskeligt kan benytte det almindelige tandplejetilbud.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Omsorgstandplejen skal gennem opsøgende, regelmæssige
undersøgelser, forebyggende foranstaltninger og behandlinger
medvirke til at fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel.
Hvem kan modtage ydelsen?
Omsorgstandpleje er et tilbud til borgere, der på grund af kronisk
nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun
vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud.
Hvad indgår i ydelsen?
Regelmæssige undersøgelser af tand-, mund- og kæberegion samt
proteser. Undersøgelserne foretages med intervaller på maksimalt
8 måneder, for borgere helt uden egne tænder/implantater dog 12
måneder.
Forebyggende foranstaltninger, herunder vejledning af relevant
plejepersonale.
Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser
herunder tandprotetiske behandlinger under hensyntagen til den
enkelte borgers almentilstand.
Behandling i narkose, foregår på regionshospitalet i Viborg - efter
individuel vurdering.
Hvad er ydelsens omfang?
Udgangspunktet for behandlingsplanlægning i omsorgstandplejen
er den enkelte borgers behov og muligheder for at gennemføre
behandlingen.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres af Hjemmetandplejen, som Ringkøbing-Skjern
Kommune har driftsaftale med.
Borgeren kan derudover frit vælge at modtage omsorgstandpleje
hos én af de privatpraktiserende tandlæger, som har indgået aftale
med kommunen.
Borgere uden egne tænder/implantater kan desuden vælge at
modtage omsorgstandpleje hos klinisk tandtekniker.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
570 kr. om året (2023-pris).
Hvordan følges op på ydelsen?
Hvis borgerens funktionsniveau ændres, revurderes borgeren.
Hvis ikke borgeren fortsat opfylder betingelserne for at modtage
omsorgstandpleje, vil borger blive visiteret ud af ordningen.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Borgeren kan melde sig ud af ordningen med virkning fra januar i
det følgende kalenderår.
Side 162
Klik her for at angive tekst.
61
Der udføres ikke behandlinger, hvor generne for borgeren i
forbindelse med behandlingen overstiger fordelene.
Der udføres ikke større behandlinger som krone og broarbejde
samt implantater.
Der udføres ikke behandlinger, som udelukkende ønskes af
kosmetiske grunde.
Klageadgang
Der er mulighed for at klage over afgørelsen inden 4 uger fra
modtagelsen. Klagen skal fremsendes til Patientombuddet via
www.patientombuddet.dk
Side 163
Klik her for at angive tekst.
62
Opsætning af gelænder og greb
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service:
112 vedr. hjælpemiddel, § 113 vedr. forbrugsgoder eller § 116
vedr. boligændring.
Om gelændere og støttegreb er boligindretning, hjælpemidler eller
forbrugsgoder afhænger af det konkrete gelænder eller
støttegrebs udformning og fastgørelse.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de
boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem - herunder
• At borgeren kan færdes selvstændigt og sikkert på trapper og
ved niveauforskelle.
• At borgeren bliver i stand til selvstændigt at udføre dagligdags
aktiviteter så som bad.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er
nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for
den pågældende.
Gelænder/greb bevilges til borgere, som pga. en væsentligt nedsat
gangfunktion ikke er i stand til komme op/ned ad trapper uden
støtte af gelænder/greb.
Hvad indgår i ydelsen?
Der foretages altid en individuel vurdering af, hvorvidt borgeren
kan afhjælpes for den nedsatte funktionsevne med en anden
løsning f.eks. træning efter SEL § 86 eller ved bevilling af
hjælpemiddel efter SEL § 112.
Som udgangspunkt kan der kun bevilges opsætning af
gelænder/greb, hvis der i forvejen er opsat gelænder/greb ved
trappens ene side.
I lejebolig indhentes tilladelse til ændringen hos ejeren af boligen.
Kommunen er kun forpligtet til at betale for reetableringsudgifter
ved lejers fraflytning, hvis udlejer ved bevilling har gjort krav på
reetablering.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes kun hjælp til opsætning af gelænder/greb ved én af
husets ind-/udgange.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Opsætning af gelænder/greb leveres som udgangspunkt af
kommunens hjælpemiddeldepot.
Borgeren har ikke frit leverandørvalg.
Side 164
Klik her for at angive tekst.
63
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelser efter § 112 og 116 er gratis for borgeren.
Hvis der er specielle ønsker i forbindelse med kvalitet og
udformning, kan der blive tale om en egenbetaling.
Borgeren er forpligtet til at sørge for afholdelse af alle udgifter til
vedligeholdelse, reparationer og udskiftninger.
Ydelser efter § 113 om forbrugsgoder skal borgeren selv betale
halvdelen af udgiften til.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Der kan som vejledende regel ikke ydes hjælp til produkter, der er
anskaffet/påbegyndt udført inden bevillingen foreligger.
Gelænder/greb: Hvis en trappe har en sådan udformning, at andre
uden funktionsnedsættelser heller ikke kan færdes forsvarligt på
trappen, betragtes opsætning af et ekstra gelænder som en
forbedring af boligen og kan ikke bevilges.
I ejerboliger er kommunen ikke ansvarlig for nedtagning af
gelænder/greb efter endt brug.
Der bevilges som udgangspunkt ikke gelænder/greb til
faldforebyggelse.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen har pligt
til at genvurdere afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes,
videresendes sagen til afgørelse i Ankestyrelsen.
Side 165
Klik her for at angive tekst.
64
Ortopædisk fodindlæg
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112 samt
Hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1: ”Indikationer for
hjælp til ortopædiske indlæg efter § 12”.
Hvilke behov dækker
ydelsen?
Invaliderende funktionsnedsættelse i fod/fødder.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At ansøgeren bevarer en aktiv og selvstændig hverdag.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere, der opfylder kriterierne, jf. indikationer for hjælp til
ortopædiske fodindlæg efter bekendtgørelsens § 12, bilag 1,
hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og ansøgeren
uden brug af fodindlæg, vil være henvist til at benytte
ortopædisk fodtøj.
Lidelsen skal anses for invaliderende. Der skal foreligge
kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger fra
speciallæge/hospital om lidelsens omfang og
behandlingsmuligheder.
Hvad indgår i ydelsen?
Løst fodindlæg, der kan flyttes fra fodtøj til fodtøj.
Der bevilges normalt ét par fodindlæg om året, der kan flyttes
fra fodtøj til fodtøj.
Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning.
Hvem leverer ydelsen, og
har borgeren frit
leverandørvalg?
Den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har
indgået aftale med.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis for ansøgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der
blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med
leverandøren.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 166
Klik her for at angive tekst.
65
Ortopædisk fodtøj og
tilretning af almindeligt fodtøj
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112 samt
Hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1: ”Indikationer for
hjælp til ortopædisk fodtøj efter § 11”.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Invaliderende funktionsnedsættelse i fod/fødder.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At ansøgeren bevarer en aktiv og selvstændig hverdag.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere, der opfylder kriterierne, jf. indikationer for hjælp
til ortopædisk fodtøj efter bekendtgørelsens § 11, bilag 1,
hvis generne af foddeformiteten ikke kan kompenseres ved
indlæg og/eller tilpasning af eget fodtøj.
Lidelsen skal anses for invaliderende.
Ansøgere med en dokumenteret forskel i benlængden på
mindst 2 cm.
Hvad indgår i ydelsen?
• Individuelt fremstillet fodtøj
• Semiortopædisk fodtøj
• Almindeligt fodtøj med en størrelsesforskel på mindst 2
numre.
• Forhøjelser og andre tilretninger af eget fodtøj.
• Reparation
Hvad er ydelsens omfang?
Efter en individuel vurdering er der mulighed for at søge om
fornyelse efter 18 måneder. Udskiftningsintervallet er
vejledende, og er betinget af, at det fodtøj, der ønskes
udskiftet, ikke er funktionelt. Der oplyses, hvilket fodtøj, der
ønskes udskiftet.
Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Den aktuelle leverandør, som kommunen har indgået
indkøbsaftale med.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Der er en lovbestemt egenbetaling på ortopædisk fodtøj på
området for henholdsvis voksne og børn under 18 år.
Beløbet reguleres hvert år.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil
der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte
med leverandøren.
Side 167
Klik her for at angive tekst.
66
Hvordan følges op på ydelsen?
Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om
ændringer, der kan have betydning for bevillingen.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Ved første bevilling kan reservefodtøj tidligst
bevilges/anskaffes efter 3 måneder af hensyn til eventuelle
tilretninger.
Ved børn under 18 år foretages individuel vurdering, idet
fødderne vokser.
Generelt bevilges udelukkende fodtøj, som benyttes i
dagligdagen. Der gives ikke tilskud til festsko, sportsfodtøj til
fritidsbrug, hjemmesko mv.
Der bevilges tilskud til forhøjelse af eget dagligt fodtøj til 2-3
stk. fodtøj det første år. Herefter til 1 stk. fodtøj pr. år.
Hjælp til anskaffelse af almindeligt fodtøj ydes til personer, som
på grund af en størrelsesforskel på fødderne på mindst to hele
skonumre er nødt til at anskaffe to par sko. Hjælpen ydes med
halvdelen af den samlede udgift, dog højst med et beløb på
1.650 kr. (2024-niveau, beløbet reguleres årligt).
Ved førstegangsanskaffelse ydes hjælp til to par sko (dvs. at der
skal købes fire par sko). Herefter kan der ydes hjælp til et par
hver 15. måned, medmindre der foreligger ganske særlige
forhold, som nødvendiggør hyppigere udskiftning.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen
ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen
klagen videre til Ankestyrelsen.
Side 168
Klik her for at angive tekst.
67
Parykker
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1
Hvilket behov dækker
ydelsen?
At afhjælpe et varigt hårtab.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med bevilling af paryk er at bevare ansøgerens
selvværd.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere med varigt hårtab.
Hvad indgår i ydelsen?
• Paryk
• Toupé
Hvad er ydelsens omfang?
Der bevilges som udgangspunkt tilskud til én
maskinfremstillet paryk om året.
Der bevilges, som udgangspunkt, tilskud til to
maskinfremstillede parykker om året ud fra en individuel
vurdering af borgers behov.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
modtageren?
Ydelsen er gratis for ansøgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil
der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte
med leverandøren.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen
ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen
klagen videre til Ankestyrelsen.
Side 169
Klik her for at angive tekst.
68
Pasningsorlov ved handicap eller alvorlig sygdom
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 118
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Pasning, pleje og omsorg af nærtstående med handicap eller
alvorlig sygdom.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med indsatsen er, at personkredsen i en afgrænset,
kortere periode kan modtage pleje og omsorg fra en nærtstående,
når:
• indsatsen har et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde og
dermed ikke er foreneligt med et erhvervsarbejde og
• der er behov for at overveje og planlægge hvilke
foranstaltninger, der er behov og mulighed for på længere sigt
eller
• der er behov for varetagelse af særlige omsorgsopgaver, som
f.eks. deltagelse i behandlinger på sygehus.
Hvem kan modtage ydelsen?
Personkredsen omfatter alle, der har en betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, herunder også demens,
samt personer med indgribende kronisk eller langvarig, herunder
uhelbredelig, alvorlig sygdom.
Ved langvarig sygdom forstås normalt lidelser, der forventes at
vare et år eller mere.
Ved uhelbredelig, alvorlig sygdom forstås tilfælde, hvor der på
trods af behandling, ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller
lindring, men alene en vis livsforlængelse.
Det er en betingelse, at alternativet til ordningen er døgnophold
uden for hjemmet, f.eks. i plejebolig, botilbud eller lignende og at
plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde.
Hvad indgår i ydelsen?
Løn til pasning af nærtstående, hvori indgår pensionsbidrag og
feriepenge efter gældende regler.
Hvad er ydelsens omfang?
Der er tale om en midlertidig pasningsmulighed, hvor ansættelse
kan ske i op til 6 måneder. Aftale om en ansættelsesperiode på
mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres.
Pasningsorlov kan undtagelsesvist forlænges med indtil tre
måneder, hvis særlige forhold taler herfor.
Det er muligt efter aftale at opdele ansættelsesperioden i 2
perioder af indtil 3 måneder. En deling af ansættelsesperioden
eller aftale om ansættelsesperioder på mindre end 3 måneder kan
ikke efterfølgende ændres. Aftale om ansættelsesperiode skal ske
ved ansættelsesforholdets begyndelse.
Den ansatte skal være i stand til at varetage følgende opgaver:
Side 170
Klik her for at angive tekst.
69
• pleje og omsorg
• praktisk hjælp og støtte
• særlige omsorgsopgaver f.eks. deltage i behandlinger på
sygehus
• sociale støttefunktioner, vejledning og rådgivning
Den ansatte har pligt til at underrette kommunen hvis der sker
ændringer i den nærtståendes tilstand, og som kan påvirke
ansættelsesforholdet.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Den pårørende som ansættes af kommunen.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Der er ingen omkostninger for borgeren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Kommunen foretager ikke opfølgning. Der er tale om et
ansættelsesforhold, der løber i aftaleperioden.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
I forbindelse med ansøgning om pasningsordning, jf. servicelovens
§ 118, vurderer kommunen, om der er afgørende forhold, f.eks.
faglige hensyn af sygeplejefaglig karakter eller særlige fysiske eller
psykiske belastninger, der taler imod etablering af ordningen.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 171
Klik her for at angive tekst.
70
Personlig pleje
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service §§ 83, § 83a, § 87 og § 94.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Hjælp, støtte eller rehabilitering i forbindelse med personlig pleje.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At tilbyde borgeren hjælp, støtte eller rehabilitering til personlig
pleje i forhold til det aktuelle funktionsniveau.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ydelsen tildeles borgere, der på grund af nedsat funktionsevne
ikke selv kan varetage den personlige pleje.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17,
kan ikke modtage en indsats efter §§ 83 og 83a i Lov om social
service.
Hvad indgår i ydelsen?
Forud for vurderingen eller sideløbende hermed skal kommunen
vurdere, om et korterevarende og tidsbegrænset rehabiliterings-
eller træningsforløb vil kunne forbedre personens funktionsevne
og dermed nedsætte behovet for hjælp. Herefter vurderes endeligt
behov for hjælp.
Følgende aktiviteter kan indgå i hjælpen:
Morgentoilette, aftentoilette, toiletbesøg, forflytninger/lejring, bad,
af- og påklædning, indtagelse af mad og drikke. Ukompliceret
negleklipning efter behov i forbindelse med bad.
Hvad er ydelsens omfang?
Hyppigheden af hjælpen vurderes ud fra borgerens
funktionsniveau og behov.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Medarbejdere der er ansat eller godkendt af kommunen. Det er
muligt selv at udpege en hjælper til at udføre opgaverne.
Hjælperen skal godkendes og ansættes af kommunen.
Borger har ret til frit valg af leverandør af personlig pleje. Da
kommunen ikke har aftale med privat leverandør af personlig
pleje, har man som borger mulighed for at få et fritvalgsbevis,
hvorefter man selv vælger en leverandør til at levere den hjælp,
man er visiteret til og ud fra den kommunalt beregnede pris pr.
time.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren
Klagegang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 172
Klik her for at angive tekst.
71
Plejebolig
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Almenboliglovens § 105 Stk. 1
Almenboliglovens § 54a Stk. 1
Ældrelovens § 47
Hvilket behov dækker ydelsen?
Ydelsen dækker borgerens behov for omfattende, uforudsigelig
og kompleks pleje og omsorg hele døgnet.
Hvad er formålet med ydelsen?
At tilbyde borgere med et særligt behov en bolig, som tilgodeser
disse behov.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, som har en væsentlig nedsat evne til at tage vare på sig
selv og et omfattende, uforudsigeligt og komplekst behov for
hjælp og omsorg hele døgnet, som ikke kan afhjælpes med:
Genoptræning, daghjem, boligændringer, hjælpemidler, øget
hjemmehjælp, aflastningsophold, nødkald, madservice eller
øvrige sociale tilbud.
Borgere som er fysisk eller sprogligt voldsomme i deres udtryk,
eller som er tilbøjelige til at forlade stedet og ikke at kunne finde
hjem igen.
Det kan i enkelte tilfælde også dreje sig om borgere som har
særlige vanskeligheder i forhold til at kunne rumme almindelige
daglige indtryk og som derfor skal skærmes i mere afgrænsede
omgivelser.
Visitationsteamet afgør, efter en faglig vurdering, om borgeren
opfylder kriterierne.
Hvad indgår i ydelsen?
Bolig, hvor der er tilknyttet personale hele døgnet med mulighed
for at få hjælp og støtte til:
• Personlig pleje og praktisk hjælp jf. servicelovens §§ 83, 83a
og 87
• Ernæring
• Sociale aktiviteter
• Træning jf. servicelovens § 86
Hvad er ydelsens omfang?
Omfatter ophold i boform, som er indrettet ældre- og
handicapvenligt, og hvor der er tilknyttet personale døgnet rundt.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunens visitationsteam visiterer til plejeboliger.
Er man visiteret til en plejebolig i kommunen, kan man ønske
ophold på et af de kommunale plejehjem, selvejende plejehjem
eller friplejehjem.
Side 173
Klik her for at angive tekst.
72
Ønsker man plejebolig i en anden kommune, skal den pågældende
kommune godkende hjemkommunens visitation.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren, men der skal betales indskud og
husleje.
Hvordan følges op på ydelsen?
Kommunen har pligt til 1 gang årligt at lave uanmeldt tilsyn på
kommunens plejehjem.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Tildeling af bolig til ægtepar eller samboende forudsætter, at den
ønskede bolig er egnet hertil.
Falder den visiterede ægtefælle bort, har man som pårørende ret
til at blive boende i plejeboligen.
Borgere, som er visiteret til en plejebolig, kan frit vælge mellem
garanti- eller fritvalgsventelisten.
Vælger man garantilisten, dvs. at man ikke har et specielt ønske
om plejeboligens beliggenhed, skal der tilbydes en bolig inden for
to måneder fra ansøgningen er godkendt.
Vælger man fritvalgsventelisten betyder det, at man ønsker et
bestemt plejehjem. I dette tilfælde kan man ikke garanteres en
bolig inden for to måneder.
Borgere, som accepterer anden bolig end den ønskede, har
mulighed for at blive stående på ventelisten til det oprindelige
ønske.
Borgere som er på aflastning, og som ikke kan være i egen bolig,
indtil de tilbydes den ønskede plejebolig, forventes at acceptere
det først givne boligtilbud.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 174
Klik her for at angive tekst.
73
Plejeorlov til pasning af døende § 119 og § 122
Udgår som følge af Ældreloven.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 119 og § 122
Hvilket behov dækker
ydelsen?
§ 119:
Omsorg for nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
§ 122:
At sikre, at den døende, som ønsker at blive plejet i eget hjem, ikke
påføres udgifter til sygeplejeartikler og lign., som de ikke ville have
haft under indlæggelsen på et sygehus.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med indsatsen er at yde plejemodtager omsorg, lindring
og evt. pleje og dermed forbedre livskvaliteten i den sidste levetid.
Hvem kan modtage ydelsen?
Personkredsen omfatter alle med behov for pleje, der ønsker at dø
i eget hjem, når prognosen efter lægelig vurdering er kort levetid
og hospitalsbehandling alene har lindrende sigte.
Det er en betingelse, at plejemodtageren er indforstået med
plejeforholdet. Plejeforholdet skal foregå i plejemodtagerens hjem
eller i plejegivers hjem.
Hvad indgår i ydelsen?
Udbetaling af plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler.
En plejeordning etableres oftest i forlængelse af et hospitalsophold
og i det omfang plejemodtager og plejetager ønsker det, visiteres
der ofte samtidig til andre ydelser efter Serviceloven og/eller efter
Sundhedsloven.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Ansøgning om plejeordning inklusive arbejdsgivertilsagn om orlov
indgives til den kommune, hvori plejeforholdet skal finde sted.
Dette skal ske inden dødsfaldet.
Hvis du modtager en offentlig ydelse, stopper udbetalingen i den
periode, hvor du modtager plejevederlag.
Plejeordningen kan ikke etableres, når plejemodtager har ophold i
institutionslignende boformer som plejebolig, plejehjem, botilbud,
hospital, hospice o.l., hvor plejen varetages af døgnpersonale.
Plejemodtagers indlæggelse af kortere varighed – herunder
midlertidige aflastningsophold (hospice, plejecenter mm.) og
indlæggelse til smertelindrende behandling medfører ikke i sig
selv bortfald af plejevederlag, men tages løbende op til revurdering
af den bevilgende myndighed.
Side 175
Klik her for at angive tekst.
74
§ 122:
Ansøgning om hjælp til sygeplejeartikler vurderes og afgøres af
kommunen.
For at kunne behandle ansøgningen skal der foreligge en
terminalerklæring udarbejdet af en læge, som dokumenterer, at
plejemodtageren er døende.
Afgørelsen træffes på baggrund af et konkret skøn, hvori der
indgår en individuel vurdering af, om den ansøgte hjælp ville være
blevet givet under indlæggelse på sygehus.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 176
Klik her for at angive tekst.
75
Plejeseng
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Hjælpemidlet skal afhjælpe borgerens væsentlige og varigt
nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At borgeren med svære funktionsnedsættelser kan blive
selvhjulpen med hensyn til forflytning til og fra sengen.
Som et APV-hjælpemiddel til plejepersonalet.
Hvem kan modtage ydelsen?
Hjælpemidlet bevilges af sagsbehandlende terapeuter på baggrund
af en funktionsvurdering af borgeren.
Alle andre behandlingsmuligheder, herunder genoptræning, skal
være udtømte.
Hvad indgår i ydelsen?
Plejeseng, sengegalge, sengehest, beskyttere til sengehestene og
madras.
Hvad er ydelsens omfang?
En plejeseng
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunens Hjælpemiddeldepot leverer plejesengen, der bevilges
som et udlån. Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at meddele Visitationsteamet om ændringer i
dennes helbredstilstand, som kan have betydning for afgørelsen.
Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at tilbagelevere
ubenyttede hjælpemidler.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 177
Klik her for at angive tekst.
76
Praktisk hjælp
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service §§ 83, 83a, 84, 87 og 94.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Hjælp, støtte eller rehabilitering til praktiske opgaver i borgerens
hjem.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At tilbyde borgeren hjælp, støtte eller rehabilitering i forhold til
praktiske opgaver i hjemmet ud fra aktuelle funktionsniveau med
udgangspunkt i det kommunale serviceniveau og lovning på
området.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ydelsen tilbydes borgere, som på grund af nedsat funktionsevne
ikke selv kan varetage praktiske opgaver i hjemmet. Hjælpen
tildeles på baggrund af en samlet individuel vurdering af
borgerens behov og husstandens samlede ressourcer.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17,
kan ikke modtage en indsats efter §§ 83, 83a, og 84 i Lov om social
service.
Hvad indgår i ydelsen?
Forud for vurderingen af behovet for hjælp skal kommunen
vurdere, om et korterevarende og tidsbegrænset rehabiliterings-
eller træningsforløb vil kunne forbedre personens funktionsevne
og dermed nedsætte behovet for hjælp. Herefter vurderes det
endelige behov for hjælp.
Som udgangspunkt kan følgende indsatser indgå i hjælpen:
• Hjælp til opvask
• Hjælp til at tilberede, anrette og opvarme mad
• Hjælp til igangsætning og tømning af robotstøvsuger hver
2.uge
• Såfremt borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse
ikke kan håndtere at have en robotstøvsuger i hjemmet,
kan der bevilges manuel støvsugning, herunder flytning af
lette møbler i stue, køkken, gang, soveværelse og
badeværelse hver 2. uge
• Mopning af gulve i køkken, soveværelse og gang hver 4.uge,
• Aftørring af støv på borde, der dagligt benyttes, og frie
arealer i vindueskarme/hylder i nåhøjde i begrænset
omfang hver 2. uge
• Rengøring af badeværelse: rengøring af kummer, spejle,
fliser mellem håndvask og spejl, vandrette flader samt vask
af badeværelsesgulv hver 2. uge
• Rengøring af hjælpemidler hver 4. uge
• Skift af linned som udgangspunkt hver 3. uge – dog ud fra
en individuel og konkret vurdering
• Hovedrengøring bevilges efter en individuel vurdering som
en ydelse én gang om året. Gives som éngangsbevilling. Ved
behov for fornyet hovedrengøring skal der søges igen.
Side 178
Klik her for at angive tekst.
77
Hvad er ydelsens omfang?
Rengøringshjælpen omfatter rengøring af de dagligt benyttede
rum som entré, køkken, stue, badeværelse og soveværelse
svarende til et areal på en toværelses lejlighed ca. 65 m2.
Hyppigheden af hjælpen vurderes ud fra borgerens
funktionsniveau og behov samt gældende kvalitetsstandard.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Medarbejdere ansat eller godkendt af kommunen.
Der er mulighed for frit valg af leverandør, dog undtaget i
plejeboliger.
Det er muligt selv at udpege en hjælper til at udføre opgaverne.
Hjælperen skal godkendes og ansættes af kommunen.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Kommunen foretager revisitation, og borgeren har pligt til at
meddele Myndighedsafdelingen om ændringer i dennes
helbredstilstand, som kan have betydning for omfang og levering
af ydelsen.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Ved tildeling af hjælp er hjemmet at betragte som en arbejdsplads
for medarbejderen. Der vil blive lavet en arbejdspladsvurdering,
der kan medføre, at der fx skal flyttes møbler eller foretages andre
ændringer i hjemmet.
Der henvises til kommunens overordnede regler omkring rygning,
husdyr og adgangsforhold.
Hjælpen ydes kun under forudsætning af, at borgeren er tilstede i
hjemmet. Andet kan være aftalt for plejeboliger.
Det forudsættes, at borgeren anvender de nødvendige
hjælpemidler til rengøring – herunder robotstøvsuger.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 179
Klik her for at angive tekst.
78
Proteser
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
En individuel tilpasset protese.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt nedsatte funktion.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, der har gennemgået en amputation, og har behov for en
protese for at kunne opretholde en så normal hverdag som muligt.
Hvad indgår i ydelsen?
• Armproteser
• Fingerproteser
• Håndproteser
• Benproteser
• Øreproteser
• Næseproteser
(listen er ikke udtømmende)
Hvad indgår ikke i ydelsen?
Strømper, der kan købes i almindelig handel
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes de bedst egnede og billigste proteser efter en konkret
individuel vurdering.
Ud over protesen omfatter bevillingen også reparationer af denne,
dog efter aftale med sagsbehandlende terapeut.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Myndighedsafdelingen oplyser om aktuelle leverandører på
området i forbindelse med bevilling.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der
blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med
leverandøren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Sagsbehandlende terapeut kontakter borgeren i forhold til større
reparationer og udskiftninger.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 180
Klik her for at angive tekst.
79
Rehabiliteringsforløb efter Lov om Social Service
§ 83a
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service §83a
§ 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og
tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat
funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne
forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for
hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret
og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.
Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og
udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i
samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.
Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet
skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under
rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i
samarbejde med modtageren.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et
rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet
med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten
skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne.
Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter §
83, jf. § 83, stk. 6.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Indsatsen skal:
• Understøtte realiseringen af udviklingspotentialer indenfor
borgerens funktionsevneniveau
• Støtte borgeren i indsatsen frem mod en højere grad af
selvstændighed med hensyn til opgaver forbundet med
personlig pleje og praktiske gøremål
• Sikre at rehabiliteringsindsatsen er målrettet og tidsafgrænset
Hvad er formålet med ydelsen?
Tilbud om et korterevarende rehabiliteringsforløb, der vurderes at
kunne forbedre personens funktionsniveau og dermed nedsætte
behovet for hjælp bevilget efter Lov om Social Service § 83
Hvem kan modtage ydelsen?
Ydelsen kan modtages af borgere bosat i kommunens, som får eller
ansøger om (mere) hjemmehjælp efter Servicelovens § 83 og som
vurderes at være i målgruppen for hjemmehjælp efter § 83.
Derudover kan beboere i plejeboliger også være i målgruppen.
Kendetegnende for borgerne er, at de har fysiske og psykiske
ressourcer, så der er potentiale for udvikling.
Side 181
Klik her for at angive tekst.
80
Hvad indgår i ydelsen?
Rehabiliteringsforløbet planlægges på baggrund af en individuel og
konkret vurdering af borgeren, der tager udgangspunkt i borgerens
behov og ressourcer, og hvor der både ses på den fysiske, psykiske
og sociale funktionsevne.
Alle aktiviteter, der kan bevilges efter § 83, hvor det
retningsgivende mål efter en helhedsvurdering er at udvikle eller at
udrede.
Undervejs i rehabiliteringsforløbet vil borgeren blive tilbudt den
nødvendige kompenserende hjælp og støtte. Hjælpen vil altid have
aktiverende sigte og et mål om højest mulig selvhjulpethed.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17, kan
ikke modtage en indsats efter § 83a i Lov om social service.
Hvad er ydelsens omfang?
Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang
for indsatsen:
• Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens
centre eller andre relevante lokaliteter
• Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne
• Forløbet kan strække sig i op til 12 uger. I særlige tilfælde kan
forløbet forlænges
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
De trænende fysio- og ergoterapeuter, rehabiliteringsterapeuter,
tværfagligt personale i kommunen, herunder visitatorer,
sygeplejersker, sagsbehandlere, social- og sundhedsassistenter mfl.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Indsatsen er gratis for borgeren.
Der kan være egenbetaling til transporten til og fra aktivitetsstedet.
Hvordan følges op på ydelsen?
Det tværfaglige personale følger løbende op på de med borgeren
fastsatte mål for indsatsen.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde.
Personalet er pålagt tavshedspligt.
Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet. Loven
foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen
Side 182
Klik her for at angive tekst.
81
Rollator
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112 om hjælpemidler.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
En rollator til indendørs og udendørs brug.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Hjælpemidlet skal afhjælpe borgerens væsentlige og varigt
nedsatte gangfunktion.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, der, på grund af deres varigt væsentligt nedsatte
funktionsevne, kan opnå en høj grad af selvhjulenhed i hverdagen
med en rollator.
Alle trænings- og behandlingsmuligheder skal være udtømte.
Hvad indgår i ydelsen?
Bevilling af én rollator.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunens hjælpemiddeldepot leverer rollatoren.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Rollator ydes som et udlån.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at meddele Myndighedsafdelingen om
ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for
afgørelsen. Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at
tilbagelevere ubenyttede rollatorer.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 183
Klik her for at angive tekst.
82
Servicehunde
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
En servicehund afhjælper borgers varige følger af en nedsat
funktionsevne eller letter den daglige tilværelse i hjemmet i
væsentlig grad.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med ydelsen er:
• At borgeren får mulighed for at føre en så normal og
selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad bliver
uafhængig af andres bistand i dagligdagen.
• At gøre borgere, der opfylder betingelserne i lov om Social
Service § 112, mest mulig selvhjulpne i forhold til primært at
kunne færdes selvstændigt i nærmiljøet.
• At borgeren i kraft af servicehunden kan opholde sig
selvstændigt i eget hjem.
• At borgeren i kraft af servicehunden kan indgå i eventuelle
afklarings- eller praktikforløb, eller kan udføre eventuelt
erhverv. (Er hunden til brug i en konkret arbejdsproces så skal
ansøgningen behandles efter aktivlovens § 78 i jobcenterregi).
• Ønsker borger at søge om en førerhund pga. synshandicap,
skal der rettes henvendelse til Center For Kommunikation.
Hvem kan modtage ydelsen?
• Der ydes hjælp til bevilling af servicehund til borger med
varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når alle
genoptræningsmuligheder og behandlingsmuligheder er
afprøvet og/eller udelukket.
• Borger forventes at være medicinsk velbehandlet, og
terapiforløb skal være afprøvet og udelukket.
• Borger skal vurderes egnet til at kunne indgå i et intensivt
træningsforløb, samt i den daglige træning af servicehund.
• Borgere der opfylder betingelserne i lov om Social Service §
112 stk. 1, og som på grund af nedsat psykisk eller fysisk
nedsat funktionsevne er ude af stand til at varetage
almindelige væsentlige dagligdags aktiviteter, som man
normalt klarer uden anden personstøtte.
• Ved vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt,
kan der lægges vægt på blandt andet helbredsmæssige
forhold, sociale forhold, hjælpemidlets betydning for
muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i
samme livssituation, og om der eventuelt kan findes andre
måder at kompensere for funktionsnedsættelsen på for
eksempel en almindelig hund eller behandling/støttetiltag.
• Det skal vurderes om borgeren har evnen til at være ejer af
en servicehund.
• Der skal vurderes på borgerens mulighed for at færdes
selvstændigt til daglige aktiviteter for eksempel indkøb,
arbejde, uddannelse, behandling mv. samt mulighed for at
Side 184
Klik her for at angive tekst.
83
undgå isolation i hjemmet eller fra sociale arrangementer,
samt evnen til at opholde sig, sove og være alene i sit hjem.
• Har kommunen iværksat andre former for hjælp eller støtte
ex. bostøtte, skal virkningen heraf vurderes, forinden der
træffes afgørelse om bevilling af en servicehund til en
personmed psykisk funktionsnedsættelse.
• Det skal udelukkes, at en almindelig hund kan udgøre
tilstrækkelig støtte for borger.
• Der bevilges ikke servicehund som et hjælpemiddel alene
grundet i, at borger ikke må holde almindelig hund i boligen.
Hvad indgår i ydelsen?
En Servicehund kan enten være en hund, der er udvalgt og trænet
fra hvalp, eller borgers egen hund, der gennemgår træning som
servicehund.
Borgers egen hund skal vurderes egnet til at kunne være en
servicehund af kommunen inden påbegyndt træning.
Bevilling af førerhund:
Man kan ansøge om førerhund samt dækning af udgifter til
hunden, hvis man er blind eller stærkt svagsynet.
Hunden bevilges som et personligt hjælpemiddel efter
Serviceloven §112.
Hvis man bevilges en førerhund, får man et støttebeløb af
kommunen, som skal bruges til at købe en hund. Beløbet svarer til
prisen på en førerhund hos Dansk Blindesamfund, og kommunen
dækker således den fulde pris, hvis man køber hunden gennem
Dansk Blindesamfund.
Hvis man vælger en anden leverandør, kan der være en
egenbetaling.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes hjælp til følgende i forbindelse med bevilling af
servicehund:
• Screening af om borger vurderes egnet til at kunne indgå i
daglig træning af servicehund.
• Match af borger og hund.
• Eventuelle udgifter til fodervært under træningsperioden,
samt dennes udgifter.
• Træningsforløb inkl. forsikring under træning.
• Servicehundesele med logo samt træningsudstyr.
• Udplacering/Intensiv træning over flere dage ved levering
af servicehund.
• Opfølgende besøg i forhold til løbende at vurdere om
servicehunden fungerer som et hjælpemiddel for borger.
• Det kan undertiden blive nødvendigt at flytte en
servicehund, hvis forholdene for ansøger ændres radikalt
og det ikke længere er muligt at opfylde hundens tarv.
Side 185
Klik her for at angive tekst.
84
Der må på beregnes en leveringstid af servicehund på op til 1 år,
hvilket er i den periode, hvor hunden trænes til at kunne fungere
som individuelt trænet servicehund.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalgt?
Myndighedsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i
samarbejde med valgte leverandør af servicehund.
Sagsbehandler har mulighed for at indhente oplysninger om
borgers økonomiske forhold.
Der findes forskellige leverandører af servicehunde, alt efter
hvilket behov hunden skal dække.
Sagsbehandler kan stille fagspecifikke krav til leverandøren samt
krav til kvalitet af træning, krav til hundens race, alder samt
helbred.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Alle forpligtelser og udgifter til drift og vedligehold af servicehund
afholdes af borger.
Der stilles forventning om, at borger har et økonomisk råderum på
1.000 kr. om måneden til dækning disse udgifter.
Klageadgang
Klagen skal sendes til Myndighedsafdelingen, Ringkøbing-Skjern
Kommune inden for 4 uger efter den dato, hvor borger har
modtaget afgørelsen.
På baggrund af klagen revurderes tidligere afgørelse. Ved
revurderingen undersøges, om der er grundlag for at give helt eller
delvist medhold i klagen. Såfremt klageren ikke gives medhold,
fremsendes klagen til Ankestyrelsen.
Side 186
Klik her for at angive tekst.
85
Siddepuder
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Puder til personer der har behov for trykaflastning og/eller
siddestillingskorrektion.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Hjælpemidlet bevilges for at skabe en god siddestilling og
trykaflastning, samt for at borgeren i videst muligt omfang kan
opretholde en så normal og selvstændig hverdag som mulig.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere der på grund af deres varigt nedsatte funktionsevne, har
behov for at optimere siddestillingen og trykaflastning.
Hjælpemidlet bevilges af sagsbehandlende terapeuter på baggrund
af en funktionsvurdering.
Alle andre behandlingsmuligheder skal være udtømte.
Hvad indgår i ydelsen?
Trykaflastende puder ud fra en terapeutfaglig vurdering med afsæt
i et risikoscoreskema.
Hvad er ydelsens omfang?
Der kan som udgangspunkt bevilges én siddepude.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalgt?
Siddepuden leveres af Kommunens Hjælpemiddeldepot. Der er frit
leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Siddepuden ydes som udlån.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at meddele Visitationsteamet om ændringer i
dennes helbredstilstand, som kan have betydning for afgørelsen.
Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at tilbagelevere en
ubenyttet pude.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 187
Klik her for at angive tekst.
86
Småhjælpemidler til køkken, spise/drikke,
personlig pleje, påklædning, rengøring
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Hjælpemidlerne skal afhjælpe borgerens væsentlige og varigt
nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med hjælpemidlerne er at gøre borgeren selvhjulpen
med hensyn til daglige gøremål i hjemmet.
Hvem kan modtage ydelsen?
Hjælp kan ydes til borgere som på grund af sygdom, ulykke eller
lignende er blevet varigt invalideret og som følge heraf ikke
længere kan bruge almindelige redskaber, der er fremstillet til den
almindelige befolkning som målgruppe, og som kan købes i
almindelig handel.
Hvilke aktiviteter indgår i
ydelsen?
Specialfremstillede redskaber der ikke er forbrugsgoder.
Hvad indgår i ydelsen?
Specialfremstillede redskaber for at kompensere for et specifikt
handicap.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunens Hjælpemiddeldepot leverer ydelsen.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Det ydes som udlån.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at meddele Myndighedsafdelingen om
ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for
afgørelsen. Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at
tilbagelevere ubenyttede hjælpemidler.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 188
Klik her for at angive tekst.
87
Stofbehandling
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 101 fastlægger kommunens pligt til at
tilbyde social behandling til personer med et stofmisbrug.
Afgørelse om behandling træffes på baggrund af en
helhedsorienteret afdækning af borgerens problemer og behov.
Behandlingsplan: Ved behandlingens start udarbejdes en
behandlingsplan, som har til formål at sikre sammenhæng
mellem de problemer og behov, der er afdækket og den
behandling, der iværksættes. Der anvendes gavekort i forbindelse
med unge under 25 års visitering til MOVE forløb.
Behandlingsgaranti: Tilbud efter serviceloven § 101 skal
iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen.
Sundhedsloven § 142 omhandler den medicinske behandling
herunder substitutionsbehandling. Loven tilbyder personer, som
ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller
efter lov om social service, en vederlagsfri lægesamtale. Regler og
standarder for den medicinske behandling er beskrevet i
sundhedsstyrelsens cirkulære om ordination af
afhængighedsskabende lægemidler og i vejledningen: Vejledning
til læger, der behandler opioid-afhængige patienter med
substitutionsmedicin.
Serviceloven § 10 omhandler kommunens forpligtelse til at yde
rådgivning til borgere.
Serviceloven § 99 omhandler kommunens forpligtelse til at
sørge for, at borgere med blandt andet stofmisbrug kan tilbydes
en støtte- og kontaktperson.
Serviceloven § 107 omhandler kommunens pligt til at stille det
nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til
f.eks. personer med et stofmisbrug til rådighed.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern tilbyder rådgivning og/eller
social behandling for borgere med et problematisk forbrug af
rusmidler, som har ønske om at stoppe eller reducere forbruget
af rusmidler.
Medicinsk substitutionsbehandling for borgere med problematisk
forbrug af opioider. Herunder hepatitisscreening og eventuel
efterfølgende vaccinationsprogram.
Rådgivning til pårørende af borgere med problematisk forbrug af
stoffer. Tilbuddet er individuelt tilrettelagt samtaleforløb eller
gruppeforløb, hvor der er fokus på belastninger, dynamikker i
familierelationer og strategier.
Familieorienteret behandling i samarbejde med Familiecentret.
Side 189
Klik her for at angive tekst.
88
Visitation til døgnophold i midlertidigt botilbud.
Hvad er formålet med ydelsen?
Formålet er via tidlig indsats at forebygge og minimere fysiske,
psykiske og sociale skader foranlediget af problematisk forbrug af
stoffer. At borgeren bliver stoffri. Såfremt dette ikke er muligt,
arbejdes der med reduktion af stofindtaget samt stabilisering.
Formålet med rådgivning til pårørende er at støtte den pårørende
til at tilegne sig mestringsstrategier til gavn for sig selv, familien
og den pårørende med problematisk forbrug.
Hvilke værdier og normer
bygger indsatsen på?
Stofbehandling beror på motivation og frivillighed.
I Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern bygger behandlingen på
den rehabiliterende tankegang. Samarbejdet med borgeren i
behandlingen er central. Borgeren er ekspert på eget liv, hvilket
betyder at borgeren aktivt deltager i formuleringen og
justeringen af behandlingsplanen under forløbet.
Rusmiddelcenteret inddrager borgerens pårørende i det omfang,
det er muligt.
Behandlingen sker i samarbejde med relevante aktører, for at
opnå en koordineret og helhedsorienteret indsats- dette altid
med borgeren som central samarbejdspartner.
Tilgængelighed og rummelighed vægtes højt for borgere, der
søger behandling.
Rusmiddelcenteret beror på Ringkøbing-Skjern Kommunes
værdier:
Vi er ordentlige: Vi viser respekt og forståelse, lytter og går i
dialog.
Vi handler: Vi bruger vores sunde fornuft, udviser dømmekraft
og tager ansvar
Vi er nysgerrige: Vi søger hele tiden at udvikle vores
kerneopgave
Hvem kan modtage ydelsen?
Målgruppen er borgere, uanset alder, i Ringkøbing-Skjern
Kommune, der oplever at have problemer med rusmidler, og som
ønsker råd og vejledning eller behandling med henblik på ophør,
reduktion eller stabilisering af problematisk forbrug.
Målgruppen omfatter også familier og pårørende i Ringkøbing-
Skjern Kommune som er berørte af rusmiddelbruget.
Hvad indgår i ydelsen?
• Åben Rådgivning
• Råd og vejledning
• Screening og udredning efter nationale standarder –
VoksenMAP eller UngMAP)
• TEM – evalueringsredskab.
• Udarbejdelse af individuel behandlingsplan
Side 190
Klik her for at angive tekst.
89
• Substitutionsbehandling med afhentning af medicin på
apotek – inklusiv socialfaglig behandling, Støtte og
omsorg.
• Individuelle samtaleforløb
• Motivationsforløb
• Visitation til godkendte døgnbehandlingstilbud og
opfølgning
• Gruppebehandling
• Aktivitetsbasseret rådgivningsforløb for unge
• Efterbehandling
• NADA-behandling
• Tilbud om opfølgningssamtaler 1, 3 og 6 måneder efter
udskrivning
• Rådgivning til pårørende
• Henvisning til Anonym stofmisbrugsbehandling i anden
kommune efter serviceloven § 101a
Visitationsprocedure
Alle borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan frit henvende sig
til Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern med ønske om rådgivning
eller behandling. Desuden kan læger, arbejdsgivere,
kriminalforsorg, sagsbehandlere, pårørende eller andre rette
henvendelse efter aftale med borgeren.
Visitation til ambulant behandling- på baggrund af screening
og udredning visiteres til det behandlingstilbud, der vurderes at
være mest egnet til den enkelte borger. Borgerens egne ønsker
vægtes højt. Ved behandlingens start udfærdiges en
behandlingsplan i samarbejde med borgeren, med henblik på at
modsvare behandlingsbehov og ønsker.
Visitationen foregår på ugentlige visitationsmøder. Visitationen
består af behandlingsteamet samt leder.
Visitation til døgnbehandling:
Borgerens behandlingsmæssige behov afdækkes. Hvis denne
afdækning peger på behov og ønske om døgnophold udfærdiger
behandleren i samarbejde med borger en ansøgning til
døgnbehandling. Heri beskrives grundlaget for ansøgning,
fysiske-, psykiske- og sociale forhold, rusmidler, borgerens
motivation for behandling, erfaring med tidligere
behandlingstilbud, borgerens ønsker og forventninger samt
behandlerens faglige vurdering. Desuden en foreløbig plan for
forløbet efter døgnopholdet.
Ved behandlingens start på døgnintuitionen udfærdiger
døgninstitutionen behandlingsplanen i samarbejde med
borgeren.
Der visiteres til døgnbehandling 1 gang månedligt. I en
forsøgsordning i efteråret 2025 inviteres borgeren med til
visitationsmødet. Dette med henblik på at sikre bedst mulig
Side 191
Klik her for at angive tekst.
90
inddragelse af borger. Visitationsudvalget består af
socialrådgivere, sygeplejerske og leder.
Henriette sender ændring til visitation:
Der visiteres til døgnbehandling på de ugentlige visitationsmøder.
Kvalitetskrav til
døgnbehandlingsstederne:
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern stiller følgende
kvalitetskrav til døgnbehandlingsstederne:
Godkendelse og registrering: Stedet skal være godkendt af
Socialtilsynet og oprettet på Tilbudsportalen.
Faglighed: Medarbejderne skal have en relevant faglig
baggrund, der matcher opgaven.
Metode: Behandlingen skal bygge på evidensbaserede
metoder og/eller metoder, der er forankret i Best
Practice.
Dokumentation: Indsatsen skal løbende dokumenteres
gennem statusrapporter, og Rusmiddelcenter Ringkøbing-
Skjern skal løbende informeres om behandlingen.
Videreforløb: Efter endt behandling skal borgeren have en
skriftlig beskrivelse af ressourcer og udfordringer, der
kan understøtte den videre efterbehandling.
Overordnet ansvar: Døgnbehandlingen har ansvaret for
rettidig og løbende kommunikation med Rusmiddelcenter
Ringkøbing-Skjern gennem hele forløbet.
Statusrapporter til møder: Døgnbehandlingen skal sende
en statusrapport til behandleren i Rusmiddelcenter
Ringkøbing-Skjern senest fire arbejdsdage før det aftalte
statusmøde.
Samarbejde: Behandlingsstedet skal indgå i et tæt og
koordineret samarbejde med Rusmiddelcenteret samt
øvrige relevante samarbejdspartnere – både inden for og
uden for Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hvad er ydelsens omfang?
Behandlingen tilrettelægges på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af den enkelte borgers behov og
forudsætninger. Ved visitation til ambulant behandling visiteres
borgeren til 3 måneders behandling. Ved udløb af visiterede
samtaler følges sagen op igen, og der besluttes ny visitation til
behandling eller afslutning på forløbet.
Visitation til medicinsk substitutionsbehandling er ikke
tidsbegrænset.
Rusmiddelcenteret forholder sig til de Nationale retningslinjer-
for den sociale stofmisbrugsbehandling. Retningslinjerne er
baseret på aktuelt bedste viden.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres af Rusmiddelcenter Ringkøbing – Skjern,
Sundhedscenter Vest, Kirkegade 3, Tarm og Nørregade 13,
Ringkøbing.
Side 192
Klik her for at angive tekst.
91
En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive
behandlet i et andet offentligt eller privat godkendt
behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det han er
visiteret til. Det valgte behandlingssted skal være godkendt af
Socialtilsynet samt være på Tilbudsportalen.
I særlige tilfælde kan retten til frit valg tilsidesættes eller
begrænses af hensyn til borgerens psykiske tilstand.
Behandlingsform
Behandlingsformen i den sociale del af behandlingen er
fortrinsvis individuelle samtaler eller gruppeforløb med brug af:
• Kognitiv terapi
• Motiverende interview (MI)
• MOVE-Gavekort, sms påmindelser og skriftlig status
• Kerneelementer fra U-Turn og U18 (behandling og
rådgivning for unge under 25 år)
• Acceptance and Commitment Training/Therapy (ACT)
• Cenaps Håndtering af Benægtelse
• Cenaps Kognitiv Restrukturering af Afhængighed
• Cenaps Håndtering af Antisociale Personlighedstræk
• Cenaps Tilbagefaldsforebyggende Rådgivning
• Dobbeltfokuseret Skematerapi
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Behandlingen er gratis.
Borgeren betaler selv for kost og logi ved døgnophold. Der vil
inden behandlingsopholdet begynder blive udarbejdet en
egenbetalingsberegning.
Behandlingsudgifterne afholdes af Rusmiddelcenter Ringkøbing-
Skjern.
Hvordan sikres
brugerinddragelsen?
Brugerinddragelse udgør et vigtigt element i stofbehandlingen i
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern.
Borgeres perspektiver på gruppetilbud og behandling er med til
at udvikle tilbuddene.
Den enkelte borger er i videst muligt omfang med til at udarbejde
sin egen individuelle behandlingsplan, og er med til at justere
denne efter behov undervejs i forløbet.
Borgere og pårørende inviteres til dialogmøde, når Socialtilsynet
er på besøg.
Løbende ungepanel i ungeindsatsen: Der er etableret en model
for dialog med unge, hvor de unge som udgangspunkt ikke skal
komme til ungeindsatsen, men ungeindsatsen kommer til de
unge, - der hvor de i forvejen kommer og er mere trygge. Lederen
af Ungecenter Ringkøbing-Skjern er tovholder for
ungeinddragelsen, og tager initiativ til at aftale besøg i forskellige
Side 193
Klik her for at angive tekst.
92
tilbud og indsatser i kommunen på tværs af de forskellige
fagområder.
Hvordan følges op på ydelsen?
Den enkelte behandler følger borgeren gennem hele forløbet,
også via møder ved evt. visiteret døgnophold.
På visitationsmøderne følges op på behandlingen undervejs i
forløbet. Dette sker ved sagsdrøftelser ved behov eller hver 3.
måned hvor behandlingsforløbet afsluttes eller genvurderes.
Undervejs i forløbet kan evalueringsredskabet TEM benyttes.
Der sker opfølgning på borgerens behandlingsplan 1 måned, 3
måneder og igen 6 måneder efter, et behandlingsforløb er
afsluttet. Opfølgningen består af en samtale om status i forhold til
behandlingsplan og strategier.
Opfølgningsforløbet er på borgere, der har afsluttet et
behandlingsforløb med status som ”færdigbehandlede”, udskrevet
til et ”andet tilbud”, udskrevet til ”hospital” eller udskrevet med
”anden årsag”
Monitorering af indsatsen
Borgerens behandlingsplan evalueres hver 3. måned på
visitationsmødet. Behandlingsindsatsen justeres og tilpasses den
enkelte borgers behov.
Monitorering af indsatsen omfatter desuden måltal for:
• Andelen af borgere med et problematisk forbrug af rusmidler,
der efter afsluttet behandling er stoffri eller med reduktion i
misbruget øges til 60 %. I 2024 var tallet 57%
• Andelen af borgere med i problematisk forbrug af stoffer,
der efter afsluttet behandling vender tilbage til
rusmiddelbehandling inden for 12 måneder skal reduceres. .
Tallet for 2021 er 25 % på baggrund af 61 indskrivninger.
• Tallet for 2024 er 7 %. .
• Andelen af borgere, der fortsat er stoffrie 6 måneder efter
udskrivning, øges til 60 %. Tallet for 2024 er 88 %
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Jfr. Lov Om Social Service § 101 og sundhedsloven § 142 er der en
behandlingsgaranti, som kræver at behandlingen er påbegyndt
senest 14 dage efter henvendelsen.
Sikring af opmærksomhed på personer med stofmisbrugs
eventuelle hjemmeboende børn under 18:
Bliver Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern bekendt med, at
borgeren med problematisk forbrug af rusmidler har
hjemmeboende børn eller samvær med børn under 18 år, og der
er bekymring om, at barnet eller den unge mistrives, bliver der
sendt en underretning til Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern
Side 194
Klik her for at angive tekst.
93
kommune. Det sker for at sikre en koordineret indsats for den
samlede familie og for at sikre barnets trivsel.
Når unge under 18 år indskrives i behandlingen orienteres Børn
og Familie.
Organisering og personalets
faglige kvalifikationer og
kompetenceudvikling
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern er organiseret under
Sundhed og Omsorg i Sundhedscenter Vest.
Placeringen i Sundhedscenter Vest giver mulighed for tæt
sparring med andre fagprofessionelle blandt andet Ringkøbing-
Skjern kommunes hjerneskadekoordinator, Sundhedsfremme og
trænende fysioterapeuter.
Behandlingsteamet i Rusmiddelcenteret består af en tværfaglig
sammensætning af fagprofessionelle pædagoger, socialrådgivere,
sygeplejersker, læge og ergoterapeut. Alle med erfaring og
efteruddannelsesforløb inden for rusmiddelområdet. Der er fokus
på kontinuerlig efter- og videreuddannelse af medarbejdere.
Medarbejderancienniteten er i 2023 opgjort til ca. 11 år.
Ringkøbing-Skjern Kommunes
retningslinjer for brug af
gavekort
I forbindelse med tilbud om behandling kan Rusmiddelcenter
Ringkøbing-Skjern anvende gavekort til unge under 25 år med
henblik på at fastholde borgeren i behandling. Gavekortet er et
tilgodebevis på 200 kr. som udleveres til borgeren ved hver
anden samtale. Brug af gavekort benyttes kun i forbindelse med
visitation til behandling, hvor de samlede elementer i MOVE
indgår:
• 12 samtaler - motiverende samtale og kognitiv terapi
• Behandlingsplan og målsætning
• Brug af redskaber som UngMap, TEM, feedback m.fl.
• Påmindelser om fremmøde, status og gavekort for
fremmøde (6 stk. á 200 kr.)
• Opfølgende behandling i form af telefonbaserede samtaler
Den fremtidige indsats på
stofmisbrugsbehandlingsområdet
Rusmiddelcenter Ringkøbing Skjern skal i den fremtidige indsats
på stofmisbrugsområdet fortsat have fokus på implementering af
Nationale Retningslinjer- for den sociale stofmisbrugsbehandling.
Dette sker blandt andet ved uddannelse i Socialstyrelsen af
nøgleperson, der skal være med til at sikre fokus på
implementeringen.
Rusmiddelcenteret har i samarbejde med Børn og Familie,
Ungdomsskolen og UU deltaget i Socialstyrelsens
kompetenceudviklingsprojektet UngRus. Dette tværfaglige
projekt, med særligt fokus på rådgivning og gruppebehandling for
unge, skal fortsat implementeres både på tværs af fagområder og
internt i behandlingen.
Regionspsykiatriens etablering af Integreret Behandling af
patienter med dobbeltdiagnose og det øgede fokus på
Side 195
Klik her for at angive tekst.
94
koordineret behandling for borgere med dobbeltdiagnose er et
betydningsfuldt indsatsområde. Herunder udvikling af de
tværfaglige fællesteammøder og kommende F-ACT møder.
Etableringen af Ungecenteret og det intensiverede samarbejde
om ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern kommune er et stort
fokusområde. Herunder helhedsorienterede planer for de mest
udsatte unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelse.
Klageadgang
Klage over Rusmiddelcenterets generelle serviceniveau, afslag på
behandling, overskridelse af behandlingsgarantien på 14 dage,
klage over den lægelige behandling og andet stiles til:
Sundhedscenter Vest
Rusmiddelcenter Ringkøbing-Skjern
Kirkegade 3
6880 Tarm.
Telefon 20183305
Sundhedscenter.vest@rksk.dk
Klagen kan fremsættes såvel skriftligt som mundtligt.
Der må ikke gå mere end 4 uger fra borgeren har modtaget
afgørelse i sagen, til kommunen har modtaget klagen.
Indenfor 4 uger efter modtagelsen af klagen til Rusmiddelcenter
Ringkøbing-Skjern genvurderes afgørelsen. Fastholdes afgørelsen
sendes klagen til Den Sociale Ankestyrelse vedlagt relevante
sagsakter.
Fastholdes afgørelsen af den lægeligebehandling fremsendes
klagen efterfølgende til Styrelsen for Patientklager
Klager over sundhedsfaglige afgørelser kan også sendes direkte
til Styrelsen for Patientklager. Det kan ske på telefon 72 33 05
00 eller på mailadressen stpk@stpk.dk.
Se også klagevejledningen på sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Side 196
Klik her for at angive tekst.
95
Stomihjælpemidler
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service §112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
At afhjælpe en varig nedsat blære- eller tarmfunktion.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Sikre at borgeren kommer af med sine udskillelser efter operation
med varig stomi til følge.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere der har fået foretaget en af følgende operationer:
• Colostomi (tyktarm)
• Ileostomi (tyndtarm)
• Urostomi (vandladning)
Hvad indgår i ydelsen?
Stomiposer, stomiplader, klæbefjerner, barrierefilm, kantsikring
samt materialer til tarmskylning.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har
indgået indkøbsaftale med leverer ydelsen.
De stomiprodukter kommunen tilbyder, er underlagt kommunens
indkøbsaftale. Ønskes produkter, der ikke er en del af
indkøbsaftalen, kan der gøres brug af fritvalgsordningen.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren, såfremt kommunens leverandør
vælges.
Ved brug af fritvalgsordningen kan der forekomme en
prisdifference, som borgeren selv skal betale.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Vatpinde, hudcreme, plasticposer, engangsvaskeklude,
gazestykker, plaster, engangshandsker, affaldsposer og
stomitrusser/-bælter indgår ikke i ydelsen.
Klagevejledning?
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelsen om afgørelsen. Hvis kommunen
ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen
klagen videre til Ankestyrelsen.
Side 197
Klik her for at angive tekst.
96
Syns-, høre-, og handicapteknologiske
hjælpemidler
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112 og § 113
Hvilket behov dækker
ydelsen?
At afhjælpe borgerens varigt nedsatte eller manglende
funktionsevne.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At give borgeren mulighed for at udføre de aktiviteter, som er af
væsentlig betydning for borgerens daglige livsførelse.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med betydelige syns-, høre- eller
kommunikationsvanskeligheder. Udredning foretages af Center for
Kommunikation i Herning.
Hvad indgår i ydelsen?
• Optiske hjælpemidler
• IT-hjælpemidler
• Kommunikationshjælpemidler
• Høretekniske hjælpemidler
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Center For Kommunikation, Herning foretager udredningen, hvor
behovet for et hjælpemiddel vurderes individuelt ud fra en
helhedsbetragtning.
Borgeren kan vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog
højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og
billigste hjælpemiddel.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Kommunen bevilger bedst egnede billigste produkt, som er gratis
for borgeren.
Hvis borgeren vælger en dyrere løsning end det bevilgede, betaler
borger prisdifferencen, som skal afregnes direkte med
leverandøren.
Kommunen afholder udgiften i forbindelse med reparationer.
Hvordan følges op på ydelsen?
Der foretages individuel opfølgning.
Borgeren har pligt til at meddele Myndighedsafdelingen, hvis der
sker ændringer i helbredstilstanden, som kan have betydning for
bevillingen.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 198
Klik her for at angive tekst.
97
Tyngdeprodukter
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Produktet skal i væsentlig grad kunne afhjælpe borgere med varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Tyngdeprodukterne skal i væsentlig grad kunne lette den daglige
tilværelse i hjemmet eller afhjælpe de varige følger af den nedsatte
funktionsevne.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgeren skal have en varig og betydelig nedsat funktionsevne, der
giver væsentlige problemer med at opretholde daglige aktiviteter.
Borgeren skal være lægefagligt udredt. Det skal være
dokumenteret, at tilstanden er varig og ikke kan afhjælpes på
anden vis, f.eks. ved psykoterapi, fysioterapi, ergoterapi eller
pædagogisk indsats. Alle lægefaglige behandlingsmuligheder skal
være udtømte.
Hvad indgår i ydelsen?
Tyngdeprodukter, der er CE godkendt som medicinsk udstyr.
Hvem leverer ydelsen og har
borgeren frit leverandørvalg?
Hjælpemiddeldepotet leverer produktet.
Vælger borgeren at anvende frit valg i forhold til leverandør, kan
dette medføre en egenbetaling for borgeren. Kommunen afholder
udgiften svarende til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren, dog med en eventuel egenbetaling,
hvis borger anvender frit leverandørvalg.
Hvordan følges op på ydelsen?
Den sagsbehandlende terapeut følger op efter afprøvning.
Klagegang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 199
Klik her for at angive tekst.
98
Udbringning af dagligvarer
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 83.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Behov i forbindelse med varetagelse af nødvendige opgaver i
hjemmet i form af udbringning af dagligvarer, som borgeren
midlertidigt eller varigt ikke selv er i stand til at klare på grund af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
forhold.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At støtte borgeren, hvor den personlige funktionsevne eller
netværk er utilstrækkelig til at planlægge, bestille og bringe
dagligvarer hjem, for dermed at bidrage til:
• At borgeren har mad og drikke i hjemmet
• At borgeren får bragt dagligvarer uden selv at skulle betale
gebyr for udbringning
Hvem kan modtage ydelsen?
Ydelsen tildeles borgere der fysisk, psykisk og/eller mentalt er ude
af stand til selv at planlægge, bestille og/eller bringe dagligvarer
hjem.
Hvad indgår i ydelsen?
Planlægning og bestilling af dagligvarer samt at sætte varer på
plads.
Bestilling kan ske enten hos en af de butikker i kommunen, som
har vareudbringning, eller hos et online supermarked.
Ved behov er kommunen behjælpelig med at få lavet en aftale om
vareudbringning med den butik, som man ønsker sine varer
leveret fra.
Hvad er ydelsens omfang?
Hjælp til planlægning og bestilling af dagligvarer ugentligt.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Leverandører godkendt af kommunen leverer ydelsen.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Hjælp til planlægning og bestilling er gratis for borgeren.
Udbringning af de bestilte dagligvarer sker for borgers egen
regning.
Hvordan følges op på ydelsen?
Der foretages revurdering ved ændring i borgerens
funktionsniveau eller serviceniveauet.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 200
Klik her for at angive tekst.
99
Udendørs ramper
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt og væsentligt nedsatte
funktionsniveau.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de
boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med varigt nedsat funktionsevne, hvor en udendørs
rampe i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den
nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette den daglige
tilværelse i hjemmet.
Hvad indgår i ydelsen?
Vurdering af behov og eventuelt opsætning af rampe.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes som udgangspunkt kun hjælp til opsætning af ramper ved
én af husets indgange, hvor hældningskravet på 1:20 kan
overholdes.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Opsætning af rampe leveres som udgangspunkt af kommunens
Hjælpemiddeldepot eller Værkstedet Skovvang, Holstebro.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Ramper ydes som udlån.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 201
Klik her for at angive tekst.
100
Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens §
86 stk.2.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 86.2.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske
eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
har behov herfor.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Indsatsen skal medvirke til at vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder og det skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en
individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde
fysiske og psykiske færdigheder.
Hvad er formålet med
ydelsen?
Formålet med vedligeholdelsestræningen er at vedligeholde
borgerens fysiske eller psykiske færdigheder.
Hvem kan modtage ydelsen?
Indsatsen kan modtages af borgere bosat i kommunen.
Vedligeholdelsestræning kan modtages af borgere, som
Myndighedsafdelingen vurderer kan profitere af en
vedligeholdende træningsindsats.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17,
kan ikke modtage en indsats efter § 86 i Lov om social service.
Hvad indgår i ydelsen?
Vedligeholdelsestræningen planlægges på baggrund af en
individuel og konkret vurdering af borgerens træningsbehov.
Vedligeholdelsestræning er en målrettet og tidsafgrænset
samarbejdsproces mellem en borger og eventuelt pårørende og
personale.
Målet for vedligeholdelsestræningen planlægges i samarbejde med
borgeren.
Følgende indsatser kan leveres af de trænende fysio- og
ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest:
Målrettet træning på:
Kropsniveau
Aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder træning af aktiviteter i
hverdagslivet (ADL)
Side 202
Klik her for at angive tekst.
101
Hvad er ydelsens omfang?
Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens § 86, stk. 2 er
tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsevnen
fortsat kan forbedres gennem yderligere træning.
Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang
for indsatsen:
• Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens
centre eller andre relevante træningssteder. Dette vurderes af
terapeuten ud fra en individuel vurdering af behov og
ressourcer.
• Træningen kan foregå på hold eller individuelt, det beror på en
konkret vurdering af det samlede behov.
• Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne
• Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det
vurderede behov
• 1-2 gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til
24 aftaler). På årsplan er rammen optil 24 gange træning, dette
svarer ca. til 1 gang træning hver 14. dag. Rammen er max 24
pr år, intensiteten i forløbende kan svinge fra borgere til
borgere.
• Træningen, herunder instruktion og vejledning iværksættes
inden for 3 uger efter Sundhedscenter Vest har modtaget
visitationen.
Terapeuten vurderer løbende, om borger fortsat er i målgruppen,
eller om der skal iværksættes andre tiltag i f.eks. foreningslivet
eller på aktivitetscenter.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
De trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest
leverer ydelsen.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren
Der kan være egenbetaling til transport til og fra træningsstedet.
Hvordan følges op på ydelsen?
De trænende ergo- og fysioterapeuter på Sundhedscenter Vest
følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Borgeren skal evne at indgå i et samarbejde omkring både træning
og hjemmetræning.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen
Side 203
Klik her for at angive tekst.
102
Visiteret kommunal afløsning i eget hjem
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 84
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Behov for dagafløsning af pårørende, der passer en person med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Behov for hjælp, omsorg og støtte til udvikling af færdigheder
fysisk, psykisk og socialt.
Behov for strukturerede og kendte rammer.
Hvad er formålet med
ydelsen?
• At understøtte og udvikle borgerens ressourcer fysisk, psykisk
og socialt og give mulighed for at højne selvværd og livskvalitet
• At udsætte flytning til plejehjem
• At tilbyde afløsning af pårørende
Hvem kan modtage ydelsen?
Afløsning i eget hjem er et tilbud for borgere i Ringkøbing-Skjern
Kommune, som opfylder visitationskravene til en
specialedaghjemsplads, men som har meget svært ved at profitere
af tilbuddet på de normale vilkår, og som ikke kan profitere af
frivillige tilbud. Det kan f.eks. være borgere, der pga. deres sygdom
har svært ved at deltage i fællesskabet i daghjemmet eller har brug
for en ekstra indsats for at starte op i daghjemmet.
Afløsning i eget hjem kan ikke benyttes af ældre, som er i
døgntilbud.
Tildelingen sker efter en faglig individuel vurdering af Sundhed og
Omsorgs myndighedsafdeling.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17,
kan ikke modtage en indsats efter § 84 i Lov om social service.
Hvad indgår i ydelsen?
• En højt kvalificeret medarbejder fra speciale daghjemmene
kører ud i borgerens hjem.
• Tilbuddet indeholder individuelle hverdagsaktiviteter i eget
hjem, gåture, små udflugter mm. for borgeren med demens,
samt samtale og rådgivning til pårørende.
• I flere tilfælde vil der være mulighed for, at borgeren med tiden
kan sluses over i daghjemstilbuddet.
• Tæt samarbejde med pårørende og andre samarbejdspartner.
Hvad er ydelsens omfang?
Efter behov, dog max. 4 timer to gange om ugen.
Der ydes ikke erstatningsdage for dage aflyst af borgeren eller
kommunen.
Side 204
Klik her for at angive tekst.
103
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen er leverandør, og ydelsen tilbydes af kommunens
visiterede specialdaghjemspladser.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis.
Hvordan følges op på ydelsen?
Visiteret kommunalt tilbud revurderes efter behov
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 205
Klik her for at angive tekst.
104
Visiterede kommunale daghjemstilbud
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 84.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Behov for dagaflastning af pårørende der passer en person med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Behov for hjælp, omsorg og støtte til udvikling af færdigheder
fysisk, psykisk og socialt.
Hvad er formålet med
ydelsen?
• At understøtte og udvikle borgerens ressourcer fysisk, psykisk
og socialt og give mulighed for at højne selvværd og livskvalitet
• At forebygge og afhjælpe ensomhed
• At udsætte flytning til plejehjem
• At tilbyde aflastning af pårørende
Hvem kan modtage ydelsen?
Pensionister, førtidspensionister og 60 + årige i kommunen, som
har midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer, samt aflastning til
pårørende.
Borgere med behov for tilsyn og som kun vanskeligt kan være
alene i eget hjem.
Borgere som er i risiko for social isolation.
Borgere som, med personalestøtte, kan indgå i mindre
fællesskaber/grupper.
Visiteret kommunalt tilbud kan ikke benyttes af borgere, som er i
døgntilbud.
Tildelingen sker efter en faglig individuel vurdering af Sundhed og
Omsorgs myndighedsafdeling.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17,
kan ikke modtage en indsats efter § 84 i Lov om social service.
Hvad indgår i ydelsen?
• Pleje, omsorg og hjælp til udvikling og opretholdelse af
færdigheder og livsvilkår
• Tilbud i daghjemmet, der styrker borgernes fysiske, psykiske
og sociale færdigheder, med udgangspunkt i den
rehabiliterende tilgang. Tilbuddene foregår i grupper.
• Aktiviteter der er analyseret og planlagt ud fra den enkelte
borgers behov og interesse
• Socialt samvær og mulighed for netværk
• Måltider (efter gældende takster)
• Middagshvil (i hvilestol)
• Kørsel til og fra daghjem (efter gældende visitationskriterier
og takst)
Side 206
Klik her for at angive tekst.
105
Hvad er ydelsens omfang?
• Efter behov, som udgangspunkt dog max. 3 gange ugentlig på
hverdage
• Åbningstiden er på hverdage med lokale variationer
• Der ydes ikke erstatningsdage for dage aflyst af borgeren
• Der ydes erstatningsdage for dage aflyst af kommunen
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen er leverandør, og ydelsen tilbydes på kommunens
visiterede daghjemspladser.
Tilbuddet gives som udgangspunkt på det geografiske nærmeste
daghjem.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis.
Kaffe, måltider, udflugter og materialer til aktiviteter betales efter
forbrug.
Transport betales efter gældende takst.
Hvordan følges op på ydelsen?
Visiteret kommunalt tilbud revurderes efter behov.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 207
Klik her for at angive tekst.
106
Visiterede kommunale specialdaghjemstilbud
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 84:
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Behov for dagaflastning af pårørende, der passer en person med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Behov for hjælp, omsorg og støtte til udvikling af færdigheder
fysisk, psykisk og socialt.
Behov for strukturerede og kendte rammer.
Hvad er formålet med
ydelsen?
• At understøtte og udvikle borgerens ressourcer fysisk, psykisk
og socialt og give mulighed for at højne selvværd og livskvalitet
• At udsætte flytning til plejehjem
• At tilbyde aflastning af pårørende
Hvem kan modtage ydelsen?
Pensionister, førtidspensionister og 60 + årige i kommunen, som
har midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer, samt aflastning til
pårørende.
Borgere med behov for tilsyn og som kun vanskeligt kan være
alene i eget hjem.
Borgere med særlige behov for rolige, overskuelige og
strukturerede rammer.
Borgere som, med personalestøtte, kan indgå i mindre
fællesskaber/grupper.
Visiteret kommunalt tilbud kan ikke benyttes af borgere, som er i
døgntilbud.
Tildelingen sker efter en faglig individuel vurdering af Sundhed og
Omsorgs myndighedsafdeling.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17,
kan ikke modtage en indsats efter § 84 i Lov om social service.
Hvad indgår i ydelsen?
• Pleje, omsorg og hjælp til udvikling og opretholdelse af
færdigheder og livsvilkår
• Tilbud i daghjemmet, der styrker borgernes fysiske, psykiske
og sociale færdigheder, med udgangspunkt i den
rehabiliterende tilgang. Tilbuddene foregår i grupper.
• Aktiviteter der er analyseret og planlagt ud fra den enkelte
borgers behov og interesse
• Socialt samvær
• Tæt samarbejde med pårørende og andre samarbejdsparter.
Side 208
Klik her for at angive tekst.
107
• Mulighed for måltider (efter gældende takster)
• Mulighed for middagshvil (i hvilestol)
• Mulighed for kørsel til og fra daghjem (efter gældende
visitationskriterier og takst)
Hvad er ydelsens omfang?
Efter behov, som udgangspunkt dog max. 3 gange ugentligt på
hverdage. Åbningstiden er på hverdage med lokale variationer.
Der tilbydes erstatningsdage for dage aflyst af kommunen.
Der ydes ikke erstatningsdage for dage aflyst af borgeren.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen er leverandør, og ydelsen tilbydes på kommunens
visiterede specialdaghjemspladser.
Tilbuddet gives på det geografisk nærmeste specialdaghjem.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis.
Kaffe, måltider, udflugter og materialer til aktiviteter betales efter
forbrug.
Transport betales efter gældende takst.
Hvordan følges op på ydelsen?
Visiteret kommunalt tilbud revurderes efter behov
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 209
Klik her for at angive tekst.
108
Visiteret kommunalt tilbud om
Nærvær - nærved
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 84.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Behov for en specialiseret indsats for at håndtere oplevelsen af
ensomhed og social isolation og derved styrke og skabe mulighed
for et meningsfyldt, socialt og aktivt ældre liv.
Hvad er formålet med
ydelsen?
• At understøtte og udvikle borgerens ressourcer give mulighed
for at højne selvværd og livskvalitet
• At forebygge og afhjælpe ensomhed
Hvem kan modtage ydelsen?
Ældre borgere (60 + årige og førtidspensionister) i Ringkøbing-
Skjern Kommune, der oplever en følelse af ensomhed eller er i
risiko for at opleve følelsen af ensomhed og som har behov for en
specialiseret indsats til at håndtere dette.
Borgere, der er omfattet af Ældrelovens §§ 10, 13, 14, 16 og 17,
kan ikke modtage en indsats efter § 84 i Lov om social service.
Hvad indgår i ydelsen?
• Kontakt med ressourcepersonen i Nærvær - nærved der yder
en specialiseret indsats for at hjælpe borgerne i målgruppen til
at håndtere deres oplevelse af ensomhed og social isolation og
derved styrke og skabe mulighed for et meningsfyldt, socialt og
aktivt ældre liv.
• At forbygge og afhjælpe ensomhed med nærvær så nær
borgerens bopæl som muligt.
Hvad er ydelsens omfang?
• Der ydes en individuel vurdering af behovet.
• Der ydes ikke erstatningsdage for dage aflyst af borgeren eller
kommunen.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen er leverandør, og ydelsen tilbydes af
Ressourcepersonen i Nærvær - nærved under Aktivitetsområdet
Sundhed og Omsorg.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Ydelsen er gratis.
Evt. kaffe, måltider, udflugter eller andet betales efter forbrug.
Hvordan følges op på ydelsen?
Visiteret kommunalt tilbud revurderes efter behov.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 210
Klik her for at angive tekst.
109
Side 211
Klik her for at angive tekst.
110
Ældreboliger
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om almene boliger § 54
Lov om almene boliger § 105 stk. 1
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Boligen opfylder den ældres specielle behov for en egnet bolig i
forhold til indretning/placering, så borgeren kan opretholde sit
funktionsniveau.
Hvad er formålet med
ydelsen?
At tilgodese borgere, som har et særligt behov for leje af bolig.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, som har et varigt nedsat fysisk, psykisk og/eller socialt
funktions- og færdighedsniveau, som ikke kan afhjælpes på andre
måder, f.eks. genoptræning, daghjem, boligændringer,
hjælpemidler, øget hjemmehjælp, nødkald, sociale tilbud, og som
opfylder flere af følgende kriterier:
• Nuværende boligs indretning og adgangsforhold eller
geografiske placering begrænser ansøgerens funktionsevne
• Nuværende bolig begrænser ansøgernes mulighed for at
modtage pleje pga. personalets krav til et sikkert arbejdsmiljø
• En anden bolig vil forbedre eller bevare ansøgerens
funktionsevne og selvstændighed
• At borgeren vil kunne profitere af at bo i et tættere nærmiljø
Hvad indgår i ydelsen
Bolig der er indrettet ældrevenligt.
Hvem leverer ydelsen, og er
der frit leverandørvalg?
Kommunens myndighedsafdeling visiterer til ældreboliger.
Er man visiteret til en ældrebolig, kan man via
myndighedsafdelingen søge om ældrebolig i en anden kommune.
Det forudsætter dog, at man opfylder kriterierne for boligvisitering
i tilflytningskommunen.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Indskud og husleje er afhængig af boligen.
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Tildeling af bolig til ægtepar eller samboende forudsætter, at den
ønskede bolig er egnet hertil.
Der kan i forbindelse med tildeling af ældrebolig tages hensyn til,
om borgeren kan passe ind i det nærmiljø, som findes omkring den
ønskede ældrebolig.
Man er som borger ikke omfattet af målgruppen for en ældrebolig,
hvis:
• Mulighederne for selv at søge en egnet almen bolig ikke er
udtømte.
• Man selv kan tilkalde hjælp ved telefon eller nødkald og i øvrigt
bor i en egnet bolig
Side 212
Klik her for at angive tekst.
111
• Man har brug for en anden bolig, fordi den nuværende bolig og
evt. udenoms arealer er for store, uoverkommelige eller for
dyre
• Man har solgt sit hus, og står uden bolig
• Man er utryg ved at være alene, men ikke i øvrigt har varigt
nedsat funktionsevne
• Man har en høj alder, men ellers ikke har varigt nedsat
funktionsevne
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke
giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen
videre til Ankestyrelsen.
Side 213
Klik her for at angive tekst.
112
Åbne kommunale tilbud for pensionister og 60 +
årige
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 79
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til
generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke
persongrupper, der kan benytte tilbuddene.
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Behov for socialt samvær og netværk.
Behov for aktiverende og forebyggende aktiviteter.
Hvad er formålet med
ydelsen?
• Sammen med borgerne skabe rammer og muligheder for at
ældre kan tage aktiv del i egen og andres velfærd, samt bidrage
til og deltage i meningsfulde relationer og fællesskaber
• Sammen med borgerne skabe tilbud om forskelligartede
fritidsaktiviteter med aktiverende og forebyggende sigte, for at
fremme borgernes trivsel og sundhed
• At forbygge ensomhed igennem meningsfulde relationer og
netværk
• At styrke den enkelte borgers egen indsats
• Borgere og frivillige bidrager med deres engagement og
ressourcer
• At forebygge funktionstab og vedligeholde færdigheder
• Fremme bevægelse og fysiske aktiviteter, da fysisk aktivitet er
et godt middel til at opnå psykisk og social velvære
Hvem kan modtage ydelsen?
Pensionister, førtidspensionister og 60 + årige i kommunen.
Borgeren kan benytte det åbne tilbud efter ønske og behov,
såfremt vedkommende er selvhjulpen og ikke er til gene for de
øvrige brugere af aktivitetscentrene.
Hvad indgår i ydelsen?
Tilbud om forskelligartede fritidsaktiviteter med aktiverende og
forebyggende sigte for at medvirke til borgernes trivsel.
Sammen skabe rum, hvor relationer bliver knyttet og benyttet og
derigennem forebygge ensomhed.
Hvilke aktiviteter indgår ikke i
ydelsen?
Vedligeholdelsestræning og genoptræning
Hvad er ydelsens omfang?
Borgeren kan benytte kommunens åbne tilbud i centrenes
åbningstid. Der kan være lokale variationer i åbningstiden.
Uden for åbningstiden kan centrene benyttes efter gældende
regler.
Der kan være dage, hvor bestemte aktiviteter er aflyst.
Side 214
Klik her for at angive tekst.
113
Der er visse begrænsninger for, hvilke aktiviteter de forskellige
centre kan tilbyde.
Hvem leverer ydelsen, og har
borgeren frit leverandørvalg?
Det foregår på Kommunens aktivitetscentre.
Borgeren vælger selv, hvilket kommunalt tilbud, man ønsker at
benytte, under forudsætning af, at borgeren kan transportere sig
selv dertil.
Hvad koster ydelsen for
brugerne?
Borgeren skal betale for medlemskab pr. sæson, efter gældende
takst.
Kaffe, måltider, udflugter og materialer til aktiviteter betales efter
forbrug.
Hvordan følges op på ydelsen?
Indholdet af tilbuddene evalueres løbende i samarbejde med
brugerrådene og de frivillige.
Klageadgang
Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed
Side 215
13 ÆLDRERÅDET: HØRINGSSVAR TIL
UDKAST TIL KVALITETSSTANDARD
Ældrerådet den 21. november 2025
Høring af udkast til kvalitetsstandarder – Ringkøbing-Skjern Kommune.
Høringssvar fra ældrerådet til udkastet
Ældrerådet har ingen kommentarer til udkastet om kvalitetsstandarderne.
Det er ikke blevet svækket, set med brugernes øjne. Og som vi har læst
det.
Med Venlig Hilsen
På ældrerådets vegne
Formand
Hans Christensen
Side 217
13 HANDICAPRÅDET: HØRINGSSVAR
KVALITETSSTANDARDER
25-11-2025
Handicaprådets høringssvar vedrørende Kvalitetsstandarder 2025-2026
Handicaprådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til kommunens
kvalitetsstandarder for 2025-2026. Rådet har gennemgået materialet med fokus på,
hvordan standarderne kan gøres mere tilgængelige og borgerrettede, og peger i dette
høringssvar på områder, hvor der er behov for forbedringer og justeringer.
Målet er at sikre, at kvalitetsstandarderne i højere grad afspejler borgernes behov, skaber
gennemsigtighed og styrker tilliden til kommunens indsats. I den forbindelse understreger
rådet, at standarderne bør bygge på principperne om helhedsorientering, tilgængelighed
og tidlig indsats – i tråd med de perspektiver, som også fremhæves af Danske
Handicaporganisationer.
Handicaprådet har bemærkninger til følgende punkter:
Boligindretning stk. 1
Rådet forholder sig til punktet om mindre boligændringer, hvor det fremgår, at
kvalitetsstandarden også omfatter udendørs belægninger til børn. Rådet foreslår, at der
under samme standard gives mulighed for indhegning af hele eller dele af en have. En
sådan løsning kan være afgørende for børn med kognitive vanskeligheder, som ikke
opfatter faren ved trafik og andre risici. Indhegning kan skabe et trygt og sikkert
hjemmemiljø for både barnet og de pårørende. Samtidig kan relevante boligtilpasninger af
denne karakter forebygge behovet for mere indgribende indsatser, såsom døgnophold, og
dermed styrke både barnets trivsel og familiens hverdag.
El-køretøj
Det fremgår, at der fra kommunal side ydes støtte på 50 % af standardproduktet dog max.
8.000 kr. Handicaprådet sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt beløbet er pristalsreguleret.
Individuel handicapkørsel
Kvalitetsstandard og særlige forhold I kvalitetsstandarden beskrives det, at borgere skal
anvende et ganghjælpemiddel, såsom rollator eller kørestol, for at kunne bevilges denne
ydelse. Denne formulering er imidlertid ikke dækkende for mennesker med psykiske
funktionsnedsættelser eller psykiske lidelser. Danske Handicaporganisationer (DH) har
kritiseret, at Lov om Handicapkørsel § 11 udelukker borgere med psykiske handicap,
selvom de kan have lige så store udfordringer med transport som fysisk handicappede.
Rådet anbefaler derfor, at borgere med psykiske funktionsnedsættelser også får mulighed
for at søge om ordningen og vurderes ud fra et individuelt behov, så der sikres lige adgang
til mobilitet og deltagelse i samfundslivet.
Side 219
Der eksisterer et gab mellem sundhedslovens ydelser og kommunens kvalitetsstandard for
handicapkørsel. Sundhedsloven og regionernes ordninger omfatter transport til
sygehusbehandling og speciallæger, men ikke til egen læge. Samtidig udelukker
kommunens kvalitetsstandarder typisk transport til lægebesøg, da dette anses for
sundhedsrelateret. I en geografisk stor kommune som Ringkøbing-Skjern kan dette
medføre, at borgere med handicap reelt har forringet eller mangler adgang til nødvendig
transport til egen læge.
Rådet anbefaler derfor, at kvalitetsstandarden justeres eller vurderes individuelt, så der
tages højde for kommunens særlige geografiske forhold. En sådan tilpasning vil sikre, at
borgere med handicap ikke stilles ringere end andre, og at de får adgang til basale
sundhedsydelser uden risiko for isolation eller manglende behandling.
Køkken-arbejdsstole
Af kvalitetsstandarden fremgår det, at arbejdsstole bevilges til personer med handicap
eller kroniske lidelser, når der kan opnås væsentlig selvhjulpenhed i daglige opgaver, og
en almindelig kontorstol ikke dækker behovet. Funktionsnedsættelsen skal således være
af en karakter, hvor en standard kontorstol ikke kan tilgodese behovet.
Rådet vurderer imidlertid, at betegnelsen køkken-arbejdsstol er for snævert formuleret. En
arbejdsstol i hjemmet kan have flere funktioner end blot at understøtte madlavning og
rengøring. Den kan også være afgørende for, at borgeren kan udføre andre daglige
aktiviteter, bevare selvstændighed og dermed opnå øget livskvalitet. Rådet anbefaler
derfor, at overskriften og beskrivelsen udvides, så arbejdsstole i hjemmet anerkendes som
et bredere hjælpemiddel til at styrke borgerens selvhjulpenhed og trivsel.
Madservice på ældrecentre og botilbud
Det fremgår af forslaget til justering af kvalitetsstandarden, at enkelte måltider kan
afbestilles dagen før inden kl. 12.00. Handicaprådet påpeger, at dette ikke harmonerer
med praksis i kommunens botilbud, hvor mad bestilles og leveres for en hel uge ad
gangen.
Stofbehandlingen
Handicaprådet anerkender den positive udvikling i indsatsen for at reducere afhængighed
af euforiserende stoffer. Rådet bifalder desuden den planlagte indsats med at møde unge
borgere i regi af Ungecentret samt det tydelige fokus på et tæt, forebyggende samarbejde
med Børn- og Familieafdelingen, når brug af euforiserende stoffer er et problem i
børnefamilier og blandt unge under 18 år.
Tyngdeprodukter
Side 220
Handicaprådet anbefaler, at kvalitetsstandarden for tyngdeprodukter justeres. Det
beskrevne krav om lægefaglig udredning før bevilling er problematisk, da ventetiderne for
børn og unge med autisme, ADHD, angst og andre psykiske vanskeligheder ofte er meget
lange.
Tyngdeprodukter – f.eks. kugledyner – har dokumenteret effekt på uro, indsovnings- og
søvnproblemer og kan med en sansemotorisk tilgang understøtte barnets regulering og
trivsel. En tidlig indsats er afgørende, da konsekvenserne af dårlig søvn og uro kan
forstærke symptomer, påvirke barnets hverdag i daginstitution, skole og fritid og samtidig
belaste hele familien.
Rådet foreslår derfor, at kravet om lægefaglig udredning erstattes med en faglig vurdering
fra relevante kommunale fagpersoner, fx ergoterapeut eller psykolog. Dette vil sikre, at
hjælpen kan gives hurtigere og mere fleksibelt, og at børn og unge får adgang til
sansemotoriske hjælpemidler, der kan styrke både trivsel og udvikling.
Samlet anbefaling fra Handicaprådet
Handicaprådet anbefaler, at kommunens kvalitetsstandarder ensartes i sproget, så de
fremstår borgerrettede og let tilgængelige. Flere afsnit er i dag præget af tekniske og
administrative formuleringer, som kan være vanskelige for borgere og pårørende at forstå.
Et klart og inkluderende sprog vil styrke gennemsigtigheden og gøre det lettere for
borgerne at orientere sig i deres rettigheder og muligheder.
Rådet anbefaler desuden, at der indarbejdes oplysninger om forventede
sagsbehandlingstider i kvalitetsstandarderne. Det vil give borgerne en realistisk
forventning til, hvornår de kan forvente en afgørelse, og skabe større tryghed og tillid til
kommunens indsats.
Endelig opfordrer rådet til, at disse forbedringer afspejles både på kommunens
hjemmeside og i skriftligt materiale til borgerne, så informationen fremstår ensartet,
forståelig og brugervenlig på tværs af alle kanaler.
På vegne af Handicaprådet
Karsten Jensen, formand, Danske Handicaporganisationer, Ringkøbing-Skjern
Kommune
Side 221
14 PRINCIPNOTAT 2025
Side 1 af 13
R A P P O R T
Principnotat
■December 2025
Side 223
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund og formål .................................................................................................................................................................. 1
2. Sammenfatning ........................................................................................................................................................................... 2
3. Principnotatet ............................................................................................................................................................................. 3
3.1 Kapacitet ................................................................................................................................................................................ 3
3.1.1 Baggrund ....................................................................................................................................................................... 3
3.1.2 Overvejelser og forudsætninger .......................................................................................................................... 7
3.1.3 Principper ..................................................................................................................................................................... 9
3.2 Normering ............................................................................................................................................................................. 9
3.2.1 Baggrund .................................................................................................................................................................... 10
3.2.2 Overvejelser og forudsætninger ....................................................................................................................... 10
3.2.3 Principper .................................................................................................................................................................. 11
3.3 Demensvenlig indretning ............................................................................................................................................. 11
3.3.1 Baggrund .................................................................................................................................................................... 11
3.3.2 Overvejelser og forudsætninger ....................................................................................................................... 12
3.3.3 Principper .................................................................................................................................................................. 13
Side 224
Side 1 af 13
1. Baggrund og formål
Principnotatet tager udgangspunkt i den igangværende plejeboliganalyse 2025, som blev igangsat af
Social- og Sundhedsudvalget den 22. januar 2025.
Danmark står overfor en demografisk udvikling, idet antallet af ældre stiger markant de kommende år.
Denne udvikling forventes at medføre flere pleje- og behandlingskrævende ældre, og dermed et øget
behov for plejeboliger i fremtiden1. Dette er en virkelighed, der også vil få væsentligt betydning for
Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er derfor nødvendigt at fremtidssikre kommunens
plejeboligområde og iværksætte målrettede indsatser der, hvor behovet er størst. På den måde kan
plejeboligområdet bidrage til stabilitet og sikre, at kommunen kan levere den bedst mulige service til
borgerne inden for de politisk vedtagne rammer.
Formålet med principnotatet er, at det siddende Social- og Sundhedsudvalg fastlægger og videregiver
politiske retninger på plejeboligområdet til det kommende udvalg. På baggrund af Social- og
Sundhedsudvalgets temamøde den 22. september 2025 er der udpeget tre temaer, som danner
grundlag for principnotatet:
• Kapacitet
• Normering
• Demensvenlig indretning
Disse temaer udgør rammen for principnotatet. Derudover fremgår der i kommissoriet for
Plejeboliganalysen 2025 yderligere punkter, som vil blive behandlet i det videre arbejde.
Plejeboliganalysen skal bygge på et fagligt og datadrevet grundlag. De øvrige punkter i kommissoriet
omfatter:
• Sikring af, at der er de rette typer af plejeboliger i forhold til borgernes behov,
herunder en vurdering af specialiserede pladser og fleksible boligformer.
• En sammenligning med andre kommuners praksis, herunder serviceniveau, tildelingsmodeller
og normering.
• En analyse af personalenormering i forhold til plejetyngde og servicebehov.
• En vurdering af de økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for udviklingen på
plejeboligområdet.
Principnotatet indstilles til drøftelse og godkendelse på mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 10.
december 2025.
1 VIVE (2023): Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet.
https://www.vive.dk/media/pure/yz25bpz1/23323447
Side 225
Side 2 af 13
2. Sammenfatning
Nedenfor præsenteres de samlede principper for plejeboligområdet i Sundhed og Omsorg, som
uddybes i de efterfølgende afsnit i principnotatet. Principperne er opdelt i temaerne: Kapacitet,
normering og demensvenlig indretning. Formålet med denne sammenfatning er at give et overblik
over principnotatets hovedkonklusioner.
Principper for plejeboligområdet i Sundhed og Omsorg
Kapacitet
Princip 1: Der udarbejdes en årlig og systematisk opfølgning på udviklingen i
plejeboligbehovet, som præsenteres for Social- og Sundhedsudvalget. Opfølgningen
baseres på Kommunernes Landsforenings (KL) værktøj til fremskrivning af kommunens
behov for plejeboliger med udgangspunkt i befolkningsudviklingen og de aktuelle
dækningsgrader.
Princip 2: Der arbejdes med konvertering af eksisterende ældreboliger i centerbyerne til
plejeboliger, under hensyntagen til det afsatte budget.
Normering
Princip 3: Der fortsættes i 2026 med en prøvehandling af den nye styringsmodel, der har
fokus på både normering og økonomi. Prøvehandlingen gennemføres i samarbejde med
Økonomi og Personale, og der foretages evaluering halvårligt.
Demensvenlig indretning
Princip 4: Fortsættelse af prøvehandling vedrørende demensvenlig indretning på
Plejehjemmet Bakkely.
Princip 5: Der udarbejdes en femårig indsatsplan for at styrke demensvenlig indretning på
kommunens plejehjem. Planen skal beskrive fokusområder, prioriteringsrækkefølge,
organisering, budget og implementering. Indsatsen baseres på en administrativ screening
af alle plejehjem og gennemføres i samarbejde med Ejendomscenteret.
Side 226
Side 3 af 13
3. Principnotatet
I det følgende afsnit udfoldes de tre temaer:
• Kapacitet
• Normering
• Demensvenlig indretning
3.1 Kapacitet
I plejeboliganalysen ønsker Social- og Sundhedsudvalget en nærmere analyse af plejeboligkapaciteten
i Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med denne analyse er at belyse den demografiske udvikling
samt den nuværende plejeboligkapacitet med henblik på at kunne estimere det fremtidige
kapacitetsbehov på baggrund af den nuværende dækningsprocent. Det er væsentligt at have fokus på
plejeboligkapaciteten for at sikre, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan imødekomme behovet for pleje
og omsorg i takt med den demografiske udvikling.
3.1.1 Baggrund
Den demografiske udvikling peger på, at andelen af ældre i Danmark vil stige markant i de kommende
år, hvilket har væsentlig betydning for Ringkøbing-Skjern Kommune. Udviklingen skyldes dels en
længere middellevetid, dels efterkrigsgenerationernes aldring2, som medfører, at en stor gruppe
borgere netop nu bevæger sig i de ældste aldersgrupper.
Nedenstående figur er administrativt udarbejdet på baggrund af data fra analysen
“Befolkningsprognose 2026–2035” udarbejdet af staben Viden & Strategi3. Figuren viser den
procentvise vækst i befolkningen per år, opdelt i aldersgrupper, i perioden 2020-2035. Tallene for
2020-2025 viser den faktiske udvikling, mens perioden 2025-2035 bygger på prognosen fra staben
Viden & Strategi. En positiv værdi angiver, at befolkningen i aldersgruppen er steget sammenlignet
med året før, mens en negativ værdi viser et fald.
Figur 1: Årlige vækst i befolkningen i Ringkøbing-Skjern Kommune 2020-2035, opdelt i
aldersgrupper
2 VIVE (2018): Flere ældre og nye behandlinger – Hvad kommer det til at koste?
https://www.vive.dk/media/pure/11194/2306313
3 Viden & Strategi (2025): Befolkningsprognose 2026-2035
Side 227
Side 4 af 13
Som det fremgår af figuren, forventes den største vækst i gruppen af borgere på 80 år og derover.
Væksten topper omkring 2026 med næsten syv procentpoint som følge af, at efterkrigsgenerationen
når en alder, hvor behovet for pleje og omsorg typisk stiger. Efter denne periode falder den årlige
vækst i den ældre befolkningsgruppe, hvor niveauet i 2028 igen svarer til perioden før stigningen, og i
2032 er væksten reduceret til omkring 1%. Gruppen af 67–79 årige forventes også at stige, dog i et
mere moderat tempo, mens antallet af borgere under 67 år forventes at falde svagt i perioden. Samlet
viser figuren ovenfor, at den fremtidige befolkningsvækst i høj grad drives af de ældste aldersgrupper.
Dette understreger behovet for at fremtidssikre plejeboligkapaciteten i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Ifølge Danmarks Statistik er middellevetiden fortsat stigende; i 2023 var den 79,9 år for mænd og 83,7
år for kvinder4. Det betyder, at borgerne lever længere og ofte har flere sunde leveår, men også at flere
når en alder, hvor behovet for pleje og omsorg øges.
Ved fremtidssikring af Ringkøbing-Skjern Kommunes plejeboligkapacitet er befolkningsudviklingen
blandt både de 67+ og 80+ årige inddraget for at sikre et realistisk grundlag for vurderingen af
kapacitetsbehovet. Danmarks statistik har tidligere belyst dækningsprocenten ud fra de 67+ årige5.
Gennemsnitsalderen ved ansøgning om en plejebolig i Ringkøbing-Skjern Kommune er 84,8 år6, og de
80+ årige udgør dermed den primære målgruppe for plejeboliger.
Nedenstående figur 2 og figur 3 er ligeledes baseret på data fra analysen “Befolkningsprognose 2026–
2035” udarbejdet af staben Viden & Strategi. Befolkningsudviklingen (solid kurve) viser faktiske tal,
mens prognosen (stiplet kurve) er en forudsigelse af udviklingen. Prognosen er udarbejdet i maj 2025
på baggrund af LIFAs prognoseværktøj3.
Figur 2: Befolkningsudvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune pr. 1. januar 2017-2025 og
prognose 2026-2035 for 67+ årige
4 Danmarks Statistik (2023): Middellevetid
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/middellevetid
5 Danmarks Statistik (2024): Plejehjem og – boliger, modtagere (andel af borgere på 67+ år og derover).
https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/aeldreomraadet/plejehjem-og-bolig-modt
6 Gennemsnitsalder ved ansøgningstidspunkt er baseret på 490 ansøgninger fra april 2023 – marts 2025. Alle
ansøgere er bevilliget en plads på venteliste til en plejeboligplads.
Side 228
Side 5 af 13
Antallet af 67+ årige forventes at stige fra 12.269 i 2025 til 13.736 i 2035 – en samlet stigning på 12%.
I 2025 udgør de 67+ årige 22,1 % af den samlede befolkning i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilket
forventes at stige til 25,8 % i 2035.
Ser man på de 80+ årige, som udgør den primære målgruppe for plejeboliger, er stigningen mere
markant. Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af borgere på 80+ år i Ringkøbing-Skjern
Kommune i perioden 2015-2025 samt prognosen frem til og med 2035.
Figur 3: Befolkningsudvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune pr. 1. januar 2015-2025 og
prognose 2026-2035 for 80+ årige
Samlet set viser befolkningsfremskrivningen, at både de 67+ og 80+ årige vokser i både antal og andel.
Det er i overensstemmelse med den generelle demografiske udvikling, hvor middellevetiden stiger, og
de ældste aldersgrupper udgør en stigende andel af befolkningen.
Det har særlig betydning at belyse, hvor der forventes den største tilvækst i antallet af 80+ årige.
Nedenstående tabel viser udviklingen fordelt på kommunens hjemmeplejedistrikter i perioden 2025-
2035. Tabellen giver et nuanceret billede af, hvor efterspørgslen efter plejeboliger forventes at stige
mest, og er dermed central for den fremadrettet planlægning med henblik på at imødekomme
borgernes behov og ønsker til en plejebolig.
Tabel 1: Befolkningsprognose fordelt på distrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune
Udvikling fra 2025-2035
Hjemmeplejedistrikt
2025
2030
2035
Antal
Procent (%)
Ringkøbing-Lem
991
1.248
1.405
414
41,8
Skjern
889
1.096
1.255
366
41,2
Videbæk
733
955
1.091
358
48,8
Tarm-Hemmet
618
694
731
113
18,3
Holmsland
299
377
400
101
33,8
Tim
253
258
242
-11
-4,3
I alt*
3.783
4.628
5.124
1.341
35,4
* Det samlede antal 80+ årige adskiller sig fra estimaterne i figur 2, da data her er baseret på data udarbejdet af staben Viden &
Strategi i 2024.
De distrikter, hvor der skønnes at være den største tilvækst i antallet af 80+ årige i perioden 2025-
2035, er distrikter, hvor kommunens største byer er placeret: Ringkøbing-Lem hjemmeplejedistrikt
(414; 42 %), Skjern hjemmeplejedistrikt (366; 41 %) og Videbæk hjemmeplejedistrikt (358; 49 %). I
Tim hjemmeplejedistrikt ses et mindre fald i antallet af 80+ årige (-11; 4 %) frem mod år 2035.
Fremtidigt kapacitetsbehov ved nuværende dækningsprocent og KL’s prognoseværktøj
Side 229
Side 6 af 13
For at give et billede at det fremtidige kapacitetsbehov for plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune
sammenholdes befolkningsprognosen med den nuværende dækningsprocent i Ringkøbing-Skjern
Kommune. Dækningsprocenten angiver forholdet mellem antallet af plejeboliger og antallet af borgere
i aldersgrupperne 67+ og 80+ år, og viser dermed, hvor stor en andel af borgerne i de respektive
aldersgrupper, der kan tildeles en plejebolig, hvis alle pladser anvises denne gruppe.
Ved udgangen af 2025 råder Ringkøbing-Skjern Kommune over 462 plejeboliger (almene og
skærmede pladser). Det svarer til en dækningsprocent på 3,8 % for de 67+ årige og 12,2 % for de 80+
årige i 2025. Det betyder, at der for hver 1.000 af kommunens 67+ årige borgere er 38 plejeboliger, og
at der for hver 1.000 af kommunens 80+ årige er omkring 122 plejeboliger. Hvis kapaciteten
fastholdes på 462 plejeboliger, vil dækningsprocenten falde i takt med den demografiske udvikling.
Nedenstående tabel viser udviklingen i dækningsprocenten for både 67+ og 80+ årige, hvis der ikke
sker en udvidelse af plejeboligkapaciteten.
Tabel 2: Den fremtidige dækningsprocent for 80+ årige ved fastholdelse af den nuværende
plejeboligkapacitet
2017
2025
2030
2035
Befolkningsfremskrivning 67+ årige
10.688
12.269
13.148
13.736
Antal plejeboliger
478
462
462
462
Dækningsprocent
4,5 %
3,8 %
3,5 %
3,4 %
Befolkningsfremskrivning 80+ årige
2.970
3.774
4.656
4.947
Antal plejeboliger
478
462
462
462
Dækningsprocent
16,1 %
12,2 %
9,9 %
9,3 %
Som tabellen ovenfor viser, er dækningsprocenten faldet fra 4,5 % i 2017 til 3,8 % i 2025 for de 67+
årige og forventes at falde yderligere til 3,4 % i 2035. For de 80+ årige er faldet mere markant – fra
16,1% i 2017 til 12,2 % i 2025 og videre til 9,3 % i 2035. Det svarer til et relativt fald på omkring 10 %
for de 67+ årige og 24 % for de 80+ årige i perioden 2025-2035. Forskellen skyldes, at de 80+ årige
forventes at stige markant hurtigere end de 67+ årige borgere frem mod 2035.
Den markante vækst i antallet af 80+ årige betyder, at plejeboligpladserne i højere grad skal fordeles
på flere borgere. Hvis kommunen ønsker at fastholde den nuværende dækningsprocent, vil der derfor
være behov for at udvide antallet af plejeboliger. Nedenstående tabel viser beregningen af det
fremtidige plejeboligbehov ved en fastholdelse af den nuværende dækningsprocent.
Tabel 3: Behovsfremskrivning af plejeboligkapacitet med afsæt i den nuværende
dækningsprocent
2017
2025
2030
2035
Befolkningsfremskrivning 67+ årige
10.688
12.269
13.148
13.736
Plejeboligbehov
478
462
495
515
Ekstra plejeboliger
0
0
33
55
Befolkningsfremskrivning 80+ årige
2.970
3,774
4.656
4.947
Plejeboligbehov
478
462
570
606
Ekstra plejeboliger
0
0
108
144
Som det fremgår, vil der i 2030 være behov for 33–108 flere plejeboliger end i dag, og i 2035 mellem
55-144 flere, afhængigt af om beregningen tager udgangspunkt i de 67+ eller 80+ årige. Det skal
bemærkes, at fremskrivninger over længere tidshorisonter er forbundet med usikkerhed.
Plejeboligbehovet kan desuden ikke alene vurderes ud fra den demografiske udvikling. Demografien
Side 230
Side 7 af 13
udgør en central forklaringsfaktor, da behovet for pleje og omsorg typisk stiger med alderen, men
andre faktorer har også betydning. Dette gælder blandt andet udviklingen inden for velfærdsteknologi,
sund aldring, nye boformer, rehabilitering i eget hjem m.m. Kommunernes Landsforening (KL) har
udviklet et værktøj, som kommunerne kan anvende til at fremskrive behovet for plejeboliger på
baggrund af befolkningsudviklingen og de aktuelle dækningsgrader7. Beregninger og vurderinger i det
videre arbejde med analysen af plejeboligkapaciteten vil tage afsæt i dette værktøj.
3.1.2 Overvejelser og forudsætninger
Opgaven tager afsæt i at estimere plejeboligbehovet frem mod 2035. Der arbejdes ud fra en
forudsætning om, at kapaciteten skal tilpasses, så den nuværende dækningsprocent opretholdes. Der
er dog en række øvrige faktorer, som har betydning for planlægningen af plejeboligkapaciteten.
Overvejelserne omfatter:
• Den geografiske fordeling af plejeboliger i kommunen.
• Den fortsatte konvertering af ældreboliger under centertag til plejeboliger.
• De økonomiske og bygningsmæssige rammer for at kunne udvide eller tilpasse kapaciteten.
Siden 2022 og frem til den 19. november 2025 er der i alt konverteret 16 ældreboliger under
centertag til plejeboliger. Konverteringen af ældreboliger vurderes administrativt fortsat som en
relevant mulighed for hurtigt at øge antallet af plejeboligpladser. En bolig kan konverteres, når den
bliver ledig i forbindelse med fraflytning eller dødsfald. En samlet oversigt over konverteringerne
fremgår nedenstående.
Konvertering af ældreboliger under centertag
I 2024 lukkede Holmbohjemmet, og i 2025 lukkede Hemmet Plejehjem, hvilket samlet førte til flytning
af 39 plejeboliger til andre plejehjem. Lukningerne skyldtes primært en tydelig efterspørgsel fra
borgere om at bo på plejehjem beliggende i centerbyerne. Nedenstående tabel viser en oversigt over
antallet af boliger, som Myndighedsafdelingen fik mulighed for at råde over efter lukningen af
Holmbohjemmet og Hemmet Plejehjem, samt Byrådets beslutning om at tilpasse plejeboligkapaciteten
i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2025.
Tabel 4: Oversigt over tilpasningen af plejeboligkapaciteten
Antal
Lukning af plejeboliger på Holmbohjemmet
+19
Lukning af plejeboliger på Hemmet Plejehjem
+20
I alt lukkede plejeboliger
39
Jf. budget 2024 midler til konvertering af ældreboliger til
plejeboliger
+12
Mulighed for at åbne plejeboliger (efter lukninger og
konvertering)
51
Tilpasning af plejeboligkapacitet, jf. budget 2025
-18
Samlet antal mulige konverteringer
33
Tabellen viser, at der efter lukningerne og i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2024 og 2025 var
mulighed for at konvertere 33 ældreboliger til plejeboliger.
7 KL (2025): Model til at estimere kommunens behov for plejeboliger. https://www.kl.dk/sundhed-og-
aeldre/hjemmepleje-og-sygepleje/model-til-at-estimere-kommunens-behov-for-plejeboliger
Side 231
Side 8 af 13
Nedenstående figur viser en oversigt over de gennemførte konverteringer i perioden 2023-2025. I alt
er der konverteret 16 ældreboliger til plejeboliger.
Figur 4: Oversigt over konvertering af ældreboliger til plejeboliger 2023-2025 fordelt på
plejehjemmene
I forbindelse med lukningen af Hemmet Plejehjem søgte fem beboere en plejebolig i andre kommuner.
Derudover har de to friplejehjem, Plejehjemmet Klokkebjerg og Stauning Friplejehjem, udvidet med én
plejebolig hver. Finansieringen af disse i alt syv plejeboliger er sket via konverteringsbudgettet.
Nedenstående tabel viser en oversigt over fordelingen.
Tabel 5: Mellemkommunale og friplejehjem, 2024-2025
Antal
Mellemkommunale plejeboliger fra Hemmet Plejehjem
5
Udvidelse på Plejehjemmet Klokkebjerg
1
Udvidelse på Stauning Friplejehjem
1
I alt
7
Samlet set er der dermed konverteret 16 plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune, og yderligere 7
plejeboliger er etableret via mellemkommunale og friplejehjemspladser, hvilket samlet svarer til 23
plejeboliger. Det resterende budget giver mulighed for at konvertere yderligere ti boliger i 2026 for at
nå op på de 33 mulige konverteringer, som tidligere angivet (se tabel 4). Der gøres administrativt
opmærksom på, at der, jf. samarbejdsaftalen mellem Plejehjemmet Klokkebjerg og Ringkøbing-Skjern
Kommune, er aftalt en fleksibilitet på fem plejeboliger, som administrativt kan disponeres mellem
lederen af friplejehjemmet og Myndighedsafdelingen. Dette relaterer sig til, om pladsen tildeles en
mellemkommunal borger eller en borger fra Ringkøbing-Skjern Kommune. For at kunne finansiere
denne fleksibilitet tilbageholder Myndighedsafdelingen budget svarende til i gennemsnit tre
plejeboliger.
Nedenstående tabel viser en oversigt over, hvor de potentielle konverteringer af ældreboliger til
plejeboliger i centerbyerne kan finde sted i 2026.
Tabel 6: Oversigt over mulige konverteringer i centerbyerne
Centerbyer:
Antal
Ringkøbing
6
Hvide Sande
4
Videbæk
4
Skjern
1
Side 232
Side 9 af 13
Mellemkommunale plejeboliger
Som led i arbejdet med at sikre den fremtidige plejeboligkapacitet er der også fokus på udviklingen i
antallet af mellemkommunale pladser. Som det fremgår i nedenstående tabel, ses det, at Ringkøbing-
Skjern Kommune i stigende grad køber plejeboligpladser i andre kommuner. Det betyder, at flere
borgere flytter i en plejebolig uden for kommunen.
Tabel 7: Udvikling i mellemkommunale plejeboligpladser, 2020 og 2025
Antal pladser
2020
2025
Ændring
Køb
32
48
+16
Køb- længerevarende boliger (§108)
4
8
+4
Salg af pladser
37
30
-7
Netto køb og salg (+ køb-salg)
-1
26
+27
I 2020 købte Ringkøbing-Skjern Kommune 32 plejeboligpladser i andre kommuner, hvilket er steget til
48 pladser i 2025. Samtidig er salget af pladser til andre kommuner faldet fra 37 i 2020 til 30 i 2025.
Samlet set giver det en nettotilvækst på 27 pladser i perioden.
Der er en række faktorer, der har betydning for vurderingen af det fremtidige plejeboligbehov frem
mod 2035. Ud over den demografiske udvikling spiller også dækningsprocenten, den geografiske
fordeling af plejeboliger samt udviklingen i mellemkommunale pladser en væsentlig rolle. Hertil
kommer øvrige forhold, såsom aflastningskapaciteten efter implementeringen af Sundhedsreformen.
Disse forhold analyseres nærmere i plejeboliganalysen.
3.1.3 Principper
På baggrund af de politiske signaler kan følgende principper danne grundlag for det videre arbejde og
den fremadrettede proces:
Princip 1: Der udarbejdes en årlig og systematisk opfølgning på udviklingen i plejeboligbehovet,
som præsenteres for Social- og Sundhedsudvalget. Opfølgningen baseres på Kommunernes
Landsforenings (KL) værktøj til fremskrivning af kommunens behov for plejeboliger med
udgangspunkt i befolkningsudviklingen og de aktuelle dækningsgrader.
Princip 2: Der arbejdes med konvertering af eksisterende ældreboliger i centerbyerne til
plejeboliger, under hensyntagen til det afsatte budget.
3.2 Normering
I plejeboliganalysen har Social- og Sundhedsudvalget ønsket en analyse af normeringen på
kommunens plejehjem. Formålet er at fremtidssikre plejehjemmene og sikre, at de rette kompetencer
er til stede til at kunne yde kvalificeret pleje og omsorg til beboerne. Ifølge VIVE-undersøgelsen
”Normeringer på plejehjem” ses en stigning i andelen af beboere med demens, hvilket medfører, at
beboerne som helhed er blevet mere plejekrævende8. Denne udvikling gør det relevant at
fremtidssikre plejehjemmene, så normeringen i højere grad afspejler beboernes aktuelle og fremtidige
behov. På den baggrund er der administrativt udarbejdet en analyse, der belyser, hvordan
personalefremmødet kan tilpasses et fagligt minimumsniveau for normeringen på både de somatiske
afdelinger og de skærmede pladser på demensafdelinger inden for den eksisterende økonomiske
ramme.
8 VIVE (2025): Normeringer på plejehjem. https://www.vive.dk/media/pure/yvrqbjkx/27854341
Side 233
Side 10 af 13
3.2.1 Baggrund
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har offentliggjort en landsdækkende
analyse af normering på landets plejehjem8. Da svarprocent for Ringkøbing-Skjern Kommune var lav i
denne undersøgelse, er der blevet udarbejdet en intern analyse med en fuld besvarelse fra alle
plejehjemmene i kommunen (friplejehjemmene er ikke medtaget). Formålet med den interne analyse
har været at give et mere retvisende billede af den aktuelle normering. Opgørelsen bygger på
plejehjemmenes egne angivelser af antallet af ansatte i hvert vagtlag – både på hverdage og i
weekender – med udgangspunkt i den seneste typiske uge.
I dette notat indgår alle medarbejder med pleje- og omsorgsopgaver, mens praktikanter, elever og
sygeplejersker ikke indgår i fremmødet. Sygeplejersker indgår dog i plejehjemmenes samlede lønsum.
Det er ikke muligt at sammenligne tallene direkte med VIVEs undersøgelse på grund af metodiske
forskelle i beregningen af landsgennemsnittet og de enkelte kommuners normering. Nedenstående
tabel viser den gennemsnitlige normering – angivet som antal beboere pr. medarbejder – for
Ringkøbing-Skjern Kommune, baseret på den interne analyse.
Tabel 8: Beboere pr. medarbejder fordelt på vagttyper
Ringkøbing-Skjern Kommune:
Dagvagt
Aftenvagt
Nattevagt
Hverdag
5,2
9,1
23,5
Weekend
6,0
9,7
21,8
*eksklusiv praktikanter, elever samt sygeplejersker.
I Ringkøbing-Skjern Kommune har medarbejdere i gennemsnit ansvar for omkring fem beboere i en
dagvagt på hverdage og cirka ni beboere i en aftenvagt. Administrativt vurderes det, at dette niveau er
højt, hvilket kan udfordre muligheden for at yde den nødvendige pleje og omsorg for hver enkelt
beboer.
Administrativt anbefales et fagligt minimumsniveau for normeringen på både de somatiske afdelinger
og de skærmede pladser på demensafdelingerne. Anbefalingen er baseret på erfaringsbaseret viden
fra praksis og en faglig vurdering af, hvad der er nødvendigt for at sikre kvaliteten af pleje og omsorg.
Dette ses i overensstemmelse med det helhedsorienterede perspektiv på pleje og omsorg, jf.
Ældreloven9.
Der er fastsat følgende faglige minimumsniveau for normeringen, som der arbejdes målrettet mod at
opnå:
• Somatiske afdelinger: Maksimalt 4 beboere pr. medarbejder i en dagvagt på hverdage.
• Demensafdelinger (skærmede pladser): Maksimalt 3 beboere pr. medarbejder i en dagvagt
på hverdage.
Et fagligt minimumsniveau for normeringen i aften- og nattevagter vil blive analyseret nærmere i
plejeboliganalysen 2025.
3.2.2 Overvejelser og forudsætninger
Der er igangsat en proces i samarbejde med afdelingerne Økonomi samt Personale med henblik på at
afdække, i hvilket omfang det anbefalede faglige minimumsniveau for normeringen kan rummes inden
for de enkelte plejehjems lønsum. I en årrække har fokus i Ringkøbing-Skjern Kommune primært
været på den økonomiske styring. Dette har været en bevidst ledelsesmæssig beslutning som følge af
9 Retsinformation (2024), Ældreloven (Lov nr. 1651). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1651
Side 234
Side 11 af 13
et betydeligt merforbrug, der tidligere var relateret til en mangeårig styring med fokus på normering.
Den valgte styringsmodel med vægt på økonomi har dog for nogle plejehjem resulteret i en stram
personaletilpasning. Hvis et plejehjem har været økonomisk udfordrede i ét budgetår, har den
økonomiske styringsmetode medført en reduktion i personalenormeringen det efterfølgende år. Dette
har for nogle plejehjem skabt en ond spiral, hvor en lav normering har ført til et øget forbrug af
eksterne vikarer grundet flere sygemeldinger og opsigelser blandt medarbejdere.
Fremadrettet er hensigten, at der skal være fokus på både det faglige minimumsniveau for
normeringen og økonomisk styring. Dette vil erfaringsmæssigt kunne skabe mere stabile driftsforhold,
øge medarbejdertrivslen og sikre en højere kvalitet i plejen til beboerne.
3.2.3 Principper
På baggrund af de politiske signaler kan følgende princip danne grundlag for den videre proces:
Princip 3: Der fortsættes i 2026 med en prøvehandling af den nye styringsmodel, der har fokus på
både normering og økonomi. Prøvehandlingen gennemføres i samarbejde med Økonomi og
Personale, og der foretages evaluering halvårligt.
3.3 Demensvenlig indretning
I plejeboliganalysen ønsker Social- og Sundhedsudvalget en nærmere belysning af, i hvilken grad
plejeboligerne i Ringkøbing-Skjern Kommune er indrettet demensvenlige. Erfaringer viser, at en
demensvenlig indretning kan have en positiv indvirkning på beboernes trivsel, reducere uforståelig
adfærd og samtidig styrke arbejdsmiljøet for medarbejderne samt øge trygheden for de pårørende10.
Dette understreger behovet for at sikre, at kommunens plejehjem er indrettet demensvenlige som led i
fremtidssikringen af plejeboligområdet.
3.3.1 Baggrund
I takt med, at der bliver flere ældre, og at disse lever længere, må det forventes, at flere også vil udvikle
demenssygdom. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens forventes der i 2025 at være omkring
100.000 personer på 65 år og derover i Danmark, som lever med en demenssygdom. I 2040 forventes
antallet at stige til over 145.000, svarende til en stigning på cirka 45 procent. Samtidig peger
forskningen på, at mange lever med demens uden af have fået stillet diagnosen11.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens har de fysiske omgivelser væsentlig betydning for
livskvalitet og trivsel blandt mennesker med demens10. Nationalt er der udarbejdet en
Demenshandleplan af Sundheds- og Ældreministeriet, som har til formål at sikre, at mennesker med
demens og deres pårørende kan leve et værdigt og trygt liv. Dette med fokus på at forbedre den tidlige
opsporing, udredning og behandling samt at styrke pleje og omsorg til borgerne samt støtte til de
pårørende12. Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2022-2025 tager afsæt i den nationale plan
og har som mål at skabe de bedst mulige rammer for borgere med en demenssygdom. Ifølge
Demensstrategien 2022-2025 er et demensvenligt miljø kendetegnet ved en høj grad af hjemlighed,
10 Nationalt Videnscenter for Demens (2025): Demensvenlige boliger.
https://videnscenterfordemens.dk/da/demensvenlige-boliger
11 Nationalt Videnscenter for Demens (2025): Forekomst af demens i Danmark.
https://videnscenterfordemens.dk/da/forekomst-af-demens-i-danmark
12 Demenshandleplan 2025 (2017): Et trygt og værdigt liv med demens.
https://www.ism.dk/Media/B/2/Demenshandlingsplan-2025-Et-trygt-og-vaerdigt-liv-med-demens.pdf
Side 235
Side 12 af 13
tryghed og sikkerhed, gode lysforhold, bevidste farvevalg og kontraster, tydelige rumfunktioner samt
let adgang til trygge udearealer13.
Social- og Sundhedsudvalget har i Demensstrategien 2022-2025 besluttet, at der skal arbejdes
målrettet med at indrette plejehjemmene, så de understøtter et demensvenligt miljø. Det understreger
vigtigheden af, at kommunens plejehjem i høj grad indrettes med fokus på hjemlighed, tryghed og
tilgængelighed, så både nuværende og fremtidige borgere med demens kan trives bedst muligt. En
systematisk indsats for demensvenlig indretning udgør dermed et centralt led i fremtidssikringen af
plejeboligområdet.
3.3.2 Overvejelser og forudsætninger
Kommunen har i alt 462 plejeboliger, heraf 64 skærmede pladser på demensafdelinger fordelt på seks
plejehjem. Da en betydelig andel af beboere på de somatiske pladser i dag også lever med demens eller
demenslignende symptomer, vurderes det administrativt, at der bør være fokus på demensvenlig
indretning på både de somatiske afdelinger og de skærmede pladser på demensafdelinger.
Administrativt anbefales det, at de fysiske rammer på plejehjemmene i Ringkøbing-Skjern Kommune i
højere grad tilpasses de nationale anbefalinger for demensvenlig indretning.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der i Ringkøbing-Skjern Kommune 13.657 borgere på 65
år og derover. Af disse estimeres omkring 1.100 at leve med demens, mens kun cirka 300 aktuelt er
registeret som diagnosticerede14. Det indikerer, at den reelle forekomst sandsynligvis er højere end
registrene viser, og at behovet for demensvenlige plejeboliger dermed er større, end de nuværende tal
umiddelbart afspejler.
Redskab til vurdering af graden af demensvenlig indretning
Der er administrativt udarbejdet et screeningsredskab til vurdering af graden af demensvenlig
indretning på plejehjemmene i Ringkøbing-Skjern Kommune (friplejehjemmene er ikke medtaget).
Redskabet afspejler Demensstrategien 2022-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune, som understreger
vigtigheden af en høj grad af hjemlighed, tryghed og sikkerhed, gode lysforhold, bevidste farvevalg og
kontraster, tydelige rumfunktioner og let adgang til trygge udearealer. Redskabet tager desuden afsæt
i fire centrale principper fra Statens Byggeforskningsinstitut10:
• Hjemlighed
• At finde vej
• Døgnrytmebelysning
• Udeområder
Screeningsredskabet bygger derudover på nationale anbefalinger fra Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd (VIVE)15, Nationalt Videnscenter for Demens16 17og Sundhedsstyrelsen18,
som alle peger på centrale faktorer for en demensvenlig indretning. Redskabet er administrativt
13 Ringkøbing-Skjern Kommune: Demensstrategi 2022-2025, side 8
14 Nationalt Videnscenter for Demens (2025): Forekomst af demens fordelt på kommuner i Region Midtjylland.
2025. https://videnscenterfordemens.dk/da/forekomst-af-demens-fordelt-paa-kommuner-i-region-midtjylland
15 VIVE (2023): Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet.
https://www.vive.dk/media/pure/yz25bpz1/23323447
16 Nationalt videnscenter for Demens (2021): Hæfte – Sikkerhed og tryghed i min hverdag.
https://videnscenterfordemens.dk/da/material/haefte-sikkerhed-og-tryghed-i-min-hverdag
17 Nationalt Videnscenter for Demens (2025): Generelt om demensvenlig indretning.
https://hverdagslivetmeddemens.dk/da/tema/generelt-om-demensvenlig-indretning
18 Sundhedsstyrelsen (2025): Nationale kliniske anbefalinger for mennesker med demens med adfærdsmæssige
og psykiske symptomer. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2025/NKA-demens/1-NKA-mennesker-med-
demens-med-adfardsmaessige-og-psykiske-symptomer.ashx
Side 236
Side 13 af 13
udviklet i samarbejde med kommunens demenskoordinatorer og på baggrund af en ekstern
arkitektanalyse på Plejehjemmet Bakkely, der indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan fysiske
rammer bedst kan understøtte borgere med demens. Derudover er redskabet udviklet med inspiration
fra Odense Kommune, som har gennemført et målrettet arbejde med demensvenlig indretning på
deres plejehjem. I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets temamøde den 22. september 2025
screenes der desuden også for lugtgener på plejehjemmene. Screeningsredskabet gennemføres aktuelt
på de kommunale plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Resultaterne vil give et samlet overblik over graden af demensvenlig indretning på kommunens
plejehjem. På baggrund af screeningerne udarbejdes der en administrativ anbefaling til politisk
godkendelse, hvor behovene for forbedringer prioriteres, idet det kan variere fra plejehjem til
plejehjem. De igangværende screeninger gennemføres i samarbejde med en administrativ konsulent
og en arkitekt fra Ejendomscentret og forventes afsluttet i december 2025. Status fremlægges for
Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 10. december 2025. Prioritering og budgettering af de
videre tiltag foretages administrativt i samarbejde med Ejendomscentret og Boligadministrationen, og
de endelige budgetter forventes forelagt for Social- og Sundhedsudvalget i 2026. En udfordring i
arbejdet med at gøre plejehjemmene mere demensvenlige er, at etablering af døgnrytmebelysning er
omkostningstungt og midlertidigt kan påvirke arbejdsgangene på plejehjemmene som følge af
håndværkerarbejde, hvilket samtidig kan have indvirkning på beboerne. Administrativt vurderes der
derfor, at der er behov for at undersøge alternative løsninger eller nyere teknologier, som kan
understøtte samme funktion på en mere omkostningseffektiv måde. Dette analyseres nærmere og
foldes ud for det nye Social- og Sundhedsudvalg.
3.3.3 Principper
Disse principper danner grundlaget for den videre proces med afsæt i de politiske signaler der har
været:
Princip 4: Fortsættelse af prøvehandling vedrørende demensvenlig indretning på Plejehjemmet
Bakkely.
Princip 5: Der udarbejdes en femårig indsatsplan for at styrke demensvenlig indretning på
kommunens plejehjem. Planen skal beskrive fokusområder, prioriteringsrækkefølge, organisering,
budget og implementering. Indsatsen baseres på en administrativ screening af alle plejehjem og
gennemføres i samarbejde med Ejendomscenteret.
Side 237
14 TIDS- OG PROCESPLAN FOR
PLEJEBOLIGANALYSEN
Politiske tidsplan:
Side 239
15 ET-BEDRE-LIV-MED-OG-EFTER-KRAEFT-KRAEFTPLAN-V-TILG
Et bedre liv med
og efter kræft
Kræftplan V
MAJ 2025
Side 241
Henvendelse om publikation kan ske til:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Design:
BGRAPHIC
Fotos:
OnPrint
Publikation kan hentes på
Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside:
Side 242
3
Indhold
Et bedre liv med og efter kræft 5 ...............................................................................................................
1. Kræftpatienters livskvalitet skal øges 15
................................................................................................
2. Kræftforløb skal tilrettelægges efter den enkelte patient 29
..................................................................
3. Flere gode og kræftfrie leveår 39
............................................................................................................
4. Kvaliteten på kræftområdet skal udvikles og styrkes 53
.........................................................................
Økonomi 61
..................................................................................................................................................
Side 243
á
Side 244
5
Et bedre liv med
og efter kræft
markante fremskridt på kræftområdet i Danmark.
Resul taterne taler for sig selv. Tidligere var en
mulig hederne for at overleve eller leve længere
og behandling. Hvorfor? Fordi kræftområdet er
som samfund. Og fordi vi har nogle af verdens
bedste forskere, klinikere og sundhedsfagligt
personale på kræftområdet.
Det er en udvikling, vi kan være stolte af. Med
danskere, der hvert år får en kræftdiagnose.
Patienterne har eksempelvis fået ret til at blive
udredt og behandlet inden for konkrete tidsfrister,
i kræft behandlingen, uanset om man bor i
endetarmskræft og livmoderhalskræft opdager
vi kræft tidligere, så behandling kan gå i gang
hurtigst muligt.
trædestenene til, hvor vi står i dag.
længelse af en historisk sundhedsreform er tiden
kommet til, at vi tager de næste skridt. Verden
udvikler sig, og udfordringerne og mulighederne
sikre, at patienterne får et bedre liv med og efter
Og et liv, hvor der tages bedre hånd om den
enkelte.
Regeringen vil sikre, at patienter
får et bedre liv med og efter kræft.
Et liv, hvor sygdom fylder mindst
muligt. Og et liv, hvor der tages
bedre hånd om den enkelte.
Side 245
6
Faktaboks
Tidligere kræftplaner i Danmark
400.000 danskere lever med
eller efter en kræftsygdom
I dag lever vi længere. Det er godt. Men det
lever et liv med eller efter kræft. Den store
flere over lever kræft og lever længere med en
udfordringer.
For når flere overlever kræft, oplever stadig
eller efter kræftbehandling. Det kan eksempelvis
der kan påvirke livskvaliteten og for nogle være
invaliderende. I dag står alt for mange alene
Det er ikke godt nok.
Årsagerne er flere. Der mangler tilbud. Og de
tilbud, der er, varierer for meget i kvalitet og
Det går især ud over patienter, som kan have svært
ved selv at tage kontakt til lægen, når problemerne
i forhold til behov for rehabilitering eller lindrende
pleje, som ikke bliver håndteret.
Side 246
7
Centrale udfordringer
og tendenser
Knap 400.000 borgere lever et liv
med og efter kræft i Danmark,
og op mod 60 pct. af kræftpatienter
er ramt af senfølger efter kræft
Mere end hver tredje kræftpatient
har mindst én anden kronisk
sygdom, og i 2044 vil der være
20 pct. flere kræfttilfælde
i forhold til i 2021
Der er flere, som får kræft
i Danmark, sammenlignet med
vores nordiske nabolande
Ny teknologi på sundhedsområdet
er under hastig udvikling og giver
nye muligheder for at forbedre
kræftbehandlingen
Side 247
8
indsats, så kræftpatienter over hele landet kan
kan få et godt liv med og efter kræft. Det kræver,
udredning og behandling.
skal have mere fleksibilitet ind i behandlingen for
Vi skal altså blive bedre til at målrette indsatserne
Nogle har gavn af mere behandling og mere
kemoterapi eller kostomlægning inden en
operation. Det skal sundhedsvæsenet kunne
Og dernæst fordi det samtidig kan bidrage
til at bruge ressourcerne på kræftområdet
bedst muligt.
Vi skal også have et vedholdende fokus på
ud
vikling og kvalitet. Det kræver bl.a. bedre og
klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
bruge på andre opgaver. Vi skal også sikre, at der
så det stigende antal kræftpatienter fortsat kan
få den bedste kræftbehandling, samtidig med at
vi videreudvikler kræftområdet.
I forlængelse af sundhedsreformen fra november
skridt i kampen mod kræft. Til gavn for patienterne
til konkrete forbedringer i tæt samarbejde med
Regeringen, maj 2025
Side 248
9
Målsætninger
Med Kræftplan V fastsætter regeringen tre overordnede
målsætninger. De skal være en rød tråd i arbejdet med
at implementere kræftplanen og i at følge udviklingen
på kræftområdet.
1. Kræftpatienter skal i højere grad opleve, at de får
den hjælp og støtte, de har brug for, efter endt
sygehusbehandling.
2. Kræftpatienter skal i højere grad opleve, at de bliver
inddraget i beslutninger om deres kræftforløb.
3. Kræftoverlevelsen i Danmark skal være i toppen blandt
de nordiske lande.
For at indfri målsætningerne indeholder Kræftplan V
36 initiativer fordelt på fire indsatsområder.
Se de 36 initiativer på næste side
Side 249
10
Regeringens
initiativer
Kræftpatienters livskvalitet
skal øges
1. Egen læge skal sikre opfølgning
efter kræftforløb
2. Styrkede rehabiliteringstilbud
3. Nye krav til indsatser før
kræftbehandling
4. Hjælp til at undgå hårtab under
kræftbehandling
5. Senfølgeklinikker i hele landet
6. Klar rollefordeling på
senfølgeområdet
7. Hjælp til tandproblemer efter
kræftbehandling
8. Tryghed og lindring i rette tid
9. Døgndækket palliativ rådgivning
Kræftforløb skal tilrettelægges
efter den enkelte patient
10. Videreudvikling af kræftpakkerne
11. Effektive screeningsprogrammer
12. Flere skal have glæde af
screeningstilbuddene
13. Systematisk patientinddragelse
i kræftforløb
14. Udvikling af digitale løsninger
til patientinddragelse
15. Mere tryghed og sammenhæng
i kræftforløb
16. Styrket information på tværs
af sundhedsvæsenet
17. Bedre behandling gennem tidlig
opsporing
18. Styrket oplysning om sundhedstilbud
og symptomer på kræft
Side 250
11
Flere gode og kræftfrie
leveår
19. Aldersgrænse for solariebrug f or børn
og unge
20. Kvalitetstjek af solarieloven
21. Oplysningsindsats om solariebrug
22. Målrettet, datadrevet kommunal
forebyggelse
23. Færre forhandlere af tobak og nikotin
24. Nye sundhedsadvarsler på
nikotinprodukter
25. Anmeldelsespligt for nye
nikotinprodukter
26. Bedre hjælp til rygestop
27. Øget kendskab til alkohol som
risikofaktor f or kræft
28. Bedre hjælp til børn med svær overvægt
29. Markedsføringsrestriktioner på usunde
føde- og drikkevarer til børn under 15 år
30. Styrket brancheansvar
Kvaliteten på kræftområdet
skal udvikles og øges
31. Bedre brug af kunstig intelligens
og sundhedsteknologi
32. Styrket brug af da ta på kræftområdet
33. Lige adgang til kræftmedicin
34. Bedre brug af sundhedsdata til
kræftbehandling tilpasset den enkelte
35. Mere viden om kræftbehandling
i det nære sundhedsvæsen
36. Mere robust kræftbehandling
Side 251
12
Regeringen har
allerede
Kræftplan V står ikke alene. Initiativerne ligger i forlængelse af en
lang række af tiltag, som regeringen allerede har taget, og som
også kommer kræftpatienter og kræftområdet til gavn. Det omfatter
bl.a. tiltag inden for forebyggelsesområdet og tiltag i forbindelse
med "Aftale om sundhedsreform" fra november 2024.
Udvalgte større tiltag fra regeringen
Regeringen har
allerede
Investeret en halv milliard i forebyggelsen af børn og unges brug
af tobak, nikotin og alkohol
fællesskaber for unge.
Styrket egen læges rolle som tovholder for sårbare patienter
Styrket indsatsen for mennesker med kronisk sygdom
Side 252
13
Løftet palliationsområdet
Pilotstudie af nationalt screeningsprogram for lungekræft
Taget initiativ til at indføre en folkesundhedslov
Iværksat en life science-strategi 2024
Løftet kapaciteten på kræftområdet
Afsat midler til en ny sundhedsfond
Side 253
Side 254
15
1
Kræftpatienters
livskvalitet skal øges
vi er blevet markant bedre til at finde og behandle
naturligvis en rigtig positiv udvikling. Men når flere
over lever kræft, så er der også et stigende antal,
fokus på. Vi skal hæve kvaliteten i hele den
behandlingen.
Mange oplever, at hverdagen bliver vendt på
hovedet, når de får kræft. Diagnosen kommer
med uvished, kemoterapi og operationer.
være hårde at skulle igennem. Efter behandlingen
genoptage livet og hverdagen på bedst mulig vis.
Mere end halvdelen af alle patienter får
Desværre ser vi i dag, at der er alt for stor forskel
skal man som patient være sikker på, at man kan få
Livskvalitet handler også om at komme så godt
Andre har brug for kostvejledning eller mental
har de bedste forudsætninger for at komme godt
kan være forbundet med at have en uhelbredelig
i beslutninger om deres behandling, og hvordan
deres sidste tid skal være. Og de skal i langt
Side 255
16
Egen læge skal sikre opfølgning
efter kræftforløb
en kræftbehandling, står borgeren ofte på egen
hånd. Måske indkaldes man fortsat til kontroller på
tilbage. Men der eksisterer ikke på samme måde
Ansvaret for at reagere på kroppens signaler og
Det kan være svært, fordi mange i forvejen står
oplever, at energien mangler, og andre kan være
og hvor de skal henvende sig. Derfor er det ikke
alle, der selv får taget kontakt til egen læge.
stopper. De skal hjælpes godt videre af egen læge
og have relevante tilbud, så de kan genoptage
livet og hverdagen på bedst mulig vis.
Derfor vil regeringen sikre,
at alle kræftpatienter får en
opfølgende samtale og
en individuel opfølgningsplan
hos deres egen læge.
Det indebærer, at egen læge skal indkalde til en
ved behov iværksætte relevante indsatser. Det kan
bedst muligt tilbage til hverdagen efter sit
Samtidig vil regeringen give egen læge ansvaret
i en ekstra sårbar situation under og efter deres
Indsatsen skal ses i tæt sammenhæng med det
Regeringen har
allerede
Besluttet at styrke egen læges rolle som tovholder
og ordningen med patientansvarlig læge
Side 256
17
Styrkede rehabiliteringstilbud
gavn af rehabilitering. Det kan eksempelvis være
genoptræning efter en operation, tilbud om
har mere begrænsede tilbud. Det skaber ulighed
og efterlader kræftpatienter uden den rette hjælp.
Samtidig er nogle rehabiliteringstilbud tilrettelagt
sådan, at patienterne i praksis kun bliver henvist
på flere tidspunkter undervejs eller efter et
skal kunne henvises til rehabilitering flere gange,
så der bliver taget hånd om deres behov.
Derfor vil regeringen sikre
kræftpatienter en bedre og mere
ensartet adgang til rehabiliterings
tilbud af høj kvalitet.
så de får bedre forudsætninger for at håndtere
eller uro.
indsatserne differentieres og dermed
tilrettelægges ud fra den enkelte patients behov
og forudsætninger. Samtidig skal fleksibiliteten
hvis behovet for rehabilitering opstår undervejs
-
indsatserne med flere midler, så kapaciteten kan
-
-
Regeringen har
allerede
Løftet indsatser til mennesker med kronisk sygdom
kronikerpakker, der er vedtaget med sundhedsreformen fra 2024.
Side 257
18
Nye krav til indsatser før
kræftbehandling
ofte på behandlingen. Men mange patienter er
svækkede allerede, når de starter deres behandling.
stærkere, så de er klar til operation, kemoterapi
eller strålebehandling.
I dag er der ikke krav til forberedende indsatser for
kræftpatienter. I fagligt sprog kaldt præhabilitering.
får tilbuddet.
Derfor vil regeringen sikre
krav til forberedende indsatser
i sundhedsvæsenet til gavn
for kræftpatienter.
i sundhedsvæsenet skal ske i forbindelse med
Faktaboks
Hvad er præhabilitering og rehabilitering?
Præhabilitering
behandlingens bivirkninger.
Rehabilitering
Side 258
19
Charlotte får
styrke og energi til
at komme igennem
kræftbehandling
Før Kræftplan V
Efter Kræftplan V
Side 259
20
Hjælp til at undgå hårtab
under kræftbehandling
For mange kræftpatienter er det en sårbar
oplevelse at miste håret. Det kan påvirke ens
i kemobehandling. Men der mangler viden om,
i hverdagen på landets kræftafdelinger.
Derfor vil regeringen lave en
national forsøgsordning med brug
af mobile kølehætter for patienter
med brystkræft.
Senfølgeklinikker i hele landet
måske på papiret er erklæret rask, er det ikke
ovenpå igen.
kroniske smerter, mave-tarmproblemer,
at der er tale om udfordringer, som kan påvirke
den enkeltes livskvalitet og hverdag.
I dag er der imidlertid alt for stor forskel på
man kan få.
Derfor vil regeringen sikre,
at der er senfølgeklinikker med
ensartede tilbud til patienter
med senfølger efter kræft i alle
regioner.
i alle regioner, der skal kunne hjælpe patienter med
karakter. Det kan være patienter, der har kroniske
udfordringer.
centre og kunne rådgive det almenmedicinske
tilbud og relevant sundhedspersonale i regioner
skal sikre mere opmærksomhed og viden om,
bedst mulig vis.
Side 260
21
Hvad kan senfølger
efter kræft bl.a. være?
Træthed Søvnforstyrrelser Depression og angst
Kognitive
problemer
Mund- og tand
problemer
Hjertekar
sygdomme
Tarmproblemer
Seksuelle
problemer Smerter
Lymfødem
-
-
-
Vandladnings
problemer
Nedsat
frugtbarhed
Spise- og
synkebesvær
Side 261
22
Klar rollefordeling på senfølgeområdet
området varierer i kvalitet og indhold på tværs
hvem der har ansvaret for at hjælpe patienterne
Ingen skal være i tvivl om, hvem der skal hjælpe
Derfor vil regeringen sikre
retningslinjer for senfølge
indsatsen, som tydeliggør, hvem
der har ansvaret for at hjælpe
patienterne med deres senfølger
efter kræft.
-
klinikker får ansvaret for at hjælpe patienter med
som kan kræve hjælp fra flere fagpersoner
patienternes hverdag. Det kan eksempelvis være
hos egen læge eller via rehabiliteringstilbud,
-
eller lungekræft, vil fortsat få hjælp og behandling
Hjælp til tandproblemer
efter kræftbehandling
Nogle kræftpatienter får problemer med deres
huller, tænder, der knækker let, eller i værste fald
livskvalitet kan det være forbundet med store
udgifter for den enkelte.
Derfor afsætter regeringen
midler til, at bl.a. flere
kræftpatienter, der som følge
af deres sygdom har eller må
forventes at få betydelige
tandproblemer, får mulighed
for at søge økonomisk tilskud
til tandbehandlingen.
I forlængelse heraf har regeringen og Folketingets
partier vedtaget en lov, der udvider og forenkler
ordningen om tilskud til tandpleje. Med loven
heriblandt patienter med blodkræft, som modtager
helkropsbestråling, og kræftpatienter, der har
fået immunterapi eller hormon- og antihormon
-
indgået en politisk aftale med alle Folketingets
så bl.a. kræftpatienter med refluks efter operation
ved et lovforslag, der forventes at træde i kraft
Side 262
23
Side 263
24
Tryghed og lindring i rette tid
Selvom behandlingsmulighederne er blevet
markant bedre, og stadig flere bliver kræftfri,
vil der fortsat være patienter, som desværre ikke
kan helbredes. De skal have den bedst mulige
muligt bliver smertefri, og at de får den
Virkeligheden i dag er, at adgangen til palliativ
behandling varierer på tværs af landet. Mange
enten kommer for sent eller måske slet ikke
er tilgængelig.
inddraget i beslutninger om deres fremtidige
med familien. Det skal sundhedsvæsenet
Det kræver, at der er tilstrækkeligt med ressourcer
palliative behandling, som patienterne har brug
for. Og så kræver det, at sundhedspersonalet
har kompetencerne og er klædt ordentlig på til
opgaven. Det gælder også, når det kommer til
at tage den svære, men meget vigtige samtale
om livets afslutning.
Derfor vil regeringen styrke
kapaciteten og kompetencerne
til den palliative indsats, så
patienter med livstruende
sygdomme får den nødvendige
lindring og omsorg i trygge
omgivelser eller eget hjem.
kapaciteten og kompetencerne til den basale
palliative indsats i både kommuner og regioner. Det
skal bl.a. bidrage til, at patienter med livstruende
være via efteruddannelse eller kurser i palliation.
Ligesom det skal sikre mere tid til patienterne,
relevant sundhedspersonale kan afholde samtaler
til den sidste tid.
det specialiserede palliative område i regionerne
for at hjælpe de patienter, der har mere komplekse
palliative behov. Midlerne kan eksempelvis gå
til ekstra hospicepladser, udgående palliative
teams eller udgående hospiceteams, så sundheds
personalet kan komme ud i patientens eget hjem
af ensartede nationale kriterier for henvisning til
specialiseret palliation, så patienterne får mere
lige adgang til specialiseret palliativ behandling
på tværs af landet.
-
Det er samtidig vigtigt, at lovgivningen på hospice
for hospicepladser i Danmark. Derfor vil regeringen
gennemgå reguleringen af hospiceområdet med
henblik på at vurdere, om der er behov for
ændringer.
-
data på det palliative område. Det skal give et
bedre overblik over de palliative indsatser
i Danmark og eventuelle udviklingspotentialer.
palliative område med sundhedsreformen
Side 264
25
Regeringen har
allerede
Afsat midler til at løfte palliationsområdet med sundhedsreformen
fra den 1. januar 2027.
Faktaboks
Hvad er palliation?
Basal palliaon
få problemområder. Indsatsen kan indgå integreret sammen med anden pleje
Specialiseret palliaon
Side 265
26
Henriette får
mulighed for at leve
den sidste tid
i eget hjem
Før Kræftplan V
Efter Kræftplan V
de kommunale medarbejdere få rådgivning fra personale med særlig viden om
Side 266
27
Døgndækket palliativ rådgivning
Hver dag står sundhedspersonalet i situationer,
har stærke smerter, midt om natten. Her kan
personalet have brug for akut sparring fra en
fagperson med særlig viden om palliation, så
plejehjems beboeren kan få den rette hjælp og
lindring.
I dag er der palliative rådgivningsfunktioner, som
af Danmark. Men mulighederne for rådgivning
og adgangen til palliativ rådgivning på tværs af
landet skal være ens.
Derfor vil regeringen sikre, at
sundhedspersonalet i hele landet
har ensartet adgang til rådgivning
i palliation døgnet rundt, alle
ugens dage.
Samtidig vil regeringen udbrede brugen af
i eget hjem, eksempelvis via telefon- og video-
og behandling i eget hjem.
Regeringen har
allerede
Igangsat en undersøgelse om palliativ sedering
konklusioner.
Side 267
i
Side 268
29
2
Kræftforløb skal
tilrettelægges efter
den enkelte patient
Vi er nået langt i kræftbehandlingen i Danmark.
og screeningsprogrammer. Tidligere kunne
hvor hurtigt livmoderhalskræft blev opdaget
og behandlet. I dag er livmoderhalskræft næsten
på, at indsatserne virker.
Men vi må ikke hvile på tidligere succeser.
morgendagens udfordringer. Og der er fortsat
mere ensartet kvalitet af kræftindsatserne
på tværs af landet. Vi er ikke i mål endnu.
Vi ser ind i en fremtid, hvor kræftpatienters
ud med sofaen i eget hjem.
Succesen på kræftområdet skal fortsætte ved at
skal inddrages mere, end det sker i dag.
Samtidig er der fuld fart på både den
videnskabelige og teknologiske udvikling.
effektive. De muligheder skal vi gribe, og de
skal komme patienterne til gavn. Derfor skal vi
give vores screeningsprogrammer et service
af screeningsprogrammerne.
-
den tidlige opsporing. Danskerne skal kende til
tidlig opsporing og diagnosticering af borgere
ikke opdages for sent. Det gælder ikke mindst
når den unge går til sin egen læge.
Side 269
30
Videreudvikling af kræftpakkerne
sikrer, at danskere hurtigt bliver udredt og kommer
i den rette behandling, hvis der er mistanke om
i kampen mod kræften. Det skal de også være
fremover.
Men kræftområdet står ikke stille. Om mindre
og fremmest, at flere vil få kræft, i takt med at vi
bliver ældre. Faktisk er stigende alder den mest
krav til kræftindsatsen. Og det kalder på mere
I nogle tilfælde vil patienter eksempelvis have
deres muligheder for at komme godt igennem
behandlingen. Det kan også være, at en patient
med behandlingen.
kunne rumme. Ligesom kræftpakkerne skal tage
patient.
Derfor vil regeringen
videreudvikle kræftpakkerne,
så de i endnu højere grad tager
højde for patientens helbred,
behandlingsmuligheder og
ønsker for forløbet.
Videreudviklingen af kræftpakkerne skal ske
uden at gå på kompromis med reglerne om de
at de maksimale ventetider fortsat kun må
overskrides i særlige tilfælde. Eksempelvis i de
tilfælde, hvor det er til gavn for patientens
helbred.
vil den eksisterende overvågning af kræftpakkerne
Faktaboks
Hvad er en kræftpakke?
Side 270
31
Effektive screeningsprogrammer
I Danmark har vi tre nationale screenings-
programmer for kræft: livmoderhalskræft,
programmerne er et vigtigt redskab, når det
drejer sig om at opdage forstadier til kræft eller
spredt sig.
-
teknologiske og videnskabelige fremskridt på
klogere på, hvordan alder, gener og livsstil påvirker
risikoen for at få kræft, og hvordan moderne
teknologier som kunstig intelligens kan bidrage
til at forbedre opsporingen og behandlingen.
I dag bruges kunstig intelligens eksempelvis til at
For at sikre at vi også fremover har gode og
effektive screeningsprogrammer, skal vi være
ved at se på borgeres risiko for at få kræft. I dag
og hvor ofte man inviteres til kræftscreening.
fagligt har brug for, mens andre i stedet kunne
-
have gavn af mere eller tidligere kræftscreening.
Sundhedsvæsenets tid og ressourcer skal bruges
Derfor vil regeringen give
kræft screeningsprogrammerne
et serviceeftersyn og afklare
potentialet for at screene mere
målrettet ud fra individuelle
hensyn.
Regeringen har ikke taget stilling til, om de
nationale kræftscreeningsprogrammer skal
på plads.
om eksempelvis målgrupper, teknologi eller
innovative metoder, der giver anledning til at
overveje at screene mere ud fra individuelle
Side 271
32
Flere skal have glæde af screenings
tilbuddene
-
for kræft. Men ulighed i sundhed slår desværre
også igennem, når det handler om screening.
Vi ved bl.a., at uddannelse og indkomst spiller en
rolle for, om man deltager i screeningstilbuddene.
Men også mere lavpraktiske forhold som transport
og sprog kan spille ind på deltagelsen.
Derfor vil regeringen sikre,
at flere borgere kan få glæde af
kræftscreeningsprogrammerne.
Regeringen vil bede regionerne om at iværksætte
konkrete tiltag målrettet de grupper af borgere,
programmerne i dag. Det kan eksempelvis være
mere og bedre kommunikation om screenings-
tilbuddene, sikring af lettilgængelige screenings-
muligheder gennem eksempelvis selvtest i eget
med det almenmedicinske tilbud i områder
med lav deltagelse.
Regeringen har
allerede
Igangsat et pilotstudie af nationalt screeningsprogram
for lungekræft
Side 272
33
Systematisk patientinddragelse
i kræftforløb
foretrækker at tale med sin læge digitalt hjemme
kræftbehandling, som kræver særlig hjælp. De
rigtige tilbud for den ene kræftpatient er ikke
rumme.
Afklaring og inddragelse af patientens behov og
rette indsatser, bl.a. når det drejer sig om palliation,
mange kræftpatienter, at der ikke bliver spurgt
involveret tilstrækkeligt i vigtige beslutninger om
eksempelvis til- og fravalg af behandling. Det
behandlingen.
patienter får behandlinger i den sidste tid, som de
og som går hårdt udover deres livskvalitet. Andre
patienter oplever at stå alene i en i forvejen svær
tid uden at få den hjælp, de har brug for. Det skal
Derfor vil regeringen sikre, at
den enkelte patient bliver mere
systematisk inddraget gennem
hele kræftforløbet.
gælder hos borgerens egen læge, inden de bliver
nære sundhedsvæsen. Det skal danne grundlag
den enkelte patient.
udviklingen af kræftpakkerne, hvor patient
ambitionen, at et skærpet fokus på patient
patientinddragelse.
-
-
for patienten.
Regeringen afsætter desuden varige midler
på uddannelse af sundhedspersonale
eller til udvikling og udbredelse af
Side 273
34
Jesper og Henrik
har forskellige
behov i deres
kræftforløb
Før Kræftplan V
Efter Kræftplan V
stråleterapi. På den måde får han bedst mulig gavn af behandlingen, og risikoen for
Side 274
35
Udvikling af digitale løsninger
til patientinddragelse
så flere får mulighed for selv at tilkendegive deres
Derfor vil regeringen udbrede
brugen af patientrapporterede
oplysninger (PRO-data).
egne perspektiver og vurderinger af deres helbred
og livskvalitet.
Derudover skal sundhedspersonalet i hele
sundhedsvæsenet let og hurtigt kunne se
Mere tryghed og sammenhæng
i kræftforløb
mistanken om kræft opstår, videre til udredning
ved, hvad den anden laver. Gode overgange
-
Regeringen har allerede med sundhedsreformen
tovholderfunktion for de praktiserende læger
til genoptræningen i kommunen bliver mere
ordningen for patientansvarlig læge udvidet og
tov holderfunktionen i det almenmedicinske tilbud.
Ovenpå initiativerne fra sundhedsreformen
sundhedsvæsenet for at sikre patienten det bedst
mangler en nem og hurtig adgang til et samlet
og overskueligt overblik over kræftpatienters
at patientens egen læge ofte skal igennem flere
notater og klik på tabletten eller computeren for
Tid, der kunne være brugt bedre på patienten.
for ofte selv ender med at være tovholder på
Derfor vil regeringen give
sundhedspersonalet nemmere
og hurtigere adgang til
oplysninger om den enkelte
patients kræftforløb på tværs
af sundhedsvæsenet.
Med inspiration fra gode erfaringer fra diabetes
området vil regeringen udvikle en digital visnings
give sundhedspersonalet et nemt og hurtigt
Det skal være med til at sikre mere sammen
individuelt tilrettelagte indsatser til gavn for
både kræftpatienter og sundhedspersonale.
-
-
-
Side 275
36
Styrket information på tværs
af sundhedsvæsenet
Det nære sundhedsvæsen skal bedre kunne gribe
Derfor vil regeringen igangsætte
et projekt, der skal kortlægge,
hvordan deling af information
på tværs af kræftområdet
kan styrkes.
Det gælder eksempelvis information om mulige
Bedre behandling gennem
tidlig opsporing
Hverken borgerens postnummer eller alder må
blive opdaget.
kan være ændrede modermærker på kroppen
hovedpine, stort vægttab eller uforklarlig feber.
læge. Derfor skal lægen være klædt godt på til
der giver mistanke om kræft. Det gælder ikke
mistænker.
Derfor vil regeringen forbedre
den tidlige opsporing via større
viden om uspecifikke symptomer
på kræft.
I dag er der diagnostiske centre i regionerne,
centrene og mellem centrene og de praktiserende
og kan komme borgere til gavn i hele landet.
Derfor skal der etableres et nationalt netværk
for de diagnostiske centre med inddragelse af
repræsentanter fra det almenmedicinske tilbud
og kommunerne. Det skal suppleres af en national
Side 276
37
Øget indsamling og samarbejde om data skal
hæve det samlede vidensniveau om uspecifikke
opsporing. Det gælder eksempelvis viden om,
hvordan borgere mest effektivt bliver udredt for
Indsatserne skal bl.a. klæde de praktiserende læger
bedre på til at kunne identificere borgere med
For at blive klogere på udviklingen i tidlig opsporing
af kræft vil området blive fulgt på baggrund af en
cancerregister om stadiefordelingen i kræfttilfælde
forbedre den tidlige opsporing.
Faktaboks
Hvad er uspecikke symptomer på kræft?
Styrket oplysning om sundhedstilbud
og symptomer på kræft
For at få gavn af indsatserne på kræftområdet
kræver det, at borgerne kender til sundheds
væsenets tilbud. Det forudsætter også, at man
som borger ved, hvornår man skal reagere på
kræft kan være svære at forholde sig til og endnu
og tabuer må ikke være en barriere for, at borgere
går til lægen.
Derfor vil regeringen sikre, at
borgere får mere information om
tidlige indsatser og symptomer
på kræft med henblik på at styrke
tidlig opsporing af kræft og
modvirke ulighed.
Informationen skal være målrettet de borgere,
som i dag ikke får nok gavn af indsatserne på
kræftområdet. Det kan eksempelvis være
målrettet de mænd, som ikke så ofte går til deres
læge, eller information om tilbud om gratis
Bekæmpelse.
-
Side 277
á
Side 278
39
3
Flere gode og
kræftfrie leveår
skal vi være stolte af. Men alt for mange danskere
teret, at vores adfærd og vaner i dagligdagen
går i solarie.
flere bruger e-cigaretter og nikotinprodukter.
tilgængelige for dem.
Eksempelvis de ulovlige puff bars, der med
at nikotin i sig selv er skadeligt, og at det kan være
en trædesten til cigaretter.
Gode og dårlige vaner starter i barn- og ungdom
men. Det gælder både brugen af tobak og nikotin,
men også brug af solarier, alkohol og usunde
men også samfundets ansvar at sætte rammerne
-
kontrol på området, fået mulighed for at beslag
lægge ulovlige produkter, der er iværksat skærpede
har fået mulighed for at beslaglægge ulovlige
produkter allerede, når de kommer ind over
grænsen til Danmark. Derudover har regeringen
kontrollen, eksempelvis med muligheden for,
-
-
ungelivet, så flere borgere får flere gode leveår
i fremtiden.
Side 279
40
Regeringens
forebyggelsesplan
I november 2023 indgik regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet
en politisk aftale om en forebyggelsesplan, der skal forebygge
børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol. Forebyggelsesplanen
indeholder i alt 30 konkrete initiativer til knap 500 mio. kr. i 2024-2028
og derefter varigt 85 mio. kr. årligt.
Nedslag i regeringens forebyggelsesplan
Styrket alderskontrol
for at sikre, at aldersgrænserne for salg af tobak, nikotin
effektiv alderskontrol online og aftale om elektronisk
butikkerne med at håndhæve aldersgrænserne.
Styrket kontrol med ulovlige
produkter
eksempelvis mulighed for at beslaglægge ulovlige produkter
bl.a. med særligt fokus på kioskers salg af ulovlige varer.
fået mulighed for at tage de ulovlige puff bars allerede ved
grænsen til Danmark.
Endelig er der skruet op for online-kontrollen med ulovlige
medier at fjerne indhold med ulovlige tobaks- og nikotin
produkter, såsom puff bars.
-
Side 280
41
Højere bødestraffe
for salg af ulovlige tobaks- og nikotinprodukter og ved
fratage butikker retten til at sælge tobaks- og nikotin
produkter, hvis de bliver opdaget i at sælge ulovlige
produkter, eksempelvis puff bars, eller sælger tobaks-
og nikotinprodukter til mindreårige gentagne gange.
-
Højere afgifter på nikotinprodukter
så en dåse med nikotinposer koster i omegnen af en
pakke cigaretter.
Begrænset tilgængelighed
for salg af alkohol
i form af forbud mod salg af alkohol til personer under
alkoholprocentgrænse. Alkoholprocentgrænsen er sænket
alkoholholdige drikke som shots, vin og stærkere
Mindre attraktive
tobaks- og nikotinprodukter
eksempelvis i form af en grænse for nikotinindhold
mod tillokkende smage og dufte i nikotinprodukter,
såsom nikotinposer, så de fremover kun må have smag
og duft af tobak og mentol, ligesom der bl.a. stilles krav
om standardiseret emballage for nikotinprodukter,
Side 281
42
Aldersgrænse for solariebrug
for børn og unge
hudkræft og modermærkekræft markant, og
Risikoen for at få modermærkekræft stiger hver
gang, man går i solarie. Og hvis man starter med
skaderne fra uv-strålingen har længere tid til at
udvikle sig til eksempelvis modermærkekræft
senere i livet. Tre ud af fire tilfælde af moder
-
Igennem en årrække har der været stort fald i
der bruger solarier, steget, nærmere bestemt fra
Derfor vil regeringen indføre
en aldersgrænse på 18 år for brug
af solarie.
solariernes skadevirkninger. Danmark er et af de
vil regeringen nu lave om på.
Kvalitetstjek af solarieloven
er ikke foretaget nogen ændringer i loven siden
Derfor vil regeringen igangsætte
en revision af solarieloven.
sikkerhed. I forbindelse med kvalitetstjekket af
solarieloven skal det afklares, hvordan alders-
grænsen mest hensigtsmæssigt kan håndhæves,
eksempelvis ved brug af elektronisk alders-
verificering.
Side 282
43
Oplysningsindsats om solariebrug
Mange unge er ikke klar over, at risikoen for at få
femte af de unge solariebrugere mener, at deres
solarie for at forberede huden til solen inden en
ferie.
Derfor vil regeringen iværksætte
en oplysningsindsats om solarie
brug særligt målrettet unge.
-
Indsatsen vil være målrettet unge og skal ses i
på området.
Målrettet, datadrevet kommunal
forebyggelse
I dag har mange kommuner ikke tilstrækkelig
indsigt i den lokale sundhedstilstand blandt
overvægt og brug af tobak, nikotin og alkohol.
kommunerne fremadrettet kan sætte målrettet
Derfor vil regeringen afsætte
midler til at udvikle en national
børne- og ungesundhedsprofil.
Der findes i dag en national sundhedsprofil for
befolknings sundhed på både nationalt, regionalt
og kommunalt niveau. Men der findes ikke en
profil, der også vil give kommunerne mulighed
for at få lokale data om sundhedstilstanden blandt
-
På den måde kan initiativet være med til at sikre, at
kommunerne kan fastlægge konkrete mål for deres
indsats som led i den kommende folkesundhedslov.
De gode og sunde leveår etableres i barn- og
ungdommen, og initiativet skal dermed bidrage til
at sikre, at kommunerne kan igangsætte målrettede
indsatser, der bidrager til en sundere generation
Regeringen har
allerede
Taget initiativ til en folkesundhedslov
Side 283
44
Færre forhandlere af tobak og nikotin
af tobaks- og nikotinprodukter, der er sundheds
skadelige og stærkt vanedannende. Der er i dag
ikke begrænsninger for, hvor og hvem der må sælge
tobaks- og nikotinprodukter. De må også sælges
online. Produkterne er let tilgængelige og sælges
-
forbruget. Forskning peger på, at en reduktion
i antallet af salgssteder kan mindske forbruget af
et forbrug af tobak og nikotin.
Derfor vil regeringen reducere
antallet af salgssteder for tobak
og nikotin.
der kan reducere antallet af salgssteder for tobak
butikker og online salg. Regeringen vil på baggrund
der skal realiseres for at begrænse antallet af
salgssteder for tobak og nikotin.
Regeringen har
allerede
Iværksat tiltag for at mindske tilgængeligheden af tobak og nikotin
Side 284
45
Nye sundhedsadvarsler på
nikotinprodukter
et tobaks- eller nikotinprodukt. Det gælder bl.a.
unges hjerner, der er under udvikling. Nikotin kan
evne til at lære, koncentrere sig og være opmærk
somme og kan have en skadelig effekt på ens
hurtigere afhængige end voksne, og nikotin kan
være en trædesten til cigaretter. Der er derfor
skadelige virkninger ved nikotin.
-
Derfor vil regeringen indføre nye
supplerende sundhedsadvarsler
på nikotinprodukter, såsom
nikotinposer.
-Emballagen for nikotinprodukter, såsom nikotin
skabende stof. Men det er også vigtigt, at alle, der
nikotinprodukter, vil regeringen derfor igangsætte
sundhedsadvarsler på nikotinprodukter.
-
Side 285
46
Anmeldelsespligt for nye
nikotinprodukter
maksimal nikotingrænse og produktets udseende.
Men udvalget af nikotinprodukter er bredt,
unge.
-
Derfor vil regeringen indføre
en anmeldelsespligt for nye
nikotinprodukter.
introduceres på det danske marked, så krav om
eksempelvis en nikotingrænse og produktets
Regeringen har
allerede
Skærpet regler for tobaks- og nikotinprodukter og indført flere miljøer
for børn og unge uden tobak og e-cigaretter
Side 286
47
Bedre hjælp til rygestop
eksempelvis mere energi og bedre vejr trækning.
-
Derfor vil regeringen sikre
kræftpatienter – og borgere
i risiko for at få kræft – bedre
hjælp til rygestop.
af kræftpakkerne.
til, at kommunerne kan udlevere vederlagsfri
end andre deltagere. På den måde vil regeringen
sikre, at der bliver taget bedre hånd om de
er relevant. Derudover vil kommunen vurdere,
medicinen vederlagsfrit.
Regeringen har
allerede
Sikret bedre hjælp til alle, der vil stoppe med at bruge
tobaks- og nikotinprodukter
Side 287
48
Øget kendskab til alkohol som
risikofaktor for kræft
kræfttilfælde i Danmark. Men alt for få borgere
ved, at alkoholindtag er en risikofaktor for kræft.
Derfor vil regeringen iværksætte
en oplysningsindsats om alkohol
som risikofaktor for kræft.
opmærksomme på sammenhængen mellem
alkohol og kræft, så man som forbruger får
Regeringen har
allerede
Iværksat tiltag, der skal fremme en ungdomskultur, der i mindre
grad er præget af et stort alkoholforbrug
Side 288
49
Bedre hjælp til børn med
svær overvægt
svær overvægt. Overvægt i skolealderen er
med svær overvægt. Men der er stor variation
i kvaliteten.
Derfor vil regeringen udarbejde
kvalitetsstandarder for kommunal
hjælp til børn i alderen 5-8 år
med svær overvægt.
problem, bl.a. fordi både genetik, adfærd og de
forskellige indsatser og involvere flere fagligheder,
eksempelvis kliniske diætister, der kan vejlede
at ændre vaner.
Regeringen har
allerede
Iværksat en bevægelsesstrategi
og idræt, eksempelvis i samarbejde med de lokale idrætsforeninger.
Side 289
50
Markedsføringsrestriktioner på usunde
føde- og drikkevarer til børn under 15 år
De senere år har der været en stigning i markeds
og Snapchat, hvor bl.a. influencere, med mange
kalorier og usunde drikkevarer.
-
og videoer af eksempelvis chips, sodavand, energi-
drikke, slik, burgere og andre usunde produkter,
har ikke de samme forudsætninger som voksne for
og er lettere at påvirke.
Sunde vaner grundlægges i barndommen. Markeds
Et stort forbrug af eksempelvis slik, fastfood og
mad- og drikkevarer ud af kosten. Og kan have
risikoen for at udvikle forskellige former for kræft.
-
Derfor vil regeringen
beskytte børn under 15 år
ved at indføre restriktioner for
markedsføring af usunde føde-
og drikkevarer målrettet børn.
drikkevarer. Det vil i forbindelse med lovforslaget
Side 290
51
Styrket
brancheansvar
Det er også vigtigt, at erhvervet selv tager sit
lever op til reglerne.
Derfor vil regeringen gå
i dialog med erhvervslivet om
behovet for nye brancheinitiativer,
der tager højde for de seneste års
udviklinger inden for markeds
føring, bl.a. den øgede brug af
influencere og sociale medier.
-
Brancheinitiativer kan hjælpe til at skabe bedre
Side 291
á
Side 292
53
4
Kvaliteten på
kræftområdet skal
udvikles og styrkes
positive udvikling, kræftområdet har været
igennem. Forskning og fokus på data og evidens
bedre behandlingsmetoder, eksempelvis
immunterapi.
Men udviklingen står ikke stille. Og Danmark
skal fortsat være i front på kræftområdet.
diagnostik og kvaliteten i den behandling,
grad kan tilpasse den medicinske behandling
til den enkelte patient. Det kan give bedre og
mere effektive resultater og færre bivirkninger.
Det kræver imidlertid en bedre og mere
der virker bedst og for hvilke patienter.
at der er de rigtige sundhedsfaglige kompetencer
og tilstrækkeligt med personale til at tage sig
af patienterne. Derfor skal kvalitetsudviklingen
gå hånd i hånd med robuste kræftafdelinger
Side 293
54
Bedre brug af kunstig intelligens
og sundhedsteknologi
danskeres dagligdag. Som et hjælpemiddel på
præcision, kvalitet og effektivitet. Det gælder
også i sundhedsvæsenet.
selvom det ikke er alle regioner, der er i mål med
at bruge teknologien. I Danmark bliver kvinder
screeningen.
I Danmark er digitalisering ikke fremmed for os.
Vi har bl.a. en veludviklet digital infrastruktur i
sundhedsvæsenet og mange gode sundhedsdata
i nationale registre og kvalitetsdatabaser. Det giver
teknologiske muligheder på sundhedsområdet.
patienter og sundhedsvæsenet. Som patient skal
man fremover opleve, at den moderne teknologi
Det har man eksempelvis succes med på Sjællands
sundhedsdata og kunstig intelligens til at optimere
for alvorlige komplikationer og genindlæggelser
blive reduceret til gavn for patienten.
Derfor vil regeringen forbedre
kræft patienters forløb ved at
investere i forskning og
udbredelse af kunstig intelligens
og nye sundhedsteknologier.
Formålet med at afsætte midler til forskning
Samtidig afsætter regeringen varige midler til at
bl.a. kunstig intelligens og andre sundheds
teknologier, eksempelvis robotkirurgi. Formålet
på tværs af landet. Indsatsen skal tænkes sammen
med National Center for Sundhedsinnovation
og Digital Sundhed Danmark, der oprettes som
en del af sundhedsreformen.
-
Endelig er der med sundhedsreformen
Regeringen har
allerede
Taget initiativ til tiltag for fælles digitale løsninger
at indenrigs- og sundhedsministeren skal have en planlægningskompetence i form
Side 294
55
Styrket brug af data på
kræftområdet
I Danmark har vi nogle af de bedste sundhedsdata
i verden. Det skal komme patienterne til gavn.
Brug af de danske sundhedsdata kan skabe bedre
viden om kvaliteten af kræftbehandlingen og sikre
danske patienter adgang til den mest effektive
kan vi udvikle kræftområdet og sikre, at danske
patienter også fremover får behandling i
verdensklasse.
Den hastige teknologiske udvikling på kræft
patients behov. Det indebærer eksempelvis
kan give patienterne mere præcis behandling
med færre bivirkninger.
-
og afgrænsede patientgrupper, fordi medicinen
er målrettet specifikke kræftvarianter hos den
enkelte patient. Det indebærer, at vurderingen
kan være usikkerheder om langtidseffekter
og usikkerheder om, hvorvidt medicinen står
mål med omkostningerne.
I Danmark er det Medicinrådet, der udarbejder
gælder også kræftmedicin. Medicinrådet kan
hvis der er begrænset viden om medicinens
virkning. Anbefalingerne gives i så fald på
for at få mere viden om medicinens virkning.
Erfaringerne viser dog, at der er udfordringer med
medicin. Det kan dermed også begrænse
patienternes muligheder for hurtigt at få adgang
Derfor vil regeringen styrke
brugen af sundhedsdata i
forbindelse med ibrugtagning af
ny medicin, så patienter kan få
hurtig adgang til ny kræftmedicin.
om bedre brug af sundhedsdata til at skabe mere
viden om, hvordan lægemidler virker i praksis.
Med initiativet skal det afklares, hvordan der
medicin efter ibrugtagning. Der skal ses på tværs
af data i sundhedsvæsenet, så der kan trækkes
kan få hurtig adgang til potentielt bedre
behandling.
Side 295
56
Lige adgang til kræftmedicin
Det er Medicinrådet, der beslutter, hvilken
med medicin, der ikke er anbefalet af Medicinrådet,
hvis det efter en lægefaglig gennemgang vurderes,
at det er bedst for den enkelte patient. Det
bliver også kaldt individuel ibrugtagning efter
-
Der skal være lige adgang til individuel ibrug
tagning af kræftmedicin i Danmark. Processen
af kræftmedicin skal være gennemskuelig,
og patienterne skal have tillid til, at der er
en ensartet adgang til behandling efter det
-
Derfor vil regeringen
i samarbejde med Danske
Regioner tage initiativ til, at
behandlingen af ansøgninger
om individuel ibrugtagning
samles i én af de regionale
lægemiddelkomiteer.
Faktaboks
Medicinrådets principper
Det 7. princip handler om, at det ud fra en konkret lægefaglig vurdering skal være
Side 296
57
Bedre brug af sundhedsdata til
kræftbehandling tilpasset den enkelte
Mange data, der kunne forbedre kræft
behandlingen, er i dag ikke tilgængelige for
sundhedspersonale og forskere. Det kan
eksempelvis være data om, hvordan kræftmedicin
virker mere eller mindre effektivt på patienter, alt
-
Derfor vil regeringen sammen
med Sundhedsvæsenets
Kvalitetsinstitut etablere en
national klinisk database for
personlig medicin på
kræftområdet.
Databasen skal sikre, at vigtig viden om
og anvendes til gavn for patienterne.
vi bedre forstå, hvilke behandlinger der virker
mere målrettede, effektive og skånsomme
kræftbehandlinger.
og kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet, så
komme hurtigere i brug, samtidig med at kvaliteten
Regeringen har
allerede
Iværksat en life science-strategi
Mere viden om kræftbehandling
i det nære sundhedsvæsen
Der er mange indsatser på kræftområdet, som
foregår i det nære sundhedsvæsen tæt på
og efter kræft.
Det er derfor en udfordring, at en stor del
af forskningen og kvalitetsudviklingen på
kræftområdet hovedsageligt har fokus på,
Derfor vil regeringen
understøtte, at der fremover
også bliver forsket i, hvordan
kvaliteten i kræftbehandlingen
af patienterne kan blive styrket
i det nære sundhedsvæsen.
Indsatsen skal gå på tværs af sektorer og
Side 297
58
Hvad betyder
bedre brug af teknologi
og data for dig?
halveret.
Side 298
59
Mere robust kræftbehandling
Derfor har man som kræftpatient rettigheder,
der skal sikre, at man hurtigt bliver udredt og
Det forudsætter, at der er tilstrækkelig kapacitet
almen medicinske tilbud, og omstillingen af
sundhedsvæsenet mod det nære, hvor flere
Men med en forventet fremtidig stigning i
og bedre muligheder for at opspore, udrede og
at vi fortsat har fokus på kapaciteten på
Derfor vil regeringen afsætte
varige midler til at robustgøre
sygehusenes kræftafdelinger
til gavn for patienterne.
for kapacitet på kræftområdet, eksempelvis
radiologi, patologi og operationskapacitet, som
er særligt udfordret.
udvidede overvågning af overholdelsen af reglerne
om de maksimale ventetider på kræftområdet,
finansieringen til to allerede iværksatte tiltag:
kapacitet på tværs af landet.
Regeringen har
allerede
Afsat midler til løft af kapaciteten på kræftområdet
Regeringen har
allerede
Afsat midler til en sundhedsfond
Side 299
Side 300
61
Økonomi
Mio. kr. 2025-PL 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Rehabilitering og præhabilitering - - 150 150 170 170 170
Mobile kølehætter mod hårtab - 9,0 1,0 1,0 - - -
Senfølger 60 60 93 90 90 100 100
Heraf regioner
Tandproblemer 86,9 98,7 98,7 98,7 98,7 98,7 98,7
Heraf regioner
Palliation 117 107 49 61 62 52 52
Heraf kommuner
Heraf regioner
Videreudvikling af kræftpakkerne 1 2,5 - - - - -
Heraf regioner - - - - -
Kræftscreening 5 5 5 5 5 5 5
Heraf regioner
Patientinddragelse 12 18 18 14 14 14 14
Heraf regioner
Sammenhængende kræftforløb 1 4 7 6 3 3 3
Heraf regioner - - - - -
Uspecifikke symptomer på kræft 10 10 10 5 5 5 5
Heraf regioner
Oplysning for tidlig opsporing af kræft 20 - - - - - -
Solariekampagne 5 - - - - - -
Data til forebyggelse i kommunerne 6 10 -10 - - -
Mindre brug af tobaks- og nikotinprodukter 11 7 6 - - - -
Heraf kommuner - - - -
Oplysning om alkohol som risikofaktor 5 - - - - - -
Styrket indsats mod usunde varer og svær overvægt 16 16 16 16 16 16 16
Heraf kommuner
Forskning og udbredelse af kunstig intelligens 10 60 20 20 20 20 20
Data til kræftbehandling og ny medicin 9 9 9 9 2 2 2
Heraf regioner
Kræftforskning i det primære sundhedsvæsen 2 2 2 2 2 2 2
Heraf regioner
Udrednings- og behandlingskapacitet 222 180 120 120 120 120 120
Heraf regioner*
Pilotstudie for lungekræftscreening 8,8 8,8 2,7 - - - -
Patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2
Heraf regioner
Specialenhed for samarbejde om behandling af livstruende sygdomme 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7
Heraf regioner
I alt 618 618 618 618 618 618 618
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Side 301
á
Side 302
á
Side 303
HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING 64
64
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Side 304
16 DEMENSSTRATEGI OPDATERING
Demensstrategi
2025-2026
// november 2025
Side 306
// november 2025 Side 1 af 13
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ..............................................................................................................................................................2
2. Beskrivelse og vurdering af nuværende tilbud på demensområdet. .......................................................................3
3. Forventet udvikling af antal borgere med demens i Ringkøbing-Skjern Kommune .................................................3
4. Datagrundlag for demensstrategien .......................................................................................................................4
4.1.Fokusområder fra dialog med borgere og pårørende: ................................................................................................4
4.2. Fokusområder fra ledere: ...........................................................................................................................................4
4.3. Fokusområder fra Social- og Sundhedsudvalget ........................................................................................................4
4.4. Fokusområder fra Den Nationale Demenshandlingsplan frem mod 2025: ...............................................................4
5. Overordnet mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi 2025 - 2026 .....................................................5
6. Pejlemærker for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi 2025 - 2026 .........................................................6
6.1. Forebyggelse og tidlig opsporing ................................................................................................................................6
6.2. Det trygge, værdige og meningsfulde liv for borger med demens og pårørende i et demensvenligt samfund .......7
6.3. Høj faglighed i demensindsatsen og sammenhængende forløb ................................................................................7
6.4. Demensvenlige plejecentre og inddragelse af lokalsamfundene ..............................................................................8
7. Udmøntning af demensstrategien ..........................................................................................................................8
8. Emner der forventes at indgå i demensstrategien 2027 – 2030 ...................................................................................8
Bilag 1. .....................................................................................................................................................................10
Bilag 2. .....................................................................................................................................................................12
Side 307
// november 2025 Side 2 af 13
1. Indledning
Denne demensstrategi er målrettet ledere og medarbejdere i Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern
Kommune i perioden 2025 - 2026.
Nuværende Social- og Sundhedsudvalg besluttede på møde den 22. januar 2025, at der først skal
udarbejdes en ny demensstrategi i 2026 med mulighed for, at nyt Social- og Sundhedsudvalg kan indgå
i arbejdet og sætte retning.
Nærværende udgave er derfor en revideret udgave af demensstrategien 2022-2025, hvor der er
indarbejdet pejlemærker fra Social- og Sundhedsudvalget januar 2025 og fra lederteamet i Sundhed og
Omsorg fra november 2024.
Medio 2026 vil der blive arbejdet med en ny demensstrategi for perioden 2027-2030.
Demensstrategien tager afsæt i Den Nationale Demenshandlingsplan 2025, som har til formål, at gøre
Danmark til et mere demensvenligt samfund, og styrke indsatsen over for det stigende antal danskere
med en demenssygdom og deres pårørende. Det øgede antal borgere med demens, medfører ofte
udfordringer for både borgere og medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, Alzheimerforeningen, Danmarks Statistik og VIVE, er der i
Danmark i 2024 diagnosticeret 40.275 personer med demens, men det antages, at der er 97.000
mennesker 65 +, der lever med demens. De årlige udgifter på demensområdet er på mindst 10 mia. kr.
Det antages, at 6 ud af 10 borgere med demens bor i eget hjem. Demens er en af de hyppigste årsager
til, at ældre flytter i plejeboliger. I Danmark er der ca. 40.500 plejeboliger – så det giver anledning til
fokus på området, når det vurderes, at der er ca. 97.000 personer 65 + år, der lever med demens, og at
det forventes, at der i 2040 vil være ca. 145.000 personer over 65 år, der lever med demens.
Ringkøbing-Skjern Kommune deltog i 2021 i forløb om ”Demensvenlighed lokalt” arrangeret af
Demensalliancen, hvilket gav kommunen status af Demensvenlig kommune. Der er flere oplysende
parter på demensområdet bl.a. Alzheimerforeningen, der har udfærdiget 10 gode råd til en bedre
demensindsats i kommunerne:
1. Lyt til mennesker berørt af demens
2. Bedre samarbejde med pårørende
3. Pas godt på medarbejderne
4. Tidlig indsats er afgørende
5. Bekæmp ensomhed
6. Skab glæde på plejehjem
7. Demens kan forebygges
8. Viden gør en forskel
9. Ny og bedre demensstrategi
10. Rettidig omhu betaler sig
Ovenstående punkter er fortsat inddraget i demensstrategien for 2025-2026. For uddybning af
punkterne henvises til bilag 1.
Demens er tegn på sygdom i hjernen, der giver svækkede mentale funktioner. Det påvirker mennesket
fysisk, psykisk og socialt. Mange udfordringer melder sig, når man selv, eller ens nærmeste bliver ramt,
Side 308
// november 2025 Side 3 af 13
og behov for hjælp vil stige i takt med sygdommens udvikling. Alle borgere med demens bør mødes
med forståelse, og ses som hele mennesker, med egne ønsker og behov.
Både personer med begyndende demens og personer længere fremme i sygdomsforløbet, har ofte
nedsat eller manglende indsigt i egen situation. Dette komplicerer processen omkring
demensudredning og interessen for at modtage hjælp efterfølgende. Som pårørende til en person med
demens opstår der mange udfordringer, som kan være med til at vanskeliggøre hverdagen. Mange
pårørende yder derfor en kæmpe indsats, for at få den til at fungere sammen med deres kære.
2. Beskrivelse og vurdering af nuværende tilbud på
demensområdet.
I Ringkøbing-Skjern Kommune findes der i dag en lang række tilbud til både borgere med demens og
deres pårørende. Ligeledes er der specialiseret viden om demens hos nøglepersoner i Sundhed og
Omsorg, som strategiens mål og indsatser bygger oven på. Overblik over kommunens tilbud findes i
bilag 2.
Når man sammenholder de nuværende tilbud og kvaliteten heraf med de behov, som borgere med
demens og deres pårørende i Ringkøbing-Skjern Kommune giver udtryk for, vurderes tilbuddene i vid
udstrækning at imødekomme borgernes behov.
Ringkøbing-Skjern Kommune er samtidig bevidst om, at det er nødvendigt, at være optaget af at følge
og justere tilbuddene, at kompetenceudvikling af personale er et vedvarende fokus, som endvidere
forventes at have positiv indvirkning på rekruttering og fastholdelse af personale. Derudover kan
samarbejdet med pårørende og frivillige fortsat styrkes. Demenskoordinatorer har gennemført
Certificeret Pårørende vejleder uddannelse som et led i denne udvikling.
Antal og placering af demenspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdes der med i igangværende
plejeboliganalyse.
3. Forventet udvikling af antal borgere med demens i Ringkøbing-Skjern
Kommune
Ifølge National Videnscenter for demens er det vanskeligt at forudsige antallet af borgere med demens
fremadrettet. Der udarbejdes ikke længere fremskrivninger grundet stor usikkerhed om tallene.
Estimattal fra National Videnscenter for demens medtages dog alligevel for at give et indtryk af
behovet for indsatser på trods af usikkerheden omkring tallene.
Antal borgere + 65 år i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2024 = 13.657 borgere
Registret antal + 65 år med demens i 2024 i Ringkøbing-Skjern Kommune = 300 borgere
Estimat af antal + 65 år med demens i 2024 i Ringkøbing-Skjern Kommune = 1100 borgere
Ringkøbing-Skjern Kommune ligger forholdsvis højt i estimeret antal af borgere med demens i forhold
til andre kommuner i Region Midtjylland grundet befolkningsgrundlag og antallet af ældre.
Kilder: Beregninger udført af Nationalt Videnscenter for Demens baseret på tal fra Danmarks Statistik
(FOLK1A trukket november 2024) og Alzheimer Europe; 2019.
Side 309
// november 2025 Side 4 af 13
Usikkerhed i tallene skyldes blandt andet, at nogle borgere med demenssymptomer ikke får stillet en
diagnose. Der er borgere, hvor det formodes at være en demenssygdom uden, at der stilles en
diagnose, men hvor borger og pårørende har tilsvarende behov og udfordringer.
Demenskoordinatorer er tilknyttet ca. 352 borgere med demens opgjort pr. oktober 2025.
I 2021 var antallet: 260 og i 2023: 291 borgere. Der ses en stigende tilgang af borgere med demens.
4. Datagrundlag for demensstrategien
4.1.Fokusområder fra dialog med borgere og pårørende:
Der er flere faktorer, der har betydning for, at en kommune kan kalde sig en demensvenlig kommune.
Demensalliancen og Alzheimerforeningen beskriver, at en vigtig faktor er borgerinddragelse.
Borgerinddragelse er højt prioriteret i Ringkøbing-Skjern Kommune og foretages løbende.
Der bliver talt med borgere i forbindelse med demenskoordinatorers hjemmebesøg, i
aktivitetscentreregi, pårørendegrupper, dialog med Ældrerådet, Demensdagene samt den daglige
kontakt mellem borgere, pårørende og plejepersonale.
Tilbagemeldinger fra borgere og pårørende er det vigtige i at kunne mødes i forum med ligestillede, og
at der er tilrettelagt aktiviteter for ”sådan nogle som os”. Det har stor betydning at kunne holde fast i
hverdagen. De sociale relationer og aktiviteter er med til at bevare borgerens identitet og give en
følelse af normalitet og selvstændighed. Borgere og pårørende efterspørger, at information og viden
om demens tilpasses den enkelte families aktuelle situation.
Nogle familier oplever lang ventetid til aktivitetstilbud, hvilket kan øge presset i deres hverdag.
4.2. Fokusområder fra ledere:
I ledergruppen i Sundhed og Omsorg er der gjort overvejelser om områder indenfor demensindsatsen,
hvor der er basis for øget fokus eller ændringer. Det drejer sig om, at:
• styrke overgange fra hjem til plejebolig
• forventningsafstemme i forhold til pårørendes ønske om at være en del af de forskellige
opgaver
• have fokus på forebyggelse af uforståelig adfærd
• fortsat fokus på nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin
4.3. Fokusområder fra Social- og Sundhedsudvalget
• Der er i dag to demenskoordinatorer i kommunen. Der er politisk opmærksomhed på det
stigende antal borgere med demens og dermed stigende behov for demenskoordinatorer til at
støtte og vejlede borgere, pårørende og medarbejdere
• Der ønskes fortsat fokus på at gøre de fysiske rammer i plejeboliger mere demensvenlige
• Der ønskes fortsat fokus på at fastholde og udvikle plejepersonalets kompetencer
4.4. Fokusområder fra Den Nationale Demenshandlingsplan frem mod 2025:
1. Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling
2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering
3. Støtte til mennesker med demens og pårørende
4. Demensvenlige boliger og samfund
Side 310
// november 2025 Side 5 af 13
5. Øget videns- og kompetenceniveau
Der ses god overensstemmelse mellem kommunens fokusområder og de nationale fokusområder. Et af
initiativerne under punkt 4.4.1. ”Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling” er
nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin. Præparaterne gives mod de adfærdsmæssige og
psykiske symptomer, som kan opstå, når borger lider af demens.
Der er blevet arbejdet intenst med plan for nedbringelse af forbruget i de forskellige enheder, og det
har resulteret i et nedsat forbrug i 2024. Det er især hos de 80+ årige, at forbruget er faldet. På
landsplan er der sket et fald over årene, men målet om at halvere forbruget er endnu ikke nået
nationalt. Så det er fortsat relevant at have fokus på.
Det er endvidere relevant, som beskrevet i indledningen at tage afsæt i Alzheimerforeningens 10 gode
råd, når der planlægges indsatser og handlinger fremad.
5. Overordnet mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi 2025
- 2026
Den overordnede ramme for demensstrategien udgøres af Byrådets vision Naturens Rige - Liv og
udvikling i nærheden.
Demensstrategien spiller endvidere tæt sammen med kommunens Sundhedspolitik og Ældrepolitik,
herunder indskrevet fokus på pårørende og borgers værdighed.
Overordnet mål for demensstrategien:
Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgere med demens, pårørende og
lokalsamfundet, til at skabe et trygt og godt liv for borgere med demens og deres pårørende.
Sundhedspolitik
Ældre- og
værdighedspolitik
Demensstrategien
2025 - 2026
I fællesskab støtter vi borgere med demens, pårørende og lokalsamfund i et trygt,
værdigt og meningsfyldt liv.
Side 311
// november 2025 Side 6 af 13
6. Pejlemærker for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi 2025 -
2026
Dette afsnit beskriver og uddyber fire pejlemærker, der er fremkommet på baggrund af
datagrundlaget, Alzheimer foreningens 10 råd, inspiration fra Demensalliancen samt arbejdsgruppens
drøftelser. Pejlemærkerne ligger til grund for det videre arbejde med at nå strategiens overordnede
mål og at være en demensvenlig kommune.
1. Forebyggelse og tidlig opsporing
2. Det trygge, værdige og meningsfulde liv for borger med demens og pårørende i et
demensvenligt samfund
3. Høj faglighed i demensindsatsen og sammenhængende forløb
4. Demensvenlige plejecentre og inddragelse af lokalsamfundene
6.1. Forebyggelse og tidlig opsporing
Det handler om forebyggelse og udskydelse af demensdebut for den enkelte borger ved at leve et
aktivt og sundt liv. Det er vigtigt, at borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune oplever, at der er viden og
hjælp at hente fra Sundhed og Omsorg, når mistanken om demens indfinder sig. At få en
demensdiagnose bør ikke være forbundet med tabu i samfundet eller medføre ensomhed.
Sundhed og Omsorg vil derfor
• fortsat være i dialog med Sundhedscenter Vest og Aktivitetscentre og opfordre til brug af
sundhedstilbud der, samt andre tilbud i lokalsamfundene
• fortsat oplyse om demenssymptomer på kommunens hjemmeside, i ugeavis og andre medier
• fortsat sikre brugervenlig information om støtte, hjælp og aktiviteter
• fortsat samarbejde med praksislæger om tidlig opsporing
• anvende opsporingsværktøjer såsom Basic-Q fra National Videns center for demens
• fortsat udbrede kendskabet til og brugen af Danmarks nye demenssymbol
Side 312
// november 2025 Side 7 af 13
6.2. Det trygge, værdige og meningsfulde liv for borger med demens og pårørende i et
demensvenligt samfund
En meningsfuld hverdag med demens handler om at skabe muligheder for, at den enkelte kan leve det
liv, som er meningsfuldt for vedkommende. Hverdagsliv handler om bevarelse af identitet, livskvalitet
og værdighed, og om at være omgivet af demensvenlige fysiske rammer.
Både borgere med demens og pårørende er forskellige, og derfor bør vore aktivitets- og
aflastningstilbud være fleksible med en stor grad af medinddragelse.
Sundhed og Omsorg vil derfor
• fortsat anvende livshistorier som et vigtigt værktøj til at forstå den enkelte
• Tilbyde forløb med Kognitiv stimulationsterapi = CST til borgere med let til moderat demens.
CST har til formål at forbedre og udfordre deltagernes kognitive og kommunikative
færdigheder
• afholde forventningsdialoger med pårørende ved opstart af hjælp til afklaring af diverse
spørgsmål og have fokus på, hvem der udfører de forskellige opgaver
• fortsat dokumentere i elektronisk omsorgssystem for at dele nyttig viden om borgere med
demens i medarbejdergruppen
• fortsat have fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin til borgere med udadreagerende
adfærd og lavt trivselsniveau
• sikre, at det ved borgerovergange mellem forskellige enheder, er den modtagende enhed der
er forpligtet på at indhente viden om borgeren
• afholde indflytningssamtaler med fokus på borger og pårørendes liv, vaner og trivsel før
indflytning i plejebolig eller kort efter. Ved indflytning på demensplads bør samtalen finde sted
inden indflytning
• udbrede viden om pårørenderollen samt identificere og fremme hensigtsmæssige tiltag, der
kan bidrage til en bedre hverdag og øget trivsel for pårørende
6.3. Høj faglighed i demensindsatsen og sammenhængende forløb
Fagpersoners viden og tilgang til borgere er afgørende for, at de kan yde pleje, omsorg og
rehabilitering, der understøtter følelsen af livskvalitet og selvbestemmelse trods en demenssygdom.
Høj faglighed kan hindre konflikter i at opstå, og kan på sigt også være med til at nedsætte forbruget af
Side 313
// november 2025 Side 8 af 13
antipsykotisk medicin. Vi skal arbejde for at borgere med demens og deres pårørende, oplever gode
overgange mellem faserne i livet og dermed også mellem kommunale tilbud.
En helhedsorienteret indsats præget af høj faglighed er væsentlig fra tidlig fase i demensforløbet til
livets sidste fase, hvor palliation på et højt fagligt niveau er en forudsætning.
Sundhed og Omsorg vil derfor
• anvende personcentreret omsorg, hvor borgeren sættes i centrum fremfor sygdommen, og
med en individuel tilgang, hvor der tages udgangspunkt i borgerens livshistorie og ressourcer
• fortsat anvende beboerkonference (= analysemodel) hos borgere med nedsat trivsel og/eller
problemskabende adfærd
• arbejde på, at der kan udarbejdes sanseprofiler på borgere med uforståelig adfærd, som et
værktøj til øget trivsel hos borger
• sikre kompetencer i nænsomt nødværge og sikkerhed for borgere og medarbejdere
• sikre, at Specialteam inddrages ved komplekse beboere, hvor hverdagen er udfordret for alle
involverede
6.4. Demensvenlige plejecentre og inddragelse af lokalsamfundene
Demensvenligt miljø er især kendetegnet ved en høj grad af hjemlighed, tryghed og sikkerhed, gode
lysforhold, bevidst valg af farver og af kontrastfarver, tydelige rumfunktioner og let adgang til trygge
udearealer.
Inddragelse af frivillige og bredere dele af lokalsamfundene i demensindsatsen er afgørende for at
forbedre livskvaliteten for både borgeren med demens og dennes pårørende.
Sundhed og Omsorg vil derfor
• at faciliteter og indretning på plejecentre matcher behovet for demensvenligt miljø
• udvide kendskabet til betydningen af fysiske rammer både inde og ude
• anvende relevant velfærdsteknologi
• løbende tilbyde undervisning om demens til frivillige i Sundhed og Omsorg, samt andre
medarbejdergrupper fx madchauffører, chauffører der kører borgere til aktivitetstilbud og
handelsstandsforeninger
7. Udmøntning af demensstrategien
Demensstrategiens mål og indsatser drøftes to gange årligt i Lederforum, hvor der udarbejdes
konkrete planer videre frem. Det samme gælder demenskoordinatorers videre arbejde med mål og
indsatser. Det er en dynamisk proces som løbende evalueres og tilrettes.
8. Emner der forventes at indgå i demensstrategien 2027 – 2030
Der er fra politisk side, fra ledere og medarbejdere samt fra borgere og pårørende peget i retning af, at
der skal arbejdes med nedenstående punkter i næste demensstrategi. Anbefalingerne understøttes af
den demografiske udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune.
• Evaluering af hele strukturen og de forskellige indsatser på demensområdet i forlængelse af
Ældre- og Sundhedsreformen
Side 314
// november 2025 Side 9 af 13
• Fortsættelse af målet vedrørende demensvenlig indretning både inde og ude. Evaluering af
nyeste viden og forskning på området vil endvidere indgå i plejeboliganalysen
• Igangsætte arbejdet med en indsatstrappe for perioden efter indflytning i plejebolig
• Fortsættelse af målet vedrørende tilbud til yngre med demens og/eller personer i den tidlige
fase af demenssygdom. Demenskoordinatorer arbejder videre med muligheder løbende
primært i samarbejde med aktivitetsområdet
• Igangsætte undersøgelse for mulig ændring af Handicapkørsel betingelserne – pt. er
serviceniveauet til folk med en fysisk funktionsnedsættelse og ikke en psykisk
funktionsnedsættelse. En del borgere efterspørger dette
• Opfølgning på Borgerundersøgelses resultat vedrørende demenskoordinatorers
tilgængelighed på kommunens hjemmeside og borgers viden om, at der er hjælp at hente
Side 315
// november 2025 Side 10 af 13
Bilag 1.
Fra Alzheimerforeningen - Ti gode råd til en bedre demensindsats:
1. Lyt til mennesker berørt af demens
−
Mennesker med demenssygdom og deres pårørende er en uvurderlig ressource til viden om, hvordan
livet med demens leves. Foreslå derfor, at der etableres en uafhængig tænketank bestående af
mennesker med demenssygdom og pårørende i din kommune.
2. Bedre samarbejde med pårørende
−
Pårørende til mennesker med demens ved, hvad det handler om. Men de står ofte alene med deres
viden. Det kan føre til frustrationer og afmagt og være kilde til konflikter.
Foreslå derfor, at kommunen får en pårørendepolitik, der lægger op til aktivt samarbejde fra første
færd,
3. Pas godt på medarbejderne
−
Alle taler om de alvorlige rekrutteringsproblemer. Uden dygtige medarbejdere kan demensindsatsen
ikke forbedres. Men indsatsen starter hos jer selv. I har i dag mange dygtige og kompetente
medarbejdere. Pas derfor godt på dem.
Giv dem mere tid, flere kolleger og bedre mulighed for at udføre deres opgaver. Foreslå fx at de
tilbydes fri med løn, hvis de deltager i civilsamfundets demensaktiviteter. Det vil øge deres viden,
kompetencer og dermed også deres arbejdsglæde til hverdag.
4. Tidlig indsats er afgørende
−
Tidlig opsporing og hurtig indsats, efter diagnosen er stillet, er afgørende for om kommunernes
demensindsats virker. Hver uges forsinkelse betyder, at demensindsatsen forringes. Foreslå derfor at
din kommune laver en ny sundhedsaftale med regionen, som garanterer at alle familier, der ønsker
det, kontaktes inden for 14 dage efter demensdiagnosen er stillet. Hav især fokus på familier med
demenssygdom, hvor der er hjemmeboende børn.
5. Bekæmp ensomhed – også for mennesker med demens
−
Ensomhed koster. Flere bliver syge, flere indlægges, flere forlader arbejdsmarkedet før tid. Personer
med demens og pårørende er i stor risiko for at blive ramt af ensomhed. Gør derfor kommunens
demensindsats til en folkesag. Få flere aktive demensvenner og flere aktivitetsvenner med viden om
demens.
6. Skab glæde på plejehjem
−
Livet med demens på plejehjem er ikke en dans på roser. Men dans kan godt blive en del af hverdagen
på plejehjem i din kommune. Alzheimerforeningen har sammen med kompetente fagpersoner udviklet
et erindringsdansprojekt, der har skabt glæde for tusindvis af plejehjemsbeboere gennem tiden.
Forslå derfor at der danses erindringsdans© på alle plejehjem i din kommune.
7. Demens kan forebygges – også i din kommune
−
Side 316
// november 2025 Side 11 af 13
Antallet af mennesker med demenssygdom vil vokse alene pga. det stigende antal ældre over 65 år.
Men mange demenstilfælde kan forebygges. Helt op mod hver tredje. Flere end 100.000 danskere
har allerede taget hjernesundtesten, der er udviklet af forskere ved Maastricht Universitet i
Holland. Foreslå derfor, at din kommune sætter skub i forebyggelse af demens. Alzheimerforeningen
hjælper gerne.
8. Viden gør en forskel - søg hjælp hos specialisterne
−
Det kommunale selvstyre er sundt. Men det er ikke klogt, hvis hver enkel kommune selv skal opfinde
alle de dybe tallerkener. Sundhedsstyrelsen, socialstyrelsen, Nationalt Videnscenter for Demens og
civilsamfundets mange foreninger har alle målrettede tilbud til forbedring af kommunernes
demensindsats eller til løsning af konkrete og komplekse problemer. Spørg derfor i hvor høj grad
din kommunens ”demensindsats” benytter tilbud om hjælp fra demensspecialisterne.
9. Ny og bedre demensstrategi
−
De fleste kommuner har en demenspolitik eller -strategi, der sætter kursen for kommunens
demensindsats. Men mange er udløbet eller forældede, og ny viden om demens, og hvad der virker,
er kommet til. Tjek derfor om kommunens demensstrategi er tidssvarende eller om der skal laves en
ny demensstrategi, hvor mennesker berørt af demens selv aktivt bidrager.
10. Det koster men rettidig omhu betaler sig
−
Forebyggelse koster og det er på den korte bane dyrt at investere i tidlig opsporing, hurtig indsats og
bedre kvalitet. Men det kan betale sig at gøre tingene bedre fra begyndelsen. Bedre ledelse på
plejehjem betyder færre sygedage og færre, der siger op. Forebyggelse, tidlig opsporing og bedre
behandling til personer med demens betyder, at behovet for plejehjemspladser bliver mindre. Og
forskning viser, at hvis samarbejdet med pårørende bliver bedre, bliver belastningen mindre,
sygefraværet falder og færre forlader arbejdsmarkedet før tid. Udgifterne for kommune bliver mindre.
Side 317
// november 2025 Side 12 af 13
Bilag 2.
Kommunens tilbud på demensområdet
Tilbuddets udbyder
Tilbuddets indhold
Målgruppe
Plejehjem
• Skærmede plejeboliger
• Almindelige
plejeboliger
• Aflastning på plejehjem
• Demensnetværk og
nøglepersoner
• Specialteam
• Borgere med demens
• Pårørende og netværk
• Personale
Hjemmeplejen
• Hjælp til personlige og
praktiske opgaver
• Støtte og vejledning
• Borgere med demens
• Pårørende og netværk
Daghjem og aktivitetscentre
• Aktiviteter på special
daghjem
• Aflastning på special
daghjem
• Demensnetværk og
nøglepersoner
• Borgere med demens
• Pårørende og netværk
Demenskoordinatorer
• Sparring til borgere
med demens og deres
pårørende
• Pårørendegrupper
• Undervisning og
sparring om demens
• Demensnetværk og
nøglepersoner
• Årlig demensdag
• Samtalegrupper/CST
for borgere med
demens.
• Borgere med demens
• Pårørende og netværk
• Personale
• Frivillige
Frivillige
• Besøgsvenner til
borgere med demens
• Aflastning i eget hjem
• Aktiviteter på daghjem
• -Ekstra hånd på
plejecentrene
• Borgere med demens
• Pårørende og netværk
Andre:
• Sundhedscenter vest
• Praktiserende læger
• Region Midtjylland
• Træning
• Konsultationer,
• Udredning
• Borgere med demens
• Pårørende og netværk
Side 318
// november 2025 Side 13 af 13
Mål
Handling
Tidsplan
Hvem
Evaluering
At faciliteter og
indretning på
plejecentre matcher
behovet for
demensvenligt miljø
Enhedsledere på
plejecentre
Anvendelse af
relevant
velfærdsteknologi
Udbrede viden og
afprøve muligheder
4. kvartal 2025
Digital konsulent,
enhederne og
demenskoordinatorer
Løbende dialog
med enhederne
Tilbyde undervisning
til frivillige, diverse
medarbejdergrupper
og
handelsstandsforenin
ger i Ringkøbing-
Skjern kommune
Afklare behovet for
undervisning
gennem dialog med
parterne
2. kvartal 2026
Demenskoordinatorer
Efter afholdt
undervisning
Version 1 - Den 6. april 2022
Version 2 – Den 9. oktober 2025
Demenskoordinatorerne Kirsten Holmgaard Jensen og Tina Enevoldsen
Faglig drift og Udvikling, Sundhed og Omsorg
Side 319
19
E. OVERSIGT OVER SAGER TIL SOCIAL-
OG SUNDHEDSUDVALGET 2026 - EJ
WEBTILGÆNGELIG
Oversigt over sager til Social- og Sundhedsudvalget 2026
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 21. januar 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Evaluering af samarbejde
Evaluering af samarbejdet mellem udvalget og
administrationen.
S&O ATB
H&P LL
Sundhedsreformen
Sundhedsreformen - status
S&O DT
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 18. februar 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Socialtilsyn – kommunal
Socialtilsyn – kommunale tilbud indenfor Handicap og
Psykiatri
H&P LL
Budgetlægning
Budgetlægningsprocedure
V&S SL
Godkendelsesmodellen
Godkendelsesmateriale til udvidet frit valg af private
leverandører
S&O LV
Faktarapport
Faktarapport
H&P LL
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 18. marts 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Et statistisk overblik
Et statistisk overblik – Sundhed og Omsorg
S&O MP
Budgetkontrol
Ordinær budgetkontrol
HP/S&O/Økonomi
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Sundhed og Omsorg
25-020134
3. december 2025
Side 321
Side 2 af 4
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 22. april 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Fritvalgstakster
Efterkalkulerede fritvalgstakster – madservice
V&S CG
Tilsyn
Tilsyn ved Styrelsen for patientsikkerhed
S&O MS
Budgetlægning
Rammerne for budgetlægning – de første signaler
V&S KMN
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 27. maj 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Budgetoplæg
Fremlæggelse af udvalgets budgetoplæg
V&S KMN
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 17. juni 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Budgetoplæg
Fremlæggelse af udvalgets budgetoplæg
V&S KMN
Statistik magtanvendelse
Statistik magtanvendelse
S&O CH
H&P LL
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 19. august 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Socialtilsyn – rusmiddel
Socialtilsyn i Rusmiddelcentret
S&O HP
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Side 322
Side 3 af 4
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 16. september 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Kommunalt tilsyn
Kommunalt tilsyn – Sundhed og Omsorg
S&O MS
Utilsigtede hændelser
Utilsigtede hændelser
S&O MS
Styrelsen for Patientsikkerhed
Tilsyn i 2022
H&P
Evaluering af samarbejde
Evaluering af samarbejdet mellem udvalget og
administrationen.
S&O ATB
H&P LL
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 7. oktober 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Danmarkskortet
Danmarkskortet – afrapportering til Byrådet på
ankestatistik
H&P ML
Takster
Takster for ældre-, handicap- og psykiatriområdet
S&O
H&P
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 18. november 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Politikker
Orientering om opfølgning på de nuværende politikker
H&P LL
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Side 323
Side 4 af 4
Social- og Sundhedsudvalgsmøde – 9. december 2026
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Ansvarlig
Godkendelse af dagsorden
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Budgetopfølgning
Budgetopfølgning
V&S KMN
Fordeling af §18-midler
Frivilligrådets indstilling om fordeling af §18-midler
V&S ESS
Politikker
Orientering om opfølgning på de nuværende politikker
H&P LV
Gensidig orientering
Fast punkt på dagsordenen
S&O BD
Kommende sager
Social- og Sundhedsudvalgets ønsker
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Møde SSU
Ansvarlig
Kommende sager
Administrationens ønsker
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Møde SSU
Ansvarlig
Sagsønsker/spørgsmål fra Ældrerådet
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Møde SSU
Ansvarlig
Sagsønsker/spørgsmål fra Handicaprådet
Sagsnavn
Kort beskrivelse af sagen
Møde SSU
Ansvarlig
Faste månedlige punker
Faste årlige punkter
Side 324
